Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft
Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft
Minister vil gribe ind mod voksende skole-kløft
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
fredag<br />
10. februar 2012<br />
nr. 111 · 116. årgang<br />
Løssalg 30,00 kr.<br />
www.k.dk<br />
www.kristendom.dk<br />
www.religion.dk<br />
www.etik.dk<br />
telefon 3348 0500<br />
”Ikke ved magt og I k ke ved styrke, men ved mI n ånd, sI g er hærskarers herre” tro | etik | eksistens<br />
<strong>Minister</strong> <strong>vil</strong> <strong>gribe</strong><br />
<strong>ind</strong> <strong>mod</strong> <strong>voksende</strong><br />
<strong>skole</strong>-<strong>kløft</strong><br />
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) <strong>vil</strong> have<br />
det frie <strong>skole</strong>valg begrænset for at undgå en øget opdeling mellem stærke<br />
og svage <strong>skole</strong>r<br />
Af NANNA Schelde og<br />
MorteN MikkelSeN<br />
schelde@k.dk, mikkelsen@k.dk<br />
Det har i flere generationer<br />
været et adelsmærke for den<br />
danske <strong>skole</strong>, at høj og lav<br />
gik i <strong>skole</strong> sammen. Men i de<br />
senere år er <strong>kløft</strong>en mellem<br />
<strong>skole</strong>r med henholdsvis ressourcestærke<br />
og ressourcesvage<br />
elever blevet dybere.<br />
Derfor <strong>vil</strong> børne- og undervisningsminister<br />
Christine Antorini<br />
(S) nu sætte <strong>ind</strong> med dels<br />
et fagligt løft af de svageste<br />
<strong>skole</strong>r, dels en revision af loven<br />
om frit <strong>skole</strong>valg.<br />
”Jeg <strong>vil</strong> snarest <strong>ind</strong>kalde<br />
partierne bag folke<strong>skole</strong>forliget<br />
til drøftelser om, hvordan<br />
vi kan se på reglerne for frit<br />
<strong>skole</strong>valg. Målet er, at kommunerne<br />
får nogle bedre redskaber<br />
til at sortere eleverne,<br />
så vi undgår en øget opdeling<br />
i folke<strong>skole</strong>n,” siger Christine<br />
Antorini, som understreger,<br />
at præcis, hvordan reglerne<br />
kommer til at se ud, afhænger<br />
af, hvad forligspartierne<br />
kan blive enige om.<br />
Bag forslaget ligger en erkendelse<br />
af, at frit <strong>skole</strong>valg<br />
kan være med til at forstærke<br />
den tendens, at veluddannede<br />
forældre flytter deres børn<br />
til <strong>skole</strong>r, hvor der går andre<br />
børn med veluddannede forældre,<br />
mens børn fra såkaldt<br />
uddannelsesfremmede hjem<br />
koncentreres på andre <strong>skole</strong>r.<br />
Derved går mangfoldigheden<br />
ny serie: <strong>kløft</strong>en<br />
For mange er det et ideal at leve i et kulturelt<br />
fællesskab, hvor alle har så lige chancer<br />
som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen<br />
i samfundet udfordret.<br />
I denne artikelserie beskriver Kristeligt<br />
Dagblad <strong>kløft</strong>erne mellem danskerne og<br />
undersøger, om de bliver dybere.<br />
på den enkelte <strong>skole</strong> tabt. Det<br />
samme gør muligheden for,<br />
at ambitiøse og velstimulerede<br />
elever kan give deres klassekammerater<br />
den uddannelsesmæssige<br />
inspiration, de<br />
ikke får hjemme. Og det er et<br />
stort problem, påpeger professor<br />
ved DPU Aarhus Universitet<br />
Charlotte Ringsmose,<br />
som har forsket i netop denne<br />
kammeratskabseffekt.<br />
”Jeg er blevet forbavset<br />
over, hvor stor forskel der i<br />
dag kan være på to danske<br />
<strong>skole</strong>r selv <strong>ind</strong>en for samme<br />
kommune. Og problemet med<br />
denne ghettoisering af <strong>skole</strong>n<br />
er, at når koncentrationen af<br />
ressourcesvage bliver for stor<br />
på en <strong>skole</strong>, opstår der andre<br />
normer og dyder, som gør det<br />
meget vanskeligt for <strong>skole</strong>n<br />
at hjælpe eleverne med at<br />
bryde den sociale arv og få en<br />
uddannelse.”<br />
Charlotte Ringsmose anbefaler<br />
en tidlig <strong>ind</strong>sats allerede<br />
før <strong>skole</strong>n samt en af-ghettoisering<br />
af folke<strong>skole</strong>n som<br />
Grundtvig fra grunden<br />
d. 9. - 12. marts 2012<br />
Et program om de centrale <strong>ind</strong>sigter Grundtvig tog til sig og<br />
hvorledes disse <strong>ind</strong>sigter er blevet videreforarbejdet i kunst,<br />
kirkeliv og i <strong>skole</strong> fra Grundtvigs tid og til i dag.<br />
Medvirkende: Lars Thorkild Bjørn, fortæller og foredragsholder;<br />
Agner Frandsen, forfatter, tidl. provst; Niels Thomsen, tidl. rektor;<br />
Anne Mette Villumsen, museumsinspektør, Margrete Auken,<br />
sognepræst, medlem af EU-parlamentet og<br />
Hasse N. Jørgensen, provst og sognepræst.<br />
Løgumkloster Refugium<br />
6240 Løgumkloster. Tlf. 74 74 33 01<br />
www.loegumkloster-refugium.dk<br />
Refugiet er åbent året rundt for kortere eller længere ophold, <strong>ind</strong>ividuelle og grupper.<br />
midlerne til at undgå, at op<br />
<strong>mod</strong> en femtedel af hver årgang<br />
havner på den forkerte<br />
side af samfunds<strong>kløft</strong>en – det<br />
<strong>vil</strong> sige, at de ikke får en uddannelse,<br />
og at de får meget<br />
svært ved at få et stabilt arbejdsliv<br />
og klare sig selv.<br />
Mads Meier Jæger fra Center<br />
for Grund<strong>skole</strong>forskning<br />
på DPU Aarhus Universitet er<br />
enig i, at det er vigtigt at styrke<br />
<strong>skole</strong>n, men han understreger<br />
samtidig, at forældrenes<br />
mønstre er givet videre til<br />
barnet længe <strong>ind</strong>en <strong>skole</strong>alderen.<br />
”I Danmark og Skandinavien<br />
har vi en idé om, at <strong>skole</strong>n<br />
skal bryde den sociale arv.<br />
Men forskningen viser nu, at<br />
det er en håbløs idé. Det nytter<br />
ikke noget. Den relative<br />
forskel på børn af højt uddannede<br />
og lavt uddannede forældre<br />
bliver hele vejen. Skolen<br />
bryder ikke den sociale<br />
arv overhovedet. Man skal<br />
starte meget tidligere,” siger<br />
han.<br />
Velkommen til en ny avis<br />
Christine Antorini er enig i,<br />
at den tidlige <strong>ind</strong>sats er vigtig.<br />
Men hun insisterer på, at<br />
det også nytter at <strong>gribe</strong> <strong>ind</strong> i<br />
<strong>skole</strong>n. Ud over revisionen af<br />
loven om frit <strong>skole</strong>valg fremhæver<br />
hun, at der er afsat 42<br />
millioner kroner til et projekt,<br />
hvor 14 <strong>skole</strong>r med mere end<br />
40 procent tosprogede elever<br />
skruer op for fagligheden.<br />
Desuden er regeringens såkaldte<br />
tosprogs-task force<br />
blevet udvidet til at operere<br />
på mere end 20 <strong>skole</strong>r samt i<br />
en række daginstitutioner<br />
med særlige <strong>ind</strong>satser for de<br />
svageste.<br />
”Alle forældre er optaget af,<br />
at deres børn lærer noget.<br />
Derfor er det helt afgørende,<br />
at vi får givet de svageste <strong>skole</strong>r<br />
det faglige løft, som kan<br />
gøre, at de ressourcestærke<br />
forældre <strong>vil</strong> beholde deres<br />
børn på <strong>skole</strong>n. Det nyeste, vi<br />
har set, er, at ikke alene de<br />
ressourcestærke danske familier,<br />
men også de ressourcestærke<br />
<strong>ind</strong>vandrere flytter<br />
deres børn, hvis tilliden til<br />
fagligheden mangler. Det er<br />
vi nødt til at rette op på.”<br />
Liv&sjæL side 14 0g 15<br />
debat side 20<br />
Se videointerview<br />
med charlotte ringsmose på<br />
k.dk/kloeften<br />
Kristeligt Dagblad får nyt design og endnu større fokus på fordybelse<br />
Af erik BjerAger,<br />
ANSvArShAveNde<br />
chefredAktør<br />
og AdM. direktør<br />
bjerager@k.dk<br />
I efteråret<br />
spurgte vi vore<br />
læsere om deres<br />
syn på Kristeligt<br />
Dagblad<br />
og forventninger<br />
til dens udvikling. Næsten<br />
3000 læsere svarede på<br />
vore spørgsmål.<br />
I dag lancerer vi så en endnu<br />
stærkere seriøs kultur- og<br />
eksistensavis med endnu<br />
større fokus på fordybelse<br />
end tidligere. Fra en særlig<br />
læserundersøgelse foretaget<br />
af Gallup ved vi, at vore læsere<br />
er overvældende tilfredse<br />
med avisen og ønsker endnu<br />
mere stof, som giver <strong>ind</strong>sigt,<br />
viden og perspektiv på deres<br />
liv og vores fælles verden.<br />
Derfor <strong>vil</strong> vi i de kommende<br />
dage introducere en række<br />
nye tiltag i avisen, der imødekommer<br />
læsernes forventning.<br />
Hver fredag bringer vi<br />
en ny side med stof om sundhed<br />
og helbred.<br />
Avisen rummer i forvejen<br />
meget stof til hjertet og hjernen.<br />
Nu kommer der mere til<br />
kroppen.<br />
Mandag styrkes tros- og eksistensstoffet<br />
med mere<br />
plads. Tirsdag, onsdag og<br />
torsdag tilgodeser vi kulturlivet<br />
med mere stof. Hver onsdag<br />
<strong>vil</strong> vi fremover åbne endnu<br />
mere for det globale perspektiv<br />
med et stort interview<br />
om internationale spørgsmål.<br />
Og på en ny side, som vi kalder<br />
"Idé & Tanke", trækker vi<br />
hver torsdag fremover de store<br />
linjer tilbage i filosofiens,<br />
teologiens og idéhistoriens<br />
verden.<br />
Hver dag ugen igennem<br />
bringer vi fremover landets<br />
mest seriøse programoversigt<br />
for radio og tv. Nu fylder den<br />
to sider i avisen. Vi har givet<br />
de seriøse kanaler god plads<br />
og <strong>vil</strong> tilstræbe at vejlede læserne<br />
med anbefalinger af<br />
spændende film og programmer.<br />
Det ugentlige tillæg<br />
Radio&tv på fredage er udvidet<br />
og rummer nu også en<br />
oversigt over gudstjenester.<br />
Oversigt over andre kultur-<br />
og kirkearrangementer <strong>vil</strong><br />
fremover være at f<strong>ind</strong>e i avisen<br />
mandag til torsdag.<br />
derudover <strong>vil</strong> der i ugens løb<br />
være mange nye og m<strong>ind</strong>re<br />
forbedringer af avisen.<br />
Den mest iøjnefaldende<br />
forandring er avisens nye design.<br />
Vi har <strong>mod</strong>erniseret de<br />
grafiske virkemidler og styrket<br />
det klassiske avisudtryk.<br />
Skrifttypen i overskrifter og<br />
tekst er ny og kendetegnet<br />
ved sin meget høje grad af<br />
læsbarhed. Avisens navn står<br />
også med en ny skrifttype.<br />
Vi håber, at vore læsere <strong>vil</strong><br />
tage godt <strong>mod</strong> fornyelsen og<br />
forbedringen. I en pulserende<br />
medieverden ønsker vi at<br />
gå <strong>mod</strong> strømmen og skabe<br />
en avis til eftertanke og fordybelse.<br />
Den efterspørger<br />
mange danskere, og det, tror<br />
vi, er en af forklaringerne på,<br />
at Kristeligt Dagblads oplag<br />
vokser.<br />
Vi tilbyder i dag vore abonnenter<br />
at lade familie, venner<br />
og bekendte prøve den nye<br />
avis gratis i fire uger. Som tak<br />
for m<strong>ind</strong>st tre navne på mennesker,<br />
der kunne tænke sig<br />
at læse det nye Kristeligt Dagblad,<br />
kvitterer vi med den<br />
nye og anmelderroste biografi<br />
om dronning Margrethe "M<br />
- 40 år på tronen" af Jens Andersen.<br />
Læs mere i det brev,<br />
der følger med dagens avis.<br />
Sommerhøj<strong>skole</strong> på Sorø Akademi<br />
”Når mennesker mødes”<br />
Tre <strong>ind</strong>holdsrige dage i smukke omgivelser med foredrag, koncert,<br />
rundvisninger, måltider samt festmiddag. Mød Henrik Day Poulsen,<br />
Synne Garff, Tom Christensen, Eva A. Selsing, Kristian Østergaard,<br />
Kathrine Ærtebjerg, Arne Hardis og Janina Katz.<br />
Bedre overblik over dagens<br />
radio og tv. Og med det ugentlige<br />
Radio&tv-tillæg følger nu<br />
også oversigten over gudstjenester.<br />
Tillæg og side 10 og 11.<br />
Klintevikingerne kalder de sig. De mødes året<br />
rundt og tager en dukkert i det sydfynske hav ved<br />
Faaborg. En af vinterbaderne er den 64-årige<br />
tidligere lærer Lene Sørensen, der nyder det<br />
kolde gys. Sundhed&Helbred Bagsiden<br />
Læs også i dag<br />
Dato: 4. juli – 6. juli 2012. Pris: 1850 kr. Pris inkl. overnatninger:<br />
2650 kr. Arrangør: Sorø Sogns Menighedsråd<br />
Se program med tilmeldingsinformation på www.soroe-sogn.dk<br />
eller tlf. 57 83 26 20<br />
Til morgenmad og bøn<br />
med præsidenten.<br />
Chefredaktør Erik<br />
Bjerager var med, da<br />
Obama mødtes til morgenbøn<br />
med ledere fra<br />
USA og udlandet. Tag<br />
med til den årlige National<br />
Prayer Breakfast.<br />
Udland side 6 og 7<br />
• Kultur: Et godt kunstkøb er en personlig bekræftelse, mener<br />
Leif Djurhuus i ny serie om kunstsamlere side 17<br />
• Den Tredje Verden: Kampen om verdens jordressourcer er allerede<br />
godt i gang side 9<br />
• Danmark: Ånden er ude af flasken. Boligskat bliver en slagmark i<br />
den kommende tids politik side 2<br />
Redigeret af Mie Petersen<br />
Swing trappeliften<br />
fra ThyssenKrupp Encasa<br />
Dit hjem føles som en velkendt trøje. Her har du oplevet<br />
glæder og sorger. Hvert rum vækker sine egne m<strong>ind</strong>er.<br />
Du kender alle i nabolaget, og alle kender dig. Du kunne<br />
<br />
problemer. Du står overfor et dilemma. Flytte, bare fordi<br />
det bliver vanskeligt at gå på trapper? Hvad med en<br />
trappelift fra ThyssenKrupp Encasa?<br />
Ring gratis 80 - 81 11 11<br />
Livet i bevægelse.<br />
Danske<br />
døende<br />
fortryder<br />
intet<br />
Australsk<br />
undersøgelse<br />
om fortrydelser<br />
blandt døende<br />
har vakt opsigt.<br />
I Danmark er det<br />
taknemmelighed,<br />
der fylder<br />
Af MArie louiSe<br />
hAgeMeiSter<br />
hagemeister@k.dk<br />
”Den, der ønsker at leve livet<br />
om, har overhovedet ikke levet<br />
livet,” sagde Karen Blixen.<br />
Hvis det er rigtigt, står det<br />
skidt til for en hel del australiere.<br />
I en ny bog ”The Top Five<br />
Regrets of Dying” har den<br />
australske sygeplejerske<br />
Bronnie Ware nemlig talt<br />
med døende om, hvad de<br />
mest har fortrudt i livet, der<br />
er gået. Og der er mange ting.<br />
Arbejdet, der skulle have<br />
fyldt m<strong>ind</strong>re og nære relationer,<br />
der skulle have været<br />
plejet mere, er noget af det,<br />
som står øverst på listen.<br />
Hvad mon så danske døende<br />
fortryder? De fortryder ikke.<br />
De fortæller i hvert fald<br />
ikke om det og bliver ikke opfordret<br />
til at tale om det, lyder<br />
det fra en række sygeplejersker<br />
og sygehuspræster,<br />
der dagligt taler med døende.<br />
For dem er det langt vigtigere<br />
at fokusere på det positive.<br />
”Vi spørger aldrig <strong>ind</strong> til,<br />
h<strong>vil</strong>ke ting den enkelte patient<br />
har fortrudt, for vi mener,<br />
det er en negativ tankebane,<br />
som døende ikke skal<br />
gå <strong>ind</strong> i. Selvfølgelig kan der<br />
komme tidspunkter, hvor<br />
skylden og fortrydelsen kommer<br />
frem, og så er det vigtigt<br />
at tale om det. Men det er<br />
sjældent udgangspunktet for<br />
de døende og absolut ikke<br />
vores,” siger klinisk sygeplejerskespecialist<br />
Rita Nielsen<br />
fra Diakonissestiftelsens Hospice,<br />
som har arbejdet med<br />
døende i 15 år og skrevet om<br />
deres tanker.<br />
Hun peger på tre områder,<br />
som især fylder hos de døende:<br />
forholdet til tiden, de sociale<br />
relationer og det åndelige.<br />
Ikke fortrydelse.<br />
”I spørgsmålet "har du noget<br />
at fortryde", bliver der<br />
lagt an til, at den døende skal<br />
<strong>ind</strong>tage en martyrrolle eller<br />
en offerrolle. Døende mennesker<br />
har kun kort tid igen, og<br />
derfor er det naturligt at se<br />
tilbage på sit liv og foretage<br />
en slags vareoptælling. Og<br />
det gør de, men her er det<br />
taknemmelighed, der præger<br />
denne livsfortælling. Naturligvis<br />
er der svigt i alles liv, og<br />
engang imellem taler de om<br />
skyld. Men er der noget at<br />
fortryde, er det ofte i forhold<br />
til andre mennesker. Brudte<br />
relationer i familien eller<br />
blandt venner. Og så kan<br />
man måske nå at forsone sig<br />
og bede om tilgivelse.<br />
fortsætter<br />
danmark side 2<br />
<br />
Ring gratis 80 - 81 11 11 eller besøg www.tk-encasa.dk
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Poul Nielsen<br />
KoRt nyt<br />
Fogh tager mundkurv<br />
på i fangesag<br />
Anders Fogh Rasmussen (V),<br />
som var statsminister under<br />
Irak-krigen, <strong>vil</strong> ikke fedtes <strong>ind</strong><br />
i den aktuelle sag om, hvor<br />
mange fanger der blev pågrebet<br />
af danske soldater. Fogh,<br />
som i dag er generalsekretær i<br />
Nato, <strong>vil</strong> ikke kommentere<br />
noget som helst, der har med<br />
dansk politik at gøre, oplyser<br />
hans pressekontakt. Det er et<br />
princip. Den tidligere statsminister<br />
<strong>vil</strong> dog gerne stille op<br />
til afhøring, hvis han bliver<br />
<strong>ind</strong>kaldt af den kommission,<br />
som skal granske Danmarks<br />
deltagelse i krigen i Irak fra<br />
2003. /ritzau/<br />
Flere danskere<br />
får sklerose<br />
Flere og flere danskere får<br />
sklerose, viser en opgørelse<br />
fra Scleroseforeningen.<br />
12.500 danskere er ramt af<br />
sygdommen, mens det for bare<br />
tre år siden kun var 7500.<br />
Stigningen hænger sammen<br />
med, at patienterne lever<br />
længere med sygdommen, og<br />
at diagnosen bliver stillet tidligere<br />
i forløbet. Det er samtidig<br />
overraskende, at kv<strong>ind</strong>er<br />
bliver oftere ramt end mænd.<br />
Derfor bliver der i øjeblikket<br />
Danmark | 3<br />
Ny forældreansvarslov<br />
får blandet <strong>mod</strong>tagelse<br />
Efter heftig kritik af forældreansvarsloven er politikerne nu klar med<br />
en række ændringer. Men det får næppe debatten til at forstumme, for<br />
meningerne om lovrevisionen er stærkt delte<br />
Af LArs Henriksen<br />
henriksen@k.dk<br />
Striden om, hvad der er bedst<br />
for børnene, når deres forældre<br />
bliver skilt, er langt fra<br />
slut. Så meget står klart efter<br />
