ytme, to gange i døgnet passeres det samme tidspunkt. Rundt og rundt og rundt g<strong>år</strong> viseren. Det digitale ur giver også et billedet af nuet, men i modsætning til det analoge, er der ingen åbenlyse sammenhænge mellem det ene splitsekund og det næste. Skiftene sker i ulogiske spring uden nogen visuel sammenhæng, fx 23:59.59 - 00:00.00. I den cykliske tænkning er nuet blot en lille del af en større sammenhæng, i den digitale tænkning betyder nuet alt, og mange computerfanatikere var da også overbeviste om, at verden nærmest ville gå under ved overgangen fra 1999 til 2000, fordi dette nu ville få fatale følger. Dermed kan vi sammenfatte nogle af de forskellige tanker om tid i nedenstående matrix-model: Oplevet tid Lineær tid Cirkulær tid Digital tid Som kommentar til ovenstående model, kan vi passende igen kigge lidt i De måske egnede, hvori Peter Høeg forsøger at sammenfatte sine refleksioner over tidsbegrebet på følgende vis: ”Tiden lader sig ikke forenkle og reducere. Man kan ikke sige (…) at den kun er individuel eller kun kollektiv, kun cyklisk, kun lineær, relativ, absolut, determineret, udbredt over hele universet, kun lokal, kun ubestemt, illosorisk, totalt sand, umålelig, målelig, forklarlig, eller umulig at nærme sig. Den er alt dette.” Med denne meget brede definition på tid, må vi alle - uanset om vi bekender os til livsløgnen om, at vi ikke har tid nok, eller at vi har masser af tid - føre til en bevidsthed om prioriteringer af, hvad vi laver, og hvordan vi bruger tiden. I en skolesammenhæng bliver det derfor vigtigt med tid til eftertanke, tid til fordybelse, tid til at tænke over, om de rette valg er blevet truffet, tid til at mærke efter om tiden er med os, eller vi hele tiden oplever at have for lidt tid. Med tanke for Kants kategoriske imperativ, kunne opfordringen til lærerne lyde: Filosofer over tidens betydning sammen med eleverne. visualiser tiden, og lad eleverne visualisere den. Leg med at skrue tiden tilbage eller flyv frem i tiden. Den meget abstrakte idé om tiden bliver da også i ny og næ en meget konkret og virkelighedsnær størrelse for eleverne, fx. n<strong>år</strong> deres mor skal føde en ny lillebror eller lillesøster, eller n<strong>år</strong> et menneske, der er tæt på eleven, dør. En gang imellem hævder eleverne også at leve i nuet, fx. n<strong>år</strong> de forelsket fjumrer rundt i skoleg<strong>år</strong>den og kigger deres elskede i øjnene, eller n<strong>år</strong> det i skolens undervisning lykkes at skabe en illusion om at tid og rum er ophævet, og eleverne befinder sig i den optimale frustration, i flow eller blot mærker den rette balance mellem udfordringer og kompetencer, at de undg<strong>år</strong> angsten for ikke at slå til, eller at kedsomheden blokerer for deres fremdrift og lyst til at lære. Men så er det godt at holde fast i det eksistentielle og almenmenneskelige grundvilk<strong>år</strong> for tid og læring: at mennesket bliver til over tid ved at lære, at menneskets stræben er at lære for at blive til nogen. Det var det i g<strong>år</strong>. Det er det nu. Det er det i dag. Det er det i morgen. 49
<strong>50</strong> litteRAtuR: Bodil Jönsson: Ti tanker om tid, Rosinante 1999 Bodil Jönsson: Tankekraft - Ti nye tanker om tid, Rosinante 2001 Peter Høeg: De måske egnede, Rosinante 1993 JK. B. Olsen: ”Tidserfaring og tidsbegreb”, artikel i tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab nr. 1, 2004 JK. B. Olsen: Tid – fysiske, filosofiske og videnskabsteoretiske perspektiver, Biofolia 2003
- Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
- Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
- Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
- Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
- Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
- Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
- Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
- Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
- Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
- Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
- Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
- Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
- Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
- Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
- Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
- Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
- Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
- Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
- Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
- Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
- Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
- Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
- Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
- Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
- Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
- Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
- Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
- Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
- Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
- Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
- Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
- Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
- Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
- Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
- Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
- Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
- Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
- Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
- Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
- Page 82: som seminarielærer er i højere gr
- Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
- Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
- Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
- Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
- Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
- Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
- Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
- Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
- Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
- Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
- Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
- Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
- Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
- Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
- Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv