Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Studieadministrationen udfører (igen) en række opgaver, som er bestilt centralt, nu fra UCN-ledelsen. Jeg tror, jeg har gættet tendensen: Efter en årrække med centralisering starter decentraliseringen igen! AldRiG Rutine Variationen i opgaverne er mangfoldig, og heldigvis når arbejdet i studieadministrationen aldrig at blive rutine. Det skal de mange, meget forskellige, og ikke altid lige ”kloge” uddannelsesbekendtgørelser nok sørge for. I min tid har læreruddannelsen været kørt efter fire forskellige bekendtgørelser. Det vil sige, at vi, siden 1988, i ikke mindre end 12 år har haft to læreruddannelser kørende samtidigt; og så har jeg ikke medregnet et større antal forsøgsordninger. Den sjoveste læreruddannelse har vi nok i øjeblikket med 2007 bekendtgørelsen. Den er administrativt udfordrende, og ja - den er også sjov med linjefag af forskellig størrelse, adgangskrav til fagene, realkompetence-vurderinger, specielle eksamensforhold, forsøgsordninger og meget mere. Vi skal holde tungen lige i munden, når vi skal informere potentielle ansøgere om uddannelsens komplekse struktur og vejlede dem om adgangskravene til linjefagene. Vi skal undgå, at de falder i den fælde, som bekendtgørelsen har lagt for dem, hvor de godt kan blive optaget på uddannelsen og et obligatorisk fag, men faktisk ikke kan vælge de ønskede andre linjefag. Vi skal samtidig også sælge uddannelsen. Markedsføring har fået større og større betydning. De studerende kommer ikke mere helt af sig selv, og udbyderne af læreruddannelserne er indbyrdes blevet (hårde) konkurrenter. Studieadministrationen skal nu også drive ren købmandskab og sælge varen på messer, karavaner, ved åbent hus arrangementer og i telefonen - og samtidig have i baghovedet, at ansøgerne nu også gerne skal kunne gennemføre en læreruddannelse. teknoloGienS velSiGnelSeR Ved min ansættelse var det Studie Administrative System (SAS) netop blevet introduceret, og én computer var installeret med SAS som eneste indhold. Ved siden af computeren stod opstillet en kæmpestor matrix-printer, som hurtigt blev udstyret med en beskyttelsesskærm af hensyn til larmen. Udskillelsen af giftstoffer gav kun de færreste nogen opmærksomhed på dette tidspunkt. De studerendes uddannelsesforløb og uddannelsesresultater var hidtil blevet ajourført på et såkaldt journal- 55
56 blad, og det var selvsagt revolutionerende at overgå til elektronisk registrering. For en sikkerheds skyld ajourførte den daværende studiesekretær fortsat også de gamle journalblade manuelt, man kunne jo aldrig vide med det nymodens EDB! I én af de første info-skrivelser fra Seminariekontorets BrugerServiceCenter står anført, hvorledes man forlader det studieadministrative system (LOGOUT): ”Ved tryk på forlades det program, som man ønsker at afslutte. Der trykkes på , indtil man er tilbage ved hovedmenuen. Her skal man vælge punkt 9 Forlad administrationssystem efterfulgt af tryk på , inden maskinen slukkes. I modsat fald kan det medføre, at der opstår fejl i registreringen af data.” Overgangen fra skrivemaskinen til pc’en som det naturligste redskab gav store lettelser i arbejdsgangen, når man altså ellers var blevet dus med det nye skriveværktøj. Samtidig hermed fulgte så også nye opgaver, mulighederne for at lave statistikker, oversigter, masseudsendelser mv. var uendelige. Det var store investeringer til dette isenkram, og jeg husker, at rektor ved flere lejligheder mindede mig om, at ”min” pc havde været meget dyr, ca. 10.000 kr., og dertil kom så også en lille bordprinter, som i øvrigt ikke var særlig stabil. Siden er der sket en rivende udvikling på it-området, og vi er som administrative medarbejdere blevet vant til jævnligt at omstille os til nye administrative systemer og programmer og deraf ændrede arbejdsprocedurer og opgaver. Med den omfattende brug af mailsystemet har hele kommunikationsområdet ændret sig, og vi er i løbet af arbejdsdagen i kontakt med et hav af mennesker både i og udenfor huset. Heldigvis ser det ikke ud til at mindske studerendes og underviseres behov for den personlige kontakt ved skranken og skrivebordet. Men it er også et sårbart område. Det måtte vi sande med it-omlægningen i UCNregi. Vi tager altid for givet, at ny teknologi fremmer effektiviteten, men indtil videre må vi affinde os med et tilbageskridt på en del arbejdsgange. Det har vist sig med al tydelighed, at det administrative område er blevet totalt afhængigt af teknologien. ARbejdS- oG SAmARbejdSFoRmeR I slutningen af 80’erne var fire kontormedarbejdere og to elever placeret i fire forskellige lokaler. Hver havde vi kendskab til eget arbejdsområde men havde ikke stor indsigt i kollegers funktion. Dette blev der rådet bod på et par år senere, hvor det, i forbindelse med den stigende decentralisering og dermed øget arbejdsmængde, blev for sårbart kun at have to øjne på en opgave. Den tidligere ledelse var nu også blevet skiftet ud, og hos en ny ledelse bestående af Jørgen Ebbesen, Sigrid Thygesen og Poul Hjarnaa - og senere også Bent Christiansen var der stor lydhørhed overfor en bedre koordinering og organisering af administrationen. Det gav tillige nogle helt andre samarbejdsmuligheder, da der blev indrettet nye, rummelige kontorer i bibliotekets tidligere lokaler. Arbejdet blev tilrettelagt således, at den enkelte var ansvarlig for et eller flere hovedopgaver, men altid havde en kollega, der fungerede som sparringspartner og som kunne træde til ved spidsbelastninger eller fravær. Opgaverne er med tiden steget så meget i mængde og tyngde, at vi i dag ikke længere kan prale af at kunne overtage hinandens opgaver uden videre. Flytning af økonomi/løn/personalemedarbejderne har endvidere givet os følelsen af at være blevet amputeret som administration, for vi skelnede tidligere ikke skarpt mellem studiekontor og økonomikontor, men ”blandede” opgaverne, således at økonomimedarbejderen også vidste meget om læreruddannelsens opbygning og det generelle studieforløb, ligesom studiesekretæren interesserede sig for og fik indsigt i økonomi og personaleforhold. Det brede overblik bidrog til stort engagement og sammenhold.
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104: 104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?