Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
44<br />
dagogisk litteratur om, hvad der sker, og hvordan lærere og pædagoger med fordel<br />
kan strukturere elevernes tid, n<strong>år</strong> klokken ringer ind, og næsten ingenting om, n<strong>år</strong><br />
klokken ringer eller har ringet ud. Symbolkraften i klokken er stor, og vanens magt<br />
er vigtig for rytmen. Vigtig for at identificere, hvad der skal ske hvorn<strong>år</strong>, hvad der har<br />
betydning for hvem. Klokken bruges således til at opdele og strukturere, og det på<br />
tidspunkter hvor mange elever er optaget af at finde helheder og finde mening og<br />
finde sig selv. Det er vigtigt for eleverne at opdage tidens betydningsfuldhed. At blive<br />
bevidst om tiden, at etablere en tidsbevidsthed. Ikke kun for at nå at udrette mere i<br />
livet på kortere tid (som et rationalistisk og mekanisk menneskesyn kunne forlede<br />
en til at tro), men snarere for at trænge dybere ind i forståelsen af sig selv og andre.<br />
Jeg skriver ”tid”, men jeg mener mindst to forhold. Jeg mener bevidsthed om<br />
forandring og uforanderlighed. Jeg mener, noget der bevæger sig, men på en statisk<br />
baggrund, en bagbeklædning af urokkelighed og rytmisk fasthed. Udtrykket ”tiden<br />
er gået”, som jo rammer essensen af skoleklokkens kimen, indfanger meget præcist<br />
denne dobbelte fornemmelse af uforanderlighed og forandring. Noget må have forandret<br />
sig, om ikke andet så i det mindste visernes stilling på uret, imens noget må<br />
være forblevet uforanderligt, om ikke andet så vores oplevelse af at være indfældet<br />
i en tidsdimension, der er rolig, regelmæssig og rytmisk. For at tale om tiden, må<br />
man have mærket, at noget har ændret sig, og man må mærke at i eller bag denne<br />
ændring, er der noget konstant, noget der også var der før. Newton mente, at tiden<br />
løber i universet uafhængigt af mennesket, hvorimod Kant påpegede, at tiden er<br />
noget bevidstheden er født med. Måske har de begge ret. Måske tager de begge fejl.<br />
Vi ved det næppe. Derfor er tidsmysteriet et af de allermest interessante mysterier<br />
at få øje på. Derfor skal skolen også beskæftige sig med tiden. Ikke kun som en<br />
klokke der ringer, men som et af de fire vigtigste filosofiske spørgsmål i livet: Hvad<br />
er tid? Artiklen zoomer ind på netop dette spørgsmål, og hvilke fire andre vigtige