en meget blandet <strong>mod</strong>tagelse<br />
af den reviderede forældreansvarslov,<br />
som alle partier i<br />
Folketinget nu sender ud til<br />
høring.<br />
Loven blev vedtaget i 2007<br />
for at få fraskilte forældre til<br />
at samarbejde mere om børnene<br />
og for at styrke fædres<br />
retsstilling, så fælles forældremyndighed<br />
blev det nye<br />
udgangspunkt. Men virkeligheden<br />
viste hurtigt, at en del<br />
forældre ikke kunne forvalte<br />
ansvaret for at klare konflikterne<br />
selv. Antallet af skilsmissesager<br />
steg, og børnene<br />
led.<br />
For at imødegå kritikken<br />
<strong>vil</strong> politikerne nu udvide<br />
myndighedernes mulighed<br />
for at ophæve den fælles<br />
myndighed, hvis forældrene<br />
ikke kan samarbejde. Samtidig<br />
skal der være grænser<br />
for, hvor mange gange man<br />
kan lægge sag an for at opnå<br />
forældremyndigheden, og<br />
undersøgelser af barnets behov<br />
og forældrenes evne til<br />
at yde omsorg skal opgraderes.<br />
Men det er blot at rulle udviklingen<br />
tilbage, mener Foreningen<br />
Far, som var blandt<br />
dem, der kæmpede hårdest<br />
for at få <strong>ind</strong>ført fælles forældremyndighed.<br />
"2007-loven var et kvantespring<br />
fra en virkelighed,<br />
hvor det var en formsag for<br />
<strong>mod</strong>eren at få fuld myndighed.<br />
Siden har en lille, hård<br />
kerne udnyttet loven til at<br />
fastholde en konflikt om børnene,<br />
men langt de fleste kan<br />
jo godt f<strong>ind</strong>e ud af at samarbejde.<br />
Med de nye ændringer<br />
frygter vi, at den hårde kerne<br />
af egoistiske forældre <strong>vil</strong> vokse<br />
sig større, fordi de nu har<br />
fået bedre muligheder for at<br />
Vintersol over Limfjorden<br />
v<strong>ind</strong>e hele forældremyndigheden,"<br />
siger talsmand Lars<br />
Hansen.<br />
Annette kronborg er lektor i<br />
familieret på Københavns<br />
Universitet og ekspert i forældreansvarsloven.<br />
Hun er også<br />
frustreret, men af den <strong>mod</strong>satte<br />
grund: Hun synes slet<br />
ikke, ændringerne går langt<br />
nok. Stod det til hende, blev<br />
fælles forældremyndighed<br />
helt afskaffet, så snart forældrene<br />
går fra hinanden.<br />
"Det, der er brug for, er et<br />
grundlæggende opgør med<br />
tanken om, at et barn har ret<br />
til begge forældre. Der er ingen<br />
faglig begrundelse for, at<br />
det skulle være det bedste for<br />
barnet. Tværti<strong>mod</strong>. Hvis det<br />
er entydigt, hvem der har<br />
myndigheden, får konflikterne<br />
ikke lov til at trække sådan<br />
ud," siger hun og kalder<br />
lovændringerne for i bedste<br />
fald et minimalt skridt i rigtig<br />
retning, men også en understregning<br />
af politikernes be-<br />
hov for fortsat at opdrage befolkningen<br />
ud fra værdier,<br />
der ikke harmonerer med virkeligheden.<br />
I både Børns Vilkår og Børnerådet<br />
mener man dog, at<br />
lovændringerne netop hjælper<br />
med at forbedre hverdagen<br />
for mange skilsmissebørn.<br />
Næstformand i Børnerådet<br />
Mads Roker Clausen<br />
påpeger, at politikerne i 2007<br />
gik direkte i<strong>mod</strong> børneorganisationernes<br />
faglige anbefalinger,<br />
men efter at have stået<br />
stejlt på princippet om fælles<br />
myndighed har de nu lyttet.<br />
"Vi er meget positive over<br />
for ændringerne, fordi muligheden<br />
for at skære børnene<br />
midt over blot for at tilfredsstille<br />
begge forældre nu bliver<br />
m<strong>ind</strong>re. Vi har fortsat til<br />
gode at se, om der følger ressourcer<br />
med de mange gode<br />
intentioner, men vi tror på, at<br />
den nye lov <strong>vil</strong> blive en klar<br />
forbedring af forholdene for<br />
de skilsmisseramte børn," siger<br />
han.<br />
0 VINTEREN VISTE SIG mange steder i landet i går atter fra en af sine flotteste sider med en skyfri himmel og en vintersol,<br />
hvis lys blev reflekteret af den is og sne, der f<strong>ind</strong>es over det meste af landet. Her er vi ved Oddesund Fyr i Limfjorden nær<br />
Struer, hvor man for alvor kunne mærke, at dagen nu er blevet mere end to timer længere siden årets korteste dag i december.<br />
Også i dag <strong>vil</strong> der de fleste steder være mulighed for at nyde solen og et vintervejr, der byder på nogen sol og temperaturer<br />
lige under frysepunktet. – Foto: Jens Bach.<br />
Plejehjemsbeboere skal i arbejdstøjet<br />
Plejehjemsbeboere skal lave mad, gøre rent og vande planter for at undgå at<br />
kede sig. Sådan lyder anbefalingerne i en rapport fra Ældrekommissionen<br />
Af nAnA fiscHer<br />
og rikke gjøL MAnsø<br />
/ritzau/<br />
Er du pensioneret snedker,<br />
skal du have lov til at file spisebordet<br />
af, når du kommer<br />
på plejehjem, og er du gammel<br />
gartner, skal du f<strong>ind</strong>e<br />
hækkeklipperen frem.<br />
Aktiviteterne på landets plejehjem<br />
er ofte alt for få, og det<br />
skal der laves om på. Sådan<br />
lyder anbefalingerne fra Ældrekommissionen,<br />
der efter<br />
over et års arbejde i går offentliggjorde<br />
en rapport om<br />
ældres trivsel, hvor den kommer<br />
med 43 anbefalinger til<br />
ældreplejen.<br />
"De steder, hvor der er<br />
svagheder, drejer det sig om,<br />
at der skal flere aktiviteter ud<br />
på plejehjemmene – der er<br />
for dødt, simpelthen," siger<br />
Bjarne Hastrup, formand for<br />
kommissionen og direktør i<br />
Ældre Sagen.<br />
"Der er for mange, der føler<br />
sig ensomme, og man er selv-<br />
følgelig hjælpeløs, når man<br />
kommer til et plejehjem,"<br />
fortsætter han.<br />
Derfor gælder det om, at<br />
personalet har fokus på, hvad<br />
de enkelte beboere kan bidrage<br />
med.<br />
"Der er jo mange ældre, der<br />
kan mange ting og har mange<br />
ressourcer. Brug dog de<br />
færdigheder på plejehjemmene.<br />
Vi har for eksempel<br />
hørt om, at tidligere gartnere<br />
eller folk, der bare har været<br />
interesseret i haven, er blevet<br />
<strong>ind</strong>draget i at passe og pleje<br />
haven," siger Bjarne Hastrup.<br />
Social- og integrationsminister<br />
Karen Hækkerup (S)<br />
mener, at det er helt naturligt,<br />
at man giver folk mulighed<br />
for at vise, hvem de er, og<br />
hvem de har været.<br />
"Hvis man overhovedet kan<br />
holde sig i gang og være med,<br />
er det da fint, at de ældre kan<br />
få livskvalitet og stolthed på<br />
den måde. Det tror jeg, at<br />
mange <strong>vil</strong> få fornøjelse af,"<br />
siger ministeren.<br />
forsket for at se, om noget<br />
hormonelt skulle være skyld i<br />
stigningen. /ritzau/<br />
Rettelse<br />
Vi skrev i går i en anmeldelse<br />
af filmen ”The Descendants”,<br />
at den har premiere i denne<br />
uge. Det er imidlertid først på<br />
torsdag, at man kan se filmen<br />
med George Clooney i biografer<br />
over hele landet. Kristeligt<br />
Dagblad beklager fejlen.<br />
GODNAT OG<br />
SOV GODT…<br />
Slip af med dine søvnproblemer<br />
Har du som mange danskere<br />
problemer med at sove, f<strong>ind</strong>es<br />
der nu en effektiv løsning.<br />
Få din naturlige nattesøvn<br />
Sedaforte er et plantebaseret<br />
sovemiddel med hele 3 udvalgte<br />
planter, kamille, melissa og humle.<br />
Herved opnår man tredobbelt<br />
virkning, og derfor kan du få en<br />
god og naturlig nattesøvn.<br />
En slankekur<br />
der virker<br />
Endeligt er det noget, som virker!<br />
Den har vi hørt før <strong>vil</strong> du fleste måske<br />
tænke – men denne gang er der<br />
noget om snakken.<br />
Naturproduktet Fibramin har lige<br />
opnået en godkendelse for sin slankende<br />
effekt hos EU’s ekspertpanel<br />
som det første produkt nogens<strong>ind</strong>e.<br />
Vil man gerne tabe sig, er det naturligvis<br />
meget vigtigt, at man ikke hele tiden er<br />
sulten. For det er jo ofte sulten, der får en<br />
til at spise for meget og forkert.<br />
Den lette vej til vægttab<br />
Fibramin er en helt ny mulighed for dig,<br />
som gerne <strong>vil</strong> hurtigere ned i vægt.<br />
Sådan virker det<br />
Fibramin tabletterne <strong>ind</strong>eholder et<br />
helt specielt og naturligt fiberstof fra<br />
planten konkjakrod.<br />
Naturlig mæthed<br />
Dette fiberstof kan i maven optage<br />
det vand, du tager sammen med tabletterne.<br />
På den måde fyldes maven med sunde<br />
fibre, så du får en naturlig mæthed<br />
og derfor spiser m<strong>ind</strong>re, uden at du<br />
egentligt tænker over det og kan tabe<br />
dig meget lettere.<br />
Sov godt og bliv frisk<br />
Sedaforte gør det lettere at falde i<br />
søvn, og når du sover, sørger produktet<br />
for, at du får en god og afslappende<br />
søvn, så du ikke vågner<br />
flere gange i løbet af natten.<br />
Sedaforte virker afslappende og<br />
ikke sløvende og er derfor en god<br />
idé til dig, der gerne <strong>vil</strong> sove godt<br />
og vågne frisk og udh<strong>vil</strong>et næste<br />
morgen.<br />
Prøv Sedaforte<br />
- 60 dages forbrug for kun kr. 85,-<br />
Prøv Sedaforte - 60 dage til halv pris kun kr. 85,- Herefter sørger vores<br />
leveringsservice for, at du får tilsendt friske forsyninger af Sedaforte hver<br />
2. måned for kun kr. 169,-. Du kan holde pause eller stoppe leveringerne,<br />
når du ønsker det.<br />
Bestil på telefon 82 30 30 40 hverdage fra kl. 8 - 16 eller på www.wellvita.dk<br />
Produktet leveres direkte til din postkasse sammen med et girokort, som du<br />
betaler senest 14 dage efter <strong>mod</strong>tagelsen.<br />
Der tillægges kr. 39,- i porto pr. forsendelse.<br />
Øger vægttabet op til 60%<br />
Et studie foretaget med <strong>ind</strong>holdsstoffet<br />
i Fibramin viser, at effekten af et<br />
vægttab stiger med op til 60%, når du<br />
bruger Fibramin.<br />
Studiet foretaget på planten i Fibramin<br />
er så omfattende, at Fibramin<br />
netop har fået godkendt <strong>ind</strong>holdsstoffet<br />
af EU’s ekspertpanel for sin<br />
slankende effekt.<br />
Det er første gang nogens<strong>ind</strong>e, at et<br />
plantestof opnår en godkendelse for<br />
sin slankende effekt.<br />
Det gør Sedaforte<br />
Giver en rolig nattesøvn<br />
Virker afslappende<br />
Sløver ikke<br />
Annonce<br />
Vågn frisk og udh<strong>vil</strong>et<br />
Bestil nu! 82 30 30 40 eller www.wellvita.dk<br />
Godnat og sov godt<br />
85 00<br />
Halv pris<br />
Fibramin giver en naturlig mæthedsfornemmelse<br />
så det bliver meget lettere at<br />
tabe sig. Det eneste, man skal gøre, er at<br />
tage 2 tabletter 3 gange om dagen. På den<br />
måde opnår man en naturlig mæthedsfornemmelse,<br />
og det <strong>vil</strong> man hurtigt kunne<br />
se på vægten, som reduceres.<br />
Dokumenteret effekt<br />
Fibramin <strong>ind</strong>eholder er specielt fiberstof,<br />
der opsuger det vand du tager sammen<br />
med tabeletterne. På den måde får du<br />
en naturlig mæthedsfornemmelse, som<br />
gør, at du kan tabe dig den at være sulten.<br />
Mange glemmer faktisk, at de er på<br />
slankekur, når de bruger Fibramin. Men<br />
efter et par måneder <strong>vil</strong> man kunne se og<br />
måle resultatet – ofte uden at man har bemærket<br />
det.<br />
Et studie foretaget med planten i Fibramin<br />
dokumenterer, at effekten af et ønsket<br />
vægttab stiger med helt op til 60%,<br />
når man bruger Fibramin tabletterne.<br />
Vil du også prøve?<br />
Fibramin forhandles i Danmark af helsevirksomheden<br />
Wellvita på hjemmesiden<br />
www.wellvita.dk. Du kan også ringe til<br />
Wellvita på telefon 82 30 30 40.<br />
Produktet koster 199,- for 1 måned.
4 |Etik<br />
genbrugsetik<br />
Af TobiAs sTern JohAnsen<br />
johansen@k.dk<br />
26-årige Rie Ljungmann har<br />
proppet tre sorte plasticsække<br />
med tøj. Ud ryger et par arvede<br />
støvler i kernelæder, en<br />
vinterjakke og nogle sweatre,<br />
som var flotte sidste vinter,<br />
men ikke helt har kunnet følge<br />
med <strong>mod</strong>ens omskiftelighed.<br />
Den unge studerende er lige<br />
flyttet fra et større værelse<br />
til et værelse på 10 kvadratmeter<br />
i et kollektiv på Nørrebro<br />
i København. Pladsen er<br />
trang, og tøjet skal fylde så<br />
lidt som muligt. Derfor har<br />
hun ryddet ud, og sækkene<br />
skal i genbrugscontaineren.<br />
Om det er Kirkens Korshær,<br />
UFF eller Røde Kors, der får<br />
glæde af dem, går hun ikke<br />
op i. Hun tager den container,<br />
der står rundt om hjørnet.<br />
"Det er den nemmeste måde<br />
ikke at få dårlig samvittighed<br />
på. Der er ikke noget i vejen<br />
med det, ud over at jeg ikke<br />
gider gå i det længere, og<br />
så kan det være, at en ude i<br />
verden kan få glæde af det."<br />
Rie Ljungmann er flyttet otte<br />
gange, og hver gang har<br />
hun samlet det tøj, der ellers<br />
er henvist til en fast plads nederst<br />
i skabet, og givet det til<br />
en af organisationerne.<br />
"Men jeg ved faktisk overhovedet<br />
ikke, hvad de gør<br />
med det. Jeg har ikke reflekteret<br />
ret meget over, hvor det tøj<br />
kommer hen," siger hun og<br />
tilføjer efter en kort tænkepause:<br />
"Det er generelt for mange<br />
nødhjælpsorganisationer, at<br />
de har en eller anden slagside.<br />
Måske ignorerer jeg bare<br />
den slagside."<br />
Rie Ljungmanns fornemmelse<br />
for slagsider er ikke<br />
Tirs-tors 19.30, fre 20, lør 15 og 20, søn 15<br />
Bill. 33 25 50 75 og www.detnyteater.dk<br />
Sæsonens største og festligste musical<br />
<br />
PRAGTOPSÆTNING – EN OVERDÅDIG AFTEN<br />
Jyllands-Posten<br />
<br />
RASENDE SJOV OG ALDELES OVERVÆLDENDE<br />
Ekstra Bladet<br />
<br />
MEGET VELLYKKET OG HYLENDE MORSOM<br />
Sjællandske<br />
<br />
PJASKENDE GOD MUSICAL<br />
Metroxpress<br />
<br />
OVERDÅDIGT UDSTYRSSTYKKE<br />
B.T.<br />
<br />
DRØNFLOT UNDERHOLDNING<br />
Berlingske<br />
<br />
KORS HVOR ER DET FLOT<br />
Børsen<br />
Se og hør mere på www.detnyteater.dk Hovedsponsor<br />
grebet ud af det blå.<br />
En af slagsiderne ved de<br />
massive mængder af <strong>ind</strong>samlet<br />
genbrugstøj kom frem forleden,<br />
da Kristeligt Dagblad<br />
kunne fortælle, at Kirkens<br />
Korshær årligt sender 450 ton<br />
tøj, hvoraf meget er velholdt,<br />
til forbrændingen. Fremover<br />
<strong>vil</strong> korshæren samarbejde<br />
med Dansk Balkan Mission,<br />
som kører det overskydende<br />
tøj til fattige i Rumænien og<br />
Ukraine.<br />
Andre humanitære organisationer,<br />
som <strong>ind</strong>samler genbrugstøj,<br />
eksporterer i forvejen<br />
mange hundrede ton tøj<br />
til udviklingslande. Alene<br />
Læserarrangement<br />
Dansk Røde Kors <strong>ind</strong>samler<br />
årligt 5500 ton tøj, hvoraf cirka<br />
1100 ton – svarende til cirka<br />
75 fyldte containere – sendes<br />
til fattige lande. Tallet bliver<br />
betydeligt større, hvis<br />
man ser på, hvor meget Røde<br />
Kors internationalt sender af<br />
sted.<br />
Men alle problemer er ikke<br />
dermed løst. For det kan gøre<br />
mere skade end gavn at eksportere<br />
tøj til udviklingslande,<br />
fortæller forskere.<br />
"Gør man for eksempel,<br />
som Tv<strong>ind</strong> (UFF, red.) har<br />
gjort, og sælger tøjet billigt<br />
lokalt, ja, så kan man risikere<br />
at undergrave den lokale tøj-<br />
Glasmuseet Ebeltoft<br />
Særarrangement for Kristeligt<br />
Dagblads læsere<br />
Kristeligt Dagblad inviterer i samarbejde med Glasmuseet<br />
Ebeltoft læserne til at opleve udstillingerne<br />
”Studier i orden og kaos” og ”Venice. 3 Visions in<br />
Glass”. Stine Bidstrup, som udstiller på ”Studier<br />
i orden og kaos”, <strong>vil</strong> på en guidet tur fortælle om<br />
arbejdet med værkerne og om mødet mellem mønsteret,<br />
rummet og synet. Vi oplever også, hvordan<br />
fortid og nutid mødes i en række værker fra Venedig,<br />
når håndværksmæssig tradition, nedarvet<br />
gennem generationer, forsynes med <strong>mod</strong>erne<br />
formsans og æstetik.<br />
Efter særarrangementet, som også inkluderer kaffe<br />
og lagkage, <strong>vil</strong> der være mulighed for at udforske<br />
museet på egen hånd.<br />
Tid og sted:<br />
Søndag den 26. februar kl. 13.30-15.30.<br />
Glasmuseet Ebeltoft, Strandvejen 8, Ebeltoft.<br />
Pris for entré, omvisning og kaffe- og kagebord<br />
er 140 kroner, som betales på selve dagen.<br />
Tilmelding sker til Kristeligt Dagblads abonnementsafdeling<br />
på telefon 33 48 05 05.<br />
Tilmelding er nødvendig, da deltagerantallet er begrænset.<br />
og tekstil<strong>ind</strong>ustri. Eller i hvert<br />
fald bidrage til, at man forvrider<br />
det lokale marked, idet<br />
små butikker og gadesælgere<br />
mister salg og dermed <strong>ind</strong>tægt,”<br />
siger Søren Jeppesen,<br />
ph.d. ved CBS i København,<br />
hvor han forsker i udvikling<br />
af virksomheder i u-lande.<br />
Det er vigtigt at skelne mellem,<br />
om tøjet dækker et akut<br />
behov, eller om det blot sælges<br />
billigt til udviklingslande,<br />
påpeger forskerne.<br />
Går det til jordskælvsofre i<br />
Tyrkiet, ekstreme kuldesituationer<br />
i Hviderusland eller til<br />
flygtningelejre eller børnebyer<br />
i Afrika, hjælper det mennesker<br />
i en akut situation.<br />
"Og så kan det være en winwin-situation,”<br />
siger Stig Jensen,<br />
centerleder og lektor ved<br />
Center for Afrikastudier, Københavns<br />
Universitet.<br />
"Men det, vi ofte ser i Afrika,<br />
er, at organisationer sælger<br />
genbrugstøj på det globale<br />
genbrugsmarked, hvor det<br />
sælges videre til de enkelte<br />
lande. Genbrugstøj har en<br />
tendens til at være uforholdsmæssigt<br />
billigt i forhold til,<br />
hvor god kvaliteten er. Det<br />
kan meget lokalt tøj ikke konkurrere<br />
med. Så det er farligt<br />
at kyle en masse billigt tøj i<br />
hovedet på dem i den tro, at<br />
vi nødvendigvis hjælper<br />
dem," siger Stig Jensen.<br />
Den tendens bekræfter Leif<br />
Madsen, missionær gennem<br />
mange år i Nakuru, Kenya:<br />
"Når vi går rundt i Nakuru,<br />
ser vi brugt tøj overalt. Der er<br />
hele gader, hvor de kun sælger<br />
genbrugstøj. Der er nogle<br />
lokale fabrikker, som syr tæpper<br />
og <strong>skole</strong>uniformer, men<br />
ellers ser vi ikke meget tøj,<br />
der er kenyansk produceret."<br />
Røde Kors er blandt sværvægterne<br />
i Danmark, når det<br />
gælder eksport af genbrugstøj<br />
til fattige lande. Organisationen<br />
sender årligt 4500 ton<br />
<strong>ind</strong>samlet tøj ud af landet.<br />
Noget går direkte til nødhjælp.<br />
Men størstedelen bliver<br />
solgt til højestbydende på<br />
det globale genbrugsmarked<br />
for at rejse penge til nødhjælp.<br />
Via genbrugsmarkedet<br />
sælges meget af tøjet som<br />
pudseklude til vestlige lande,<br />
mens cirka 1100 ton sælges<br />
videre via mellemmænd til<br />
fattige lande, især i Afrika.<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Røde Kors følger tøjets rejse<br />
for at sikre, at det ikke havner<br />
på en eller anden kajplads i<br />
Somalia, hvor de stærkeste<br />
hiver det til sig. Men chefen<br />
for kommercielle aktiviteter i<br />
Dansk Røde Kors, Tina Donnerborg,<br />
erkender, at tøjeksporten<br />
er fuld af dilemmaer.<br />
"Man kan godt være bekymret<br />
for, om man underminerer<br />
tekstilmarkedet i det<br />
pågældende land. Det er en<br />
vanskelig balance, som vi og<br />
andre nødhjælpsorganisationer<br />
konstant diskuterer. Man<br />
kan godt <strong>ind</strong>vende, at vi er<br />
med til at opretholde, at der<br />
ikke udvikles et tekstilmarked,"<br />
siger hun.<br />
Men på den anden side:<br />
Analyser fra blandt andre Oxfam,<br />
den ansete internationale<br />
sammenslutning af udviklingsorganisationer,<br />
viser, at<br />
det lokale tøjmarked i Afrika<br />
er så lille, at landene ikke<br />
selv <strong>vil</strong>le kunne klæde deres<br />
egen befolkning på. Desuden<br />
arbejder kineserne sig mange<br />
steder <strong>ind</strong> på tøjmarkedet i et<br />
omfang, så det ikke <strong>vil</strong>le skabe<br />
grobund for et afrikansk<br />
tekstilmarked, hvis Røde Kors<br />
stoppede sin eksport, siger<br />
Tina Donnerborg.<br />
"Det, der vejer tungest, er,<br />
at afrikaneren kan få tøj på<br />
kroppen. Vurderingen i øjeblikket<br />
er også, at det er en<br />
kæmpestor miljøbelastning<br />
at starte tekstilproduktion,<br />
særligt når det drejer sig om<br />
bearbejdning af bomuld. Derfor<br />
må vi sige, at det er en god<br />
ting at eksportere tøjet til<br />
genbrug," siger hun.<br />
Afrikaekspert Stig Jensen<br />
medgiver, at billigt tøj fra Kina<br />
flere steder udgør en større<br />
trussel end genbrugstøjet fra<br />
Vesten.<br />
I Zimbabwe er den lokale<br />
<strong>ind</strong>ustri totalt udkonkurreret<br />
af kinesisk tøj, og Tanzania<br />
og Zambia går samme vej.<br />
Men så meget desto større er<br />
behovet for at fremme en lokal<br />
<strong>ind</strong>ustri frem for at presse<br />
landene yderligere med billigt<br />
tøj fra Vesten, siger Stig<br />
Jensen og tilføjer, at meget af<br />
det kinesiske tøj i øvrigt er<br />
noget ragelse.<br />
"Vejen frem er at handle<br />
med Afrika frem for at give<br />
dem almisser," siger han.<br />
Som dansker kan man støtte<br />
de danske firmaer, der in-<br />
Denne side er redigeret af Michael Sørensen<br />
Gør genbrugstøj mere skade end gavn i fattige lande?<br />
Når vores aflagte tøj fra garderoben ender på et støvet marked i Afrika, spænder vi ben for udviklingen af en lokal tøj<strong>ind</strong>ustri. Det siger både forskere<br />
og Røde Kors. Men alternativet er, at folk ikke får tøj på kroppen – eller tvinges til at købe dårligt tøj fra Kina<br />
ugens etikspørgsmål<br />
Skal pædagoger på bosteder for handicappede<br />
hjælpe med at formidle kontakt til en<br />
prostitueret?<br />
Resultatet af denne uges<br />
afstemning på etik.dk.<br />
I alt har 2416 brugere afgivet deres stemme.<br />
ugens etikspørgsmål<br />
<br />
TegnI ng: PeTeR M. Jensen<br />
Skal man fortsat give sit<br />
genbrugstøj til organisati-<br />
oner, som sender det til fattige<br />
lande?<br />
stem på etik.dk<br />
vesterer i små <strong>ind</strong>ustrier i<br />
Afrika. Eller ganske enkelt<br />
købe tøj fra Afrika på internettet.<br />
Stig Jensen peger også<br />
på, at det afrikanske behov<br />
for tøj til en vis grad er et<br />
vestligt påhit.<br />
"For mange afrikanske<br />
børn er det slet ikke rart at<br />
have tøj på – de løber gennem<br />
floden, og så er det vådt<br />
og tungt. Så man skal passe<br />
på med at sige, at de har behov<br />
for alt det tøj. Det er behov,<br />
vi til dels selv har skabt,"<br />
siger han.<br />
Vender man blikket <strong>mod</strong><br />
Danmark, er der desuden<br />
masser af udækkede behov<br />
blandt socialt udsatte, mener<br />
ph.d. Søren Jeppesen.<br />
”Man kunne være endnu<br />
mere til stede på herberger og<br />
i fixerum for narkomaner og<br />
også uddele tøj til folk med<br />
en meget lav <strong>ind</strong>komst. Nogle<br />
<strong>vil</strong>le nok råbe højt om, at det<br />
er undergravende for konkurrencen.<br />
Men behovet er der –<br />
selv om mange organisationer<br />
gør en stor <strong>ind</strong>sats."<br />
På sigt kunne man også beholde<br />
alt overskydende genbrugstøj<br />
herhjemme og genbruge<br />
råmaterialet på samme<br />
måde, som vi genbruger flasker,<br />
pap og papir. Det siger<br />
ci<strong>vil</strong>ingeniør Nynne Nørup,<br />
som har skrevet speciale om<br />
genanvendelse af kasserede<br />
tekstiler.<br />
"Polyester kan for eksempel<br />
genanvendes 100 procent.<br />
Der har bare ikke været meget<br />
fokus på det, hverken politisk<br />
eller fra <strong>ind</strong>ustriens side,<br />
så vi mangler teknologien<br />
til at skille blandede tekstiler<br />
fra hinanden," siger hun.<br />
Tilbage på Rie Ljungmanns<br />
værelse i Nørrebro-kollektivet<br />
er de tre plasticsække klar til<br />
at blive smidt i genbrugscontaineren.<br />
"Så slipper jeg i hvert fald<br />
for dårlig samvittighed. Men<br />
det er da vanskeligt at gennemskue,<br />
hvad der er den<br />
bedste løsning. De, der har<br />
ansvaret for tøjet, har styr på<br />
det. Håber jeg."<br />
Nej<br />
39 %<br />
Ja<br />
53 %
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Claus Overlund<br />
Eksperter bakker op om <strong>skole</strong>bibel<br />
Bibelselskabets undervisningsmateriale blev i går kritiseret af religionshistorikere for at være missionerende og ufagligt.<br />
Men flere eksperter mener godt, at man kan bruge Skolebibelen til undervisning i folke<strong>skole</strong>n<br />
Af John nIssen<br />
john.nissen@k.dk<br />
JensAndré Herbener og Mikael<br />
Rothstein kritiserede i<br />
Kristeligt Dagblad i går Skolebibelen,<br />
som Bibelselskabet<br />
sidste år udgav, og som bliver<br />
anvendt til kristendomsundervisningen<br />
i flere folke<strong>skole</strong>r.<br />
De mener, den er "designet<br />
til mission" og <strong>vil</strong> have<br />
den fjernet fra folke<strong>skole</strong>n, så<br />
der kan komme "vandtætte<br />
skotter mellem religiøs og<br />
faglig undervisning".<br />
Flere eksperter mener dog<br />
ikke, at Skolebibelen er uegnet<br />
til brug i folke<strong>skole</strong>n.<br />
Tim Jensen, lektor i religionsstudier<br />
på Syddansk Universitet,<br />
har det forbehold, at<br />
De søgende <strong>vil</strong><br />
have muligheder<br />
for handling<br />
Den nye spiritualitet har forklaringer<br />
og handlingsanvisninger. Hvad har<br />
folkekirken?<br />
kirkeanalyse<br />
Af Iben KrogsdAl<br />
kirke@k.dk<br />
I disse tiår v<strong>ind</strong>er<br />
en ny spiritualitet<br />
frem<br />
blandt danskerne.<br />
Den<br />
dækker over<br />
en række forskelligartede<br />
forestillinger og<br />
praksisser, men er grundlæggende<br />
kendetegnet ved ønsket<br />
om at søge dybere <strong>ind</strong> i<br />
tilværelsens mysterier og ønsket<br />
om at forb<strong>ind</strong>e hverdagen<br />
med et andet og større<br />
livsperspektiv. Den spirituelle<br />
søgen går altid gennem den<br />
enkelte og er tæt forbundet<br />
med udvikling.<br />
Det er en grundtanke i<br />
mange af de bøger, der i disse<br />
år bliver solgt i bestsellerantal,<br />
at personlige kriser og<br />
livshændelser skal ses som<br />
udviklingspotentialer og ofte<br />
også, at der i enhver hændelse<br />
ligger en form for højere<br />
mening gemt. Det er så op til<br />
det enkelte menneske at ransage<br />
sig selv for at få <strong>ind</strong>sigt i<br />
denne mening: Hvad er denne<br />
sygdom et tegn på? Hvor<br />
skal denne krise bringe mig<br />
hen i min personlige og åndelige<br />
udvikling?<br />
Den spirituelle strømning<br />
viser sig ifølge flere iagttagere<br />
både som en ny åbenhed over<br />
for kristendommen som kilde<br />
til mening og større livssammenhæng<br />
og i m<strong>ind</strong>re grad<br />
over for folkekirken. Men den<br />
viser sig også som en ny og<br />
stor udfordring for kirken.<br />
Selvhjælpsbøger og psykologiskspirituel<br />
litteratur er<br />
fulde af handlingsanvisninger<br />
og forklaringer på, hvorfor<br />
ting går, som de går. De<br />
tilbyder teknikker til at trænge<br />
<strong>ind</strong> bag ved s<strong>ind</strong>ets og<br />
kroppens mysterier og teknikker<br />
til at handle sig ud af<br />
kriser, sygdom og daglig<br />
<strong>mod</strong>gang. De anviser meget<br />
ofte personlig forbedring<br />
gennem personlig vækst.<br />
WW Sagt lidt firkantet<br />
tilbyder folkekirken<br />
set med den spirituelles<br />
briller måske<br />
for meget tilfældighed<br />
og for lidt mening<br />
og mulighed for<br />
udvikling.<br />
Set i den sammenhæng virker<br />
den folkekirkelige teologi<br />
ofte noget abstrakt og hverdagsfjern,<br />
og det personlige<br />
WW Det er et stort<br />
halløj for ingenting,<br />
og kritikken er skudt<br />
over målet.<br />
anDers KlOstergaarD<br />
petersen, prOFessOr veD<br />
religiOnsviDensKab på<br />
aarhus universitet<br />
han ikke selv har læst Skolebibelen.<br />
Principielt mener<br />
han dog, at materiale anvendt<br />
i folke<strong>skole</strong>n skal være<br />
transparent, så det er tydeligt,<br />
om man benytter materiale<br />
fra for eksempel Scientologys<br />
forlag eller et forlag tilknyttet<br />
folkekirken. Så kan<br />
menings og vækstperspektiv,<br />
som er så vigtigt for mange<br />
i dag, kan være svært at få<br />
øje på. Sagt lidt firkantet tilbyder<br />
folkekirken set med<br />
den spirituelles briller måske<br />
for meget tilfældighed og for<br />
lidt mening og mulighed for<br />
udvikling.<br />
Det er langtfra alle præster,<br />
der i dag <strong>vil</strong> mene, at der er<br />
en gudgiven mening (et udviklingsperspektiv)<br />
med tragiske<br />
hændelser i et menneskeliv.<br />
Og det er kun få folkekirkepræster,<br />
der <strong>vil</strong> mene, at<br />
en eventuel mening er tilgængelig<br />
for mennesker. Den<br />
mest udbredte folkekirkelige<br />
holdning er snarere, at Gud<br />
er hos mennesker i krisen og<br />
tragedien, men at han ikke<br />
sender den, for at mennesker<br />
skal blive klogere på sig selv<br />
eller komme videre i deres<br />
spirituelle udvikling.<br />
Nogle kirker står uden tvivl<br />
stærkere rustet end andre til<br />
at imødekomme spiritualitetens<br />
efterspørgsel på konkret<br />
og personlig mening. Hvor<br />
den folkekirkelige teologi er<br />
yderst forsigtig med at lægge<br />
gudgiven mening ned over<br />
hverdagslivet, er især den karismatiske<br />
kristendom anderledes<br />
optaget af at bygge bro<br />
mellem hverdagslivets hændelser<br />
og en guddommelig<br />
<strong>vil</strong>je.<br />
De seneste års vækst i karismatiske<br />
valgmenigheder<br />
vidner muligvis om, at denne<br />
evne til at forb<strong>ind</strong>e det konkrete<br />
med det bagvedliggende<br />
tiltaler stadig flere, ikke<br />
m<strong>ind</strong>st blandt de yngre.<br />
Fra folkekirkeligt hold har<br />
man taget en række nye tiltag<br />
for at komme den spirituelle<br />
søgen i møde. Ansættelsen af<br />
funktionspræster, der skal<br />
varetage åndelig vejledning<br />
og arbejde med pilgrimsgudstjenester,<br />
rejser og retræter,<br />
er et kendt eksempel. Denne<br />
form for nytænkning vidner<br />
om, at der er gode kræfter i<br />
gang med ikke bare at imødekomme<br />
det, der kommer udefra,<br />
men også med at gentænke<br />
og bevæge kristendommen<br />
så at sige <strong>ind</strong>e fra folkekirken<br />
selv. Hvis de nye praksisser<br />
v<strong>ind</strong>er <strong>ind</strong>pas, <strong>vil</strong> de givetvis<br />
komme til at bevæge<br />
teologien i nye retninger.<br />
Det bliver en stor udfordring<br />
for folkekirken i de næste<br />
år at forholde sig til den<br />
stigende efterspørgsel på personligeudviklingsperspektiver<br />
i en kristen sammenhæng.<br />
Spørgsmålet er imidlertid,<br />
hvordan folkekirken<br />
kan eller <strong>vil</strong> bringe den enkeltes<br />
erfaringsverden og udvikling<br />
mere i centrum uden<br />
samtidig at give køb på den<br />
grundtanke, at livets veje ikke<br />
altid lader sig forklare,<br />
heller ikke ud fra et personligt<br />
vækstperspektiv.<br />
læserne selv afgøre, hvorvidt<br />
det har en betydning for den<br />
tekst, de læser.<br />
"Jeg <strong>vil</strong> mene, at man i de<br />
yngste klasser i folke<strong>skole</strong>n<br />
næppe kan forlange, at eleverne<br />
selv kan udvise kildekritik.<br />
Det må man satse på,<br />
at læreren har styr på. Man<br />
kan godt kritisere bogen, som<br />
mine to udmærkede kolleger<br />
gør, men man skal også huske,<br />
at der er et mellemled,<br />
som er læreren."<br />
Anders Klostergaard Petersen,<br />
professor i religionsvidenskab<br />
på Aarhus Universitet,<br />
har heller ikke læst Skolebibelen.<br />
Han medgiver, at<br />
den autoriserede 1992oversættelse<br />
af Bibelen, som er en<br />
del af Skolebibelen, blev la<br />
KULTURKLIK.DK DIT KLIK TIL MUSEER OG OPLEVELSER<br />
Få overblik over aktuelle udstillinger og arrangementer, og f<strong>ind</strong> inspiration til nye oplevelser i kulturens verden på ny webside<br />
CHRISTIANSBORG SLOT<br />
DE KONGELIGE REPRÆSENTATIONSLOKALER | RUINERNE<br />
GOBELINERNE | DE KONGELIGE STALDE<br />
Åbent alle dage i uge 7 og 8<br />
<br />
Regent<br />
i 40 år<br />
♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥<br />
<br />
<br />
<br />
RIDDERVÆRKSTED<br />
I UGE 7<br />
<br />
Cykelartisteri i verdensklasse<br />
JIMMY ENOCH<br />
Cirkusmuseet<br />
13-17. feb.<br />
Kl. 11.00<br />
Billetreservation:<br />
cirkysbyen@hvidovre.dk<br />
www.cirkusmuseum.dk<br />
vet med landets kirker for øje,<br />
som JensAndré Herbener påpeger<br />
i sin kritik. Men det betyder<br />
ikke, at den dermed er<br />
uegnet til kristendomsundervisningen<br />
i landets folke<strong>skole</strong>r.<br />
"Det kan ikke hidse mig op,<br />
at man bruger den, overhovedet<br />
ikke, for så kunne man<br />
bare have lavet en alternativ<br />
videnskabelig oversættelse,<br />
og det har man jo ikke gjort.<br />
Hvis man sammenligner<br />
oversættelsen med udvalgte<br />
dele af Bibelen, som Herbener<br />
har oversat videnskabeligt,<br />
er der ikke den store forskel."<br />
Derfor er kritikken ifølge<br />
Anders Klostergaard Petersen<br />
også for voldsom.<br />
<br />
"Det er et stort halløj for ingenting,<br />
og kritikken er skudt<br />
over målet. Hvis man deri<strong>mod</strong><br />
kunne påpege, at der var<br />
foretaget den ene eller den<br />
anden manipulation, var det<br />
noget andet. Men det kan<br />
man ikke. Der er ganske få<br />
eksempler. Altså, vi taler om<br />
folke<strong>skole</strong>n, hvor det bare<br />
handler om, at børnene får et<br />
mere grundlæggende kendskab<br />
til teksterne. Det er at<br />
skyde spurve med kanoner,<br />
selvom jeg er enig i, at man i<br />
<strong>skole</strong>n skal kigge på Bibelen<br />
som en kulturel tekst, ligesom<br />
alle andre oldtidstekster."<br />
Signe Elise Bro, formand<br />
for Religionslærerforeningen<br />
for Gymnasiet og HF, kender<br />
VINTERFERIE &<br />
EGYPTISK VÆRKSTED<br />
• Skattejagt<br />
• Lav din bamse om til en mumie!<br />
• Magiske amuletter<br />
Politimuseet<br />
FÆLLEDVEJ 20, 2200 KØBENHAVN N<br />
Tlf. 35 36 88 88 - www.politimuseum.dk<br />
11.2 - 19.2 (lukket mandag)<br />
til flere af Bibelselskabets udgivelser<br />
og vurderer dem som<br />
troværdige.<br />
"Det, jeg kender, er på et<br />
højt niveau og sobert. Jeg synes<br />
ikke, at Bibelselskabet<br />
normalt er missionsk eller<br />
tendentiøst i sine udgivelser."<br />
Hun har ikke et <strong>ind</strong>gående<br />
kendskab til bibelleksikonet<br />
og bibelguiden, som f<strong>ind</strong>es i<br />
Skolebibelen, men de to<br />
bibel oversættelser i bogen<br />
ser hun ingen problemer i.<br />
"Så længe det bare handler<br />
om Bibelen og ikke bibelleksikonet<br />
og bibelguiden, er det<br />
i hvert fald uproblematisk at<br />
bruge det i undervisningen i<br />
folke<strong>skole</strong>n. De to oversættelser<br />
fra Bibelselskabet er fine.”<br />
entre: børn kr. 10 & voksne kr. 35<br />
BLIV FORBRYDERBARN 14. & 16. februar kl. 1100 - 1600<br />
www.glyptoteket.dk<br />
vinterferie 2012<br />
hvem er tyven 13. & 15. & 17. februar kl 1100 & 1230 & 1400<br />
Aktiv<br />
vinterferie<br />
i uge 7<br />
Dansk Jagt- og<br />
Skovbrugsmuseum<br />
Hørsholm<br />
K irke & Tro | 5<br />
BiBelselskaBets oversættelse<br />
3 Verdens skabelse (Første Mosebog) kap. 1<br />
3 v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.<br />
3 v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet,<br />
og Guds ånd svævede over vandene.<br />
Note: Anden mulig oversættelse: og Guds storm jog hen over vandene.<br />
alternativ oversættelse<br />
3 Da Gud begyndte (1. Mosebog) kap. 1<br />
3 1. Da Gud begyndte at skabe himlen og jorden –<br />
3 2. verden var da kaotisk og øde, mørke var over Tehoms (*) flade,<br />
og en stormv<strong>ind</strong> fra Gud fejede hen over vandets overflade<br />
Note: "Tehoms" (teho\m); "Tehom" er i den hebraiske bibel (for<strong>mod</strong>entlig)<br />
en mytologisk betegnelse for det kosmiske kaoshav, der opfyldte<br />
verden i "urtiden"...<br />
KilDe: Det hebraisKe bibelOversættelsesprOjeKt (Det KOngelige<br />
bibliOteK Og C.a. reitzels bOghanDel Og FOrlag)<br />
OMVISNING FOR BØRN<br />
kl. 13 hver dag i uge 7<br />
Åbent hver dag i vinterferien<br />
(12. -17. feb) kl. 13-17<br />
MEDICINSK MUSEION<br />
BREDGADE 62<br />
www. museion.ku.dk<br />
BESØG<br />
MEDICINSK<br />
MUSEION<br />
Åbent i hver dag i vinterferien<br />
(12.-17. februar) kl. 13-17<br />
Bredgade 62, 1260 Kbh. K<br />
ons-fre 13-17 • søn 13-17<br />
www.museion.ku.dk<br />
Oplevelser i vinterferien<br />
Gratis Vinterjazz koncerter på Scenen<br />
/ 11. og 12. februar<br />
Fantasi og kreativitet i Børnenes Værksted<br />
/ 11. – 19. februar<br />
Gratis børneomvisninger<br />
/ 13. – 18. februar<br />
Børneudstillingen Liv og døden<br />
Og meget mere… Få hele programmet på<br />
www.smk.dk<br />
Den 12. - 19. 2.<br />
www.jagtskov.dk
6|Udland<br />
national Prayer<br />
BreakFast<br />
33Begivenheden3f<strong>ind</strong>er3sted3 hvert3år3i3begyndelsen3af3februar3<br />
i3den3amerikanske3hovedstad,3<br />
Washington,3D.C.3Begivenheden,3<br />
der3direkte3oversat3betyder3"den3<br />
nationale3bønsmorgenmad",3<br />
fandt3sted3første3gang3for3603år3<br />
siden.3Præsident3Dwight3D.3<br />
Eisenhower3stiftede3National3<br />
Prayer3Breakfast,3og3i3dag3står3en3<br />
gruppe3af3Kongressens3medlemmer3som3værter.3Den3siddende3præsident3er3altid3en3af3to3hovedtalere.3Mere3end330003deltager3<br />
fra3USA3og3udlandet.3Formålet3er3<br />
at3fokusere3på3"bønnens3magt"3<br />
og3det3"moralske3og3åndelige3element3i3livet",3så3alle3deltagere3kan3blive3m<strong>ind</strong>et3om,3"at3det,3der3forener3os,3er3større3end3det,3der3<br />
adskiller3os",3som3arrangørerne3<br />
formulerer3det.3<br />
Erik BjEragEr skrivEr<br />
fra Washington, D.C.<br />
bjerager@k.dk<br />
Det er så langt<br />
fra en dansk<br />
og europæisk<br />
virkelighed,<br />
som tænkes<br />
kan. Godt<br />
3000 amerikanske toppolitikere<br />
på tværs af de politiske<br />
skel, ledere og repræsentanter<br />
fra erhvervs- og kulturlivet<br />
og nogle hundrede deltagere<br />
fra udlandet sætter hinanden<br />
stævne for at bede sammen. I<br />
Danmark <strong>vil</strong>le det være utænkeligt.<br />
I USA er det næsten<br />
utænkeligt, at det ikke skulle<br />
f<strong>ind</strong>e sted. Den årlige National<br />
Prayer Breakfast har i 60<br />
år været omdrejningspunktet<br />
for en del af diskussionen om<br />
forholdet mellem religion og<br />
politik i USA. En invitation til<br />
denne begivenhed er en lynlektie<br />
i troens afgørende betydning<br />
for amerikanerne og<br />
for det politiske liv i landet.<br />
Balsalen på Washington<br />
Hilton, der er et af den amerikanske<br />
hovedstads største<br />
hoteller, kan huse de mange<br />
mennesker ved store runde<br />
borde, og det gør den hvert år<br />
i begyndelsen af februar, når<br />
en gruppe kongresmedlemmer<br />
inviterer til morgenmad<br />
og bøn. Et fænomen, der har<br />
til formål at sætte fokus på<br />
troens og bønnens betydning<br />
i særligt det politiske arbejde.<br />
I alle årene har den siddende<br />
præsident været den ene af to<br />
hovedtalere, mens den anden<br />
tale har været holdt af så forskellige<br />
personer som Mother<br />
Teresa, rocksangeren Bono<br />
fra U2, den nu afdøde premierminister<br />
i Pakistan Benazir<br />
Bhutto og den nu tidligere<br />
britiske premierminister Tony<br />
Blair. Et fælles tema for alle<br />
taler gennem årene har været<br />
troens og bønnens betydning<br />
for samfundslivet.<br />
På denne regnvejrsvåde<br />
torsdag i februar i Washington,<br />
D.C., hvor den amerikanske<br />
valgkamp udkæmpes stadig<br />
hårdere i medierne,<br />
strømmer politikere fra begge<br />
fløje og gæster fra alle stater<br />
og 130 lande så igennem sikkerhedskontrollen<br />
på Hilton<br />
til denne særprægede og<br />
Til morgenbøn med Obama<br />
En gang om året mødes amerikanske politikere til fælles bøn med ledere fra USA og udlandet.<br />
Den amerikanske præsident deltager og taler om sin tro. Chefredaktør Erik Bjerager var med, da Kongressen<br />
i sidste uge inviterede til National Prayer Breakfast<br />
overvældende begivenhed i<br />
amerikansk politik. Den er en<br />
<strong>ind</strong>føring i amerikanernes<br />
meget stærke forankring i troen<br />
på Gud og i deres ubesværede<br />
– og for en dansker noget<br />
overvældende – evne til<br />
at tale frit om den.<br />
Gaderne omkring hotellet<br />
har af sikkerhedsgrunde været<br />
afspærret siden klokken<br />
fem om morgenen. Netop her<br />
på Hilton blev Ronald Reagan<br />
skudt i 1981, men overlevede,<br />
og historien går, at Reagan,<br />
der var republikaner og kendt<br />
for sin humor, på operationsbordet<br />
kiggede på lægerne,<br />
der stod klar med knivene, og<br />
sagde: "Jeg håber virkelig, at I<br />
alle er republikanere." Lægerne<br />
skulle havde svaret: "I<br />
dag er vi alle republikanere,<br />
hr. præsident." Og det er netop<br />
den fordragelighedens<br />
ånd, som mødets arrangører i<br />
dag håber <strong>vil</strong> sprede sig<br />
blandt deltagerne.<br />
Nu sidder vi så ved bordene,<br />
her <strong>ind</strong>en klokken 7.15, da<br />
det i højtalerne annonceres:<br />
”Mine damer og herrer: Byd<br />
velkommen til USA’s præsident,<br />
Barack Obama.” Så<br />
spilles der en fanfare af et militærorkester,<br />
mens Obama<br />
og førstedamen Michelle træder<br />
<strong>ind</strong> på podiet. Alle har<br />
rejst sig, og der klappes længe,<br />
mens de begge hilser på<br />
rækken af talere.<br />
national Prayer Breakfast har<br />
været holdt hvert år siden<br />
1953 i den amerikanske hovedstad.<br />
Præsident Dwight D.<br />
Eisenhower citeres for at have<br />
sagt, at Det Hvide Hus er det<br />
mest ensomme sted i verden,<br />
og derfor stod han selv bag<br />
den første sammenkomst.<br />
Målet for dette særlige morgenmåltid<br />
er for en stund at<br />
glemme alle forskelle og alt,<br />
hvad der skiller, og i stedet<br />
fokusere på det "moralske og<br />
åndelige element i livet", som<br />
det hedder i de officielle invitationspapirer.<br />
Der holdes ugentlige andagter<br />
i både Senatet og Repræsentanternes<br />
Hus, ligesom<br />
fænomenet med bøn og<br />
morgenmad for erhvervsfolk<br />
og politiske ledere har bredt<br />
sig til mange andre lande.<br />
Men dette er alle Breakfast<br />
WW Politikere3og3erhvervsfolk3med3en3anden3religiøs3baggrund3<br />
end3den3kristne3kan3<br />
forstå3Jesu3budskab3<br />
om,3at3vi3skal3gøre3<br />
<strong>mod</strong>3andre,3som3vi3<br />
ønsker,3at3de3<strong>vil</strong>3gøre3<br />
<strong>mod</strong>3os.3<br />
Barack OBaMa, PræsiDent<br />
Prayers <strong>mod</strong>er. De to senatorer,<br />
republikaneren Jeff Sessions<br />
fra Alabama og demokraten<br />
Mark Pryor fra Arkansas,<br />
er i år ledere af arrangementet.<br />
Det er en fællespolitisk<br />
begivenhed, og de står begge<br />
som afsendere på det formelle<br />
brev, der inviterer til morgenbønnen.<br />
Fra talerstolen<br />
skiftes de til at tale og siger<br />
samstemmende, at religion<br />
kan adskille og splitte, men<br />
også være kilde til meget<br />
godt, og det er det sidste, vi er<br />
samlet om. Jesus så altid de<br />
mennesker, der var udenfor –<br />
spedalske, fattige, prostituerede<br />
– og han bragte dem <strong>ind</strong>enfor.<br />
Det samme skal alle<br />
politikere og andre gøre, siger<br />
de. Deres budskab er, at ikke<br />
m<strong>ind</strong>st i det politiske liv er<br />
der meget, der adskiller, men<br />
én ting kan alle forenes om:<br />
at følge Jesus. Det er en sætning,<br />
der går igen denne morgen.<br />
Dette handler ikke i snæver<br />
forstand om kristendom<br />
og kristne dogmer, men om at<br />
følge Jesus, manden fra Naza-<br />
ret. Politikere og erhvervsfolk<br />
med en anden religiøs baggrund<br />
end den kristne kan<br />
forstå Jesu budskab om, at vi<br />
skal gøre <strong>mod</strong> andre, som vi<br />
ønsker, at de <strong>vil</strong> gøre <strong>mod</strong> os.<br />
Og så an<strong>mod</strong>er de to senatorer<br />
alle i salen om at bøje hovederne,<br />
mens de beder til<br />
"universets Gud" om visdom<br />
og <strong>ind</strong>sigt og slutter af med<br />
en særlig bøn om, at "Guds<br />
ånd må vejlede os alle".<br />
Efter bønnen bliver der<br />
klappet. Nancy Pelosi, demokrat<br />
og prominent medlem af<br />
Repræsentanternes Hus, læser<br />
nu fra Kongebøgerne i Det<br />
Gamle Testamente om kong<br />
Salomon – en politisk leder –<br />
som Gud gav både stor forstand<br />
og visdom, og hun slutter<br />
af med en kort bøn, hvor<br />
hun beder om ikke bare visdom,<br />
men også ydmyghed og<br />
om, at alle politikere og tilstedeværende<br />
må handle efter<br />
Guds <strong>vil</strong>je.<br />
En 11-årig pige, der er et af<br />
USA’s store sangtalenter, synger<br />
derefter den første af to<br />
meditationer over bibeltekster.<br />
Hendes stemme er overvældende<br />
voksen og kraftig<br />
og harmonerer ikke med hendes<br />
kejtede og generte fremtoning.<br />
Det hele transmitteres på<br />
store skærme i lokalet, så alle<br />
er tæt på og får del i den følelsesmæssige<br />
oplevelse, som<br />
dette også er udtænkt til at<br />
være. Da pigen er færdig med<br />
at synge, siger den ene senator,<br />
at hvis hun sang i Senatet<br />
sådan hver dag, <strong>vil</strong>le englene<br />
være blandt politikerne og<br />
garanteret hjælpe dem til at<br />
enes. Så klapper alle begejstret<br />
igen.<br />
Det er ikke præster eller teologer,<br />
der leder dette arrangement,<br />
men udelukkende<br />
politikere. Og nu får to medlemmer<br />
af Kongressens andet<br />
kammer, Repræsentanternes<br />
Hus, ordet. Den ene, Paul<br />
Broun, republikaner fra Georgia,<br />
beretter om sin egen omvendelse<br />
til Jesus for 25 år siden,<br />
der fandt sted på et hotelværelse,<br />
hvor han læste i<br />
en bibel fra Gideonitterne.<br />
Han slår et slag for arbejdet<br />
med at fordele bibler på hoteller<br />
verden over, mens folk<br />
klapper. Mike McIntyre, demokrat<br />
fra North Carolina,<br />
beder derefter om forsamlingens<br />
hjælp til at bygge en<br />
mur af bøn, som han udtrykker<br />
det, rundt om den amerikanske<br />
hovedstad. Også efter<br />
denne bøn klappes der.<br />
Så får oberst Kelly Martin<br />
ordet. Hun er en højtrangeret<br />
kv<strong>ind</strong>e i det amerikanske flyvevåben,<br />
og hun er sat til at<br />
bede en bøn for nationens ledere<br />
og slutter af med et "God<br />
bless America" – Gud velsigne<br />
USA. Endnu en senator,<br />
Tom Coburn, læser et stykke<br />
fra Bibelen, denne gang om<br />
det dobbelte kærlighedsbud.<br />
Så beder en anden senator fra<br />
Hawaii, Daniel Akaka, for<br />
verdens ledere. "Giv dem din<br />
visdom til at lede i disse vanskelige<br />
tider," slutter han til<br />
store klapsalver.<br />
Inden Barack Obama skal<br />
tale til National Prayer Breakfast<br />
får den anden hovedtaler<br />
ordet. Eric Metaxas er en<br />
kendt forfatter og kulturkommentator.<br />
Han er født af<br />
immigranter, en tysk mor og<br />
en græsk far, er opvokset som<br />
græsk-ortodoks kristen og<br />
holder en blændende tale om<br />
sin egen lange trosvandring<br />
fra tvivl til omvendelse den<br />
dag, hvor han bad Gud om at<br />
vise sig for ham og fik bønnen<br />
besvaret i en drøm. Han<br />
har ikke tid til at fortælle om<br />
drømmen, men henviser til<br />
sin hjemmeside på internettet.<br />
"Bøn er sand tro på Gud,"<br />
siger han så. "Bøn kommer<br />
fra hjertet. Vi kan ikke tvinge<br />
Gud med vore mange ord, og<br />
sand tro er ikke religiøsitet,<br />
men overgivelse til Jesus."<br />
Eric Metaxas henviser til de<br />
to mennesker, som han har<br />
skrevet omfattende biografier<br />
om. William Wilberforce, engelsk<br />
politiker, der levede fra<br />
1759 til 1833. Efter en personlig<br />
omvendelse til kristendommen<br />
blev han drivkraften<br />
bag det forbud <strong>mod</strong> slavehandel<br />
i det britiske imperium,<br />
der blev vedtaget i 1833.<br />
Og Dietrich Bonhoeffer, den<br />
tyske teolog, der endte med<br />
at blive hængt få uger før naziregimets<br />
fald for sin medvirken<br />
i et komplot <strong>mod</strong> Hitler.<br />
For begge gjaldt, at de på<br />
forskellig måde forstod, at vi<br />
som mennesker frelses af troen<br />
alene, men ikke af en tro,<br />
der er alene. Vi frelses af nåde,<br />
ikke af handlinger, men<br />
hvis vi til fulde forstår evangeliet<br />
og tror på det, <strong>vil</strong> det<br />
også forandre måden, vi lever<br />
på.<br />
Metaxas siger, at ingen kan<br />
bestå trostesten, men takker<br />
Gud for den forunderlige nåde.<br />
Og netop den nåde, Amazing<br />
Grace, var titlen på hans<br />
bog om Wilberforce, og Metaxas<br />
får nu de 3000 forsamlede,<br />
præsidenten og alle andre<br />
på podiet til at rejse sig og<br />
synge første vers af salmen.<br />
Der er en lettelse over forsamlingen.<br />
Metaxas har været<br />
meget morsom, i sin tale<br />
udfordret præsidenten – og<br />
givet ham sine bøger – og han<br />
har lagt stor afstand til den<br />
kritik, der har været af arrangementet<br />
og folkene bag det i<br />
amerikanske medier. For det<br />
er ikke senatorerne, der står<br />
ved døren og tager i<strong>mod</strong> de<br />
3000 gæster, eller har sørget<br />
for planlægningen af de flere<br />
dages arrangementer, der fører<br />
frem til selve morgenmads<br />
bønnen.<br />
Det er en konservativ gruppe<br />
af kristne, der mere udgør<br />
et netværk end en organisation.<br />
The Fellowship Foundation,<br />
som også kaldes for Familien,<br />
betegnes af kritikere<br />
som en kristen <strong>ind</strong>erkreds,<br />
hvor religion, politik, penge<br />
og magt forenes. Bogen "The<br />
Family – The Secret Fundamentalism<br />
at the Heart of<br />
American Power” (Familien –<br />
den hemmelige fundamentalisme<br />
i hjertet af amerikansk<br />
magt) af Jeff Sharlet, der udkom<br />
for fire år siden, beskriver<br />
det hemmelighedsfulde<br />
og tilbagetrukne arbejde, der<br />
udføres for at fremme en konservativ<br />
kristen dagsorden.<br />
Men som Eric Metaxas sagde i<br />
sin tale, er anklagen nok noget<br />
overdrevet, for han anser<br />
ikke Barack Obama for at være<br />
købt eller dirigeret af denne<br />
kreds af stærkt kristne<br />
amerikanere.<br />
Og så, ladies and gentlemen:<br />
The President of the<br />
United States. Alle rejser sig<br />
og klapper.<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
"Det er så godt at være sammen<br />
med så mange venner<br />
forenet i bøn," siger Barack<br />
Obama. "Jeg <strong>vil</strong> <strong>ind</strong>lede med<br />
at prise og ære Gud for at<br />
bringe os sammen i dag. Michelle<br />
og jeg føler os virkelig<br />
velsignet over at være her.<br />
Det er let at miste sig selv i al<br />
hverdagens travlhed, og dette<br />
er en mulighed for at træde et<br />
skridt tilbage og være sammen<br />
med brødre og søstre og<br />
i fællesskab søge <strong>ind</strong> foran<br />
Guds ansigt. Disse øjeblikke,<br />
hvor vi kan bede sammen, er<br />
med til at sænke vores tempo,<br />
og uanset hvor vigtige og<br />
magtfulde vi måtte være, er<br />
det med til at gøre os ydmyge<br />
at bede."<br />
Med en sådan <strong>ind</strong>ledning er<br />
det svært at forstå, at Obama<br />
skulle være en af de mest sekulære<br />
præsidenter i USA's<br />
historie, som han ofte beskrives.<br />
En stor andel af amerikanere<br />
mener, at han ikke er<br />
kristen, og han kritiseres for<br />
ikke at gå nok i kirke. Og så<br />
har ikke m<strong>ind</strong>st den katolske<br />
kirke i USA et horn i siden på<br />
præsidenten, der netop har<br />
gennemført en lovgivning,<br />
der gør det pligtigt for alle katolske<br />
institutioner i USA at<br />
betale for prævention til de<br />
ansatte som led i en sundhedsplan.<br />
Præsidentens <strong>ind</strong>ledende<br />
trosbekendelse <strong>vil</strong>le for selv<br />
en meget kristen politiker i<br />
Europa være utænkelig at<br />
fremføre offentligt. De to verdensdeles<br />
forskellige opfattelse<br />
af religion og dens plads<br />
i det politiske rum har historiske<br />
rødder og kan delvis forklares<br />
ved udviklingen i forholdet<br />
mellem stat og kirke<br />
på de to kontinenter. Begge<br />
steder tales der om, at kirke<br />
og stat er adskilt. Men i Europa<br />
er det – inspireret af Den<br />
Franske Revolution i slutningen<br />
af 1700-tallet – sket ved,<br />
at politikerne så kirken som<br />
en trussel og ønskede at beskytte<br />
staten <strong>mod</strong> kirken. I<br />
USA, der blev grundlagt af<br />
europæiske immigranter på<br />
flugt fra religionsforfølgelse i<br />
Europa, skete det <strong>mod</strong>satte.<br />
Her anså man staten for at<br />
være truslen, og her blev det<br />
kirken, der blev beskyttet<br />
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
2 Der er noget tankevækkende<br />
ved at overvære nogle af verdens<br />
mægtigste mænd bøje<br />
hovederne og folde hænderne.<br />
Det var tredje gang, at præsiden<br />
Barack Obama talte ved<br />
National Prayer Breakfast.<br />
– Foto: Scanpix.<br />
<strong>mod</strong> staten. Det er ikke den<br />
eneste forklaring på, at amerikanerne<br />
er så meget mere<br />
religiøse end europæerne.<br />
Men det er en af forklaringerne<br />
på, at kirken i Europa<br />
langsomt skrumper <strong>ind</strong>,<br />
mens den vokser i USA, og<br />
det er også en vigtig forklaring<br />
