Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

More documents

Recommendations

Info

$(F\346lles%20folder%20intro%20SV1 $Skrivebeskyttet$)$

klasselærer, fru T., har haft for mig – med sin opdragende, retfærdige, hjertelige, rummelige og empatiske personlighed. Beskeden tilbage i min datters kontaktbog er skrevet: ”Jeg glæder mig allerede” - samtidig håber jeg, at jeg aldrig glemmer, hvad der egentlig lå bag min ansøgning til lærerstudiet, nemlig en lyst til at arbejde med danskfaget – ja, men endnu vigtigere at lære og lære fra mig samt arbejde med børn i alle aldre. 101
Af Bertel Geismar Haarder, undervisningsminister 102 Lærere gør en forskel. Lærere bliver husket ”Ingen penge i hele verden ville kunne få mig til at stille op som lærer i den 8. klasse, jeg selv gik i.” Sådan udtaler en (ung) kvinde i en netop gennemført undersøgelse om unges uddannelsesvalg. Citatet fanger i sin enkelhed en af de centrale udfordringer, som læreruddannelsen står overfor, når det gælder rekruttering. Vi har alle gået i skole. Som elever husker vi de fremragende lærere, som virkeligt gjorde en positiv forskel for os; men vi husker også de lærere og vikarer, som ikke magtede situationen. Når unge mennesker sammenholder deres egne erfaringer med den ofte negativt ladede offentlige diskussion om løn- og arbejdsvilkår, så fremstår læreruddannelsen og lærergerningen ikke særligt attraktiv. Det er en skam; men der er mindst to positive holdepunkter. For det første: Det er en god og solid uddannelse, vi skal sælge til de uddannelsessøgende. Læreruddannelsen har meget at byde på fagligt, personligt, studiesocialt og karrieremæssigt. For det andet er det nu almindeligt anerkendt, at der bør gøres en indsats for at højne lærergerningens status og styrke rekrutteringen til læreruddannelsen. Den opbakning bliver her i foråret 2010 udmøntet i en landsdækkende holdnings- og rekrutteringskampagne, som skal løfte lærergerningens status og styrke optaget på læreruddannelserne. Nu skal alle parter stå sammen om at tale lærergerningen op i stedet for at tale den ned, som det har været tilfældet i mange år. Alle parter bør lade være med at gøre problemerne værre, end de er. Det skader både respekten for - og tilgangen til - lærerjobbet at gøre lærernes løn- og arbejdsvilkår værre, end de er. Sandheden er, at danske læreres lønninger er de højeste i hele Norden, samtidig med at deres timetal er det laveste. Det gavner heller ikke noget at gøre ”lærermanglen” værre, end den er. Blandt andet Lærerforeningen har hævdet, at der mangler 2.700 uddannede lærere i den danske folkeskole. Det er et tal, der kan virke voldsomt, men der er grund til at slå koldt vand i blodet. For det første hører det med til historien, at tallet - de 2.700 - ikke afspejler tomme stillinger i folkeskolen. Faktisk er der kun tale om en håndfuld ubesatte jobs. I knap halvdelen af tilfældene er der tale om personer, der allerede er i gang med uddannelsen til lærer eller meritlærer. Det betyder, at der i vid udstrækning tales om undervisere, som er i gang med at tilegne sig pædagogiske, didaktiske og faglige kompetencer, og som i sidste ende vil træde ind i folkeskolen som en både erfaren og læreruddannet arbejdskraft. For det andet hører det med til historien, at kandidater fra universitetet og andre med lignende uddannelsesbaggrund, der fungerer som lærere, også regnes med, når tallet for lærermanglen opgøres. Men det betyder jo, at der skabes et misvisende billede af situationen. For det tredje bør problematikken også anskues som en ledelsesmæssig udfordring. læReRneS ARbejdStid En undersøgelse fra Finansministeriet viser, at i de fem bedst præsterende kommuner underviser lærerne i gennemsnit 719 timer pr. år. Det er fyrre timer mere
