Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

de enkelte kommuner og de enkelte skoler; hertil kommer også andre kunder som dag- og døgntilbud, private skoler, forvaltninger og private organisationer, der alle efterspørger fagligt dygtige, veluddannede, innovative og kritiske lærere. Alle ved, at der de kommende år er et endog stigende behov for uddannede lærere. Det er derfor bekymrende, at den anden kundegruppe, de studerende og potentielle studerende, i for høj grad vælger læreruddannelsen fra. Denne udvikling må vi gøre alt for at vende de kommende år. tAb AF kultuR elleR kultuRGevinSt? I over 40 år levede seminariet i en relativ stabil struktur. Omkring årtusindeskiftet fik den strukturelle udvikling fart på, således at Institutionsstyrelsen i højere grad end Uddannelsesstyrelsen satte dagsordenen. Med de mange strukturændringer, der siden fulgte, og med de følger, det har fået for det tidligere Aalborg Seminarium, vil der formodentlig være nogle, der mener, at også disse linjer skulle op under afsnittet paradokser. Det kunne vel opfattes som et paradoks at nedlægge et velfungerende seminarium som en selvstændig organisation og en selvstændig juridisk enhed og indfase det i nye og større enheder. Først trådte Aalborg Seminarium ind i CVU Nordjylland, og dette CVU var de første år et såkaldt betinget CVU, hvorfor seminariet fortsat var en juridisk enhed og vel næppe oplevede store strukturelle forandringer. I CVU Nordjyllands sidste fase blev det et ubetinget CVU, og seminariet var således ikke længere en suveræn enhed, men en del af en helhed med en i øvrigt uklar ledelsesstruktur, der havde en kombination af lokale bestyrelser og en CVU-overbestyrelse. Dette blev en kort periode, idet CVU Nordjylland var et af de to CVU’er, der primo 2008 fusionerede og blev til Professionshøjskolen University College Nordjylland, i daglig tale UCN. Hermed var en æra endegyldigt forbi, idet der nu ikke længere eksisterer monofaglige enkeltstående og selvstændige uddannelsesinstitutioner. Efter dette er der foretaget endnu en fusion, idet UCN primo 2009 fusionerede med Nordjyllands Erhvervsakademi. Det er forståeligt, at man med ét sæt briller kan se dette som et tab af kultur. Indtil årtusindeskiftet var Aalborg Seminarium en af de store blandt de 179 institutioner i sektoren. Seminariet var derfor blandt de institutioner, hvis stemme vægtedes højt såvel regionalt som nationalt. Denne position blev noget ændret i CVU-tiden og meget ændret efter dannelsen af professionshøjskolen. Nu er læreruddannelsen en ud af flere end 30 uddannelser, som institutionen UCN udbyder, og er dermed én – meget vigtig – brik i et stort puslespil. Det er klart, at dette rykker på selvforståelsen. I det selvstændige seminariums tid var seminariet en hel organisation med egen bestyrelse, egen ledelse, et lærerråd og andre demokratiske organer med stor mulighed for næsten daglig indflydelse. Seminariet havde egne afdelinger for service, it, økonomi, løn og personale m.m. Også her kan der opleves tab når det i en koncernmodel er blevet sådan, at topledelsen sidder på en anden adresse og i øvrigt har rigtig mange andre uddannelser at pleje. Det kan føles fjernt, at cheferne for fællesområder som it, bygning, løn, internationalisering med mere sidder på en tredje, fjerde eller femte adresse. Det er nyt, at læreruddannelsens demokratiske stemmer i et hovedsamarbejdsudvalg blot udgør få blandt mange. Der er sket yderligere mange forandringer på få år. Tidligere uddannede seminariet folkeskolelærere, i dag uddanner læreruddannelsen professionsbachelorer. Vi var også mange, der blev forundrede og lidt bekymre- 15
16 de, da ministeriet for få år siden skrev seminarienavnet ud af lovgivning og bekendtgørelser. Ord, begreber og varemærker betyder jo også noget for selvforståelsen. Endelig er der nu kun én læreruddannelse i Nordjylland, idet de tidligere uddannelsessteder – Aalborg Seminarium og Hjørring Seminarium nu udgør en fælles læreruddannelse med to udbudssteder. Tidligere ansatte på Aalborg Seminarium vil næppe kunne genkende strukturen i dag, og de nuværende ansatte har i sandhed været gennem en meget stor forandringsproces på meget kort tid. nye muliGhedeR Som jeg forstår det, er det sundt at sørge over et tab – og forståeligt. Og som jeg forstår det, er det sundt at komme videre. I den nye UCN-struktur kan man vælge at tage de briller på, der ser mulighederne for en kulturgevinst. Ser de muligheder, der åbner sig ved at være i en organisation med mange uddannelser. Nogle uddannelser er tæt på og vækker umiddelbart glæde og inspiration, andre uddannelser synes fjerne fra læreruddannelsen og vækker forundring og irritation. Muligheder for at være med i en organisation, der er på vej til endnu mere kompetent at kunne udnytte fællesfunktioner som fundraising, videnscentre, internationalisering, kvalitetssikring med mere. Nye muligheder for at undervise på andre fagområder og møde undervisere fra andre fag på læreruddannelsen. Muligheder for at teknisk og administrativt personale kan arbejde i større enheder med mulighed for yderligere specialisering indenfor eget interesseområde. Det er mit håb, at læreruddannelsen også de kommende år vil udvikle sig, så vi i Nordjylland også med stolthed kan fejre 75 og 100 års jubilæum for en levende, engageret og spændende læreruddannelse. Et stort til lykke til Nordjylland med jubilæet og i særdeleshed et stort tillykke til alle tidligere og alle nuværende ansatte på Aalborg Seminarium – Læreruddannelsen i Nordjylland.
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13: esserede mig selv levende. Vi stude
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65:
Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67:
PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69:
Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71:
Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73:
1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75:
Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?