Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

end gennemsnittet for landets kommuner under et. Det tal svarer til cirka én ekstra undervisningstime om ugen pr. lærer. Én time lyder måske ikke af meget, men den ekstra time pr. uge repræsenterer i sig selv hele 2.750 ekstra årsværk på landsplan. Der er således et stort uforbrugt potentiale i det eksisterende lærerkorps – hvis man da er villig til at afsøge det. Jeg fremhæver dette – ikke for at bagatellisere udfordringen – men for at nuancere diskussionen omkring rekrutteringsproblematikken. I det hele taget er den offentlige diskussion ofte præget af negative myter, som i bedste fald bygger på en forvrængning af fakta eller i værste fald på direkte usandheder. Alle parter har et ansvar for at skabe et retvisende billede af såvel læreruddannelsen som lærergerningen. Jeg har allerede nævnt lærernes løn og arbejdsglæde. Det fremgår af førnævnte undersøgelse, at unge uddannelsessøgende helt konsekvent og ganske betydeligt undertipper en skolelærers startløn. Når de unge sammenholder lærerens løn med andre offentlige ansattes, så vurderer de lærerens løn væsentligt lavere. Det er uden hold i virkeligheden. unGeS oPlevelSe AF læReRGeRninGen Spørger man til de unges oplevelse af lærergerningen, så fremmanes et billede af et utaknemligt og stressende job. Men vi ved fra TALIS – som er en international undersøgelse af læreruddannelsen - og fra andre undersøgelser, at lærerne er glade for deres job og udviser stor loyalitet over for det. Hvordan kan det så være, at det er de negative og ofte fejlbefængte historier om lærergerningen, der får lov til at dominere det offentlige rum – og dermed de unges bevidsthed? Vi kan ikke forvente, at unge mennesker vil vælge en karrierevej, som igen og igen beskrives i overdrevent negative vendinger. Hvad der derimod tiltrækker de unge er oplevelsen af, at deres uddannelse gør dem til noget særligt. For det første lægger de unge meget vægt på symbolske faktorer. Universitetet har stadig en næsten mytisk status i de unges univers. Samtidig opleves uddannelsernes adgangskrav som en rangliste – jo sværere det er at komme ind på uddannelsen, jo mere prestige og eksklusivitet. Her er læreruddannelsen fanget i en negativ spiral. Faldende søgning har medført et næsten frit optag på læreruddannelsen. Dermed har uddannelsen ufortjent fået ry for at være en uddannelse for dem, som ikke kan blive andet, og derved mister vi de dygtige elever. Som en ung uddannelsessøgende udtrykker det: Citat: ”Jeg vil ikke spilde mit kloge hoved”. Det leder til en anden pointe. De unge vil gerne opleve, at de bliver specialister eller eksperter igennem deres fagområde. Her har læreruddannelsen meget at byde på indholdsmæssigt, men det halter desværre med at formidle budskabet. Mange unge har et forvrænget billede af det faglige indhold i uddannelsen og det efterfølgende job i folkeskolen. De oplever ikke, at lærergerningen vil udfordre dem på fagindholdet, og de frygter, at deres arbejdsliv vil blive præget af evig gentagelse – som en uddannelsessøgende siger: ”Som lærer skal man år efter år lære børn at lægge 2 og 2 sammen”. Jovist, 2 + 2 bliver ved med at give 4, men den didaktiske udfordring er forskellig fra elev til elev, og som lærer arbejder man løbende på at udvikle og forbedre sin undervisning. Vi skal have gjort det synligt for de unge, at man med læreruddannelsen bliver specialist i læring og formidling – man bliver ekspert i undervisning. inteRnAtionAliSeRinG Internationalisering er ligeledes et felt, hvor vi kan styrke læreruddannelsen ind- 103
104 holdsmæssigt og samtidig gøre uddannelsen mere attraktiv i de unges øjne. For eksempel kan målrettede studieophold i udlandet støtte op om læreruddannelsens sprogfag. Det bør for eksempel være en selvfølge, at en tysklærer har læst nogle måneder i Tyskland. Det giver fornemmelse for sproget og kulturen. En styrket international profil for læreruddannelsen kan også styrke tilgangen til uddannelsen. En lærerstuderende udtrykker det således: ”Det lyder lidt tørt at være skolelærer. Når jeg præsenterer, hvad jeg laver i sociale sammenhænge, så siger jeg tit, at jeg læser på den internationale linje”. Udfordringen, at skaffe flere studerende til læreruddannelsen, handler ikke kun om at få fat i de helt unge. Læreruddannelsen er i særdeleshed en uddannelse, som taler til den modne og afklarede. Det taler for ”Flexication” og ”Job-uddannelse”. Flexication går i al sin enkelhed ud