på, at tro i stigende grad<br />
er blevet et privat anliggende<br />
for europæere, men et offentligt<br />
anliggende for amerikanere.<br />
Obama fortsætter:<br />
”Når jeg vågner hver morgen,<br />
beder jeg og læser i Bibelen.<br />
Men Bibelen er ikke kun<br />
ord. Den inspirerer os til<br />
handling. Vi kan ikke efterlade<br />
vore værdier udenfor, når<br />
vi arbejder og træffer politiske<br />
beslutninger. Vi er fælles<br />
om dette samfund, og af dem,<br />
der har fået meget, kræves<br />
der meget. Det er en af kernerne<br />
i kristendommen, men<br />
også i islam og jødedom og<br />
andre religioner. Vi er vor<br />
broders vogter og opretholder.<br />
C.S. Lewis skrev engang,<br />
at kristendommen ikke har<br />
noget detaljeret politisk program.<br />
Vi kan og må ikke kalde<br />
vore politiske beslutninger<br />
for bibelske.<br />
Fortsætter næste side<br />
WW Vi3frelses3af3<br />
nåde,3ikke3af3hand-3<br />
linger,3men3hvis3vi3til3<br />
fulde3forstår3evange-3<br />
liet3og3tror3på3det,33<br />
<strong>vil</strong>3det3også3forandre3<br />
måden,3vi3lever3på.3<br />
Barack OBaMa, PræsiDent
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
Kongressens ørn<br />
33Invitationen3til3at3deltage3i3National3 Prayer3Breakfast3er3en3fornem3tryksag3i3blåt3<br />
med3det3amerikanske3segl3i3guldtryk.33<br />
"E3pluribus3unum",3hedder3det3i3seglet,33<br />
h<strong>vil</strong>ket3betyder3"Ud3af3mange3én".33<br />
Seglet3og3mottoet3er3fra31782.<br />
Det er Gud, der er ufejlbarlig,<br />
ikke os, h<strong>vil</strong>ket Michelle ofte<br />
m<strong>ind</strong>er mig om," siger Obama<br />
med selvironi. "Men vi<br />
må erkende, at troen giver os<br />
værdier, der inspirerer os til<br />
at gøre bestemte ting. Og sådan<br />
opfatter jeg mit eget politiske<br />
liv. I bønnen bliver jeg<br />
m<strong>ind</strong>et om, at tro og værdier<br />
spiller en stor rolle for, hvordan<br />
vi motiveres til at løse<br />
nogle af samfundets mest påtrængende<br />
problemer, og vi<br />
får åbnet vore hjerter og s<strong>ind</strong><br />
for andre menneskers behov."<br />
Dette er Obamas tredje og<br />
sidste tale ved National Prayer<br />
Breakfast <strong>ind</strong>en præsidentvalget<br />
til november.<br />
Sammenlignet med hans taler<br />
fra de foregående år vidner<br />
denne om en skarpere<br />
politisk kant. Det kristne højre<br />
i USA har næsten formået<br />
at få gjort Gud til republikaner,<br />
og Obama kæmper nu<br />
for at konvertere Gud tilbage<br />
til demokraternes rækker. I<br />
disse dage diskuteres i amerikansk<br />
presse republikanernes<br />
syn på landets <strong>voksende</strong><br />
fattigdom, og Obama benytter<br />
lejligheden til at opsummere<br />
sin tro, der er centreret<br />
om det bibelske kald, som<br />
han formulerer det, til at<br />
hjælpe de svage.<br />
”At behandle andre, som<br />
man selv ønsker at blive behandlet.<br />
At forvente mere af<br />
dem, der har fået meget. At<br />
leve efter princippet om at<br />
være sin broders vogter. At<br />
hjælpe de svage. Det er gamle<br />
værdier. De f<strong>ind</strong>es i mange<br />
trosretninger, de har været<br />
styrende for dette land, og de<br />
har været bestemmende for<br />
min tro,” siger han.<br />
Talen slutter efter 20 minutter<br />
med, at Obama siger,<br />
at han ved, at Gud <strong>vil</strong> lede os.<br />
Det har han altid gjort, og det<br />
<strong>vil</strong> han gøre i fremtiden. Og<br />
så beder han om velsignelse<br />
over forsamlingen.<br />
Salen klapper, men det er<br />
ikke Obamas kernevælgere,<br />
der f<strong>ind</strong>es her. Den heftige<br />
kristne retorik og de bestandige<br />
påm<strong>ind</strong>elser om, at vi<br />
alle skal huske at følge Jesus,<br />
hører primært til i den konservative<br />
og evangelikale del<br />
af befolkningen, hvor den<br />
personlige omvendelse vægtes<br />
særligt højt. Men de godt<br />
3000 forsamlede er alligevel<br />
en blandet skare. Der er politikere<br />
her fra en lang række<br />
lande, en del nordmænd og<br />
en enkelt svensker, politikere<br />
fra Balkan, som formentlig er<br />
inviteret, fordi arrangørerne<br />
ofte fremhæver, at følger man<br />
Jesu eksempel, fører det til<br />
forsoning. Der er politisk engagerede<br />
mennesker, og en<br />
mængde erhvervsfolk, og i en<br />
pause kan man møde etiopieren<br />
Tamrat Layne, tidligere<br />
kommunistisk oprørsleder,<br />
premierminister i Etiopien i<br />
fem år og derefter 12 år i<br />
fængsel. Her blev han omvendt<br />
til kristendommen eller,<br />
som han siger, til at følge<br />
Jesus. Han bor i dag i USA og<br />
fortæller, at han nu venter<br />
på, at Jesus skal vise ham,<br />
hvad han skal med sit liv. Og<br />
nu er han så her til Prayer<br />
Breakfast for at netværke og<br />
være sammen med liges<strong>ind</strong>ede<br />
til dette særprægede arrangement,<br />
som nogle med<br />
et skævt smil har beskrevet<br />
som mødestedet for den internationale<br />
kristne "mafia".<br />
National Prayer Breakfast<br />
er ikke bare morgenmad med<br />
bøn, men en række møder<br />
hen over tre dage, hvor der er<br />
rigeligt med tid til at tale<br />
sammen og udveksle visitkort.<br />
Morgenmaden med<br />
præsidenten er kulminationen<br />
på det hele. Aftenen før<br />
har der været holdt en særlig<br />
mediemiddag, hvor alle deltagere<br />
med berøring til det,<br />
der her hedder medie- og underholdningsverdenen,<br />
har<br />
været inviteret.<br />
Vært for aftenen er en morsom<br />
og hurtigttalende mandlig<br />
konservativ klummeskri-<br />
bent. Først taler en kv<strong>ind</strong>elig<br />
skuespiller, der har tjent så<br />
mange penge, at hun og hendes<br />
mand nu <strong>vil</strong> bruge dem<br />
på velgørenhed. Dernæst følger<br />
en kendt musicalstjerne,<br />
som synger og fortæller om<br />
sin tro på Jesus. Efter ham<br />
kommer en kv<strong>ind</strong>elig komiker<br />
og forfatter, der gør det<br />
samme. Så en chefredaktør,<br />
der fortæller om den morgen<br />
for 20 år siden, hvor han vågnede<br />
og blev konfronteret<br />
med sin egen syndighed og<br />
måtte se sig selv i øjnene som<br />
alkoholiker og da valgte at<br />
følge Jesus. Aftenen sluttes af<br />
med en sort, kv<strong>ind</strong>elig tvvært,<br />
der fortæller om, hvordan<br />
hendes succes i livet både<br />
privat, økonomisk og professionelt<br />
hænger uløseligt<br />
sammen med, at hun har<br />
fulgt Jesus.<br />
Kommer man fra et mere<br />
tempereret kirkeklima under<br />
skandinaviske himmelstrøg,<br />
kan en sådan aften mildt sagt<br />
virke overvældende.<br />
Men det hele fører frem til<br />
morgenmaden, hvor Obama<br />
nu har afsluttet sin tale. Så er<br />
der kun tilbage at runde af<br />
for de to værter, senatorerne,<br />
som beder om fordragelighed<br />
og Guds hjælp, <strong>ind</strong>en den<br />
amerikanske fodboldstjerne<br />
Robert Griffin til stor applaus<br />
konstaterer, at det er den<br />
længste morgenmad, han nogens<strong>ind</strong>e<br />
har deltaget i, <strong>ind</strong>en<br />
han beder afslutningsbønnen.<br />
Også han er kristen<br />
og blandt andet kendt for at<br />
falde på knæ på banen for at<br />
takke Gud oven på sine scoringer.<br />
Noget stakåndet efter al<br />
den bøn og efterfølgende<br />
klapsalver er det svært ikke<br />
at tænke på, om forsamlingen<br />
nu også har fulgt Jesus.<br />
Hele iscenesættelsen til morgenmadsbønnen<br />
er vel det<br />
<strong>mod</strong>satte af, hvad Jesus opfordrede<br />
til. Nemlig ikke at<br />
bede højt som farisæerne,<br />
men gå <strong>ind</strong> i lønkammeret og<br />
bede i stilhed. En forståelse<br />
af, at alt er af nåde, og at kristendom<br />
er forkyndelsen af<br />
Ordet, trænges her i baggrunden<br />
af en heftig bekendelsesretorik<br />
og en tro på, at det hele<br />
drejer sig om at handle ligesom<br />
Jesus. Alligevel er der<br />
noget tankevækkende ved at<br />
overvære nogle af verdens<br />
mægtigste mænd bøje hovederne<br />
og folde hænderne. En<br />
ting synes sikker: Uanset<br />
hvem der v<strong>ind</strong>er det amerikanske<br />
præsidentvalg til efteråret,<br />
så <strong>vil</strong> den amerikanske<br />
magtelite mødes til National<br />
Prayer Breakfast igen<br />
om et år og lytte til deres<br />
præsident og bede sammen.<br />
WW Det3er3let3at3<br />
miste3sig3selv3i3al3<br />
hverdagens3travlhed,3<br />
og3dette3er3en3mulighed3for3at3træde3et3<br />
skridt3tilbage3og3være3<br />
sammen3med3brødre3<br />
og3søstre3og3i3fællesskab3søge3<strong>ind</strong>3foran3<br />
Guds3ansigt.3"<br />
Barack OBaMa,<br />
USa'S PræSiDent<br />
Uddrag af tidligere præsidenters taler<br />
ved National Prayer Breakfast:<br />
Uddrag af forhenværende præsident dwight d. Eisenhowers udtalelser:<br />
WW Et3frit3styre3kan3ikke3forklares3på3nogen3anden3måde3end3religiøst.3USA’s3grundlæggere3måtte3henvise3til3Skaberen3for3at3få3deres3revolutionære3oplevelse3til3at3give3mening;3det3var,3fordi3'alle3mennesker3<br />
af3deres3Skaber3har3fået3visse3umistelige3rettigheder',3at3mennesket3<br />
turde3være3frit.3De3skrev3deres3religiøse3overbevisning3<strong>ind</strong>3i3vores3forfatningsdokumenter,3prægede3deres3gudstro3på3vore3mønter3og3sedler3<br />
og3lod3dristigt3vore3institutioner3h<strong>vil</strong>e3på3den3...3Hvor3placerede3de3da3<br />
religionsfriheden?3Først,3som3en3hjørnesten.3Det3var3ikke3tilfældigt3...3<br />
Uden3en3moralsk3og3åndelig3opvågnen3er3alt3håb3ude3for3os.<br />
Uddrag af forhenværende præsident john f. kennedys udtalelser:<br />
WW Alle3præsidenter3har3ladet3sig3betrygge3og3fattet3<strong>mod</strong>,3når3de3<br />
har3fået3at3vide,3sådan3som3vi3i3dag3får3det3at3vide,3at3Herren3<strong>vil</strong>3være3<br />
med3dig.3Han3<strong>vil</strong>3ikke3slippe3og3ikke3forlade3dig.3Nær3ikke3rædsel,3og3<br />
lad3dig3ikke3skræmme3...3Vi3må3erkende,3at3menneskeligt3samarbejde3<br />
ikke3er3nok;3at3i3tider3som3disse3må3vi3kigge3hinsides3os3selv,3hvis3vi3<br />
skal3søge3det3højeste3<strong>mod</strong>3og3uendelig3visdom3...3Lad3os3drage3ud3og3<br />
lede3dette3land,3som3vi3elsker,3og3tilslutte3os3general3George3<br />
Washingtons3bøn3fra317833om,3at3'Gud3må3omfatte3dig3med3sit3hellige3<br />
værn3og3<strong>ind</strong>gyde3borgernes3hjerter3kærlighed3og3ømhed3til3hverandre'3<br />
og3endelig:3'at3Han3i3sin3nåde3<strong>vil</strong>3stemme3os3til3at3yde3retfærdighed3og3<br />
elske3barmhjertighed…'.<br />
Uddrag af forhenværende præsident jimmy carters udtalelser:<br />
WW For3mig3er3Gud3virkelig.3For3mig3er3forholdet3til3Gud3noget3meget3personligt.3Gud3er3altid3til3stede3i3mit3liv.3Han3vejleder3mig,3når3jeg3opsøger3ham,3og3med3Jesu3Kristi3liv3giver3han3mig3et3fuldendt3forbillede,3som3jeg3bør3efterligne3i3mit3møde3med3andre3mennesker3...3Hvis3vi3<br />
ved,3at3vi3som3<strong>ind</strong>ivider3kan3få3Guds3tilgivelse,3tror3jeg,3at3det3bliver3<br />
meget3nemmere3for3os3som3nation3at3sige:3'Gud3se3i3nåde3til3os3syndere'3...3Vækst3i3et3menneskes3tilværelse,3nationens3vækst,3åndelig3vækst,3<br />
det3afhænger3alt3sammen3af3vores3forhold3til3Gud.3Grundlaget3for3den3<br />
vækst3er,3at3man3forstår3Guds3hensigt3og3deler3sit3vanskelige3ansvar3<br />
med3Gud3gennem3bøn.<br />
Uddrag af forhenværende præsident ronald reagans udtalelser:<br />
WW Vi3har3alle3en3sjæl,3og3vi3har3alle3de3samme3problemer.3Jeg3er3<br />
mere3end3nogens<strong>ind</strong>e3før3overbevist3om,3at3mennesket3kun3f<strong>ind</strong>er3friheden3ved3at3b<strong>ind</strong>e3sig3til3Gud3og3forpligte3sig3over3for3sine3medmennesker3...3Vi3<strong>vil</strong>3aldrig3kunne3f<strong>ind</strong>e3alle3svar,3løse3alle3problemer3eller3læge3alle3sår,3men3vi3kan3gøre3meget,3hvis3vi3sammen3går3ad3den3sti,3som3<br />
vi3ved3giver3et3ægte3håb3...3Jeg3er3så3taknemmelig3over,3at3der3altid3<strong>vil</strong>3<br />
være3én3dag3om3året,3hvor3folk3i3hele3vores3land3kan3sætte3sig3ned3<br />
som3naboer3og3venner3og3m<strong>ind</strong>e3hinanden3om,3hvad3der3er3vores3<br />
egentlige3opgave.3Den3opgave3står3skrevet3i3Det3Gamle3og3Det3Nye3<br />
Testamente.<br />
Uddrag af forhenværende præsident Bill clintons udtalelser:<br />
WW Den3Hellige3Bog3fortæller3os,3at3vi3har3brug3for3troen3som3kilde3<br />
til3styrke,3forvisningen3om3det,3vi3håber3på,3og3overbevisningen3om3<br />
det,3vi3ikke3kan3se3...3Troen3lærer3os,3at3vi3alle3kan3blive3frelst,3og3derfor,3<br />
at3fremskridt3kan3lade3sig3gøre.3Ikke3perfektion,3men3fremskridt3...3Jesu3<br />
Kristi3levende3eksempel3har3altid3rørt3mig3dybt.3Alle3de3religiøse3overhoveder3på3hans3tid3var3mistroiske3over3for3ham3og3forsøgte3uophørligt3at3fange3ham3i3en3fælde,3fordi3han3følte3sig3så3godt3tilpas3blandt3de3lidende,3de3sultende,3de3ensomme3og3ja,3synderne3...3I3løbet3af3århundrederne3er3det3blevet3tydeligt,3at3der3sker3storslåede3ting,3når3<br />
nogle3få3mennesker,3der3elsker3Gud3og3mennesker,3b<strong>ind</strong>es3sammen3af3<br />
en3fælles3forpligtelse3og3stor3kærlighed3til3hinanden.3Når3sådan3et3forhold3opstår,3bliver3alm<strong>ind</strong>elige3mennesker3noget3særligt.<br />
0 Præsident Dwight David Eisenhower, der var USA's<br />
præsident fra 1953 til 1961, var den første præsident,<br />
der talte ved National Prayer Breakfast. – Arkivfoto.<br />
0 John F. Kennedy, der var præsident fra 1961 til 1963,<br />
talte ved National Prayer Breakfast i 1961. – Foto:<br />
Scanpix.<br />
0 Jimmy Carter var amerikansk præsident fra 1977 til<br />
1981, og han talte ved flere lejligheder ved National<br />
Prayer Breakfast. – Foto: Scanpix.<br />
0 Ronald Reagan, der var præsident fra 1981 til 1989,<br />
talte blandt andet ved National Prayer Breakfast kort<br />
efter sin tiltrædelse i 1981. – Foto: Scanpix.<br />
0 Bill Clinton, USA’s præsident i perioden 1993-2001,<br />
har også været hovedtaler ved National Prayer<br />
Breakfast. – Foto: Scanpix.<br />
Udland | 7<br />
Gud er<br />
med<br />
i valgkampen<br />
Erik BjEragEr skrivEr<br />
fra Washington, d.c.<br />
bjerager@k.dk<br />
Siden USA's første præsident,<br />
George Washington, i 1783<br />
skrev en bøn for sit eget land,<br />
har de skiftende præsidenters<br />
tro været et offentligt anliggende<br />
for amerikanske<br />
vælgere. Ikke alle præsidenter<br />
har haft samme kristne tro<br />
– Thomas Jefferson blev kritiseret<br />
for sin manglende tro<br />
på treenigheden – men fælles<br />
for alle præsidenter frem til i<br />
dag har været, at de formentlig<br />
ikke kunne være blevet<br />
valgt, hvis de ikke havde været<br />
kristne og troede på Gud.<br />
Religion spiller også en afgørende<br />
rolle i den valgkamp,<br />
der til november <strong>vil</strong> afgøre,<br />
om Barack Obama skal<br />
sidde i endnu en periode. Det<br />
republikanske opgør mellem<br />
mormonen Mitt Romney, den<br />
næsten nyomvendte katolik<br />
Newt Gingrich og den stærkt<br />
konservative katolik Rick<br />
Santorum er også et opgør<br />
om religion.<br />
Mitt Romneys seneste dårlige<br />
resultater ved de republikanske<br />
valgopgør skyldes i<br />
høj grad de konservative protestantiske<br />
kristne republikaneres<br />
skepsis over for hans<br />
mormonske tro. Rick Santorum,<br />
der vandt tre valgsejre i<br />
denne uge i Missouri, Minnesota<br />
og Colorado, takkede<br />
Gud for sejrene i sin takketale.<br />
Det gjorde han også i januar,<br />
da han vandt i Iowa. Her<br />
takkede han dog også sin kone.<br />
Han har tidligere holdt taler<br />
under overskriften: Amerika<br />
tilhører Gud.<br />
Mens de konservativt kristne<br />
amerikanere, som vokser i<br />
antal, i stigende grad stemmer<br />
republikansk, har det<br />
demokratiske parti traditionelt<br />
været det m<strong>ind</strong>st religiøse,<br />
og det parti, der har tiltrukket<br />
flest stemmer fra jødiske,<br />
katolske og agnostiske<br />
vælgere.<br />
Det er også det parti der<br />
ubetinget får flest af den sorte<br />
protestantiske befolknings<br />
stemmer.<br />
Barack Obamas politiske<br />
udfordring er derfor at balancere<br />
sin tro sådan, at han tiltrækker<br />
de midtervælgere,<br />
der kunne f<strong>ind</strong>e på at stemme<br />
republikansk, fordi de ønsker<br />
en præsident med en klar kristen<br />
profil, og på den anden<br />
side ikke skræmmer de ikketroende<br />
demokratiske vælgere,<br />
for hvem religionen ikke<br />
er noget vigtigt emne.<br />
At man udtrykker sin personlige<br />
tro, er en selvfølge for<br />
en amerikansk politiker. I sin<br />
selvbiografi The Audacity of<br />
Hope (Mod til at håbe) fra<br />
2006 helliger Obama et kapitel<br />
til sin tro og refleksioner<br />
over religionens rolle i USA.<br />
Her f<strong>ind</strong>er man den mest<br />
detaljerede beskrivelse af<br />
hans tro, som han i flere omgange<br />
har udtrykt kernen af i<br />
sine taler til National Prayer<br />
Breakfast.<br />
han konstaterer i bogen, at<br />
det, der politisk set deler hvide<br />
amerikanere mest, er deres<br />
kirkegang og tro. Han reflekterer<br />
over det bemærkelsesværdige<br />
ved, at den evangelikale<br />
konservative, protestantiske<br />
kristendom ikke bare<br />
overlever <strong>mod</strong>erniteten,<br />
men også trives i det højteknologiske,<br />
super<strong>mod</strong>erne<br />
Amerika.<br />
Troen har været mange en<br />
trøst i den nye, fremmede<br />
verden, og nogle af de mest<br />
magtfulde politiske bevægelser<br />
i USA er udsprunget af en<br />
religiøs livsopfattelse og aktivisme,<br />
fra <strong>mod</strong>standen <strong>mod</strong><br />
slaveriet til borgerrettighedskampen.<br />
Obama konkluderer blandt<br />
andet i sin bog, at den manglende<br />
forståelse for Amerikas<br />
religiøse impuls i landets dominerendekulturinstitutioner,<br />
der er præget af en elitær<br />
liberalisme båret af akademikere,<br />
journalister og populærkulturens<br />
leverandører,<br />
har bidraget til at fremme en<br />
grad af religiøs foretagsomhed,<br />
der er uden sidestykke i<br />
den <strong>ind</strong>ustrialiserede verden.
