Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

ytme, to gange i døgnet passeres det samme tidspunkt. Rundt og rundt og rundt
går viseren. Det digitale ur giver også et billedet af nuet, men i modsætning til det
analoge, er der ingen åbenlyse sammenhænge mellem det ene splitsekund og det
næste. Skiftene sker i ulogiske spring uden nogen visuel sammenhæng, fx 23:59.59 -
00:00.00. I den cykliske tænkning er nuet blot en lille del af en større sammenhæng,
i den digitale tænkning betyder nuet alt, og mange computerfanatikere var da også
overbeviste om, at verden nærmest ville gå under ved overgangen fra 1999 til 2000,
fordi dette nu ville få fatale følger.
Dermed kan vi sammenfatte nogle af de forskellige tanker om tid i nedenstående
matrix-model:
Oplevet tid
Lineær tid Cirkulær tid
Digital tid
Som kommentar til ovenstående model, kan vi passende igen kigge lidt i De
måske egnede, hvori Peter Høeg forsøger at sammenfatte sine refleksioner over tidsbegrebet
på følgende vis:
”Tiden lader sig ikke forenkle og reducere. Man kan ikke sige (…) at den kun er
individuel eller kun kollektiv, kun cyklisk, kun lineær, relativ, absolut, determineret,
udbredt over hele universet, kun lokal, kun ubestemt, illosorisk, totalt sand, umålelig,
målelig, forklarlig, eller umulig at nærme sig. Den er alt dette.”
Med denne meget brede definition på tid, må vi alle - uanset om vi bekender
os til livsløgnen om, at vi ikke har tid nok, eller at vi har masser af tid - føre til en
bevidsthed om prioriteringer af, hvad vi laver, og hvordan vi bruger tiden. I en skolesammenhæng
bliver det derfor vigtigt med tid til eftertanke, tid til fordybelse, tid
til at tænke over, om de rette valg er blevet truffet, tid til at mærke efter om tiden er
med os, eller vi hele tiden oplever at have for lidt tid. Med tanke for Kants kategoriske
imperativ, kunne opfordringen til lærerne lyde: Filosofer over tidens betydning
sammen med eleverne. visualiser tiden, og lad eleverne visualisere den. Leg med at
skrue tiden tilbage eller flyv frem i tiden. Den meget abstrakte idé om tiden bliver
da også i ny og næ en meget konkret og virkelighedsnær størrelse for eleverne, fx.
når deres mor skal føde en ny lillebror eller lillesøster, eller når et menneske, der er
tæt på eleven, dør. En gang imellem hævder eleverne også at leve i nuet, fx. når de
forelsket fjumrer rundt i skolegården og kigger deres elskede i øjnene, eller når det
i skolens undervisning lykkes at skabe en illusion om at tid og rum er ophævet, og
eleverne befinder sig i den optimale frustration, i flow eller blot mærker den rette
balance mellem udfordringer og kompetencer, at de undgår angsten for ikke at slå
til, eller at kedsomheden blokerer for deres fremdrift og lyst til at lære. Men så er
det godt at holde fast i det eksistentielle og almenmenneskelige grundvilkår for tid
og læring: at mennesket bliver til over tid ved at lære, at menneskets stræben er at
lære for at blive til nogen. Det var det i går. Det er det nu. Det er det i dag. Det er
det i morgen.
49