Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
62<br />
en stor rolle i forhold til billedpædagogikken her i landet. Reformpædagogikken er<br />
karakteriseret ved at fokusere på barnets forudsætninger frem for det faglige lærestof.<br />
Fagopfattelsen i formning kan beskrives som en barnecentreret billedpædagogik.<br />
Fagets læreindhold bestemmes (her citeret fra vejledningen fra 1976) ved hjælp<br />
af tre grundfunktioner:<br />
1. emneformning – at fortælle en historie med billedsprog<br />
2. fabulerende formning - at arbejde med udgangspunkt i materialeleg og eksperimenteren<br />
3. mønsterformning – baseret på rytmik, ornamentik og mønster eller komposition<br />
Til disse kategorier knyttedes forestillingen om tre billedtyper, der var særligt<br />
relevante i formningsundervisningen: det naturalistiske, det ekspressionistiske og<br />
det dekorative billede.<br />
I vejledningen anføres det, at opmærksomheden må rettes mod billeder brugt<br />
både som udtryk, meddelelse og påvirkningsmiddel, men i angivelsen af arbejdsområder<br />
tænkes der dog stadig mest på det traditionelle plane og rumlige billedområde<br />
– og ikke på det levende billedområde, aktualiseret af den elektroniske billedindustri.<br />
Man taler om faget som ”børns frie og skabende udtryksvirksomhed” i denne periode.<br />
Siden1991 har faget heddet billedkunst.<br />
Hensigten med det nye navn var at signalere, at faget nu var et billedfag (selvfølgelig<br />
i udvidet betydning), og at de billeder, som hovedvægten skulle lægges på, var<br />
de billedformer, der kunne have erkendende, udviklende og dannende virkning for de<br />
lærende. I formålet lægges der vægt på:<br />
1. den udtryksmæssige og kommunikative virksomhed inden for nogle repræsentative<br />
billedområder i billedkulturen<br />
2. den oplevelses- og analytiske undersøgelse som tilgangsvej til billedkulturen<br />
og som den faglige mulighed for at kunne vurdere forskellige billedkulturer<br />
3. den aktive deltagelse i skole- og kulturliv gennem udstillings-, udsmyknings-,<br />
teater-, og medievirksomhed som led i elevernes æstetiske udvikling<br />
Man taler om faget som et fag, hvor det faglige billedarbejde kan medvirke til udvikling<br />
og socialisation af de lærende og til indføring og deltagelse i det kulturliv, der er af<br />
billedmæssig og visuel art.