8|Udland<br />
kort nyt<br />
Enighed om græsk<br />
spareplan<br />
Athen Politiske ledere i Grækenland<br />
blev i går enige med<br />
långiverne EU og Den Internationale<br />
Valutafond (IMF)<br />
om en aftale for økonomiske<br />
stramninger, oplyser en regeringskilde.<br />
Aftalen faldt på<br />
plads, efter at fristen fra EU<br />
og IMF er blevet udsat flere<br />
gange. Samtidig står Grækenland<br />
over for en storstrejke<br />
med risiko for nye uroligheder.<br />
/ritzau/Reuters<br />
Syriens oprørshær:<br />
Giv os våben<br />
københAvn I et videobudskab<br />
fra Damaskus siger Syriens<br />
Frie Hær, at den ikke ønsker<br />
en militær <strong>ind</strong><strong>gribe</strong>n fra<br />
Vesten. Men oprørerne er så<br />
svagt bevæbnet, at de behøver<br />
våben udefra. "Vi ønsker<br />
militær støtte. Vi ønsker forsyninger,"<br />
sagde en talsmand<br />
for oprørshæren natten til<br />
torsdag på et pressemøde,<br />
der blev sendt på en Skypeforb<strong>ind</strong>else<br />
fra Damaskus til<br />
Washington. Den syriske hær<br />
har iværksat et omfattende<br />
angreb på byen Homs, som<br />
ifølge den syriske opposition<br />
har kostet op <strong>mod</strong> 600 mennesker<br />
livet <strong>ind</strong>en for den seneste<br />
uge. /ritzau/<br />
850.000.000<br />
er antallet af brugere<br />
verden over af<br />
Facebook, det mest<br />
kendte sociale netværk<br />
på internettet.<br />
Det betyder, at cirka<br />
hver ottende person<br />
på jorden har en profil<br />
på Facebook.<br />
Svenske journalister i<br />
Etiopien kan benådes<br />
stockholM To svenske journalister,<br />
der er fængslet og<br />
dømt for terrorisme i Etiopien,<br />
kan blive benådet og udleveret<br />
til Sverige, hvis de erkender,<br />
at de er kriminelle og<br />
siger undskyld. Det skrev avisen<br />
Dagens Nyheter i går. Det<br />
er Etiopiens premierminister,<br />
der åbner for en benådning<br />
og udlevering. /ritzau/<br />
udlandskommentar<br />
Af MichAel ehrenreich<br />
MedredAktør<br />
ehrenreich@k.dk<br />
DET ER FOR<br />
mange mennesker<br />
noget af<br />
en gåde, hvordan<br />
Vladimir<br />
Putin formår at<br />
holde sig ved magten år efter<br />
år. Han steg til tops i 2000 og<br />
ventes at sejre ved præsidentvalget<br />
i næste måned, hvorved<br />
der åbnes for yderligere<br />
to embedsperioder på hver fire<br />
år. Resultat: udsigt til to årtier<br />
som Ruslands reelle førstemand.<br />
Forklaringerne på dette<br />
greb om magten er mange og<br />
meget forskellige. De har at<br />
gøre med Putins stil, et betydeligt<br />
held, en stærk <strong>vil</strong>je til<br />
magt, foragt for demokratiske<br />
værdier og Ruslands nyere historie.<br />
Det sidste er det vigtigste.<br />
Særligt i lyset af det kaos, der<br />
herskede i årene efter Sovjetunionens<br />
sammenbrud, ses<br />
tiden under kommunismen i<br />
dag i et mere positivt lys, end<br />
man skulle tro. Diktaturets åg<br />
er for mange russere over 40<br />
år trådt i baggrunden til fordel<br />
for m<strong>ind</strong>erne om storheden<br />
som verdensmagt.<br />
Man husker det gode og<br />
glemmer det dunkle. Putin<br />
har forstærket denne fornemmelse<br />
ved at puste til den russiske<br />
nationalisme. Mest berømt<br />
eller snarere berygtet er<br />
nok hans erklæring om, at<br />
det sovjetiske imperiums<br />
sammenbrud, inklusive opgivelse<br />
af lydstater, var det 20.<br />
århundredes største tragedie!<br />
Den næstvigtigste forklaring<br />
er hans fortid som KGBmand.<br />
Da han blev præsident,<br />
havde han til sin rådighed<br />
et netværk af veluddannede<br />
mennesker, der var vant<br />
til at lede. De var også forvænt<br />
med at få deres <strong>vil</strong>je og<br />
ikke optaget af folkestyrets<br />
bærende principper for nu at<br />
udtrykke det nænsomt. Da ingen<br />
som bekendt kan udøve<br />
ledelse alene, og slet ikke på<br />
højeste niveau, var dette superloyale<br />
netværk guld værd<br />
Diakonissestiftelsen søger administrerende direktør<br />
Diakonissestiftelsen ønsker at udvikle et inspirerende bo-, leve-<br />
og læringsmiljø med et aktivt kirke- og kulturliv. Vi er i gang med<br />
UdviklingsPlan 2020, som med udgangspunkt i fem fagcentre og<br />
7 tønder land centralt på Frederiksberg, skal skabe endnu bedre<br />
rammer for Diakonissestiftelsens visioner.<br />
I forb<strong>ind</strong>else med denne spændende proces søger Diakonissestiftelsen<br />
en administrerende direktør, der kan sikre den videre<br />
strategiske udvikling.<br />
Vi søger en stærk og motiverende leder, som har <strong>mod</strong> på og evner<br />
til at være øverste chef for alle Diakonissestiftelsens aktiviteter<br />
og i samarbejde med den øvrige direktion varetage den daglige<br />
og overordnede ledelse af samtlige aktiviteter og ligeledes<br />
ansvaret for den daglige drift.<br />
Den administrerende direktør har det overordnede ansvar for<br />
Diakonissestiftelsens fagcentre samt det overordnede ansvar for:<br />
Diakonissestiftelsens strategiske udvikling og økonomi.<br />
pro lering, markedsføring og kommunikation.<br />
politikker, herunder personale- og lønpolitik.<br />
ejendoms- og kapitalforvaltning.<br />
for Putin – og er det stadig.<br />
Desuden forstår han at byde<br />
sig til som det, russerne<br />
mener, at de har brug for: den<br />
stærke mand med et sikkert<br />
greb om tøjlerne. Som sjældent<br />
er i tvivl og i hvert fald<br />
aldrig viser det offentligt.<br />
Som holder kaos og usikkerhed<br />
fra døren, selvom det koster<br />
på demokratiets alter. Og<br />
som mødes med respekt på<br />
den internationale scene.<br />
Endelig er en god portion<br />
held et vigtigt element i Putins<br />
succes.<br />
Det russiske rige har umådelige<br />
mængder af olie og gas<br />
i undergrunden, og det er en<br />
værdfuld brik i <strong>mod</strong>erniseringen<br />
af det forarmede land.<br />
Værdien er tillige stærkt stigende:<br />
I løbet af Putins år ved<br />
magten er den samlede værdi<br />
af energireserverne m<strong>ind</strong>st<br />
femdoblet på verdensmarkederne.<br />
Du har:<br />
en relevant akademisk eller anden tilsvarende uddannelse<br />
suppleret med relevant lederuddannelse f.eks. en<br />
mastergrad.<br />
stærke sociale kompetencer og engagement – og er en<br />
erfaren leder med en motiverende og tillidsfuld lederstil og kan<br />
sætte handling bag ord og brænde for Diakonissestiftelsen,<br />
vores formål og visioner.<br />
evnen til at agere i spændingsfeltet mellem den private, den<br />
o entlige, den politiske og den fri<strong>vil</strong>lige sektor.<br />
stærke kommunikative evner samt <strong>vil</strong>je til at pro lere<br />
Diakonissestiftelsen bl.a. gennem deltagelse i den o entlige<br />
debat.<br />
Vi tilbyder:<br />
en værdibaseret organisation i en spændende udvikling og<br />
med klare mål og ambitioner.<br />
samarbejde med engagerede medarbejdere og en udviklingsorienteret<br />
bestyrelse.<br />
en spændende mulighed for at være med til at realisere en<br />
visionær og samfundsorienteret ide, der <strong>vil</strong> få betydning for<br />
mange mennesker.<br />
Ansøgning sendes pr. e-mail mærket ”DIAKONISSESTIFTELSEN” d. 29. februar 2012 til Executive Search virksomheden Odgers Berndtson A/S<br />
på marlene.<strong>vil</strong>lumsen@odgersberndtson.dk . Vi beder ansøgeren vedhæfte en kort (max 1 side) ansøgning samt uddybende CV.<br />
Diakonissestiftelsen er en diakonal, selvejende institution, der bygger på folkekirkeligt grundlag og danner ramme om Diakonifællesskabet for diakoner<br />
og diakonisser. Diakonissestiftelsen er en værdibaseret aktør i kirke og samfund, og vi lægger vægt på faglighed, nærvær og gæstfrihed. Diakonisse-<br />
stiftelsen bringer håb til mennesker i udsatte situationer gennem holdning, handling og udvikling. Diakonissestiftelsen består af cirka 1.250 studerende<br />
på UC Diakonissestiftelsens ungdomsuddannelser, erhvervsuddannelser på SOSU-området og professionsuddannelser i sygepleje og 3K: Kristendom,<br />
kultur og kommunikation. Vi er 450 fastansatte medarbejdere og mere end 200 fri<strong>vil</strong>lige. Læs mere på www.diakonissestiftelsen.dk<br />
EFFEKTEN AF ALT dette er, at<br />
russerne har accepteret at<br />
vende tilbage til en stribe af<br />
diktaturets kendetegn: skarp<br />
kontrol af medierne, arrangerede<br />
valg tilsat sv<strong>ind</strong>el, hvis<br />
det viser sig nødvendigt for at<br />
nå det planlagte resultat og<br />
tilstedeværelsen af en snæver<br />
elite, der gør sig selv rig på<br />
penge og <strong>ind</strong>flydelse.<br />
Topmålet blev nået, da Putin<br />
for nylig meddelte, at han<br />
agtede at bytte plads med sin<br />
marionet, nuværende præsident<br />
Dmitrij Medvedev. For at<br />
omgå forfatningens bestemmelser<br />
om, at præsidenten<br />
kun kan sidde i to embedsperioder,<br />
byttede de første gang<br />
for fire år siden, da Putin blev<br />
premierminister, og nu bytter<br />
de tilbage i forb<strong>ind</strong>else med<br />
det kommende valg.<br />
Der havde for<strong>ind</strong>en været<br />
mange spekulationer om, at<br />
sådan <strong>vil</strong>le det gå. Men man<br />
vægrede sig alligevel ved at<br />
tro, at en så åbenlys foragt for<br />
folkelig <strong>ind</strong>flydelse og forfatningens<br />
ånd <strong>vil</strong>le være mulig.<br />
Men måske <strong>vil</strong> det ad åre vise<br />
sig, at det netop var ved<br />
denne lejlighed, at Ruslands<br />
stærke mand gik for langt.<br />
Det blev for tydeligt, at én totalitær<br />
epoke er blevet afløst<br />
af en anden.<br />
AT DER ER begyndt at ske noget<br />
i Rusland, viste sig i ugerne<br />
efter valget i december til<br />
Dumaen, der var præget af<br />
åbenlys sv<strong>ind</strong>el. Der blev afviklet<br />
Putin-fjendtlige demonstrationer<br />
i Moskva, som<br />
var så omfattende, at det gav<br />
genlyd verden over. Noget tilsvarende<br />
havde man ikke set<br />
tidligere. For bare få år siden<br />
<strong>vil</strong>le det have været utænkeligt.<br />
Forgangne weekend trodsede<br />
titus<strong>ind</strong>er af mennesker<br />
vinterkulden i den russiske<br />
hovedstad til en ny demonstration.<br />
Der var tillige demonstrationer<br />
i m<strong>ind</strong>st et<br />
halvt hundrede andre byer<br />
med henblik på at mobilisere<br />
<strong>mod</strong>standen <strong>mod</strong> regimet<br />
forud for præsidentvalget.<br />
Selvom der <strong>vil</strong> blive holdt<br />
nøje øje med, om Putins<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Begyndelsen til enden for Putin-æraen<br />
stemmetal bliver m<strong>ind</strong>re end<br />
førhen, ligger det fast, at han<br />
bliver genvalgt. Præsidentvalget<br />
er tilrettelagt, så der<br />
reelt ikke er <strong>mod</strong>kandidater,<br />
og hertil kommer, at oppositionen<br />
er dybt splittet, sammensat<br />
af forskellige partier<br />
og bevægelser, som er <strong>ind</strong>byrdes<br />
uenige om næsten alt.<br />
VLADIMIR PUTIN <strong>vil</strong> genv<strong>ind</strong>e<br />
embedet. Men <strong>ind</strong>sigtsfulde<br />
iagttagere af det russiske<br />
samfund peger på, at det bizarre<br />
forløb fra den første byttehandel<br />
med Medvedev til<br />
afviklingen af det arrangerede<br />
præsidentvalg <strong>vil</strong> få yngre<br />
russere, som er født efter<br />
1990, og som derfor ikke kan<br />
huske sovjettiden, til at vågne<br />
op.<br />
Det er denne gruppe, som<br />
aldersmæssigt står til at blive<br />
de store v<strong>ind</strong>ere i det nye Rusland.<br />
De får uddannelse, <strong>ind</strong>-<br />
Denne side er redigeret af Heidi Højgaard<br />
Selvom Vladimir Putin ventes at v<strong>ind</strong>e præsidentvalget i Rusland i næste måned, så tyder meget på, at yngre russere på længere sigt<br />
ikke <strong>vil</strong> acceptere at blive behandlet som borgere i en autoritær stat<br />
rikke Albrechtsen<br />
skriver frA bruxelles<br />
albrechtsen@k.dk<br />
Når socialminister Karen<br />
Hækkerup (S) i dag mødes<br />
med fire hjælpeorganisationer<br />
for at diskutere forholdene<br />
for hjemløse EU-borgere,<br />
er hun ikke den eneste europæiske<br />
politiker under pres<br />
for at gøre noget ved den sag.<br />
”Vi bliver nødt til at klargøre,<br />
hvad hver enkelt er berettiget<br />
til, når de er i et andet<br />
land,” siger Heather Roy, der<br />
er leder af Eurodiaconia, der<br />
repræsenterer 36 kirkelige<br />
hjælpeorganisationer i Europa.<br />
Sammen med hjemløseorganisationen<br />
FEANTSA forsøger<br />
de at få EU-politikerne til<br />
at anerkende problemet med<br />
det, der beskrives som en<br />
”<strong>voksende</strong> transnational underklasse”<br />
af europæere, der<br />
fuldt lovligt drager over<br />
grænserne for at f<strong>ind</strong>e bedre<br />
muligheder, men som ender<br />
som hjemløse uden ret til at<br />
bruge de tilbud, der gives til<br />
landets andre nødstedte borgere.<br />
”I London anslår man, at<br />
halvdelen af dem, der sover<br />
på gaden, kommer fra Østeuropa,”<br />
siger Freek Spinnewijn,<br />
chef for FEANTSA, der<br />
også hører om et <strong>voksende</strong><br />
WW Topmålet blev<br />
nået, da Putin for<br />
nylig meddelte, at<br />
han agtede at bytte<br />
plads med sin<br />
marionet, nuværende<br />
præsident Dmitrij<br />
Medvedev.<br />
Dilemma om hjemløse<br />
EU-borgere<br />
Både i København og Bruxelles bliver der råbt på en<br />
løsning på problemet med hjemløse EU-borgere,<br />
der går til på gaderne<br />
antal EU-borgere på gaden i<br />
Irland, Holland, Belgien,<br />
Frankrig og de nordiske lande.<br />
Han <strong>vil</strong> have EU-Kommissionen<br />
til at tage initiativ til en<br />
hjemløsestrategi for hele unionen,<br />
så de kan begynde at<br />
løfte opgaven i fællesskab.<br />
Fra EU-Kommissionen anerkendes<br />
det, at den frie bevægelighed<br />
i mange lande<br />
har haft en uventet social<br />
slagside.<br />
”Derfor er det nødvendigt<br />
at lave en kortlægningsøvelse,<br />
der kan identificere de<br />
barrierer, der er for at få adgang<br />
til social beskyttelse,”<br />
siger Ionut Sasu fra Kommissionensbeskæftigelsesdirektorat.<br />
Han understreger, at der er<br />
be<strong>vil</strong>get penge til et sådant<br />
studie, men gør også klart, at<br />
socialpolitikken ikke er en<br />
del af unionens ansvarsområder,<br />
og at det derfor er op til<br />
landene selv at bestemme,<br />
hvordan de <strong>vil</strong> håndtere det.<br />
Men brydekampen om,<br />
hvem der skal gøre noget, frustrerer<br />
organisationerne.<br />
”Både i Danmark og i mange<br />
andre lande siger de, at det<br />
ikke er deres ansvar og sender<br />
aben videre. Det er det, vi<br />
også ser ske her. Men EU-<br />
Kommissionen skal sætte fokus<br />
på, at der er et problem,<br />
WW Både i<br />
Danmark og i mange<br />
andre lande siger de,<br />
at det ikke er deres<br />
ansvar og sender<br />
aben videre.<br />
Bo HeiDe-JocHimsen,<br />
ProJekt UDenFor<br />
så medlemslandene kan reagere<br />
på en koordineret måde,”<br />
siger gadeplansmedarbejder<br />
Bo Heide-Jochimsen<br />
fra Projekt Udenfor i København.<br />
Efter flere måneders pres<br />
mødes Projekt Udenfor i dag<br />
sammen med tre andre danske<br />
organisationer med den<br />
danske socialminister for at<br />
diskutere problemet. De <strong>vil</strong><br />
have hende til at bruge muligheden<br />
som EU-formandsland<br />
til at sætte spørgsmålet på<br />
dagsordenen i Bruxelles.<br />
”Vi har brug for en fælles<br />
strategi. Ikke nødvendigvis<br />
fælles regler, men i det m<strong>ind</strong>ste<br />
skal der være ret til en<br />
seng og til lægehjælp. For i<br />
øjeblikket forsøger landene at<br />
underbyde hinanden på sociale<br />
tiltag,” siger han.<br />
2 Ansatte i fuld gang med at<br />
producere plakater af Ruslands<br />
premierminister, Vladimir<br />
Putin, som stiller op som kandidat<br />
til præsidentposten ved det<br />
kommende valg. – Foto: Antoly<br />
Maltsev/EPA/Scanpix.<br />
sigt og udsyn og midler til at<br />
opnå betydelige materielle<br />
fremskridt. Og de bliver først<br />
og fremmest vænnet til at<br />
tænke selvstændigt. De <strong>vil</strong>,<br />
lyder analysen, ikke acceptere<br />
at blive behandlet som borgere<br />
i en autoritær stat.<br />
Analysen m<strong>ind</strong>er en del om<br />
de historiske forløb, som engang<br />
fik de europæiske borgerskaber<br />
til at kræve demokratiets<br />
<strong>ind</strong>førelse. Og det gør<br />
vel ikke resultatet m<strong>ind</strong>re<br />
sandsynligt i Ruslands tilfælde.<br />
Efterhånden som tilslutningen<br />
til regimet daler ved<br />
valgene, <strong>vil</strong> dets legitimitet<br />
falde, og det <strong>vil</strong> forstærke<br />
utilfredsheden.<br />
Det spændende bliver, om<br />
Putin og folkene omkring<br />
ham <strong>ind</strong>ser, hvad der er i<br />
gang og <strong>ind</strong>retter deres regimente<br />
derefter, eller om KGBkredsen<br />
beslutter at sætte<br />
hælene i og <strong>mod</strong>sætte sig en<br />
gradvis overgang til demokratiske<br />
tilstande.<br />
Svaret på dette spørgsmål<br />
<strong>vil</strong> ikke kun få betydning for<br />
Rusland, men også for Europa,<br />
og i lyset af det store<br />
lands <strong>voksende</strong> økonomiske<br />
og energimæssige betydning<br />
kan svaret blive ganske afgørende.<br />
læs tidligere udlands-<br />
kommentarer på<br />
k.dk<br />
Topmøde<br />
om ældre<br />
i Stockholm<br />
kAtrine bArslev<br />
skriver frA sverige<br />
barslev@k.dk<br />
Sveriges statsminister, Fredrik<br />
Reinfeldt, (Moderaterne)<br />
var i går vært for otte baltiske,<br />
nordiske og britiske<br />
statsledere og deres delegationer<br />
på Northern Future Forum<br />
i Stockholm.<br />
Det svenske møde er fortsættelsen<br />
på et britisk initiativ<br />
af premierminister David<br />
Cameron og er et udtryk for<br />
hans store interesse for den<br />
nordiske <strong>mod</strong>el.<br />
Idéen er at mødes og tale<br />
om, hvordan de ni lande<br />
bedst møder fremtidens udfordringer.<br />
De svenske værter havde<br />
valgt at tale om kv<strong>ind</strong>er og<br />
ældre på arbejdsmarkedet,<br />
og Fredrik Reinfeldt kom tidligere<br />
på ugen i <strong>mod</strong>v<strong>ind</strong> efter<br />
at have udtalt, at det skal<br />
være normalt at arbejde, <strong>ind</strong>til<br />
man er 75 år.<br />
Den vanlige topmødestil<br />
var skiftet ud med rundbordsdebatter,<br />
hvor erhvervsfolk,<br />
eksperter, akademikere<br />
og politikere udvekslede erfaringer.<br />
Det gav en livlig og<br />
konstruktiv debat, sagde<br />
Danmarks statsminister, Helle<br />