Page 1 and 2:
Læreruddannelsen i Aalborg 50 år
Page 3 and 4:
4 Indholdsfortegnelse: Forord .....
Page 5 and 6:
6 RedAktion: Jesper Vinther Hanne B
Page 8 and 9:
Aalborg Seminarium og tidens forval
Page 10 and 11:
Undervisningen på Mylius Erichsens
Page 12 and 13:
esserede mig selv levende. Vi stude
Page 14 and 15:
de enkelte kommuner og de enkelte s
Page 16 and 17:
Praksisfællesskaber Af folkeskolel
Page 18 and 19:
Aalborg Seminarium og tidens forvan
Page 20 and 21:
I disse sociologiske tider - nye l
Page 22 and 23:
Nu er der næppe tvivl om, at de kl
Page 24 and 25:
sesprocessens karakter af kamp. Ove
Page 26 and 27:
Samspil mellem samfundsudvikling, a
Page 28 and 29:
estemt antal fag, fast timetal og e
Page 30 and 31:
plads, dernæst blev der skabt et h
Page 32 and 33:
Også denne opgave løste arkitekte
Page 34 and 35:
og blev udskudt til en senere forha
Page 36 and 37:
middel ifølge censorrapporter og l
Page 38 and 39:
grænsende for udtrykket. Den gode
Page 40 and 41:
Så går vi op på første sal mod
Page 42 and 43:
Når klokken ringer - eller mindst
Page 44 and 45:
filosofiske spørgsmål skolen må
Page 46 and 47:
vi minuturet i gang, når det ringe
Page 48 and 49:
ytme, to gange i døgnet passeres d
Page 50 and 51: Aalborg Seminarium og faglig forand
Page 52 and 53: i SCR-systemet til befordringsgodtg
Page 54 and 55: Studieadministrationen udfører (ig
Page 56 and 57: Tendensen i studieadministrationen
Page 58 and 59: grund for det brede virke som pedel
Page 60 and 61: - at tænke med øjnene. Billedkuns
Page 62 and 63: hvoRdAn kvAliFiceRedeS FAGetS undeR
Page 64 and 65: Det skulle nu ikke være nødvendig
Page 66 and 67: PRojektARbejde oG tvæRFAGliGhed i
Page 68 and 69: Vi, håndarbejdsstuderende, har ikk
Page 70 and 71: Karbonader med stuvede ærter og gu
Page 72 and 73: 1 dåse flåede tomater (ca. 400 g)
Page 74 and 75: Syltet svinebryst med kartoffelskr
Page 76 and 77: De første pionerer i fagområdet h
Page 78 and 79: egen, hvor alt kunne ske uden vedho
Page 80 and 81: ShAmRAn - den Som kommeR oG ind i 1
Page 82: som seminarielærer er i højere gr
Page 85 and 86: 86 Foyerområdet dengang var størr
Page 87 and 88: 88 del, men det er ikke nok, for de
Page 89 and 90: 90 tænkte i naturmaterialer, og de
Page 91 and 92: 92 Af Karsten Bahlke, meritstuderen
Page 93 and 94: 94 Og - jeg tror samtidigt, at alle
Page 95 and 96: 96 registrerede udenlandsdanskere b
Page 97 and 98: 98 ner over de mange fejl, jeg har
Page 99: Af Birgitte Skovgaard Brøchner-Mor
Page 103 and 104: 104 holdsmæssigt og samtidig gøre
Page 105 and 106: 106 Et æble til læreren. Kundskab
Page 107 and 108: 108 jesper vinther Studiechef Susan
Page 109 and 110: 110 thomas Stentz mortensen Lektor
Page 111 and 112: 112 lotte nielsen Kantinemedhjælpe
Page 113 and 114: 114 Lone Høyer Hansens skulptur Tv
show all

Læreruddannelsen i Aalborg 50 år Læreruddannelsen i Aalborg 50 år

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?