på, at det skal gøres lettere for studerende at skifte imellem forskellige uddannelsesforløb, få merit og bygge videre på en eksisterende uddannelse. For eksempel ved vi, at læreruddannelsen ofte søges af studerende, som har et afbrudt videregående uddannelsesforløb bag sig. Flexication skal gøre dette studieskift lettere, så der såvidt muligt ikke bliver tale om studietidsforlængelse. Tilsvarende bør en læreruddannet som i Norge kunne blive gymnasielærer i ét fag på ét år og i to fag på to år. job-uddAnnelSe Job-Uddannelse handler om at gøre det muligt at kombinere uddannelsen til lærer med et tilrettelagt jobforløb i en folkeskole. Først som undervisningsassistent, siden som lærervikar og lærer. Når man kommer lidt op i alderen, er det svært at give sig i kast med et længere uddannelsesforløb, når man har stiftet familie eller på anden måde har økonomiske forpligtelser. Job-uddannelse vil gøre læreruddannelsen til et attraktivt alternativ for denne gruppe. Med initiativet bliver det økonomisk muligt at forfølge ønskestudiet – selv med familie og boliglån. Med job-uddannelse kommer teori og praksis til at spille tæt sammen sådan som mange studerende efterlyser. Samtidig med at den studerende fra første dag ser sig som underviser frem for som studerende. ”miG oG min læReR” Som jeg nævnte indledningsvis, så er der nu en bred enighed om, at læreruddannelsen og lærergerningen – ganske ufortjent – lider under et negativt omdømme. Et konkret udtryk for denne enighed er en stort anlagt rekrutteringskampagne. Kampagnen hedder ”Mig og min lærer” (Undskyld den grammatiske fejl!). Den er blevet til i et bredt samarbejde imellem Danmarks Lærerforening, KL, Lærerstuderendes Landskreds og Undervisningsministeriet. Kampagnen har et dobbelt sigte. Først og fremmest at øge søgningen til læreruddannelsen, så vi kan fortsætte det opsving, vi så i 2009. Men kampagnen skal også fungere som løftestang for lærergerningens status i offentligheden: Den skal lægge fundamentet for en mere langvarig effekt af kampagnen i forhold til rekrutteringen til læreruddannelsen. Kampagnen tager udgangspunkt i samfundets fælleserfaring med det at være elev. Den vil udfordre os til at genopdage og anerkende den betydning, som nogle af vore lærere havde for vores skolegang og voksenliv. Fokus fjernes dermed fra dagligdagens pindehuggerier, som de seneste år har skæmmet folkeskolen og lærerstanden i offentlighedens og de uddannelsessøgendes øjne. Som sagt har lærergerningen og folkeskolen de senere år været omdrejningspunkt for en voldsom og ofte negativt ladet omtale. Og det har utvivlsomt smittet
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4:
4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6:
6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9:
Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11:
Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13:
esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15:
de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17:
Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19:
Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21:
I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23:
Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25:
sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27:
Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29:
estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31:
plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33:
Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35:
og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37:
middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39:
grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41:
Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43:
Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45:
filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47:
vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49:
ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51:
Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99 and 100: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 101: Af Bertel Geismar Haarder, undervis
Page 105 and 106: 106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108: 108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110: 110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112: 112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114: 114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?