Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

og blev udskudt til en senere forhandling, når uddannelsen var begyndt. Men den kom som bekendt aldrig til at begynde, fordi det ellers helt færdige forsøgsprojekt blev skrottet af undervisningsminister Tove Nielsen i januar 1974, hvor integreringen ellers skulle være sket i september samme år. Det var først efter, at seminarierne i 1988 var overført til Direktoratet for Videregående Uddannelser, at der skete en udvikling i spørgsmålet om fagfags, pædagogiske fags og praktikkens placering i læreruddannelsen. En Bo Jacobsen-rapport 3 kunne bl.a. konkludere, at nyuddannede lærere pegede på, at en kommende læreruddannelse behøvede 1) større folkeskolesammenhæng, 2) mere praktik, og for en dels vedkommende 3) større fagintegration. I forlængelse heraf formulerede et af undervisningsministeriet nedsat udvalg til revision af læreruddannelsen 4 – LU 87 – følgende: ”Læreruddannelsen til folkeskolen bygger på tre grundelementer: undervisningsfag, pædagogisk teori og praktisk skolegerning. Der bør være et samspil mellem disse tre elementer….(og)….de studerende (bør) mødes med lærerne fra alle tre områder i forbindelse med forberedelse og efterbehandling af praktikperioder……… Didaktik er et fælles anliggende for det pædagogiske fagområde (almen didaktik) og undervisningsfagene (fagdidaktik), hvilket bør manifestere sig ved den afsluttende eksamen.” Rapporten og betænkningen udtrykte de synspunkter, som efterhånden også var blevet mere fremherskende på Aalborg Seminarium, og her gik man endnu videre, med det slogan ”alle fag er pædagogiske fag”, som blev styrende for udviklingen i 1990’erne på seminariet. Som formand for uddannelsesudvalget fik jeg bragt sloganet ind i seminariets studieordning med stor støtte fra de studerende. Sammen med den øvrige målsætning – og studieordningen i øvrigt – indebar nytænkningen, at de studerendes initiativ og selvstændige aktiviteter blev vigtige elementer i studiet sammen med samarbejder på tværs af fagene og i samarbejdet mellem seminariet og praktikken. udviklinGSARbejde Flere udviklingsarbejder blev i de følgende år symboler for nytænkningen. Her skal primært nævnes de to mest vidtgående. Det første var et arbejde, som to studerende foretog på Herningvej Skole i deres sidste studieår 5 .Her fulgte de en flerkulturel 4. klasse i deres linjefag: hjemkundskab, håndarbejde og historie, og deltog i klassens øvrige arbejde i samarbejde med klassens faglærere og klasselærer. De berørte lærere fra skolen og seminarielærerne fra linjefagene, didaktik og pædagogisk speciale vejledte i fællesskab på skolen. Afslutningsvis gik de to studerende til eksamen først i juni på skolen med deltagelse af lærere og censorer i de berørte fag. Først med demonstration af praktisk undervisning, derefter tre timers eksamination og afsluttende votering, som resulterede i pæne karakterer og et lærerstudium afsluttet med en lang dags eksamen. Jeg fulgte selv projektet meget tæt som historielærer, projektleder og udviklingsleder. Senere – på en forskningskonference i 2000 - blev projektet af den tidligere rektor på Odense Seminarium og forsker i didaktik, Bent Nielsen, betegnet som det eneste af ham da kendte seminarieudviklingsarbejder, som han mente, kunne bære betegnelsen forskning. Det andet projekt var Det Innovative Seminarium. Forud var gennemført en række udviklingsarbejder, der især drejede sig om it og selvstændighedskultur. Grundprojektet om it var IKT-SAM, hvor en række centrale faglige og tværfaglige konferencer var centre for dialoger mellem seminarielærere, studerende, folkeskolelærere og folkeskoleelever. Grundprojektet om selvstændighedskultur var et praktikprojekt, hvor 3 Bo Jacobsen: Fungerer læreruddannelsen? En undersøgelse af 1966-læreruddannelsen, belyst ud fra den nyuddannede folkeskolelærers situation. Undervisningsministeriet. København 1989. P. 106 4 En ny læreruddannelse. Betænkning afgivet af det af Undervisningsministeriet i september 1987 nedsatte udvalg til revision af læreruddannelsen. Betænkning nr. 1199. Juni 1990. P. 33 5 Projektet er bl.a. beskrevet af Henrik Stanek i bladet Folkeskolen juni 1996. 35