Thorning-Schmidt (S).<br />
”Det er vigtige emner, og<br />
det er rigtig godt at kunne<br />
bruge hinandens erfaringer.<br />
Det er fint, at det ikke skal<br />
ende i én fælles konklusion,<br />
men at det mere handler om<br />
at lytte til eksperterne og få<br />
ny input til vores arbejde,”<br />
sagde hun til Kristeligt Dagblad.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Thomas Andreasen<br />
Landhugst – kapløbet om verdens<br />
jordressourcer er i gang<br />
Investeringer i oversøiske jordarealer er steget voldsomt siden finanskrisen. Manglen på gode investeringsmuligheder og kampen<br />
om naturressourcer får asiatiske og arabiske lande og virksomheder til at købe jord i Sydamerika og Afrika. Men den hastige udvikling<br />
bekymrer FN, EU og Verdensbanken, som <strong>vil</strong> have restriktioner<br />
Af JonAs fruensgAArd<br />
fruensgaard@k.dk<br />
I 2008 investerede den sydkoreanske<br />
elektronik- og<br />
transportgigant Daewoo i et<br />
rekordstort jordopkøb i Madagaskar.<br />
Daewoo havde leaset<br />
1,3 millioner hektar på<br />
Afrikas største ø, h<strong>vil</strong>ket svarer<br />
til en fjerdedel af landets<br />
landbrugsareal i en periode<br />
på 99 år. Jorden skulle bruges<br />
til produktion af biodiesel,<br />
palmeolie og fødevarer. Voldsomme<br />
protester i lokalbefolkningen<br />
førte dog til, at<br />
handlen blev annulleret.<br />
Men eksemplet viser den<br />
<strong>voksende</strong> interesse for<br />
storopkøb af udenlandske<br />
jordressourcer. Alene i 2009<br />
blev der afsluttet handler for<br />
45 millioner hektar. Det svarer<br />
til 17 gange det samlede<br />
danske landbrugsareal. Ifølge<br />
ngo’en Landmatrix er tallet<br />
steget til 50 millioner hektar i<br />
2011.<br />
Det er Kina, Japan, Sydkorea<br />
og Golfstaterne, men også<br />
multinationale virksomheder<br />
som står bag de største opkøb.<br />
Fælles for disse lande er,<br />
at de har svært ved at få den<br />
nationale fødevareproduktion<br />
til at række.<br />
Opkøbene sker hovedsagligt<br />
i Afrika og Sydamerika og<br />
har fået betegnelsen ’landgrabbing’.<br />
Begrebet dækker<br />
over store investeringer i<br />
oversøisk landbrugsjord, som<br />
bruges til føde- og energiafgrøder.<br />
Afgrøderne eksporteres<br />
og sælges på det globale<br />
marked, forklarer Anders Riel<br />
Müller, som skriver ph.d. om<br />
landgrabbing på Roskilde<br />
Universitet.<br />
"Omfang og størrelse af<br />
handlerne er på et niveau,<br />
der kun er overgået i de europæiske<br />
stormagters kolonitid.<br />
Forskellen er, at handlerne<br />
ikke er præget af militær<br />
magt, men af juridisk legitime<br />
aftaler," siger han.<br />
Selvom aftalerne er fuldt ud<br />
lovlige, har Verdensbanken<br />
flere gange været ude at beklage,<br />
at de fleste af aftalerne<br />
sker i lande eller regioner<br />
med manglende gennemsigtighed<br />
og en høj grad af kor-<br />
Af Justine gerArdy<br />
sKriver frA JohAnnesburg<br />
Ugandas parlament diskuterer<br />
på ny et omstridt lovforslag,<br />
der <strong>vil</strong> <strong>ind</strong>føre dødsstraf<br />
for visse homoseksuelle aktiviteter.<br />
Homoseksualitet er allerede<br />
ulovlig i Uganda, og forslaget<br />
om dødsstraf og nye<br />
lange fængselsstraffe støttes<br />
dog heller ikke af regeringen.<br />
Men lovforslaget vækker harme<br />
på et tidspunkt, hvor<br />
Uganda og mange andre afrikanske<br />
lande er under pres<br />
for at stoppe chikane af bøsser<br />
og lesbiske.<br />
"Der <strong>vil</strong> igen blive oppisket<br />
en lynchstemning af ekstremistiske<br />
politikere og kirkelige<br />
ledere, som brutalt <strong>vil</strong><br />
straffe og henrette personer,<br />
der elsker nogen af samme<br />
køn," siger Ricken Patel fra<br />
den globale aktivistgruppe<br />
Avaaz.<br />
Sidste år blev den kendte<br />
homoseksuelle aktivist David<br />
Kato fundet pryglet ihjel kort<br />
efter, at hans navn havde optrådt<br />
på en liste over 100 prominente<br />
mennesker, som en<br />
lokal avis viste under overskriften:<br />
"Dræb dem!"<br />
Vold <strong>mod</strong> homoseksuelle er<br />
alm<strong>ind</strong>elig i mange andre<br />
afrikanske lande end Uganda.<br />
Præsident Barack Obama<br />
gjorde det for nylig klart, at<br />
0 Flere steder i Afrika, blandt andet som her i Sudan, er landbrugsjorden blev opkøbt af udlandet. Enten af multinationale firmaer eller af asiatiske eller arabiske lande,<br />
der har svært ved at få den nationale fødevareproduktion til at række. – Foto: Mohamed Nureldin Abdallah/Reuters/Scanpix.<br />
ruption. Her er det sjældent,<br />
at man tager hensyn til lokalbefolkningen,<br />
når de store<br />
aftaler bliver <strong>ind</strong>gået.<br />
"Lederne i flere af de her<br />
lande har fokus på at få<br />
vækst, udvikling og penge i<br />
statskassen. Men erfaringerne<br />
viser, at det ofte sker på<br />
bekostning af lokalbefolkningen,<br />
som bliver tvangsforflyttet<br />
uden hjælp, så de nye investorer<br />
kan komme til," siger<br />
Anders Riel Müller.<br />
Mange af aftalerne bliver <strong>ind</strong>gået<br />
med løfter om vækst og<br />
job til lokalbefolkningen.<br />
Men overgangen til stordrift<br />
betyder, at der slet ikke er<br />
brug for den samme arbejdskraft.<br />
Samtidig bliver de fleste<br />
af afgrøderne eksporteret<br />
ud af landet.<br />
Det får de lokale fødevarepriser<br />
til at stige, fordi bønderne<br />
bliver fordrevet og derfor<br />
ikke er med til at understøtte<br />
det lokale udbud af<br />
fødevarer, som kan holde<br />
priserne nede.<br />
Derfor fremlagde EU-Kommissionen<br />
i oktober et lovforslag,<br />
som skal regulere spekulation<br />
i råvarer og fødevarer.<br />
Loven skal behandles i<br />
løbet af foråret. Også Verdensbanken<br />
kræver restrik-<br />
tioner, så man undgår, at<br />
hovedparten af landbrugsjorden<br />
ender på udenlandske<br />
hænder.<br />
I løbet af få år er 25 procent<br />
af landbrugsjorden i Para-<br />
guay og Uruguay blevet solgt<br />
til udenlandske investorer.<br />
I Laos er det 41 procent af<br />
landbrugsjorden, mens 67<br />
procent af landbrugsjorden i<br />
Liberia ejes af udlændinge.<br />
Men investeringerne foregår<br />
også i vestlige lande, selvom<br />
omfanget er m<strong>ind</strong>re. Ifølge<br />
ngo’en grain.org er to procent<br />
af USA’s landbrugsjord ejet af<br />
udenlandske investorer, og i<br />
Australien er det 12 procent.<br />
Vold <strong>mod</strong> homoseksuelle fortsætter i Afrika<br />
HOMOSEKSUALITET I AFRIKA<br />
FN og USA forsøger at optrappe <strong>ind</strong>sats TUNESIEN<br />
TUNESIEN <strong>mod</strong> diskriminering<br />
MAROKKO<br />
MAROKKO<br />
ALGERIET<br />
ALGERIET<br />
HOMOSEKSUALITET I AFRIKA<br />
SENEGAL<br />
SENEGAL TUNESIEN<br />
GAMBIA<br />
GAMBIA MAROKKO<br />
ALGERIET NIGERIA<br />
NIGERIA<br />
CAMEROON<br />
CAMEROON<br />
LIBERIA<br />
LIBERIA<br />
UGANDA<br />
UGANDA<br />
GHANA<br />
GHANA<br />
KENYA<br />
KENYA<br />
SENEGAL<br />
DDR<br />
DDR<br />
GAMBIA FORBUD<br />
FORBUD<br />
CONGO<br />
CONGO<br />
NIGERIA<br />
DISKRIMINATION<br />
DISKRIMINATION<br />
TANZANIA<br />
TANZANIA<br />
EL.<br />
EL.<br />
LIGNENDE<br />
LIGNENDE<br />
CAMEROON<br />
LIBERIA<br />
UGANDA<br />
GHANA<br />
KENYA<br />
UGANDA:<br />
UGANDA:<br />
Langvarige<br />
Langvarige<br />
fængselsfængsels-<br />
DDR MALAWI<br />
MALAWI<br />
straffestraffe<br />
FORBUD for<br />
for<br />
homoseksualitet.<br />
homoseksualitet.<br />
OmOm-<br />
CONGO<br />
stridtstridt<br />
lovforslag<br />
lovforslag<br />
DISKRIMINATION om<br />
om<br />
dødsstraf<br />
dødsstraf<br />
TANZANIA<br />
vækker<br />
vækker<br />
EL. debat.<br />
debat.<br />
NAMIBIA<br />
NAMIBIA<br />
LIGNENDE<br />
SYDAFRIKA<br />
SYDAFRIKA<br />
NIGERIA:<br />
NIGERIA:<br />
Homoseksualitet<br />
Homoseksualitet<br />
er<br />
er<br />
forbudt,<br />
forbudt,<br />
men<br />
men<br />
en<br />
en<br />
ny<br />
ny<br />
lov<br />
lov<br />
er<br />
er<br />
på<br />
på<br />
vej<br />
vej<br />
med<br />
med<br />
hårdere<br />
hårdere<br />
UGANDA: Langvarige fængsels-<br />
MALAWI<br />
straffe<br />
straffe<br />
for<br />
for<br />
homoseksuelle<br />
homoseksuelle<br />
i<br />
Afrikas<br />
Afrikas<br />
mest<br />
mest<br />
befolkningsrige<br />
befolkningsrige<br />
land.<br />
land.<br />
straffe for homoseksualitet. Omstridt<br />
SENEGAL:<br />
SENEGAL:<br />
lovforslag Ni<br />
Ni<br />
mænd<br />
mænd<br />
om dødsstraf blev<br />
blev<br />
i<br />
2009<br />
2009<br />
dømt<br />
dømt<br />
for<br />
for<br />
"unaturlige<br />
"unaturlige<br />
handlinger<br />
handlinger<br />
og<br />
og<br />
vækker sammensværgelse".<br />
sammensværgelse".<br />
debat.<br />
NAMIBIA<br />
SYDAFRIKA<br />
NIGERIA: GAMBIA:<br />
GAMBIA:<br />
Homoseksualitet Straframme<br />
Straframme<br />
for<br />
for<br />
homoseksualitet<br />
homoseksualitet<br />
er forbudt, er<br />
er<br />
på<br />
på<br />
14<br />
14<br />
års<br />
års<br />
fængsel<br />
fængsel<br />
for<br />
for<br />
men både<br />
både<br />
en mænd<br />
mænd<br />
ny lov og<br />
og<br />
er kv<strong>ind</strong>er.<br />
kv<strong>ind</strong>er.<br />
på vej med hårdere<br />
straffe<br />
TUNESIEN,<br />
TUNESIEN, for homoseksuelle<br />
MAROKKO<br />
MAROKKO<br />
og<br />
og i Afrikas<br />
ALGERIET:<br />
ALGERIET: mest<br />
Har<br />
Har befolkningsrige<br />
forbud<br />
forbud<br />
<strong>mod</strong><br />
<strong>mod</strong><br />
homoseksuahomoseksua-<br />
land.<br />
SENEGAL: litet,litet,<br />
men<br />
men<br />
lovene<br />
lovene<br />
Ni mænd håndhæves<br />
håndhæves<br />
blev i 2009 ikke<br />
ikke<br />
dømt strengt.<br />
strengt.<br />
for "unaturlige handlinger og<br />
sammensværgelse".<br />
ZIMBABWE:<br />
ZIMBABWE:<br />
Præsident<br />
Præsident<br />
Robert<br />
Robert<br />
Mugabe<br />
Mugabe<br />
er<br />
er<br />
kendt<br />
kendt<br />
for<br />
for<br />
at<br />
at<br />
have<br />
have<br />
sagt,<br />
sagt,<br />
at<br />
at<br />
GAMBIA: bøsser<br />
bøsser<br />
og<br />
og<br />
Straframme lesbiske<br />
lesbiske<br />
er<br />
er<br />
"værre<br />
"værre<br />
for homoseksualitet end<br />
end<br />
hunde<br />
hunde<br />
og<br />
og<br />
er svin."<br />
svin."<br />
på 14 Men<br />
Men<br />
års en<br />
en<br />
fængsel gruppe<br />
gruppe<br />
for for<br />
for<br />
både bøsser<br />
bøsser<br />
mænd og<br />
og<br />
lesbiske<br />
lesbiske<br />
og kv<strong>ind</strong>er. er<br />
er<br />
lovlig<br />
lovlig<br />
i<br />
Zimbabwe,<br />
Zimbabwe,<br />
og<br />
og<br />
store<br />
store<br />
partier<br />
partier<br />
arbejder<br />
arbejder<br />
på<br />
på<br />
få<br />
få<br />
ændret<br />
ændret<br />
forfatning<br />
forfatning<br />
og<br />
og<br />
lovgivning.<br />
lovgivning.<br />
TUNESIEN, MAROKKO og ALGERIET: Har forbud <strong>mod</strong> homoseksualitet,<br />
MALAWI:<br />
MALAWI:<br />
men lovene Internationale<br />
Internationale<br />
håndhæves fordømmelser<br />
fordømmelser<br />
ikke strengt. haglede<br />
haglede<br />
nedover<br />
nedover<br />
Malawi<br />
Malawi<br />
i<br />
2010,<br />
2010,<br />
da<br />
da<br />
et<br />
et<br />
homoseksuelt<br />
homoseksuelt<br />
par<br />
par<br />
blev<br />
blev<br />
idømt<br />
idømt<br />
14<br />
14<br />
års<br />
års<br />
fængsel<br />
fængsel<br />
for<br />
for<br />
sodomi<br />
sodomi<br />
ZIMBABWE: Præsident Robert Mugabe er kendt for at have sagt, at<br />
efter<br />
efter<br />
et<br />
et<br />
bryllup.<br />
bryllup.<br />
De<br />
De<br />
to<br />
to<br />
mænd<br />
mænd<br />
blev<br />
blev<br />
senere<br />
senere<br />
benådet.<br />
benådet.<br />
bøsser og lesbiske er "værre end hunde og svin." Men en gruppe for<br />
bøsser DDR<br />
DDR<br />
CONGO:<br />
CONGO:<br />
og lesbiske Liberal<br />
Liberal<br />
er lovlig lovgivning,<br />
lovgivning,<br />
i Zimbabwe, men<br />
men<br />
homoseksuelle<br />
homoseksuelle<br />
og store partier bliver<br />
bliver<br />
arbejder dagligt<br />
dagligt<br />
på<br />
få diskrimineret.<br />
diskrimineret.<br />
ændret forfatning og lovgivning.<br />
MALAWI: GHANA:<br />
GHANA:<br />
Præsident<br />
Præsident<br />
Internationale John<br />
John<br />
fordømmelser Atta<br />
Atta<br />
Mills<br />
Mills<br />
sagde<br />
sagde<br />
haglede for<br />
for<br />
nyligt,<br />
nyligt,<br />
nedover at<br />
at<br />
der<br />
der<br />
Malawi ikke<br />
ikke<br />
bliver<br />
bliver<br />
i<br />
2010, drevet<br />
drevet<br />
da heksejagt,<br />
heksejagt,<br />
et homoseksuelt men<br />
men<br />
homoseksualitet<br />
homoseksualitet<br />
par blev idømt er<br />
er<br />
14 "uacceptabelt."<br />
"uacceptabelt."<br />
års fængsel for sodomi<br />
efter<br />
SYDAFRIKA:<br />
SYDAFRIKA: et bryllup.<br />
Har<br />
Har De<br />
siden<br />
siden to mænd<br />
1994<br />
1994 blev<br />
haft<br />
haft<br />
en<br />
en senere<br />
af<br />
af<br />
verdens<br />
verdens benådet.<br />
mest<br />
mest<br />
liberale<br />
liberale<br />
DDR lovgivninger,<br />
lovgivninger,<br />
CONGO: der<br />
der<br />
Liberal forbyder<br />
forbyder<br />
lovgivning, enhver<br />
enhver<br />
men diskrimination<br />
diskrimination<br />
homoseksuelle ud<br />
ud<br />
fra<br />
fra<br />
bliver seksuel<br />
seksuel<br />
dagligt<br />
diskrimineret.<br />
orientering.<br />
orientering.<br />
GHANA: Præsident John Atta Mills sagde for nyligt, at /ritzau der ikke grafik/ bliver MD<br />
/ritzau grafik/ MD<br />
drevet heksejagt, men homoseksualitet er "uacceptabelt."<br />
kampen <strong>mod</strong> diskriminering<br />
af homoseksuelle skal være i<br />
front i USA's diplomati i Afrika.<br />
Samtidig har FN's generalsekretær,<br />
Ban Ki-moon, appelleret<br />
til afrikanske ledere<br />
flere gange for at få dem til<br />
at gøre en større <strong>ind</strong>sats for<br />
bøsser og lesbiskes rettigheder.<br />
"En form for diskrimination,<br />
der er blevet ignoreret, eller<br />
som er blevet støttet i alt<br />
for lang tid i afrikanske lande,<br />
er diskriminering baseret<br />
på seksuel orientering eller<br />
kønslig identitet," hed det senest<br />
i en usædvanlig ligefrem<br />
kritik fra FN's generalsekretær<br />
på et topmøde i Den Afrikanske<br />
Union.<br />
Love, som forbyder eller undertrykker<br />
homoseksualitet<br />
f<strong>ind</strong>es over hele det afrikanske<br />
kontinent. Sydafrika er<br />
dog en markant undtagelse,<br />
og i dag er Cape Town et centrum<br />
for tolerance, der tiltrækker<br />
225.000 homoseksuelle<br />
turister årligt.<br />
Men i de fattige slumområder<br />
i townships'ene, hvor sorte<br />
blev tvunget til at leve i tiden<br />
med apartheid, er voldtægter<br />
af lesbiske hyppige.<br />
Her er virkeligheden fjernt fra<br />
bøsseparader og frihedsrettigheder.<br />
Den 29-årige sydafrikaner<br />
Likamva Cekiso siger, at hun<br />
Begge lande har dog hurtigt<br />
sat restriktioner for, at mere<br />
af landbrugsjorden sælges til<br />
udlændinge.<br />
Selvom de fleste erfaringer<br />
med effekten af landgrabbing<br />
er negative, er det dog for tidligt<br />
at konkludere, at det bør<br />
stoppes, mener Henning Otte<br />
Hansen, seniorrådgiver på<br />
Fødevareøkonomisk Institut,<br />
Københavns Universitet.<br />
"Investeringerne giver mulighed<br />
for vækst og nødvendige<br />
teknologiløft. Og der er flere<br />
eksempler i Sydamerika,<br />
hvor investorerne har udviklet<br />
infrastrukturen og forbedret<br />
havneanlæggene. Effekten<br />
blev voldtaget og gjort gravid,<br />
fordi hun er lesbisk.<br />
"Jeg blev voldtaget af en<br />
mand, som <strong>vil</strong>le 'rette op' på<br />
min seksualitet," siger hun.<br />
Stifteren af støttegruppen<br />
Luleki Sizwe for lesbiske<br />
voldtægtsofre, Ndumie Funda,<br />
understreger, at dette er<br />
alm<strong>ind</strong>eligt forekommende i<br />
Sydafrika.<br />
I Sydafrikas naboland Namibia<br />
siger Wendelinus Hamutenya,<br />
at han blev <strong>ind</strong>lagt<br />
på psykiatrisk afdeling, da<br />
han som 18-årig fortalte sin<br />
far, at han var homoseksuel.<br />
I dag – syv år senere – er<br />
han Namibias mest kendte<br />
homoseksuelle som <strong>ind</strong>ehaver<br />
af titlen "Mr Gay Namibia,"<br />
og han skal i april konkurrere<br />
om titlen" Mr Gay<br />
World" i Sydafrika.<br />
"Denne konkurrence og<br />
denne titel har bragt hele diskussionen<br />
om homoseksualitet<br />
på dagsordenen og skabt<br />
større åbenhed," siger den<br />
25-årige Hamutenya.<br />
Men i Nigeria, Afrikas mest<br />
befolkningsrige lande, er homoseksualitet<br />
allerede forbudt,<br />
og nye skærpede straffe<br />
er ved at blive vedtaget.<br />
I Kenya har nye diskriminerende<br />
love forårsaget en bølge<br />
af vold <strong>mod</strong> homoseksuelle,<br />
og i Somalia er mange<br />
flygtet fra strenge islamistiske<br />
love.<br />
/ritzau/AFP<br />
er meget forskellig fra land til<br />
land," siger han.<br />
Ifølge Henning Otte Hansen<br />
er hovedproblemet, at fænomenet<br />
stadig er så nyt, at vi<br />
endnu ikke har tilstrækkelig<br />
viden om effekten af landgrabbing.<br />
Og her er det problematisk,<br />
at udviklingen går<br />
så hurtigt, at den næsten er<br />
umulig at bremse, hvis erfaringerne<br />
skulle vise sig at være<br />
negative de kommende år.<br />
De fleste kontrakter strækker<br />
sig nemlig over flere årtier<br />
og er svære at opsige. Og så<br />
længe det økonomisk kan betale<br />
sig, fortsætter investeringerne<br />
uden de store skrupler,<br />
Den Tredje Verden | 9<br />
mener Henning Otte Hansen.<br />
FN og Verdensbanken betragter<br />
landgrabbing som et<br />
fænomen med store økonomiske,<br />
politiske og miljømæssige<br />
konsekvenser, som<br />
dækker over et hastigt <strong>voksende</strong><br />
kapløb om jordens ressourcer.<br />
Landgrabbing tog for alvor<br />
fart i 2007. Her begyndte<br />
europæerne og amerikanerne<br />
at investere voldsomt i biobrændstoffer,<br />
som kræver<br />
store landbrugsområder. Af<br />
USA’s årlige høst på 440 millioner<br />
ton korn gik de 135 millioner<br />
ton til ethanol-destillerier<br />
i 2011, der bruges som<br />
brændstof til biler.<br />
Også europæerne har stigende<br />
fokus på biobrændsel<br />
for at kunne leve op til deres<br />
klimamål. Millioner af hektarer<br />
bliver omlagt til energi-<br />
afgrøder så som majs, soja,<br />
sukkerrør og palmeolie, h<strong>vil</strong>ket<br />
reducerer fødevareudbuddet<br />
kraftigt. Samtidig har tørke<br />
og dårlige høstresultater i<br />
blandt andet Rusland og<br />
Europa bidraget hertil. Resultatet<br />
er, at fødevarepriserne<br />
er steget med 80 procent siden<br />
2007, viser beregning fra<br />
