Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

68
Ellers ’har den stået på’ studieintro. Jeg er tutor for de nye studerende på 1.
årgang. Allerede før sommerferien begyndte vi arbejdet – og samarbejdet med seminarielærerne,
der skal have de pågældende stamhold. De studerende mødte glade
og fornøjede op den 15. august. Vi sad og ventede indenfor og smilede til dem: De er
nu så søde i deres ’stiveste puds’: Nyeste model fra Hummel og kondisko fra Nike!
Det var en god uge, som vi sluttede af med et brag af en fest i kantinen – ’så ka’ de
lære det, de nye!’
Når vi for alvor kommer i gang med studieåret vil jeg melde mig til et kursus i
ikt – eller it. Da jeg gik i folkeskolen, havde vi noget dataundervisning med nogle
Commodore-computere; men det hedder sig snart alle steder, at vi skal integrere it i
undervisningen: Rektor snakker om det, mine seminarielærere nævner det også, og
aviserne er fuld af artikler om, at vi er bagefter i skolen. Det er vist på tide at komme
i gang. Om jeg så får råd til at købe mig en computer selv, det må tiden vise.
Nå, jeg må til møde i styringsgruppen! Vi ses!
Studieliv i kældeRen i 00éRne
Det summer af aktivitet i kælderetagen, hvor sløjd, billedkunst og håndarbejde holder
til. Allerede på vej af trappen fornemmer jeg den særlige stemning; opfatter lydene
fra maskinerne og duften af træspåner fra sløjdlokalet, ser farverne og formerne
på de lærreder, som nogle billedkunststuderende på gangen er ved at lægge sidste
penselstrøg på, mens andre sidder ved computerne og arbejder med billedkomposition.
For enden af gangen, hvor håndarbejdslokalet ligger, kan jeg se to medstuderende
fra håndarbejdsholdet fordybede i drapering af en gine, mens det flyder med
farvet stof, plastik, knapper og mærkelige dimsedutter på bord og gulv.
I dagens tekst Håndarbejde – fra pertentlighed til problemløsning handler et af afsnittene
om faglokalet. Det er besynderligt, at håndarbejds- og sløjdlokaler gennem
tiden altid har været gemt af vejen enten på loft eller i kælder. Trods det synes jeg
faktisk, at K5 er placeret mega-godt – vi har udsigt til græsarealer, til Vandhaven - en
arkitektonisk landskabsperle, der blev præmieret for nogle år siden, og i baggrunden
kan man ane indgangspartiet til jernalderbopladsen, hvor vi i august, i et tværfagligt
projekt underviste skoleelever i gamle kulturteknikker og hverdagsliv i jernalderen.