Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

filosofiske spørgsmål skolen må tage op, kan læseren jo prøve at besvare på et andet tidspunkt! Med netop dette spørgsmål ”Hvad er tid” indleder romanforfatteren Peter Høeg sin meget anmelderroste roman om en københavnsk privatskole i 1970’erne, De måske egnede. Svarene på spørgsmålet om hvad tid er, er mangetydige og interessante. Han skriver således meget filosofisk: ”Tiden er ikke en illusion. Den er heller ikke den eneste realitet. Den er en mulig og vidt udbredt form for møde mellem bevidsthed og omverden.” Dermed forsøger Peter Høeg at bygge bro imellem Newton og Kants overbevisning. Der er altså tale om en tid som er en del af bevidstheden, lige så meget som den også er en egenskab ved naturen i øvrigt. Han er med andre ord måske inspireret af den engelske fysiker Arthur Eddington, der beskæftiger sig med forbindelsen mellem den fysiske tid og erfarede tid. Eddington formulerer det således: ”Det, som bevidstheden aflæser, når den oplever øjeblikkenes forløb, ligger lige uden for dens dør.” Hvis der ikke er en sammenhæng mellem tiden i fysikken og tiden i erfaringen, betyder det jo ganske enkelt, at vi ikke har noget realistisk greb om den fysiske naturs tidsorden, er Eddingtons hovedargument. Eddington er dermed uenig med Newton og Einstein, der begge forsøger at reducere subjektivitetens rolle i den videnskabelige kundskabsproces. For Einstein var det vigtigt, at splitte forståelsen af verden op. På den ene side en række subjektive (forvrængede) oplevelser af verden (rum og tid) og på den anden side en teori om, hvordan verden ”egentlig” er. Rum-tidsbegrebet for Einstein bestod i, at lægge tidsdimensionen til rummenes tre dimensioner, og på denne måde kan man ikke tale om et sted i rummet, uden der også er tale om en tid i rummet. Sammenligner vi med en stor skolebygning, forstår vi rum-tidsbegrebet mere konkret. Den store skolebygning består af en masse rum, hvor hvert rum har en klokke, men hvor ingen viser nøjagtig den samme tid. Tiden afhænger derfor af, hvilket rum, man er i. Einstein forsøger med andre ord at argumentere for, at tidserfaringen er en illusion. Men en sådan insisteren på en fysisk tid, en klokketid, en afmålt tid uafhængigt af subjektet som den reale verden fører ikke mennesket frem til en forståelse af menneskets oplevelse af at halse bagefter tiden, at føle sig presset af tiden eller få overskud gennem tiden ved at føle sig ”foran”, det vil sige den psykologiske eller fænomenologiske tidsopfattelse. Subjektet forholden sig til tiden synes at være nøglen for Eddington, Kant og Høeg. Lad os derfor opholde os lidt ved Kants tanker: vi ser verden som fænomener, altså, som fænomenerne træder frem for os (Ding für uns), hvorimod verden i sig selv (Ding an sich) altid vil være uerkendt af os. For at komme nærmere en forståelse af tiden, må vi derfor først forstå tidens tyranni. tidenS tyRAnni: FoRSkelliGe tidSoPFAttelSeR Al læring bygger på variation og variationen indbefatter, at der er noget bestående, et holdepunkt, en erindring, en erfaring, som man kan variere over. Det pædagogiske hurra-ord ”Livslang læring” indfanger jo fint, at læring og tid hænger uløseligt sammen. Bagved hurra-ordet ligger der også en forestilling om, at det er nødvendigt at nogen tilrettelægger, stilladserer, arrangerer et rum for læring, men i virkeligheden er det så ikke sådan, at mennesket bliver til ved at lære, at menneskets stræben er at lære for at blive til nogen? At vi altid vil bruge al vores tid på dette eksistentielle grundspørgsmål ”Hvem er jeg”? Ifølge Kant er oplysningen karakteriseret ved tre forhold. For det første er oplysning menneskets frigørelse fra dets selvpålagte umyndighed. For det andet er umyn- 45
46 dighed menneskets manglende evne til at tænke uden at blive ledt af en anden. For det tredje består det selvpålagte i, at mennesket trods sin forstandighed mangler mod og beslutsomhed. Det er disse ovenstående tre forhold, vi skal have for øje, før vi er oplyste mennesker, men det er også disse tre forhold, vi skal forstå, når vi ønsker at tiden skal komme til os og ikke gå fra os kunne man lidt polemisk sige. I en fri fortolkning kunne man sige, at mennesket må søge at komme fri af tidens tyranni, må søge selv at styre tiden og have modet til at dømme om tiden er den rette. I oplysningstiden bliver den lineære tænkning den dominerende. En dominans der får fornyet styrke i industrialiseringen med vidtrækkende konsekvenser for menneskets måde at tænke om sig selv og verden på, som jeg vil komme ind på senere. Men først er det tid til at vende os mod modet og beslutsomheden i mennesket. Mod skal der bl.a. til for at gribe nuet, gribe dagen; carpe diem. Ifølge professor Bodil Jönsson er modet og beslutsomheden spændt ud mellem tre menneskelige egenskaber: Nemlig ”god vilje”, ”kompetence” og ”civil courage”. Civil courage God vilje Kompetence Bodil Jönsson peger på, at kombinationen mellem god vilje og manglende kompetencer ikke er optimal for menneskelig fremdrift. Det samme gælder kombinationen stor kompetence, men manglende vilje. Igen må det rette miks til mellem en passende portion god vilje og god portion kompetencer for at sikre menneskelig produktivitet og oplevelsen af at lykkes med sit forehavende. Det er dog ikke altid tilstrækkeligt, nogle gange skal det også mikses med civil courage, der på den ene side er den mentale og moralske styrke til at vove, holde ud, og modstå fare, frygt, eller vanskeligheder og på den anden side også rummer et moralsk mod, der er evnen til at handle rigtigt i den givne situation uden skelen til, hvad der ville være populært at gøre. Ved den rette blanding af disse tre komponenter er mennesket i stand til at handle, i stand til at træde i karakter i tiden, i stand til at rette sig fremad. ”Livet leves forlæns, men må leves baglæns”, lyder en populær omskrivning af et kendt Søren Kierkegaard citat. Tidsbegrebet er på denne måde i slægtskab med et andet pædagogisk nøgleord, nemlig motivation. Motivation kommer af motiv der kommer af latin motivus, der betyder bevægende eller drivende. Motivation betyder altså bevæggrunde; det der driver mennesker fremad. Der er mange mennesker, der har brug for at opdele deres tid. Mange elever forstår således ikke vendingen ”om lidt”, og de har nogen gange brug for støttebilleder til at forstå tiden. ”Det varer lige så længe som en halv Disney sjov” eller ”Nu sætter
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?