<strong>Aalborg</strong> Seminarium og tidens forvandling Altings sansefyldte pragt vil os troligt lære: Rummets magt trods tidens agt under os at være. (Søren Raaberg-Møller, 2000) 19
Af Bo Digernes Stokholm, lektor i kristendomskundskab på <strong>Læreruddannelsen</strong> i <strong>Aalborg</strong> 20 Tidens subjektivisme - utidssvarende strøtanker om tidsånd og dannelse mottoeR: ”Subjektiviteten som fokus er et troldspejl” (Hans-Georg Gadamer) ”Subjektivering kan også betyde reprovinsialisering” (Thomas Ziehe) ”Lad Andre klage over, at Tiden er ond; jeg klager over, at den er ussel”, lader Kierkegaard et af sine pseudonymer ytre i Enten-Eller fra 1843. At Tiden er ond, ved alle, det er den al tid, og det skyldes, at tid er af verden, og verden, ved vi fra Skriften, ”ligger under for det onde” (1.Joh.5,19). Hvis (sam)tiden samtidig er ussel, så er det selvsagt for sløjt og kalder på tidskritik, og en kvalificeret sådan leveres af det kierkegaardske pseudonym i form af en ætsende ironisk latterliggørelse af samtidens lidenskabsløshed. Da vores tid i ikke mindre grad end 1800-tallets midte udviser om ikke altid slet og ret usle, så dog stærkt bekymrende træk, skal jeg her benytte lejligheden til gennem en ansamling af aldeles usystematiske indfald at henlede opmærksomheden på udvalgte samtidsfænomener, der er så meget mere bekymrende derved, at de truer med at kolonisere vores egen lille, uskyldige pædagogiske verden. Har den ærede læser imidlertid som undertegnede en vis hang til selvvelbehagelig, mod-moderne kulturpessimisme, så bør vi til stadighed minde hinanden om, at den (post)moderne tilstand trods alt udviser, enkelte, forsonende træk. Lad derfor de følgende jeremiaders baggrund være en, forbeholden, samtidssolidaritet, der forsager den naive forestilling om, at alting var bedre i ”de gode, gamle dage”. Om end i stigende grad upåagtet lever nemlig det, der i kulturel henseende var godt i forgangne dage, videre under betegnelsen ”det klassiske”. det klASSiSke Det klassiske er, i Hans-Georg Gadamers Sandhed og metode. Grundtræk af en filosofisk hermeneutik fra 1960, begrebet for ”hvad der holder stand over for den historiske kritik, eftersom dets historiske herredømme – at den gyldighed, der overleveres og bevares, har en bindende kraft – allerede ligger forud for al historisk refleksion og lever videre i den”. Den Gadamer, der ynder at understrege menneskets endelighed og kan tale om ”tidens ruin”, svinger sig i omtalen af det klassiske op til formuleringer, der tangerer det platoniske og quasi-religiøse: ”Det er derimod i erkendelsen af noget blivende og umisteligt, af en betydning uafhængig af alle tidsmæssige omstændigheder, at vi kalder noget klassisk – en art tidløst nærvær, der er samtidig med enhver nutid”. Vores sædvanlige epistemologiske og pædagogisk-didaktiske tale om konstruktioner giver ikke meget mening her. I mødet med det klassiske rammes vi af noget andet end os selv, mødet opleves som en vederfarelse, her er noget, der i bogstavelig forstand overg<strong>år</strong> os. At mulighedsbetingelsen for vores forståelse og annammelse af det klassiske, det fremmede, det ukendte, er, at vi stiller med en forventning og en for-forståelse, er samtidig en selvfølge – og netop en af Gadamers mere bekendte hermeneutiske pointer. Det afgørende er imidlertid, at mødet med det værdifulde i traditionen kan ændre os. Vi kalder det dannelse.
- Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
- Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
- Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
- Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
- Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
- Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
- Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
- Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
- Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
- Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
- Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
- Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
- Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
- Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
- Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
- Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
- Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
- Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
- Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
- Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
- Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
- Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
- Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
- Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
- Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
- Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
- Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
- Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
- Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
- Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
- Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
- Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
- Page 68 and 69:
Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
- Page 70 and 71:
Karbonader med stuvede ærter og gu
- Page 72 and 73:
1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
- Page 74 and 75:
Syltet svinebryst med kartoffelskr
- Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
- Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
- Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
- Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
- Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
- Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
- Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
- Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
- Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
- Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
- Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
- Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
- Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
- Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
- Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
- Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
- Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
- Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
- Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv