Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

esserede mig selv levende. Vi studerede også de såkaldte ”Perspektivplaner”, der beskrev, hvordan der ville blive mangel på arbejdskraft, fordi den offentlige sektor voksede vildt. - Det fortonede sig, da den internationale olie- og arbejdsløshedskrise holdt sit indtog. Men på lang sigt var prognoserne rigtige nok. Kollegerne var meget flinke ved den unge nye lærer. Også selv om jeg provokerede ved at tale dårligt om deres fagforeninger og sendte min lønseddel rundt i klassen, da jeg syntes, jeg havde fået alt for meget for en uges undervisning i familiekundskab! Jeg var ivrig deltager i morgensangen, der lød fra den store indre korridor mellem de to første timer. Jeg håber, der fortsat er morgensang, og at traditionen bringes med ud på skolerne. Jeg havde seks eller otte overtimer og fik alligevel tid til at skrive klummer i både Jyllands Posten, Aalborg Stiftstidende og Vendsyssel Tidende. Der var jo blandt andet en ung kommunist ved navn Frank Aaen, jeg kunne krydse klinger med. Min bog Institutionernes Tyranni blev en bestseller, og jeg blev landskendt. Det var nok årsagen til, at jeg ikke røg ud af Folketinget igen i 1977, da Hartling gik ned fra 42 til 22 mandater - det samme antal som i 1973. Hvis jeg var røget ud, ville jeg med glæde være vendt tilbage til mit gode job på Aalborg Seminarium. Men nu blev jeg i stedet minister, og så var der ingen vej tilbage de næste mange år. Tak for halvandet spændende år. Tak til overbærende kolleger og studerende. Tillykke til alle, der i dag har deres virke ved et af Danmarks største og dejligste læreruddannelsessteder. 13
14 Af Niels Horsted, rektor for University College Nordjylland Til lykke til læreruddannelsen i Nordjylland Der er nu i 50 år uddannet lærere på Aalborg Seminarium. Til glæde og gavn for samfundet og især til gavn for vores region. Jeg vil ikke beskrive et uddannelsesmæssigt hierarki, blot konstatere at læreruddannelsen uddanner undervisere til grundskolen, der jo er grundstenen i og forudsætningen for al videre uddannelse. Der har gennem alle årene været, og er stadig, stort fokus på læreruddannelsen, som der også er på folkeskolen. Det er forståeligt nok. I et rigt samfund som vores får alle i dag en grunduddannelse og helt overvejende en folkeskoleuddannelse. Vi har alle gået i grundskolen og har derfra et forhold til den. Selv for os, der er lidt grå i toppen, gælder det, at også vores forældre har fået deres skolegang helt overvejende i folkeskolen. Vi har således historiske billeder af og overleveringer fra flere generationers interaktion med folkeskolen. Nu har vi børn og børnebørn, der er i skolealderen, så naturligt har vi også aktuelt en stor interesse i, hvordan skolen fungerer - og dermed er vi meget interesserede i, hvordan lærerne uddannes på seminarierne – som det jo så ikke hedder længere. PARAdokSeR Seminarierne har gennem årene levet med, og må stadig leve med, en række paradokser. Det er paradoksalt, at der er så stor og massiv interesse, samtidig med at vi kan konstatere, at rigtig mange af de, der har interessen, ikke har indsigt i uddannelsen. Det forekommer, at der er to ting stort set alle danskere har en mening om: fodboldlandsholdet og folkeskolen – herunder læreruddannelsen. Stort set alle har en mening om fodboldlandstræneren, holdopstillingen og taktikken og de facto er der mange hundrede tusinde af disse, der ikke har forstand på emnet overhovedet. Stort set alle har også en mening om folkeskolen og læreruddannelsen, og også her er der, blandt disse, flere hundrede tusinder, der de facto ikke har forstand på emnet. Det er paradoksalt, at den uddannelse, der vel mest af alle uddannelser, beskæftiger sig med dannelse, med frihed og demokrati, med kritik og selvforvaltning med mere, er Danmarks mest regulerede og detailstyrede uddannelse. Der er i forhold til læreruddannelsens grundvilkår – love og bekendtgørelser med mere – ikke det komma, der ikke skal vendes i regeringen, i folketinget og i ministeriet. Det er paradoksalt, at der især gennem de seneste år er et stort misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Som leverandører har vi viljen, evnen og lysten til at levere et godt produkt, og den ene kundegruppe vil i høj grad gerne have produktet, mens den anden ikke efterspørger det i tilstrækkelig grad, og jo! jeg ved, at begreber som kunde og leverandør ikke rammer ind i hjertet af dagligsproget på læreruddannelsen. Hvis et produkt i gængs forstand ikke efterspørges, så er det i orden at udfase produktet. Her er produktet dog for væsentligt til at lade ordinære markedskræfter råde. Vores produkt – veluddannede lærere – er som beskrevet i indledningen en af samfundets væsentligste grundstene. Den ene type kunde er samfundet, regionen,
Page 1 and 2: Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4: 4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6: 6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9: Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11: Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 14 and 15: de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17: Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19: Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21: I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23: Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25: sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27: Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29: estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31: plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33: Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35: og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37: middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39: grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41: Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43: Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45: filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47: vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49: ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63:
hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65:
Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67:
PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69:
Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71:
Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73:
1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75:
Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77:
De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79:
egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81:
ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82:
som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86:
86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88:
88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90:
90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92:
92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94:
94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96:
96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98:
98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100:
Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101 and 102:
Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 103 and 104:
104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106:
106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108:
108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110:
110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112:
112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114:
114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?