Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

vi minuturet i gang, når det ringer, er det tid til, at I skifter plads” kunne være sådanne
billeder, der blev sat ind i stedet for ”om lidt”. Det gælder også lærere, der regulerer
hver eneste dag ud fra tidstabeller, registreringer i kalendersystemer eller lignende.
Der laves ”dosmerlister/huskelister/to-dolister” med tidsangivelser og nogle
endog meget minutiøse. I skolen laves der årsplaner, månedsplaner, lektionsplaner,
timeplaner med mere, og industrisamfundets minuttyranni har også vundet indpas
i uddannelsessektoren såvel som i social- og sundhedssektoren, hvor politikerne ønsker
at effektivisere og sikre, at hvert minut bruges helt optimalt. Ja, spørgsmålet er,
om vi i den vestlige verden som konsekvens af industrisamfundet ikke alle instinktivt
er begyndt at reagere på uret og dets regulering af al vores tid. Om vi i virkeligheden
lader vores tanker styre af den lineære tidslogik i vid udstrækning. I den kontekst
bliver tidløshed langt fra en drømmetilstand.
Andre drømmer om at sætte uret i stå, skrue tiden ti minutter tilbage og dermed
lege med tanken om en mulig gentagelse, en gentagelse der vil afføde en ny verden,
som vi fx. ser det på privatskolen i De måske egnede: ”(…)Derudover var der i rummet
kun uret. Det hang på væggen. Så højt oppe at intet levende menneske ville
kunne nå det. Selve værket var indesluttet i en aflåst kasse. Der var en glasrude i
lågen. Man så selve urskiven og et langt pendul. (…)Jeg havde to minutter igen. (…)
Jeg prøvede at skubbe den store viser baglæns. Dette lod sig ikke gøre, den var som
fastlåst, der var intet at gøre.”
Dette billede indfanger meget fint den magtesløse kamp mod tidens tyranni.
Uret er hævet over menneskene, og det meget komplicerede urværk er beskyttet
og svært tilgængeligt gennem en aflåst kasse. Spændingen og det der driver fortæl-
47