Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

Samspil mellem samfundsudvikling, arkitektur og pædagogik – 50 års læreruddannelse i Aalborg Dette er en kort fortælling om en læreruddannelse, der begyndte i 1960 i et seminarium med undervisning i adskilte kulturfag i lejede lokaler i den tidligere Danmarksgade Skole på hjørnet af Boulevarden og Danmarksgade, og som udvikledes i en arkitektonisk kulturperle på Mylius Erichsens Vej 131 til et studium, hvor alle fag i indbyrdes samarbejde var pædagogiske fag; for i dag, stadig på samme adresse, at være en professionshøjskole, som er en underafdeling af University College Nordjylland, med kulturfag, som der skal være et samspil imellem. SeminARietS StARt Antallet af seminarier og deres placering er siden 1818 suverænt blevet bestemt i København. Først af den enevældige administration og siden folkestyrets indførelse i 1849 af folketing, regering og centraladministration. Noget tilsvarende gjaldt for langt størsteparten af perioden for seminariernes faglige indhold. Fra 1930’erne var der overvejelser om og forsøg på at få placeret et seminarium i Aalborg, men først i 1960 lykkedes det på grundlag af et initiativ fra skoledirektør Hjalmar Thomsen og et efterfølgende målbevidst samarbejde mellem bykommunerne Aalborg og Nørresundby og sognekommunerne Hasseris og Sundby-Hvorup med Aalborgs daværende borgmester Thorvald Kristensen som primus motor. Hensigten var, at lærerseminariet skulle være spydspidsen for udviklingen af Aalborg til en uddannelsesby. Alle sejl skulle sættes til for lave et flagskib, og derfor skulle seminariet efter sin spæde og primitive start i Danmarksgade udstyres med bygninger, som kunne præge byen som uddannelsesby på fornemste vis. Tidspunktet for initiativet var denne gang yderst velvalgt. De tidligere forsøg i 1930’erne og lige efter den 2. verdenskrig var fremkommet i perioder præget af økonomisk, erhvervsmæssig og social krise. Men nu i 1960 var situationen vendt. Der var en kraftig økonomisk vækst i det danske samfund, som fra begyndelsen af 1950’erne havde ændret sig fra et mangelsamfund til et overflodssamfund, hvor velfærd og velstand gik hånd i hånd. De mere og mere svulmende offentlige budgetter kom befolkningen til gode i form af overførselsindkomster og et kollektivt forbrug, herunder også produktion og forbrug af uddannelser, som der var en kraftig stigende efterspørgsel efter i det nye industrisamfund, der havde overtaget det tidligere landbrugssamfunds rolle, som den bærende kraft. Ved siden af den økonomiske vækst oplevede Danmark også i årene omkring 1960 en kraftig vækst i børnetallet, og alle børn skulle have en grunduddannelse, som ved folkeskoleloven fra 1958 oven i købet blev forøget mærkbart både med hensyn til tid, rammer og indhold. I 1962 nåede regeringens økonomiske sekretariat frem til, at antallet af folkeskolelærere skulle øges fra 25.000 til 50.000 inden 1980. Derfor skulle der bygges nye seminarier, og gamle skulle udvides. Det nye Aalborg Seminarium stod færdigt i oktober 1965 opført af arkitekterne Nils Andersen og Salli Besiakow. Endnu samme år blev det anmeldt i det daværende Af Per Nytrup, lektor ved Aalborg Seminarium. Ansat fra 1971 til 2006 27
1Arkitektur 1965 nr. 6, pp. 239-248. 28 førende danske arkitekturtidsskrift Arkitektur 1 med en lang række blomstrende vendinger, som i udgangspunktet markerede, at seminariet skilte sig ud fra samtidens nybyggeri, hvor skoler lignede fabrikker, og hvor man ikke kunne kende forskel på en kirke, et auditorium, en maskinhal eller et laboratorium. Og anmelderen ”s” fortsatte: ”Stående over for det nye seminarium i Aalborg er man ikke i tvivl om, at bygningens hovedformål er voksenundervisning. Selvfølgelig kan man ikke se, at det er et seminarium….. At de fem prismatiske bygninger ikke er auditorier, men sangsale og festsal bereder ikke nogen skuffelse; de symboliserer så at sige auditoriet, det for den højere uddannelse karakteristiske rum. Det er Frank Lloyd Wright-, Aalto- og Utzonelever, der her har været aktive….. De har ønsket at skabe et bygningsmiljø, der er udfordrende, befriet for den gamle skoles disciplinære strenghed. Undervisningsrummene ligger i en kreds omkring en grønnegård. Glasvæggene omkring grønnegården står frit gennem bygningens to etager med første sals foyer og gange trukket så langt tilbage, at man fra stueetagen føler hele bygningens højde og de to foyerers samhørighed. Foyeren i stueetagen udvider sig i en stor kantine …, som er med til at give stueetagen et torveagtigt præg, en menneskemyldrende mødeplads, der må give alle de kontaktmuligheder, en læreranstalt også skal byde på.” udviklinGen i SeminARietS FøRSte GeneRAtion Det var i disse fysiske rammer læreruddannelsen i de følgende mange år skulle udfolde sig. I starten med meget få begrænsninger dels som en følge af den bemyndigelseslov folketinget i 1962 havde gennemført, dels fordi læreruddannelsen i overensstemmelse med den grundtvigske højskoletænkning kun i begrænset omfang var hæmmet af eksamenskrav. I overensstemmelse med tidens tænkning kom det dog kun på tale at indføre aktivitetsprægede studieformer i de frivillige aktiviteter, der kaldtes frilæsning. I fagene – og nu med to linjefag – var undervisningen lærerstyret fra ophøjede katedre; men i lærergruppen foregik ophedede pædagogiske debatter, der i forlængelse af en planlagt opførelse af en øvelsesskole førte til ønsker om etablering af en pædagogisk afdeling, der kunne forbinde seminarium og skole. Trods adskillige senere udvidelser af seminariet er det desværre aldrig lykkedes at få diverse byggemyndigheder til at give tilladelse til denne – skulle man synes – for en læreruddannelse helt naturlige afdeling. Til gengæld udmundede debatterne i, at seminariet i en række år udgav et tidsskrift Pædagogik og fag, der var toneangivende i seminarieverdenen. Det er en lovmæssighed i undervisningsverdenen, at perioder med stor frihed altid efterfølges af perioder, hvor alt strammes op og igangværende nytænkning enten bremses eller stoppes. I 1969 kom en ny læreruddannelseslov, som krævede et
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?