Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

56
blad, og det var selvsagt revolutionerende at overgå til elektronisk registrering. For
en sikkerheds skyld ajourførte den daværende studiesekretær fortsat også de gamle
journalblade manuelt, man kunne jo aldrig vide med det nymodens EDB! I én af de
første info-skrivelser fra Seminariekontorets BrugerServiceCenter står anført, hvorledes
man forlader det studieadministrative system (LOGOUT):
”Ved tryk på forlades det program, som man ønsker at afslutte. Der trykkes
på , indtil man er tilbage ved hovedmenuen. Her skal man vælge punkt 9
Forlad administrationssystem efterfulgt af tryk på , inden maskinen slukkes.
I modsat fald kan det medføre, at der opstår fejl i registreringen af data.”
Overgangen fra skrivemaskinen til pc’en som det naturligste redskab gav store
lettelser i arbejdsgangen, når man altså ellers var blevet dus med det nye skriveværktøj.
Samtidig hermed fulgte så også nye opgaver, mulighederne for at lave statistikker,
oversigter, masseudsendelser mv. var uendelige. Det var store investeringer til
dette isenkram, og jeg husker, at rektor ved flere lejligheder mindede mig om, at
”min” pc havde været meget dyr, ca. 10.000 kr., og dertil kom så også en lille bordprinter,
som i øvrigt ikke var særlig stabil.
Siden er der sket en rivende udvikling på it-området, og vi er som administrative
medarbejdere blevet vant til jævnligt at omstille os til nye administrative systemer og
programmer og deraf ændrede arbejdsprocedurer og opgaver. Med den omfattende
brug af mailsystemet har hele kommunikationsområdet ændret sig, og vi er i løbet af
arbejdsdagen i kontakt med et hav af mennesker både i og udenfor huset. Heldigvis
ser det ikke ud til at mindske studerendes og underviseres behov for den personlige
kontakt ved skranken og skrivebordet.
Men it er også et sårbart område. Det måtte vi sande med it-omlægningen i UCNregi.
Vi tager altid for givet, at ny teknologi fremmer effektiviteten, men indtil videre
må vi affinde os med et tilbageskridt på en del arbejdsgange. Det har vist sig med al
tydelighed, at det administrative område er blevet totalt afhængigt af teknologien.
ARbejdS- oG SAmARbejdSFoRmeR
I slutningen af 80’erne var fire kontormedarbejdere og to elever placeret i fire forskellige
lokaler. Hver havde vi kendskab til eget arbejdsområde men havde ikke stor
indsigt i kollegers funktion. Dette blev der rådet bod på et par år senere, hvor det,
i forbindelse med den stigende decentralisering og dermed øget arbejdsmængde,
blev for sårbart kun at have to øjne på en opgave. Den tidligere ledelse var nu også
blevet skiftet ud, og hos en ny ledelse bestående af Jørgen Ebbesen, Sigrid Thygesen
og Poul Hjarnaa - og senere også Bent Christiansen var der stor lydhørhed overfor
en bedre koordinering og organisering af administrationen. Det gav tillige nogle helt
andre samarbejdsmuligheder, da der blev indrettet nye, rummelige kontorer i bibliotekets
tidligere lokaler. Arbejdet blev tilrettelagt således, at den enkelte var ansvarlig
for et eller flere hovedopgaver, men altid havde en kollega, der fungerede som sparringspartner
og som kunne træde til ved spidsbelastninger eller fravær.
Opgaverne er med tiden steget så meget i mængde og tyngde, at vi i dag ikke
længere kan prale af at kunne overtage hinandens opgaver uden videre. Flytning af
økonomi/løn/personalemedarbejderne har endvidere givet os følelsen af at være
blevet amputeret som administration, for vi skelnede tidligere ikke skarpt mellem
studiekontor og økonomikontor, men ”blandede” opgaverne, således at økonomimedarbejderen
også vidste meget om læreruddannelsens opbygning og det generelle
studieforløb, ligesom studiesekretæren interesserede sig for og fik indsigt i økonomi
og personaleforhold. Det brede overblik bidrog til stort engagement og sammenhold.