6 Fra det første år foreligger en intern rapport: DIS: Innovative erfaringer, 1. årsrapport fra ”Det Innovative Seminarium”. (Red. H.C. Hansen). Aalborg Seminarium 1999. Hovedrapporten fra projektets 2. år er udgivet under titlen: IKT i læreruddannelsen. Det innovative Seminarium. (Red. Karsten Gramkow, Birthe Lund, Per Nytrup). Aalborg Seminarium 2000. Men derudover er projektet beskrevet i mange andre skriftlige sammenhænge, og desuden er dele af det beskrevet på konferencer i ind- og udland. 36 12 linjehold i samarbejde med linjefagslærere, almen didaktiklærere, specialelærere og praktiklærere sammentænkte ideerne bag selvstændighedskultur ud fra en samarbejdsmodel – KUBUS – og en fælles didaktisk model. De to projekter blev derefter sammentænkt i et tredje projekt – NUFIL (Nye UndervisningsFormer i Læreruddannelsen) – hvor alle lærere og studerende på 2. årgangs fællesfag arbejdede sammen uden et traditionelt skema, men med overordnede tværgående perspektiver, og uden skemaets tidsramme. It-konferencer var den fælles hukommelse, som arbejdet og kommunikationen foregik indenfor. Ind imellem var der efter udtrykt ønske lagt fysisk konfrontation i form af vejledninger, kurser og seminarer. Det gjaldt for alle tre projekter om at opfylde fagenes formål og indholdsbeskrivelser, i NUFIL afsluttedes med en normal eksamen i alle de implicerede fag. En grundlæggende idé bag alle projekterne var, at de forsøgte at indfange centrale tendenser i det senmoderne samfund, som for alvor var slået igennem i 1990’erne, heriblandt selvstændighedskulturens projekttænkning, samspillet mellem individualisme og fællesskab og brugen af it. Det Innovative Seminarium 6 var titlen på et af de to projekter, der vandt en konkurrence, som Novo Nordisk havde udskrevet i forbindelse med et jubilæum. I det opstillede projekt var det præciseret, at der ikke var tale om at bevæge sig ind i noget helt nyt og uprøvet, men at arbejde videre på det grundlag, som var skabt ved tidligere projekter og stadig at sikre, at arbejdet foregik indenfor studieordningens rammer med afsluttende eksaminer med eksterne censorer. Målet var således fastlagt. Det samme var værktøjet. Det nye var, at der undervejs skulle afprøves nye arbejdsformer og nye evalueringsformer i nye fag. Som en af projektets konsulenter formulerede det: ”Båden bliver bygget, mens den sejler.” Det indebar, at det var vanskeligt, at lægge faste trædesten ud, som angav projektets bevægelser, hastighed og kurs på et givent tidspunkt. Sagt anderledes, så skulle trædestenene også med i den ufærdige båd, og lægges ud undervejs. Det første af to år deltog linjehold fra 3. årgang, som havde været med i NUFIL året før, og som derfor kendte projektets værktøj. Det forløb fint med et godt samarbejde mellem projektlederen H.C. Hansen og udviklingslederen, ligesom samarbejdet i øvrigt til lærergruppe, ledelse, ministerium, Novo Nordisk, overordnet projektledelse og rådgivere foregik næsten uden gnidninger. Det andet år deltog to 1. årgangshold og en helt ny stab af lærere. Projektlederen var stoppet på grund af jobskifte. Jeg var stoppet som udviklingsleder, men gik sammen med to ph. d.’er Karsten Gramkow og Birthe Lund ind i projektledelsen. Seminariets rektor var også udskiftet, idet Peter Norrild var tiltrådt som ny rektor. Nu opstod en række problemer. En lærergruppe, hvoraf flertallet ikke eller kun i begrænset udstrækning havde været med i de tidligere projekter. En gruppe studerende, som slet ikke kendte værktøjerne på forhånd. Projektlederne havde ikke mere ledelsesfunktioner på seminariet. Modstanden fra ministeriet blev større. Tidligere havde jeg, som udviklingsleder, kunnet begrænse ministeriets modstand ved henvendelse til Novo Nordisk, som støttede helt op om vores tanker. Nu nåede ministeriets modstand udelukkende til seminariets ledelse og projektets overordnede ledelse, som reagerede med nye krav om en skærpet styring specielt med udgangspunkt i en økonomistyring, som også greb forstyrrende ind i projektets grundtanker. Alle vi tre projektledere kæmpede for bevarelse af projektet, og trods hårde odds imod lykkedes det at opnå et rimelig godt resultat. De fleste deltagere fra projektets første år spurgte og fik tilladelse til at fortsætte projektarbejdet i deres sidste seminarieår med begrænset støtte. Ved den afsluttende eksamen lå deres eksamensadfærd og eksamensresultater et godt stykke over
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?