Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Vi, håndarbejdsstuderende, har ikke længere patent på faglokalet. Efter den nye
læreruddannelse trådte i kraft, figurerer Materiel Design i fagrækken i stedet for
håndarbejde og sløjd. Underligt at jeg er en af de sidste, der bliver uddannet i det
fag. Bare det ikke får betydning, når jeg skal ud at søge job.
Nå, noget er nu som det plejer. Kaffebrygningen er sat i gang, og et par studiegrupper
knokler med at blive færdige med deres projekt inden fremlæggelsen senere
på dagen. Ord som vintage, retrostil, genbrugsguld, ting med patina, sjæl og historie
flyver gennem luften. Hører lige, at Gitte fortæller, hun har været i Genbrugsen og
købt et par fede duge, som hun har syet op til nederdele. Kan se at hun har den ene
på – den er bare sej – enkelt udtryk og godt håndværk.
Al den nostalgi- og retrosnak fra gruppen får mig til at tænke på det gamle håndværk
’strik’ og det opslag jeg så i Designværkstedet i går: Har du brug for hjælp til
dit strikketøj, savner du ny inspiration eller har du bare lyst til at være sammen med
andre ”strikkere”, så kom til Caféstrik hver torsdag kl. 17-19.30.
Flere på holdet har snakket om, at de er i gang med at strikke halstørklæder og
sjaler på pinde nr. 10, 15 og 20. Hvorfor ikke kopiere ideen og lave strikkecafé i Atriumgården?
Det vil jeg foreslå, når undervisningen starter.
Nåede lige at tjekke its-learning. På opslagstavlen lå et forslag, som holdet skal
tage stilling til, om det vil deltage i. Røde Kors-butikkerne vil i efteråret iværksætte en
kampagne: Skab dig, som har til formål at skabe opmærksomhed omkring, hvordan
genbrugstøj kan bruges til at skabe unikt tøj som en del af en individuel iscenesættelse.
Det lyder spændende, men pu-ha der er så mange ting, vi skal tage stilling til
og vi skal jo også i praktik.
Apropos praktik, så var det lidt af en diskussion, jeg overhørte i går på praktikskolen,
da jeg var på besøg. Lærerne var vildt uenige om det fornuftige i, at en skole
i Vestjylland havde forbudt eleverne at gå i hængerøvsbukser. Nogle af lærerne støttede
idéen og gav udtryk for, at de også følte sig provokerede af, at bæltestedet var
rykket under ballerne og at der var frit udsyn til dagens valg af underbukser. Andre
mente i ramme alvor, at man skulle overveje at indføre en skoleuniform. Helt ærligt,
hvor er vi henne? Jeg holder nu med dem, der mente, at hængerøvsbukser, bare maver
og nedringede bluser blot er et overgangsfænomen. Det er jo ikke var noget nyt,
at elever eller unge iscenesætter sig selv gennem deres påklædning.
Mon jeg kan nå at runde praktikkontoret i pausen for at høre nærmere om Bachelorprojektet?
Opslaget på infoskærmen har gjort mig nysgerrig. Overvejer at skrive
i linjefaget håndarbejde – emnet kunne være noget om Evaluering, Kreativitet eller
måske Innovation.
”At Finde SiG Selv”
Meget har forandret sig over de sidste 50 år; det viser sig i vores omgangsformer,
udtryksformer og i vores sprog. For eksempel ville et bidrag til et års- eller jubilæumsskrift
for 50 år siden ikke have set ud som denne artikel: Stilen ville være for uformel,
og indholdet for useriøst.
Og så alligevel: Måske viser forandringerne sig først og fremmest på overfladen?
Hvis du har kunnet finde dig selv i en eller flere af de fem beretninger ovenfor, hvis du
har set og oplevet en kontinuitet og en sammenhæng, er der måske noget, der ikke
har forandret sig så meget endda: Læreruddannelsen og dig selv! Om det er tilfældet,
vil vi lade det være op til vores læser at afgøre.
69