Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Af
Bertel Geismar
Haarder,
undervisningsminister
102
Lærere gør en forskel.
Lærere bliver husket
”Ingen penge i hele verden ville kunne få mig til at stille op som lærer i den 8. klasse,
jeg selv gik i.” Sådan udtaler en (ung) kvinde i en netop gennemført undersøgelse
om unges uddannelsesvalg. Citatet fanger i sin enkelhed en af de centrale udfordringer,
som læreruddannelsen står overfor, når det gælder rekruttering. Vi har alle
gået i skole. Som elever husker vi de fremragende lærere, som virkeligt gjorde en
positiv forskel for os; men vi husker også de lærere og vikarer, som ikke magtede
situationen.
Når unge mennesker sammenholder deres egne erfaringer med den ofte negativt
ladede offentlige diskussion om løn- og arbejdsvilkår, så fremstår læreruddannelsen
og lærergerningen ikke særligt attraktiv.
Det er en skam; men der er mindst to positive holdepunkter. For det første: Det
er en god og solid uddannelse, vi skal sælge til de uddannelsessøgende. Læreruddannelsen
har meget at byde på fagligt, personligt, studiesocialt og karrieremæssigt.
For det andet er det nu almindeligt anerkendt, at der bør gøres en indsats for at højne
lærergerningens status og styrke rekrutteringen til læreruddannelsen.
Den opbakning bliver her i foråret 2010 udmøntet i en landsdækkende holdnings-
og rekrutteringskampagne, som skal løfte lærergerningens status og styrke optaget
på læreruddannelserne. Nu skal alle parter stå sammen om at tale lærergerningen
op i stedet for at tale den ned, som det har været tilfældet i mange år. Alle parter bør
lade være med at gøre problemerne værre, end de er. Det skader både respekten for
- og tilgangen til - lærerjobbet at gøre lærernes løn- og arbejdsvilkår værre, end de er.
Sandheden er, at danske læreres lønninger er de højeste i hele Norden, samtidig med
at deres timetal er det laveste.
Det gavner heller ikke noget at gøre ”lærermanglen” værre, end den er. Blandt
andet Lærerforeningen har hævdet, at der mangler 2.700 uddannede lærere i den
danske folkeskole. Det er et tal, der kan virke voldsomt, men der er grund til at slå
koldt vand i blodet.
For det første hører det med til historien, at tallet - de 2.700 - ikke afspejler tomme
stillinger i folkeskolen. Faktisk er der kun tale om en håndfuld ubesatte jobs.
I knap halvdelen af tilfældene er der tale om personer, der allerede er i gang med
uddannelsen til lærer eller meritlærer. Det betyder, at der i vid udstrækning tales om
undervisere, som er i gang med at tilegne sig pædagogiske, didaktiske og faglige
kompetencer, og som i sidste ende vil træde ind i folkeskolen som en både erfaren
og læreruddannet arbejdskraft.
For det andet hører det med til historien, at kandidater fra universitetet og andre
med lignende uddannelsesbaggrund, der fungerer som lærere, også regnes med,
når tallet for lærermanglen opgøres. Men det betyder jo, at der skabes et misvisende
billede af situationen. For det tredje bør problematikken også anskues som en ledelsesmæssig
udfordring.
læReRneS ARbejdStid
En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at i de fem bedst præsterende kommuner
underviser lærerne i gennemsnit 719 timer pr. år. Det er fyrre timer mere