Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

i SCR-systemet til befordringsgodtgørelse til xxxx der i kombinationsbeskæftigelse varetager undervisning ved Hjørring Seminarium.” Gad vide om bevillingen var efter høj kilometertakst? Der var heller ikke tvivl om, hvad statsmidler ikke måtte bruges til. Undervisningsministeriet har fremsendt Finansministeriets cirkulære af 28. dec. 1988 og har samtidig understreget, at forbuddet i henhold til § 1, stk. 2 ikke kun gælder statsseminarierne: ”Cirkulære om forbud mod anvendelse af statsmidler til indkøb af tobaksvarer §1 Statslige institutioner må ikke anvende statslige midler til indkøb af tobaksvarer til brug ved møder eller til repræsentative formål. Stk. 2 For tilskudsmodtagende selvejende institutioner, foreninger m.v. skal der ved fastlæggelsen af tilskudsgrundlaget ses bort fra udgifter til tobaksvarer.” Meddelelserne fra ministeriet fyldte meget i den daglige administration. De bestod jo netop af ordrer, anvisninger, indberetninger mv. Indberetninger for et undervisningsår betød eksempelvis indsendelse af rammeplan for fag- og timefordeling, samlet opgørelse over løn- og arbejdstimer for året vedlagt de enkelte læreres løntimeskemaer, lærerliste, antal studerende pr. årgang, redegørelse for holdfordeling, linje- og grunduddannelsesfag, fordelingen af enkeltfagsstuderende osv. - men vel at mærke alle manuelle registreringer. 53
54 decentRAliSeRinGen StARteR Fra 1989 blev seminarieområdet overflyttet til Direktoratet for de Videregående Uddannelser. Der blev gennemført en økonomistyringsreform på området med en betydelig decentralisering til følge. Tendensen til større selvstyre fortsatte med ny styrelseslov et par år efter. En smule indflydelse blev også tillagt det teknisk/administrative personale, som ved samme lejlighed blev repræsenteret i fællesrådet for Aalborg Seminarium. Det gav blandt meget andet indblik i udarbejdelse af den nu lokale studieordning og dermed bedre forståelse for og sammenhæng i opgaverne i administrationen. Opgavemængden steg, ikke mindst på løn- og regnskabs-området, men til gengæld blev udførelsen mere selvstændig og det krævede planlægning og samarbejde. I 1991 gav ministeriet tilladelse til oprettelse af fire hold. Det var en stor dag for seminariet, hvis renommé netop dette forår havde fået nogle skrammer, da vores rektor var blevet suspenderet med øjeblikkelig virkning. Studentertallet steg hastigt de følgende år og nåede i slutningen af 90’erne op på elleve stamhold. Der var langt flere ansøgere, end vi kunne optage, men også dengang var der – i hvert fald indirekte – krav til ansøgernes karakterniveau og erfaring. Udvælgelsen skete ved et sindigt pointsystem, hvor et karaktergennemsnit på 9 eller derover gav 4 point mens gennemsnit mellem 7,5 og 7,9 kun gav 1 point. Herudover blev der givet points for erhvervsarbejde, alt efter antal måneder, der blev givet point for ulønnet socialt arbejde, højskoleophold, udlandsophold mv. Ansøgningerne blev gennemgået og pointsat af en studiesekretær, hvorefter de blev videregivet til et optagelsesudvalg bestående af to-tre undervisere, der så tog ansøgningerne til nærmere vurdering. I disse år fyldte optagelsesproceduren vældig meget i administrationen, mens denne del er langt mindre i dag, hvor forudgående vejledning og markedsføring er vokset til store opgaver. På baggrund af decentraliseringen (selvstyret), stigningen i studentertallet, en mere demokratisk ledelsesstil, der udvikledes i 90’erne, deltagelsen i en omfattende råds- og udvalgsstruktur, ja så kom der - udover udviklingen af læreruddannelsens indhold - også den sidegevinst, at medarbejderne kom til at samarbejde på tværs af fag og funktioner. For studieadministrationen betød det, at der kom flere vinkler på de forskellige problemstillinger end blot de administrative. centRAliSeRinG iGen Fusionerne de senere år, fra seminarium til CVU og fra CVU til UCN, har tilført administrationen en række nye opgaver, men desværre også eksporteret økonomi-, løn- og personaleopgaver til en central enhed, og endnu værre er det, at fusionen har flyttet de medarbejdere, som udførte opgaverne. Centraliseringen af økonomi/løn/personale kræver foreløbig omfattende koordinering, og en række opgaver, som eksempelvis kassefunktionen, delvis fakturering, fraværs- og ferieregistrering, indberetninger til budget og regnskab samt time/fagfordeling, udføres nu i studieadministrationen decentralt, men alle disse opgaver hænger også sammen med opgaverne centralt. Fornyelse af en række af administrationens sædvanlige arbejdsredskaber kaster en række biopgaver af sig, fx kan nævnes mailsystem, intranet og hjemmeside. Nyt telefonsystem er på vej, hvilket bl.a. indebærer betjening af UCN’s hovednummer på skift med de øvrige UCN-adresser. Et elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem vil blive sat i værk i 2010, en betydelig opgave i implementeringsfasen, men på sigt vil systemet sikre, at der er styr på alle dokumenter både på læreruddannelsen og i hele UCN.
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?