Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Når klokken ringer - eller mindst ti tænkte tanker om tid I anledning af 50-års jubilæet for læreruddannelsen i Aalborg er det nærliggende at se på tidens betydning i en pædagogisk kontekst. Når klokken ringer i skolen er det enten, fordi den ringer ind eller ud. Når den ringer ind, er det tid til at finde sin plads i klassen. Tid til at være - være klar til undervisning. Tid til tilstedeværelse. Tid til at blive vist undere. Tid til koncentration, opmærksomhed. Tid til at gå på opdagelse i et møde mellem nyt og velkendt stof i en stor blandingsmaskine, hvor den der svinger taktstokken og bestemmer blandingsforholdet fortrinsvis er læreren i klasserummet. Og der findes glimtvise oplevelser af evighed. Når klokken ringer ud, er det tid til adspredelse, tid til pause. Tid til nærvær og samvær. Tid til kammeratlig hygge, sjov og opbygning af varme, varige venskabelige relationer. Tid til mobning, drillerier og skænderier. Tid til sociale udfordringer der ofte ikke er underlagt de voksnes restriktioner. I det mindste kun når eleverne bliver opdaget! hvAd eR tid? I skolen er tiden en betydningsfuld faktor. I folkeskolen og ungdomsuddannelserne kender vi det ovenstående eksempel: klokken ringer ind, og den ringer ud for at fortælle os, hvor vi skal rette vores opmærksomhed hen. I tiden efter folkeskolen og ungdomsuddannelserne er der ikke længere en klokke, der ringer, men et ur der viser vejen. Et ur der fortæller, hvad klokken har slået, om det er tid til undervisning eller tid til pause. Der er skrevet frygtelig meget pæ- Af Søren Pjengaard, lektor i dansk og psykologi på Læreruddannelsen i Aalborg 43
44 dagogisk litteratur om, hvad der sker, og hvordan lærere og pædagoger med fordel kan strukturere elevernes tid, når klokken ringer ind, og næsten ingenting om, når klokken ringer eller har ringet ud. Symbolkraften i klokken er stor, og vanens magt er vigtig for rytmen. Vigtig for at identificere, hvad der skal ske hvornår, hvad der har betydning for hvem. Klokken bruges således til at opdele og strukturere, og det på tidspunkter hvor mange elever er optaget af at finde helheder og finde mening og finde sig selv. Det er vigtigt for eleverne at opdage tidens betydningsfuldhed. At blive bevidst om tiden, at etablere en tidsbevidsthed. Ikke kun for at nå at udrette mere i livet på kortere tid (som et rationalistisk og mekanisk menneskesyn kunne forlede en til at tro), men snarere for at trænge dybere ind i forståelsen af sig selv og andre. Jeg skriver ”tid”, men jeg mener mindst to forhold. Jeg mener bevidsthed om forandring og uforanderlighed. Jeg mener, noget der bevæger sig, men på en statisk baggrund, en bagbeklædning af urokkelighed og rytmisk fasthed. Udtrykket ”tiden er gået”, som jo rammer essensen af skoleklokkens kimen, indfanger meget præcist denne dobbelte fornemmelse af uforanderlighed og forandring. Noget må have forandret sig, om ikke andet så i det mindste visernes stilling på uret, imens noget må være forblevet uforanderligt, om ikke andet så vores oplevelse af at være indfældet i en tidsdimension, der er rolig, regelmæssig og rytmisk. For at tale om tiden, må man have mærket, at noget har ændret sig, og man må mærke at i eller bag denne ændring, er der noget konstant, noget der også var der før. Newton mente, at tiden løber i universet uafhængigt af mennesket, hvorimod Kant påpegede, at tiden er noget bevidstheden er født med. Måske har de begge ret. Måske tager de begge fejl. Vi ved det næppe. Derfor er tidsmysteriet et af de allermest interessante mysterier at få øje på. Derfor skal skolen også beskæftige sig med tiden. Ikke kun som en klokke der ringer, men som et af de fire vigtigste filosofiske spørgsmål i livet: Hvad er tid? Artiklen zoomer ind på netop dette spørgsmål, og hvilke fire andre vigtige
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?