Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

54
decentRAliSeRinGen StARteR
Fra 1989 blev seminarieområdet overflyttet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser.
Der blev gennemført en økonomistyringsreform på området med en betydelig
decentralisering til følge. Tendensen til større selvstyre fortsatte med ny styrelseslov
et par år efter. En smule indflydelse blev også tillagt det teknisk/administrative
personale, som ved samme lejlighed blev repræsenteret i fællesrådet for Aalborg
Seminarium. Det gav blandt meget andet indblik i udarbejdelse af den nu lokale
studieordning og dermed bedre forståelse for og sammenhæng i opgaverne i administrationen.
Opgavemængden steg, ikke mindst på løn- og regnskabs-området,
men til gengæld blev udførelsen mere selvstændig og det krævede planlægning og
samarbejde.
I 1991 gav ministeriet tilladelse til oprettelse af fire hold. Det var en stor dag for
seminariet, hvis renommé netop dette forår havde fået nogle skrammer, da vores
rektor var blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning. Studentertallet steg hastigt
de følgende år og nåede i slutningen af 90’erne op på elleve stamhold. Der var langt
flere ansøgere, end vi kunne optage, men også dengang var der – i hvert fald indirekte
– krav til ansøgernes karakterniveau og erfaring. Udvælgelsen skete ved et
sindigt pointsystem, hvor et karaktergennemsnit på 9 eller derover gav 4 point mens
gennemsnit mellem 7,5 og 7,9 kun gav 1 point. Herudover blev der givet points for erhvervsarbejde,
alt efter antal måneder, der blev givet point for ulønnet socialt arbejde,
højskoleophold, udlandsophold mv. Ansøgningerne blev gennemgået og pointsat af
en studiesekretær, hvorefter de blev videregivet til et optagelsesudvalg bestående af
to-tre undervisere, der så tog ansøgningerne til nærmere vurdering. I disse år fyldte
optagelsesproceduren vældig meget i administrationen, mens denne del er langt mindre
i dag, hvor forudgående vejledning og markedsføring er vokset til store opgaver.
På baggrund af decentraliseringen (selvstyret), stigningen i studentertallet, en
mere demokratisk ledelsesstil, der udvikledes i 90’erne, deltagelsen i en omfattende
råds- og udvalgsstruktur, ja så kom der - udover udviklingen af læreruddannelsens
indhold - også den sidegevinst, at medarbejderne kom til at samarbejde på tværs af
fag og funktioner. For studieadministrationen betød det, at der kom flere vinkler på
de forskellige problemstillinger end blot de administrative.
centRAliSeRinG iGen
Fusionerne de senere år, fra seminarium til CVU og fra CVU til UCN, har tilført administrationen
en række nye opgaver, men desværre også eksporteret økonomi-, løn-
og personaleopgaver til en central enhed, og endnu værre er det, at fusionen har
flyttet de medarbejdere, som udførte opgaverne.
Centraliseringen af økonomi/løn/personale kræver foreløbig omfattende koordinering,
og en række opgaver, som eksempelvis kassefunktionen, delvis fakturering,
fraværs- og ferieregistrering, indberetninger til budget og regnskab samt time/fagfordeling,
udføres nu i studieadministrationen decentralt, men alle disse opgaver
hænger også sammen med opgaverne centralt.
Fornyelse af en række af administrationens sædvanlige arbejdsredskaber kaster
en række biopgaver af sig, fx kan nævnes mailsystem, intranet og hjemmeside. Nyt
telefonsystem er på vej, hvilket bl.a. indebærer betjening af UCN’s hovednummer på
skift med de øvrige UCN-adresser. Et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem
vil blive sat i værk i 2010, en betydelig opgave i implementeringsfasen, men på
sigt vil systemet sikre, at der er styr på alle dokumenter både på læreruddannelsen
og i hele UCN.