Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

middel ifølge censorrapporter og lærerrapporter; men så blev der også lukket for videreudvikling af den selvstændighedskulturvej, vi havde betrådt. Seminariet vendte tilbage til gammelkendte styrbare veje, hvilket sandsynligvis også var undervisningsministeriets ønske. Men spørgsmålet er, om denne tilbagevenden også var i overensstemmelse med den udvikling, som skete i det omkringliggende samfund. StAtuS oG FRemtid I jubilæumsskriftet for seminariets 40 års jubilæum i år 2000 anførte studielektor Jørgen Ebbesen tre aspekter, hvor seminariet havde markeret sig og lagt en kurs for fremtiden . De tre aspekter mener jeg også er gældende i dag og for fremtiden 7 . Det første aspekt er et tæt og dybtgående samarbejde mellem linjefagslærere, didaktiklærere, praktiklærere og studerende om forberedelse, gennemførelse, rapportering og evaluering af linjefagspraktik. Dette projekt er en direkte følge af 90’ernes projekter, som ser ud til at være holdbar. Det andet aspekt er integrationen af it i studiet. Netop det, at it er blevet en naturlig del af selve studiemiljøet i stedet for at være noget, som læres i særlige kurser, er også en følge af projektforløbet i 90’erne. Det tredje aspekt er fællesskabskulturen, som i sit grundlag kan føres tilbage til rektor Kjelds visioner. Frivillig velbesøgt morgensang. En seriøs og festlig dimissionshøjtidelighed. En juleafslutning med plads til både det dybt seriøse og det løsslupne. Musicalarrangementer, som egentlig også begyndte som et udviklingsarbejde i 1990’erne. Jernalderdage i august med samarbejde mellem studerende og lærere fra historie og musiske og kreative fag. Også det arrangement begyndte som et udviklingsarbejde i 1990’erne. Desuden foredrag og debatter og udstillinger. Der er både pædagogiske, tekniske og kulturelle aspekter, som tegnede og stadig tegner seminariets kultur. Dertil kan føjes gennemførelsen af rektor Kjelds’ æstetiske og demokratiske visioner, som i den form de blev fremført, også er blevet virkeliggjort, og stadig er gældende. Man må håbe og forvente, at aspekterne og visionerne også i fremtiden vil påvirke de studerende, således at de vil videreføre dem i deres fremtidige virke i skole og samfund. 7 Jørgen Ebbesen: Aalborg Seminarium 1960-2000 – set igennem en musiklærers briller. På den anden side 40. (Red. Elna Mortensen og Jette Schmidt) Aalborg Seminarium 2000. P. 13ff 37
38 Af Hanne Bøgesvang, lektor i billedkunst på Læreruddannelsen i Aalborg Rhombos, Mlejnek, Tast og alle de andre gode kunstnere Kunst – god billedkunst - gør indtryk og forstyrrer. Kunstværker får os til at stoppe op, studse, se nærmere, blive oplyste, glade, triste, vrede, more os, erindre og kommentere. På Læreruddannelsen i Aalborg spiller mange kunstværker fint sammen med den funktionalistiske arkitektur. De understreger rum og proportioner, og arkitekturen giver gode rammer til oplevelse af kunstværkerne. Man kan tilføje, at bygninger og kunst også medvirker til, at studerende og medarbejdere kan føle sig vågne og godt tilpas, ja nogle gange kan man blive løftet. Vi bevæger os rundt i og mellem kunstværker. Når man viser besøgende rundt, er man ikke fri for at føle sig en smule stolt. Og sådan må det have været helt fra seminariet flyttede ud på Mylius Erichsens Vej i 1964. I 2002 besluttede ledelsen, rektor Peter Norrild og økonomichef Ejnar Hobolth, at seminariet fortsat skulle være et sted, hvor der er spændende og nutidig kunst. Derfor bevilgede de i 2002-03 100.000 kr. til køb af ny kunst. En god og frisk beslutning, især i tider, hvor regeringen, med den ene besparelse efter den anden, let kunne have fået en ledelse på andre tanker! Det udstukne koncept for køb af kunst i 2002-03 og de efterfølgende år var, at værkerne skulle være lavet af kunstnere under 30 år - de skulle være lavet af de, der stadig var eksperimenterende og søgende, og af de som ikke havde fundet deres endelige form (= det, der sælger). Vi skulle have noget fra kunstnere, der er midt i det pulserende, skabende kunstnermiljø. Meget fint! Min eneste lille indvendig var, at der minsandten er mange over 30, der er lige så friske og eksperimenterende, som de helt unge. Købeudvalget skulle være én billedkunstlærer og én person fra ledelsen. Kravet var ikke, at kunsten skulle ”holde” i mange år; nej, vi skulle bare vove pelsen. Flot koncept! Det blev Peter Norrild og mig, der som de første skulle ud og købe kunst. Vi tog til storstaden – væk fra provinsens ”småborgerlige” gallerier! Og det blev en spændende tur! Vi var på Det Kongelige Danske Kunstakademi, på et alternativt galleri og hjemme hos et kunstnerpar. Alle tre steder købte vi. Året efter var det billedkunstlærer Kirsten Meisner Christensen, som var kunstkøber. Hun stod bl.a. for Projekt 9210 – et samarbejde mellem Det jyske Kunstakademi og Aalborg Seminarium. Ideen med projektet var, at studerende på de to institutioner gensidigt skulle få indblik i, hvordan man tænker og arbejder som henholdsvis kunstnere og lærere. Samarbejdet resulterede i en meget spændende udstilling: Projekt 9210 i seminariets bygninger i februar – marts 2005. De 12 udstillede kunstværker, udtrykt i forskellige medier, kommenterede emner, der relaterer sig til læreruddannelsen i Aalborg. Vi købte flere af værkerne. Billedkunstlærer Helle Rasmussen og rektor Peter Norrild stod for det efterfølgende års kunstkøb. De tog på turné i Jylland, nærmere betegnet til Århus og Sønderjylland. Og herefter blev det min tur igen. Meget forskelligt indhold, forskellige udtryksformer, forskellige medier har præget kunstscenen i de fire år, vi har købt kunst til Aalborg Seminarium. Fælles for kunsten er, at beskueren skal være mere vågen end tidligere; beskueren tænkes ofte som medskaber af værket. En del kunst er præget af håndværksmæssig kunnen, - og en del slet ikke. Mange kunstnere mener, at farvelære og tegneteknikker er be-
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?