Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

I disse sociologiske tider – nye lærdommens vinde suser med jævne og stadig kortere mellemrum gennem vores pædagogiske verden – er der nok af teorier, der vil fortælle os om aftraditionalisering, kulturel frisættelse og de store fortællingers død, og noget er der jo unægtelig om snakken. Det danske læreruddannelsesunivers er i tiden præget af tre-fire navne, sociologisk inspirerede teoretikere, der udgør en uofficiel, men så meget desto mere benhård kanon, der ofte betragtes som den største selvfølgelighed af gode, venlige kolleger, der ellers slår tre kors for sig, når de hører ordet kanontænkning. Undertegnede har imidlertid to spagfærdige indvendinger. For det første skal man ikke tage anledning af, at mangt og meget ændrer sig, til at slutte, at alt ændrer sig. Aristoteles definerede metafysik som læren om ”det, der ikke kan være anderledes”. Sådant gives stadig, man skal ikke lade sig snyde af ændrede historiske og kulturelle iklædninger. For det andet må man se med megen skepsis på den medicin, hvormed de strukturelle ændringers lidet behagelige konsekvenser – rodløshed, orienteringsløshed, sågar normnedsmeltning – gerne tænkes fordrevet: subjektet og dets ”refleksion”. Subjektet i sig selv er - under abstraktion fra samhørighedsrelationer, sprog, historie, tradition – ingenting. Subjektets refleksion i sig selv er – under abstraktion fra det over-individuelle stof, der skal indoptages i kamp – aldeles vilkårlig, epistemologisk såvel som normativt. I det ovenfor anførte værk udtrykker Gadamer det på følgende vis: ”I virkeligheden tilhører historien ikke os, men vi tilhører den. Længe før vi gennem selvbesindelse forstår os selv, forstår vi os selv på selvfølgelig måde i den familie, det samfund og den stat, vi lever i. Subjektiviteten som fokus er et troldspejl. Individets selvbesindelse er kun en flagren i det historiske livs lukkede kredsløb”, - og flagret bliver der. Nutidens insisteren på subjektet som yderste instans er blot en variant af den oplysningsfilosofiske fordom om opløsning af alle fordomme på baggrund af den ahistorisk fornufts autonome, kritiske virksomhed. Samfundsmæssigt afspejler subjektivismen sig selvsagt i den grasserende, lystfikserede underholdnings- og forbrugskultur og i rettighedsegoismen – ”i banken er vi til for dig, og ring nu ind og sig din mening, du er Weltklasse, og du skal ikke finde dig i noget, og alle har ret til et fedt køkken”. Pædagogisk-didaktisk afspejler subjektivismen sig i kravet om i undervisningens indhold og form stedse at tage udgangspunkt i den enkelte elev og holde sig dennes selvudvikling for øje. Såfremt og i den udstrækning vi således accentuerer subjektiviteten, svigter vi den kontinentale dannelsesteoretiske traditions indsigt i, at dannelsens proces og mål netop er formidlingen af det subjektive og det objektive, at dannelse er såvel selvrealisering som socialisering. Samtidig er et krav om, at undervisningens indhold – hurtigt, vi lever i utålmodighedens tidsalder – skal vise sig at have ”relation” til elevens umiddelbare erfaringer og derfor være ”spændende”, udtryk for en grundlæggende mistro til verdens fænomener og sammenhænge: fascinerende er de ikke, set uafhængig af lille mig. Der fortælles en opbyggelig anekdote om Johannes Møllehave, der i sine yngre dage en overgang underviste i læreruddannelsen. Når de studerende efterspurgte ”evalueringer” for at vurdere stoffets relevans for den enkelte, indvilgede Møllehave heri med det forbehold, at forsamlingen til den ende skulle mødes igen efter ti år – tidligst da kunne betydningen af det faglige stof være gået op for personen. det univeRSielle Lad det derfor være et ærinde i dette kortfattede katalog af strøtanker at understrege betydningen af det objektive, det almene, det universelle og det klassiske. Man må tilslutte sig Per Øhrgaard, når han i Vild med dannelse. Fra Goethe til Google, Hovedland 2008, redigeret af Daniel Øhrstrøm, udtaler som følger: ”…der er en stærk tendens 21
22 til, at vi skal have flere professionsuddannelser, som er renset for alt det, som man synes er unyttigt, men som i virkeligheden har mest bestand. Jeg har selv været med til at indføre samtidslitteratur på tyskstudiet, men i øjeblikket er vi ved at glemme, at klassikere blev klassikere, fordi de gennem århundreder har dokumenteret deres værdi. De bøger vil formentlig kunne overleve meget af det, vi går og fægter med i dag”. Hvis en faglærer, ydmygt og med huen i hånden, tør vove sig ind i almendidaktikkens hellige haller, så vil han sige, at nok tager en højt estimeret didaktisk tænker som Wolfgang Klafki højde for den tidligere nævnte intention om at forbinde det subjektive og det objektive. Spørgsmålet er imidlertid, om vi, i vores pædagogiske verden med dens idelige og tidstypiske kredsen omkring subjektet, i tilstrækkelig grad lever op til denne skønne intention. Med henblik på den standende pædagogisk-didaktiske debat omkring forholdet mellem material, formal og kategorial dannelse skal der derfor her - uden at betydningen af andre dannelsesaspekter underkendes - slås et kættersk slag for opgradering af dét materiale dannelsesaspekt, som Klafki benævner det klassiske. Hertil udkræves styrkelse af kundskaber. Ikke i første ombæring som middel til forbedring af global konkurrenceevne eller forøgelse af bruttonationalproduktet, vækstideologi er jo netop forbundet med instrumentalisering, men til udvikling af skønsomhed og kvalitetssans - og dermed til syvende og sidst også en kritisk sans, der er andet og mere end vilkårlige, subjektive ”synsninger”. Skønsomhed, kvalitetssans og kritisk sans er vel at forstå som formale dannelseskvaliteter, men udvikles primært på baggrund af kamp med og indsigt i det faglige stof. Et repræsentativt standpunkt i den tidligere nævnte dannelsesteoretiske tradition er J.G. Herders og W.v. Humboldts understregning af sprog og historie, som de faktorer, der, ud over de umiddelbare samhørighedsrelationer, særligt binder mennesker sammen. Programmatisk kommer et ekko heraf til udtryk i folkeskolens formålsbestemmelse, skolen skal, som bekendt, gøre eleverne ”fortrolige med dansk kultur og historie”. Målt med dén alen er vores uddannelsessystem, for nu at udtrykke det skånsomt, ikke just den store ”succes” (og det skal alting jo da ellers være nu til dags). Den tiltagende sproglige forarmelse og historiske ignorans er åbenlys.
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71:
Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73:
1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75:
Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?