Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

de enkelte kommuner og de enkelte skoler; hertil kommer også andre kunder som
dag- og døgntilbud, private skoler, forvaltninger og private organisationer, der alle
efterspørger fagligt dygtige, veluddannede, innovative og kritiske lærere. Alle ved, at
der de kommende år er et endog stigende behov for uddannede lærere. Det er derfor
bekymrende, at den anden kundegruppe, de studerende og potentielle studerende, i
for høj grad vælger læreruddannelsen fra. Denne udvikling må vi gøre alt for at vende
de kommende år.
tAb AF kultuR elleR kultuRGevinSt?
I over 40 år levede seminariet i en relativ stabil struktur. Omkring årtusindeskiftet fik
den strukturelle udvikling fart på, således at Institutionsstyrelsen i højere grad end
Uddannelsesstyrelsen satte dagsordenen. Med de mange strukturændringer, der siden
fulgte, og med de følger, det har fået for det tidligere Aalborg Seminarium, vil
der formodentlig være nogle, der mener, at også disse linjer skulle op under afsnittet
paradokser. Det kunne vel opfattes som et paradoks at nedlægge et velfungerende
seminarium som en selvstændig organisation og en selvstændig juridisk enhed og
indfase det i nye og større enheder.
Først trådte Aalborg Seminarium ind i CVU Nordjylland, og dette CVU var de
første år et såkaldt betinget CVU, hvorfor seminariet fortsat var en juridisk enhed og
vel næppe oplevede store strukturelle forandringer. I CVU Nordjyllands sidste fase
blev det et ubetinget CVU, og seminariet var således ikke længere en suveræn enhed,
men en del af en helhed med en i øvrigt uklar ledelsesstruktur, der havde en kombination
af lokale bestyrelser og en CVU-overbestyrelse. Dette blev en kort periode,
idet CVU Nordjylland var et af de to CVU’er, der primo 2008 fusionerede og blev til
Professionshøjskolen University College Nordjylland, i daglig tale UCN.
Hermed var en æra endegyldigt forbi, idet der nu ikke længere eksisterer monofaglige
enkeltstående og selvstændige uddannelsesinstitutioner. Efter dette er der
foretaget endnu en fusion, idet UCN primo 2009 fusionerede med Nordjyllands Erhvervsakademi.
Det er forståeligt, at man med ét sæt briller kan se dette som et tab af kultur.
Indtil årtusindeskiftet var Aalborg Seminarium en af de store blandt de 179 institutioner
i sektoren. Seminariet var derfor blandt de institutioner, hvis stemme vægtedes
højt såvel regionalt som nationalt. Denne position blev noget ændret i CVU-tiden og
meget ændret efter dannelsen af professionshøjskolen. Nu er læreruddannelsen en
ud af flere end 30 uddannelser, som institutionen UCN udbyder, og er dermed én –
meget vigtig – brik i et stort puslespil. Det er klart, at dette rykker på selvforståelsen.
I det selvstændige seminariums tid var seminariet en hel organisation med egen
bestyrelse, egen ledelse, et lærerråd og andre demokratiske organer med stor mulighed
for næsten daglig indflydelse. Seminariet havde egne afdelinger for service,
it, økonomi, løn og personale m.m. Også her kan der opleves tab når det i en koncernmodel
er blevet sådan, at topledelsen sidder på en anden adresse og i øvrigt
har rigtig mange andre uddannelser at pleje. Det kan føles fjernt, at cheferne for fællesområder
som it, bygning, løn, internationalisering med mere sidder på en tredje,
fjerde eller femte adresse. Det er nyt, at læreruddannelsens demokratiske stemmer i
et hovedsamarbejdsudvalg blot udgør få blandt mange.
Der er sket yderligere mange forandringer på få år.
Tidligere uddannede seminariet folkeskolelærere, i dag uddanner læreruddannelsen
professionsbachelorer. Vi var også mange, der blev forundrede og lidt bekymre-
15