Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

48
lingen frem, etableres gennem det forhold, at der kun er to minutter til at udføre
operationen. Den dramaturgiske linearitet udfordres af ønsket om at skrue uret ”tilbage”
og dermed få mulighed for at forstå sig selv på ny, dvs. gentage sig selv. Som
han skriver andetsteds om menneskekroppen: ” (…)hvert øjeblik dør den en lille
smule, og opretholder og genskaber samtidig sig selv. Hvert øjeblik sikrer den vejrtrækningens
og pulsslagets uendelige regelmæssighed, der samtidig kan ændres og
vokse, kulminere i frygt og panik og ekstase, og derefter igen søge mod ligevægt...
(og)...som i korte øjeblikke, kan blive til fuldstændig harmoniske cykler, en stående,
matematisk jævn svingning.”
Denne cykliske tidsopfattelse finder vi også i soluret, domkirkeuret og lommeuret,
der alle er blevet skabt som billeder på verdensaltet og urheden. Klokketiden
var rolig, rytmisk og et billede på solens gang på himlen. Som tiden er gået er gengivelsen
af tiden blevet mere raffineret og forfinet i en sådan grad, at man kan spørge
om den præcision, hvormed de digitale ure kan gengive tiden har udslettet selve
ideen med uret – den digitale visning er således punktuel og kendetegnet ved på
ingen måde at sige noget som helst om urheden eller solens gang på himlen. Måske
sætter urmekanikken ligefrem standard for vores bevidsthed, ved at vi nu hverken
har en lineær eller cirkulær tidsopfattelse, men snarere en punktuel og digital tid. I
folkeskolen har der været en tendens til, at den lineære tænkning har været i fokus,
men undervisningen må afspejle alle tre tidsopfattelser for at imødekomme elevernes
forskellige måder at erkende verden på:
• En cyklisk tidsopfattelse
• En digital tidsopfattelse
• En lineær tidsopfattelse
I så fald kan den cykliske tidsopfattelse ses som metafor for noget emotionelt,
organisk, rytmisk og ønsket om gentagelser. Den cirkulære tid er knyttet til løsere
strukturerede jæger- og landbrugssamfund og begrundet i månens faser og solens
gang. Herpå er bygget tilbagevendende hændelser som: nytåret, kvindens cyklus,
fødselsdage, alle højtider og årstiders tilbagevenden et cetera. Ovenpå er bygget et
verdensbillede baseret på tilbagevendende kultiske fester og et verdensbillede fra
kaos over kosmos til kaos.
Den lineære tidsopfattelse kan betragtes som metafor for det logiske, rationelle,
det planlagte, noget der er gjort med hensigt, et mål for øje. Den lineære tidsopfattelses
”formel” for udfærdigelse af undervisningsplaner, projekter og lignende er:
idéfase, planlægningsfase, udførselsfase, og evalueringsfase. Den lineære tid opstår
i mere bureaukratisk styrede samfund. Alle menneskelige hændelser kan sættes ind
i et kalenderbestemt og hensigtsmæssigt forløb. I den lineære tænkning ligger det at
planlægge, at tænke langsigtet.
Den digitale tidsopfattelse kan betragtes som metafor for de ulogiske spring, det
usammenhængende, øjeblikke der afløser øjeblikke, hvor nuet betyder alt. Den digitale
tidsopfattelse er opstået i det moderne computerstyrede samfund. Den minder
på nogle punkter om den cirkulære, i det de begge tager udgangspunkt i nuet. Men
det er to fundamentalt forskellige måder at se nuet på. I den cirkulære tænkning er
nuet en del af en sammenhæng. Kigger man på et armbåndsur eller køkkenur med
en rund skive og visere (et analogt ur), kan man se, hvad klokken er lige nu, men
samtidig er det en del af en større sammenhæng - man kan se, hvor viseren var
lige før, og hvor den vil være om et øjeblik. Der er sammenhæng, uret har sin egen