Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

6 Fra det første år foreligger en
intern rapport: DIS: Innovative
erfaringer, 1. årsrapport fra
”Det Innovative Seminarium”.
(Red. H.C. Hansen).
Aalborg Seminarium 1999.
Hovedrapporten fra projektets
2. år er udgivet under titlen:
IKT i læreruddannelsen. Det
innovative Seminarium. (Red.
Karsten Gramkow, Birthe
Lund, Per Nytrup). Aalborg
Seminarium 2000. Men derudover
er projektet beskrevet
i mange andre skriftlige sammenhænge,
og desuden er dele
af det beskrevet på konferencer
i ind- og udland.
36
12 linjehold i samarbejde med linjefagslærere, almen didaktiklærere, specialelærere
og praktiklærere sammentænkte ideerne bag selvstændighedskultur ud fra en samarbejdsmodel
– KUBUS – og en fælles didaktisk model. De to projekter blev derefter
sammentænkt i et tredje projekt – NUFIL (Nye UndervisningsFormer i Læreruddannelsen)
– hvor alle lærere og studerende på 2. årgangs fællesfag arbejdede sammen
uden et traditionelt skema, men med overordnede tværgående perspektiver, og uden
skemaets tidsramme. It-konferencer var den fælles hukommelse, som arbejdet og
kommunikationen foregik indenfor. Ind imellem var der efter udtrykt ønske lagt fysisk
konfrontation i form af vejledninger, kurser og seminarer. Det gjaldt for alle tre
projekter om at opfylde fagenes formål og indholdsbeskrivelser, i NUFIL afsluttedes
med en normal eksamen i alle de implicerede fag.
En grundlæggende idé bag alle projekterne var, at de forsøgte at indfange centrale
tendenser i det senmoderne samfund, som for alvor var slået igennem i 1990’erne,
heriblandt selvstændighedskulturens projekttænkning, samspillet mellem individualisme
og fællesskab og brugen af it.
Det Innovative Seminarium 6 var titlen på et af de to projekter, der vandt en konkurrence,
som Novo Nordisk havde udskrevet i forbindelse med et jubilæum. I det
opstillede projekt var det præciseret, at der ikke var tale om at bevæge sig ind i
noget helt nyt og uprøvet, men at arbejde videre på det grundlag, som var skabt
ved tidligere projekter og stadig at sikre, at arbejdet foregik indenfor studieordningens
rammer med afsluttende eksaminer med eksterne censorer. Målet var således
fastlagt. Det samme var værktøjet. Det nye var, at der undervejs skulle afprøves nye
arbejdsformer og nye evalueringsformer i nye fag. Som en af projektets konsulenter
formulerede det: ”Båden bliver bygget, mens den sejler.” Det indebar, at det var vanskeligt,
at lægge faste trædesten ud, som angav projektets bevægelser, hastighed
og kurs på et givent tidspunkt. Sagt anderledes, så skulle trædestenene også med
i den ufærdige båd, og lægges ud undervejs. Det første af to år deltog linjehold fra
3. årgang, som havde været med i NUFIL året før, og som derfor kendte projektets
værktøj. Det forløb fint med et godt samarbejde mellem projektlederen H.C.
Hansen og udviklingslederen, ligesom samarbejdet i øvrigt til lærergruppe, ledelse,
ministerium, Novo Nordisk, overordnet projektledelse og rådgivere foregik næsten
uden gnidninger. Det andet år deltog to 1. årgangshold og en helt ny stab af lærere.
Projektlederen var stoppet på grund af jobskifte. Jeg var stoppet som udviklingsleder,
men gik sammen med to ph. d.’er Karsten Gramkow og Birthe Lund ind i projektledelsen.
Seminariets rektor var også udskiftet, idet Peter Norrild var tiltrådt som ny
rektor. Nu opstod en række problemer. En lærergruppe, hvoraf flertallet ikke eller
kun i begrænset udstrækning havde været med i de tidligere projekter. En gruppe
studerende, som slet ikke kendte værktøjerne på forhånd. Projektlederne havde ikke
mere ledelsesfunktioner på seminariet. Modstanden fra ministeriet blev større. Tidligere
havde jeg, som udviklingsleder, kunnet begrænse ministeriets modstand ved
henvendelse til Novo Nordisk, som støttede helt op om vores tanker. Nu nåede ministeriets
modstand udelukkende til seminariets ledelse og projektets overordnede
ledelse, som reagerede med nye krav om en skærpet styring specielt med udgangspunkt
i en økonomistyring, som også greb forstyrrende ind i projektets grundtanker.
Alle vi tre projektledere kæmpede for bevarelse af projektet, og trods hårde odds
imod lykkedes det at opnå et rimelig godt resultat.
De fleste deltagere fra projektets første år spurgte og fik tilladelse til at fortsætte
projektarbejdet i deres sidste seminarieår med begrænset støtte. Ved den afsluttende
eksamen lå deres eksamensadfærd og eksamensresultater et godt stykke over