Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

end gennemsnittet for landets kommuner under et. Det tal svarer til cirka én ekstra
undervisningstime om ugen pr. lærer. Én time lyder måske ikke af meget, men den
ekstra time pr. uge repræsenterer i sig selv hele 2.750 ekstra årsværk på landsplan.
Der er således et stort uforbrugt potentiale i det eksisterende lærerkorps – hvis man
da er villig til at afsøge det. Jeg fremhæver dette – ikke for at bagatellisere udfordringen
– men for at nuancere diskussionen omkring rekrutteringsproblematikken.
I det hele taget er den offentlige diskussion ofte præget af negative myter, som
i bedste fald bygger på en forvrængning af fakta eller i værste fald på direkte usandheder.
Alle parter har et ansvar for at skabe et retvisende billede af såvel læreruddannelsen
som lærergerningen.
Jeg har allerede nævnt lærernes løn og arbejdsglæde. Det fremgår af førnævnte
undersøgelse, at unge uddannelsessøgende helt konsekvent og ganske betydeligt
undertipper en skolelærers startløn. Når de unge sammenholder lærerens løn med
andre offentlige ansattes, så vurderer de lærerens løn væsentligt lavere. Det er uden
hold i virkeligheden.
unGeS oPlevelSe AF læReRGeRninGen
Spørger man til de unges oplevelse af lærergerningen, så fremmanes et billede af
et utaknemligt og stressende job. Men vi ved fra TALIS – som er en international
undersøgelse af læreruddannelsen - og fra andre undersøgelser, at lærerne er glade
for deres job og udviser stor loyalitet over for det. Hvordan kan det så være, at det er
de negative og ofte fejlbefængte historier om lærergerningen, der får lov til at dominere
det offentlige rum – og dermed de unges bevidsthed? Vi kan ikke forvente, at
unge mennesker vil vælge en karrierevej, som igen og igen beskrives i overdrevent
negative vendinger. Hvad der derimod tiltrækker de unge er oplevelsen af, at deres
uddannelse gør dem til noget særligt.
For det første lægger de unge meget vægt på symbolske faktorer. Universitetet
har stadig en næsten mytisk status i de unges univers. Samtidig opleves uddannelsernes
adgangskrav som en rangliste – jo sværere det er at komme ind på uddannelsen,
jo mere prestige og eksklusivitet. Her er læreruddannelsen fanget i en negativ
spiral. Faldende søgning har medført et næsten frit optag på læreruddannelsen.
Dermed har uddannelsen ufortjent fået ry for at være en uddannelse for dem, som
ikke kan blive andet, og derved mister vi de dygtige elever. Som en ung uddannelsessøgende
udtrykker det: Citat: ”Jeg vil ikke spilde mit kloge hoved”.
Det leder til en anden pointe. De unge vil gerne opleve, at de bliver specialister
eller eksperter igennem deres fagområde. Her har læreruddannelsen meget at byde
på indholdsmæssigt, men det halter desværre med at formidle budskabet. Mange
unge har et forvrænget billede af det faglige indhold i uddannelsen og det efterfølgende
job i folkeskolen. De oplever ikke, at lærergerningen vil udfordre dem på fagindholdet,
og de frygter, at deres arbejdsliv vil blive præget af evig gentagelse – som
en uddannelsessøgende siger: ”Som lærer skal man år efter år lære børn at lægge 2
og 2 sammen”.
Jovist, 2 + 2 bliver ved med at give 4, men den didaktiske udfordring er forskellig
fra elev til elev, og som lærer arbejder man løbende på at udvikle og forbedre sin undervisning.
Vi skal have gjort det synligt for de unge, at man med læreruddannelsen
bliver specialist i læring og formidling – man bliver ekspert i undervisning.
inteRnAtionAliSeRinG
Internationalisering er ligeledes et felt, hvor vi kan styrke læreruddannelsen ind-
103