Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Samspil mellem<br />
samfundsudvikling, arkitektur<br />
og pædagogik – <strong>50</strong> <strong>år</strong>s<br />
læreruddannelse i <strong>Aalborg</strong><br />
Dette er en kort fortælling om en læreruddannelse, der begyndte i 1960 i et seminarium<br />
med undervisning i adskilte kulturfag i lejede lokaler i den tidligere Danmarksgade<br />
Skole på hjørnet af Boulevarden og Danmarksgade, og som udvikledes i en<br />
arkitektonisk kulturperle på Mylius Erichsens Vej 131 til et studium, hvor alle fag i<br />
indbyrdes samarbejde var pædagogiske fag; for i dag, stadig på samme adresse, at<br />
være en professionshøjskole, som er en underafdeling af University College Nordjylland,<br />
med kulturfag, som der skal være et samspil imellem.<br />
SeminARietS StARt<br />
Antallet af seminarier og deres placering er siden 1818 suverænt blevet bestemt i<br />
København. Først af den enevældige administration og siden folkestyrets indførelse<br />
i 1849 af folketing, regering og centraladministration. Noget tilsvarende gjaldt for<br />
langt størsteparten af perioden for seminariernes faglige indhold.<br />
Fra 1930’erne var der overvejelser om og forsøg på at få placeret et seminarium<br />
i <strong>Aalborg</strong>, men først i 1960 lykkedes det på grundlag af et initiativ fra skoledirektør<br />
Hjalmar Thomsen og et efterfølgende målbevidst samarbejde mellem bykommunerne<br />
<strong>Aalborg</strong> og Nørresundby og sognekommunerne Hasseris og Sundby-Hvorup<br />
med <strong>Aalborg</strong>s daværende borgmester Thorvald Kristensen som primus motor. Hensigten<br />
var, at lærerseminariet skulle være spydspidsen for udviklingen af <strong>Aalborg</strong> til<br />
en uddannelsesby. Alle sejl skulle sættes til for lave et flagskib, og derfor skulle seminariet<br />
efter sin spæde og primitive start i Danmarksgade udstyres med bygninger,<br />
som kunne præge byen som uddannelsesby på fornemste vis.<br />
Tidspunktet for initiativet var denne gang yderst velvalgt. De tidligere forsøg<br />
i 1930’erne og lige efter den 2. verdenskrig var fremkommet i perioder præget af<br />
økonomisk, erhvervsmæssig og social krise. Men nu i 1960 var situationen vendt.<br />
Der var en kraftig økonomisk vækst i det danske samfund, som fra begyndelsen af<br />
19<strong>50</strong>’erne havde ændret sig fra et mangelsamfund til et overflodssamfund, hvor velfærd<br />
og velstand gik hånd i hånd. De mere og mere svulmende offentlige budgetter<br />
kom befolkningen til gode i form af overførselsindkomster og et kollektivt forbrug,<br />
herunder også produktion og forbrug af uddannelser, som der var en kraftig stigende<br />
efterspørgsel efter i det nye industrisamfund, der havde overtaget det tidligere landbrugssamfunds<br />
rolle, som den bærende kraft.<br />
Ved siden af den økonomiske vækst oplevede Danmark også i <strong>år</strong>ene omkring<br />
1960 en kraftig vækst i børnetallet, og alle børn skulle have en grunduddannelse,<br />
som ved folkeskoleloven fra 1958 oven i købet blev forøget mærkbart både med hensyn<br />
til tid, rammer og indhold. I 1962 nåede regeringens økonomiske sekretariat<br />
frem til, at antallet af folkeskolelærere skulle øges fra 25.000 til <strong>50</strong>.000 inden 1980.<br />
Derfor skulle der bygges nye seminarier, og gamle skulle udvides.<br />
Det nye <strong>Aalborg</strong> Seminarium stod færdigt i oktober 1965 opført af arkitekterne<br />
Nils Andersen og Salli Besiakow. Endnu samme <strong>år</strong> blev det anmeldt i det daværende<br />
Af<br />
Per Nytrup,<br />
lektor ved<br />
<strong>Aalborg</strong> Seminarium.<br />
Ansat fra 1971 til 2006<br />
27