Verdensbanken. FN vurderer,<br />
at den udvikling <strong>vil</strong> fortsætte<br />
de kommende år.<br />
Også finanskrisen er med<br />
til at øge omfanget af landgrabbing.<br />
Aktiemarkedernes<br />
nedtur har fået lande, virksomheder,<br />
pensionsfonde og<br />
private investorer til at se sig<br />
om efter andre markeder. Her<br />
har forventningen om fremtidige<br />
prisstigninger på fødevarer<br />
gjort det særdeles lukrativt<br />
at investere i udenlandsk<br />
landbrugsjord, fortæller Henning<br />
Otte Hansen.<br />
"Landbrugsjord er for tiden<br />
en mere sikker investering<br />
end de usikre aktier, fordi<br />
landbrugsjord altid <strong>vil</strong> bevare<br />
en minimumsværdi, hvori<strong>mod</strong><br />
aktier hurtigt kan blive<br />
værdiløse, hvis en virksomhed<br />
krakker".<br />
Da de fleste aftaler ikke bliver<br />
offentliggjort, er det svært<br />
at sige noget om, hvor mange<br />
penge der bliver investeret i<br />
udenlandske jordarealer.<br />
Kort nyt<br />
Flere dør af malaria<br />
end hidtil antaget<br />
pAris Malaria koster mange<br />
flere livet verden over end<br />
hidtil antaget. Det viser amerikanske<br />
forskeres resultater.<br />
I 2010 døde 1,24 millioner<br />
mennesker af malaria, og det<br />
er næsten dobbelt så mange<br />
som de 655.000, som Verdenssundhedsorganisationen,<br />
WHO, har anslået. Det<br />
viser en analyse, som er udført<br />
af forskere ved Washington<br />
Universitet og offentliggjort<br />
i tidsskriftet The Lancet.<br />
/ritzau/AFP<br />
Sammenstød<br />
efter magtskifte<br />
CoLoMbo Flere tus<strong>ind</strong>e tilhængere<br />
af Maldivernes ekspræsident<br />
Mohamed Nasheed<br />
stødte i onsdags sammen<br />
med kampklædt politi i<br />
Maldiverne. Det skete dagen<br />
efter, at Nasheed ifølge sine<br />
støtter blev tvunget til at træde<br />
tilbage. Han siger, at der<br />
er tale om et kup i østaten, og<br />
ekspræsidenten opfordrer sin<br />
efterfølger – tidligere vicepræsident<br />
Mohamed Waheed<br />
Hassan – til at træde tilbage.<br />
/ritzau/dpa<br />
Danmark og Kenya<br />
udvider samarbejde<br />
KøbenhAvn Danmark og<br />
Kenya udvider samarbejdet<br />
omkring det uroplagede Somalia,<br />
der er hjemsted for de<br />
mange pirater, som truer<br />
skibstrafikken i Adenbugten.<br />
Det var konklusionen på et<br />
nyligt møde mellem den danske<br />
udviklingsminister, Christian<br />
Friis Bach (R), og den<br />
kenyanske premierminister<br />
Raila Odinga. Danmark er et<br />
af de aktive lande i bekæmpelsen<br />
af pirateri ud for Somalias<br />
kyst. I øjeblikket bef<strong>ind</strong>er<br />
der sig 21 for<strong>mod</strong>ede<br />
pirater på krigsskibet "Absalon",<br />
som Danmark forsøger<br />
at få afsat til rettergang og afsoning<br />
i nærområdet.<br />
/ritzau/<br />
Maoistiske oprørere<br />
resocialiseres<br />
shAKtiKhor Nepals maoistiske<br />
oprørsbevægelse har<br />
lagt sit camouflagetøj fra sig<br />
og er nu begyndt at forlade<br />
lejre og baser for at slutte sig<br />
til deres familier i den første<br />
fase af en reintegration –<br />
seks år efter afslutningen på<br />
borgerkrigen i landet. Rehabiliteringen<br />
af mere end<br />
19.000 tidligere oprørere har<br />
afgørende betydning for den<br />
fremtidige stabilitet i landet,<br />
der ligger klemt mellem Kina<br />
og Indien. /ritzau/AFP
10 | Radio & tv<br />
dagens anbefalinger<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 P1 Debat<br />
12:45 Kulturnyt<br />
13:00 Radioavis<br />
13:03 Mennesker og medier<br />
14:00 Radioavis<br />
14:03 Filmland Stumfilmen er for længst<br />
blevet slået fuldstændig af banen af talefilmen,<br />
og der er ingen grund til, at det skulle<br />
være anderledes. Alligevel er der nu premiere<br />
på en ny fransk stumfilm, der v<strong>ind</strong>er<br />
priser verden over, charmerer kritikerne og<br />
får publikum til at juble. »Filmland« ser<br />
nærmere på »The Artist« og anmelder også<br />
den nye 3D-udgave af »Star Wars Episode<br />
I: Den usynlige fjende« samt »Dame Konge<br />
Es Spion«, »Lysår«, »Med livet som <strong>ind</strong>sats«<br />
og »The Woman in Black«.<br />
15:00 Radioavis<br />
15:03 Arabiske stemmer - med Helen<br />
Hajjaj og Naser Khader Historier fra Mellemøsten<br />
- en verden i forandring. Hør<br />
bl.a. hver uge om debatten på blogs, twitter<br />
og i de arabiske medier.<br />
15:30 Apropos - trafiksikkerhed Denne<br />
udsendelse samler de vigtigste pointer fra<br />
ugens tema om trafiksikkerhed.<br />
15:55 Danmark Kort<br />
16:00 Radioavis<br />
16:10 Orientering<br />
17:00 Radioavis<br />
17:10 Orientering, fortsat<br />
18:00 Radioavis<br />
18:10 Verdens bedste (3:5) Folke<strong>skole</strong>.<br />
Ontario i Canada har skabt en af verdens<br />
bedste folke<strong>skole</strong>r med nogle af verdens<br />
bedst uddannede lærere, hvor børn af fattige<br />
og <strong>ind</strong>vandrere kommer op på niveau<br />
med de <strong>ind</strong>fødte. Kan det inspirere Danmark?<br />
Undervisningsminister Christine<br />
Antorini svarer.<br />
18:40 I hegnet Satire, som hudfletter virkeligheden<br />
radiofonisk. Livet som menneske<br />
kan være svært, når man samtidig gerne<br />
<strong>vil</strong> leve det søde liv. Der er ingen hjemmebanefordel<br />
her - men derfor kan man jo<br />
godt v<strong>ind</strong>e kampen alligevel.<br />
18:55 Nyheder fra Grønland på dansk<br />
19:00 Radioavis<br />
19:03 P1 Formiddag med Poul Friis Debat<br />
med Poul Friis og dagens gæst: Gunnar Viby<br />
Mogensen, dr.phil. Emne: velfærdsmyter.<br />
19:53 Sprogminuttet En radioklumme om<br />
kærlighed til sproget, nye udtryk og gamle<br />
ords historie.<br />
19:55 Danmark Kort<br />
20:00 Radioavis<br />
20:03 Stedsans 57 minutters reportage fra<br />
et sted i Danmark. Susanna Sommer og<br />
Claus Berthelsen besøger hver uge en ny<br />
TV 2 News<br />
12:00 Nyheder med 12 Finans og<br />
vejr. 12:30 Nyheder, sport, vejr.<br />
14:00 Nyheder, finans og vejr.<br />
16:00 16 Live: Nyheder, børs og<br />
vejr. 17:00 17 Finans Fredag.<br />
18:00 Nyheder, sport, vejr.<br />
18:30 Nyheder og Mogensen &<br />
Kristiansen. 19:00 Nyhederne<br />
sendt fra Kvægtorvet i Odense.<br />
19:25 Nyheder, sport, vejr.<br />
20:00 Nyheder og 17 Finans.<br />
21:30 Nyheder og Mogensen &<br />
Kristiansen. 22:00 Nyheder,<br />
sport, vejr. 22:30 Nyheder og<br />
Ellemann|Lykketoft. 23:00 23 Live:<br />
Klædt på til i morgen. 23:30<br />
Natnyt med nyhedsoverblik, finans,<br />
sport og vejr. 00:00-07:00<br />
Den store visekunstner Osvald Helmuth<br />
DR 2 21.45 "Store danskere - Osvald Helmuth". Han borede<br />
sig <strong>ind</strong> i den danske folkesjæl med sine kærlige og sympatiske<br />
fremstillinger af "den lille danske mand". Osvald Helmuth var<br />
en mand, der levede 100 procent for sin kunst og stillede<br />
enorme krav til sig selv og sine allernærmeste omgivelser, ikke<br />
m<strong>ind</strong>st sin kone og sønnen Frits.<br />
Alkohol ændrer personligheden<br />
DR 1 13.05 Når spritten kommer <strong>ind</strong>, ryger fornuften ud. "Ha'<br />
det godt special - Alkohol" viser, h<strong>vil</strong>ken betydning alkohol<br />
har for trafiksikkerhed, reaktionsevne, koncentrationsevne og<br />
balance. Tv-vært Marianne Florman drikker sig fuld under<br />
kyndig kontrol af politiet, mens hun gennemgår forskellige<br />
øvelser. Mariannes personlighed ændrer sig undervejs.<br />
lokalitet for at møde de mennesker, der<br />
færdes der.<br />
21:00 Radioavis<br />
21:03 P1 Business Aktuel debat om erhvervslivet,<br />
hvor danske topchefer bliver<br />
udfordret på deres holdninger.<br />
22:00 Radioavis<br />
22:03 Danskernes Akademi på P1 Vi elsker<br />
vores biler! Bilen betyder frihed og<br />
mobilitet - men også forurening, trængsel<br />
og trafikdrab. 255 mennesker mistede livet<br />
på vejene i 2010. Det er det laveste niveau i<br />
80 år, men uheld i trafikken sender stadig<br />
over 50.000 mennesker på skadestuen<br />
hvert år. Her fortæller lektor Harry Lahrmann<br />
fra Trafikforskningsgruppen på Aalborg<br />
Universitet om nogle af de udfordringer,<br />
vores kærlighed til bilen fører med sig,<br />
om, hvordan forskellige teknologier og<br />
<strong>ind</strong>satser kan hjælpe os til en mere miljøvenlig<br />
og sikker adfærd i trafikken - og under<br />
h<strong>vil</strong>ke omstændigheder cyklen og den<br />
offentlige transport for alvor kan konkurrere<br />
med bilen som vores foretrukne transportmiddel.<br />
22:10 Orientering<br />
23:00 Radioavis<br />
23:05 Orientering, fortsat<br />
23:53 Danmark Kort<br />
00:00 Radioavis<br />
00:05 P1 Debat<br />
00:30 Verdens bedste (3:5)<br />
01:00 Radioavis<br />
01:03 Harddisken<br />
02:00 Radioavis<br />
02:03 Klubværelset<br />
02:30 Apropos - trafiksikkerhed<br />
02:55 Danmark Kort<br />
03:00 Radioavis<br />
03:03 Danskernes Akademi på P1<br />
03:10 Orientering<br />
04:00 Radioavis<br />
04:03 Orientering, fortsat<br />
04:51 Nyheder fra Grønland på dansk<br />
04:58 Sprogminuttet<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Besøgstid<br />
06:00 Radioavis<br />
06:03 Krause på tværs<br />
07:00 Radioavis<br />
07:03 Verden ifølge Gram<br />
08:00 Radioavis<br />
08:07 P1 Morgen - med aktualitet, baggrund<br />
og debat.<br />
09:00 Radioavis<br />
09:07 P1 Morgen, fortsat<br />
09:53 Koplevs køkken<br />
10:00 Radioavis<br />
10:03 Skønlitteratur på P1<br />
11:00 Radioavis<br />
11:03-12:00 Mennesker og medier<br />
om tro, etik og eksistens<br />
Skolen og den sociale integration<br />
DR P1 18.10 Hvad kan <strong>skole</strong>n gøre for at hjælpe børn af fattige og <strong>ind</strong>vandrere med at<br />
komme på niveau med de <strong>ind</strong>fødte? Kan erfaringer fra Ontario i Canada inspirere den<br />
danske folke<strong>skole</strong>? Undervisningsminister Christine Antorini (S) medvirker i programmet.<br />
Grænser for statens <strong>ind</strong>blanding<br />
DR 2 17.30 Skal staten blande sig i, om folk ryger eller ej? Hvor går grænserne for statens<br />
<strong>ind</strong>blanding i den enkeltes frihed? En klassisk etisk problemstilling, som i dag er i fokus i<br />
programmet P1 Debat på DR 2.<br />
Bilen – ven eller fjende?<br />
DR P1 22.03 Vi elsker vores biler, der giver os frihed og mobilitet, men de fører også en<br />
masse problemer med sig – forurening, trængsel, trafikulykker med mere. Programmet ser<br />
nærmere på dilemmaet og hvad vi kan stille op med det.<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 Møllers Byro<br />
13:00 Radioavis<br />
13:03 Klassisk Update<br />
15:00 Radioavis<br />
15:03 Klassisk Update, fortsat<br />
16:00 Radioavis<br />
16:10 Amadeus Direkte, aktuel<br />
musikradio.<br />
17:00 Radioavis<br />
17:10 Amadeus, fortsat<br />
18:00 Radioavis<br />
18:10 Amadeus, fortsat<br />
19:20 P2 Koncerten DR VokalEnsemblet i<br />
Riga. Koncert i byens gamle laugs-gildesal.<br />
Gottwald/Schubert: To sange. Sunleif<br />
Rasmussen: I. Peter Bruun: Two Scenes<br />
with Skylark (uropførelse). Per Nørgård:<br />
To H.C. Andersen poesier. Ugis Praulins:<br />
Nattergalen. Michala Petri, blokfløjte. Dirigent:<br />
Stephen Layton. (Riga 29. januar).<br />
22:00 Natsværmeren - med klassisk musik<br />
og det, der ligner.<br />
23:00 Radioavis<br />
23:05 Natsværmeren,<br />
fortsat<br />
00:00 Radioavis<br />
00:05 Klassisk Update<br />
02:00 Radioavis<br />
02:03 Klassisk Update,<br />
fortsat<br />
03:00 Radioavis<br />
03:03 P2 Formiddag - med dagens værk:<br />
C.F.E. Hornemans Strygekvartet nr. 2, Ddur,<br />
med Københavns Strygekvartet.<br />
04:00 Radioavis<br />
04:03 P2 Formiddag<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Ønsk og spørg<br />
06:00 Radioavis<br />
06:03 P2 Morgenmusik<br />
07:00 Radioavis<br />
07:03 P2 Morgenmusik, fortsat<br />
08:00 Radioavis<br />
08:07 Morgenandagten Præludium: Jesper<br />
Madsen - O, havde jeg dog tus<strong>ind</strong> tunger.<br />
Davidssalme: 9, 8-11. Salme: 576, 1-4<br />
»O Jesus, troens dyre skat«. Fra Det Nye<br />
Testamente: 1. Korintherbrev 1, 18-25. Trosbekendelse.<br />
Salme: 576, 5-6 »O Jesus, troens<br />
dyre skat«. Postludium: Mendelssohn:<br />
Andante fra 3. orgelsonate.<br />
08:25 P2 Morgenmusik,<br />
fortsat<br />
09:00 Radioavis<br />
09:07 P2 Puls Din ugeguide til klassisk<br />
musik med nyheder og anbefalinger.<br />
10:00 Radioavis<br />
10:03 P2 Puls, fortsat<br />
11:00 Radioavis<br />
11:03-12:00 P2 Puls, fortsat<br />
12:00 P3 Nyheder<br />
12:04 P3 Sporten<br />
12:06 P3 med Augusta Glahn-<br />
Abrahamsen<br />
15:03 P3 Sporten<br />
15:05 Pressen på P3<br />
16:03 P3 Sporten<br />
16:05 Pressen på P3<br />
17:03 P3 Sporten<br />
17:05 Pressen på P3, fortsat<br />
18:03 P3 med Mikkel Bagger<br />
21:03 Unga Bunga!<br />
00:05 Natradio<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 Natradio<br />
06:03 WeekendMorgen<br />
09:03 P3 Sporten<br />
09:05-12:00 Mads & Monopolet Panel:<br />
Søren P<strong>ind</strong>, Suzanne Bjerrehuus og Søren<br />
Fauli.<br />
Radio P4<br />
12:00 Radioavis<br />
12:20 Smutvejen<br />
12:30 Regionale programmer<br />
12:35 Smutvejen, fortsat<br />
13:03 Danmarksmester - en quiz på land<br />
og by, i fortid og nutid, fra Skagen til Gedser.<br />
14:03 Rebbes vikarservice<br />
16:10 Regionale programmer<br />
16:50 Radiosporten<br />
16:53 Regionale programmer<br />
18:03 Eldorado<br />
19:03 P4 Aften Har du fået nok af tv, eller<br />
trænger du bare til lidt go’ musik som akkompagnement<br />
til din aften - så er P4 svaret.<br />
Her får du timevis af blandet underholdning<br />
med aktuelle hits og gamle kendinge.<br />
22:03 Dansktimen<br />
23:05 P4 Aften, fortsat<br />
01:03 P4 Natradio<br />
03:03 Eldorado<br />
04:03 P4 Natradio<br />
05:00 Radioavis<br />
05:03 P4 Natradio<br />
06:03 Morgenstund<br />
07:03 Regionale programmer<br />
10:03-12:00 Så har vi balladen<br />
dagens film<br />
En ny dag i livet<br />
DR 2 20.00 Einar er en ældre knarvorn<br />
landmand, der bor på sin gård sammen<br />
med sin bedste ven og medarbejder Mitch.<br />
En dag dukker hans svigerdatter Jean op<br />
med et for ham ukendt barnebarn på flugt<br />
fra et voldeligt parforhold.<br />
mellem 18:00 og 06:00<br />
mellem 06:00 og 18:00<br />
Radio P1 kun på digital radio Radio P2 kun på digital radio Radio P3 Øvrige radiokanaler<br />
Øvrige tv-kanaler<br />
Nyheder, sport, vejr.<br />
TV 2 Film<br />
13:10 ((S)) FILM Love You, Love<br />
You Not. Amr. romantisk drama<br />
fra 1996. 14:40 FILM The Station<br />
Agent. Amr. komediedrama fra<br />
2003. 16:05 ((S)) FILM Storytelling.<br />
Amr. komediedrama fra<br />
2001. 17:30 ((S)) FILM Højt hår.<br />
Engelsk-tysk-amerikansk romantisk<br />
komedie fra 2001. 18:55<br />
((S)) FILM Thunderbolt. Hongkong<br />
actionfilm fra 1995. 20:45<br />
((S)) FILM Afsløringen. Amr.<br />
thriller fra 2007. 22:40 ((S)) FILM<br />
First Blood. Amr. actiondrama<br />
fra 1982. 00:10 FILM Mercenary<br />
for Justice. Amr. actionfilm fra<br />
2006. 01:45 ((S)) FILM Reflex.<br />
Amr. thriller fra 2003. 03:05 ((S))<br />
FILM Lénas liv. Fransk drama fra<br />
2009 04:50-07:15 ((S)) FILM Et<br />
paradis under stjernerne. Cubansk-spansk<br />
musicalkomedie<br />
fra 2000.<br />
DR Ramasjang<br />
12:20 Min funky familie. 12:50<br />
Jackie Chan. 13:10 Nik & Jan.<br />
13:15 Braceface. 13:40 Lizzie<br />
McGuire. 14:05 Dragon Ball Z.<br />
14:30 Live fra Ramasjang. 15:00<br />
Jacob To-To. 15:30 Monster allergi.<br />
15:55 Isas stepz. 16:10 Batman<br />
- Den tapre og den <strong>mod</strong>ige.<br />
16:35 Dragejægerne - Børnehjemmet.<br />
17:00 Rosa fra Roula-<br />
degade. 17:30 Fredagsbio. 17:40<br />
Babar. 18:00 Live fra Ramasjang.<br />
18:30 Fanboy og Chum<br />
Chum. 18:40 Pingvinerne fra<br />
Madagascar. 19:00 Fjernsyn fra<br />
da far var dreng. 20:00 Skyland.<br />
20:25-20:50 Skyland.<br />
DR Update<br />
12:00 DR Update 12:10 DR Update<br />
15:00 DR Update - nyheder<br />
og vejr. 15:10 DR Update - nyheder<br />
og vejr. 18:00 DR Update -<br />
nyheder og vejr. 23:00-07:00 DR<br />
Update - nyt i natten.<br />
dk4<br />
12:00 Kanal Lokal. 13:00 Country<br />
i hjertet. 13:30 Pilates. 14:00<br />
Den sunde måde at sidde på ®<br />
Møbler efter mål<br />
Alle h<strong>vil</strong>estole tilpasses efter<br />
dit ønske, så du får en<br />
perfekt siddekomfort.<br />
Jupiter Multibord Plus Beta Alpha<br />
EU-debatten. 15:00 Havfiskeri i<br />
Djupvik. 15:30 Kickstart Dit Kamera.<br />
16:00 Fredags Bingo.<br />
17:00 Italiensk jagt. 17:30<br />
How2scrap. 18:00 Forbrugermagasinet.<br />
18:30 De glade 90’ere.<br />
19:00 Pokermagasinet. 19:30<br />
Heavy Betting. 20:00 Bog og<br />
forfatter. 21:00 Kunsthotellet i<br />
Sitges. 21:30 Teatermagasinet.<br />
22:00 Koncert. 00:00 Elgjagt<br />
med stående hund. 00:30 Basketball:<br />
NBA Action. 01:00 Giv<br />
en hånd. 01:30 Sportspanelet.<br />
02:00-05:00 Nat-tv<br />
TV3<br />
12:15 The Mentalist 3. 13:10 Til<br />
middag hos .. Lars Rasmussen.<br />
RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRØVNING EVT. I DERES EGET HJEM<br />
Radio 24syv<br />
12:07 Globus. 14:05 Jeppesens Top 182.<br />
16:05 24syv Eftermiddag. 18:05 Simons syvkabale.<br />
20:05 Halløj i betalingsringen. 21:05<br />
Elektronista. 22:05 Den store roman. 23:10<br />
Mortens Aften. 00:05 Nattevagten. 03:05<br />
Kendt/Ukendt (G). 04:05 Natpodden. 05:05<br />
Råbånd. 06:05 24syv Dokumentar: »klima<br />
Knud« (G). 07:05 Weekendtillægget. 10:05<br />
Halløj i Betalingsringen. 11:05-12:07 De 6<br />
hatte.<br />
Radio Klassisk<br />
15:00 Klassisk eftermiddag med Uffe Savery.<br />
18:00 Radio Klassisk. Nyd musikken.<br />
06:00-15:00 Radio Klassisk. Nyd musikken.<br />
Svensk Radio P2<br />
12:00 Mitt i musikens veckomagasin. Sänds<br />
även i morgon kl. 17.00. 13:00 SR for <strong>ind</strong>vandrere.<br />
17:00 P2 Klassiskt. 18:00 Ekonyheter.<br />
18:03 Rendezvous med Kristjan Saag. En til<br />
bakalutd musikmix. 19:19 Mitt i musiken.<br />
med Andreas L<strong>ind</strong>ahl. 19:30 Koncert med<br />
Sveriges Radios Symfoniorkester. Solist:<br />
Menahem Pressler, klaver. Dirigent: Daniel<br />
Harding.1. Wolfgang Amadeus Mozart: Klaverkoncert<br />
nr. 17 G-dur.2. Musikalsk intermezzo.3.<br />
Arnold Schönberg: Fem orkesterstykker.4.<br />
Anton Webern: Seks orkesterstykker.5.<br />
Alban Berg: Tre orkesterstykker.Direktsändning<br />
fra Berwaldhallen. Sänds<br />
även söndag 19/2 kl 21.30. 21:45 Ingvar Lidholm.<br />
Libera me. Radiokoret. Dirigent: Kjetil<br />
Almenning. Koncert 18/2 2011, Gustav Vasa<br />
kyrka, Stockholm. 22:00 P2 Live jazz: Bohuslän<br />
Big Band og The Jazz Message. Bohuslän<br />
Big Band med Karl Olandersson,<br />
trompet og Klas L<strong>ind</strong>qvist, altsax, klarinet.<br />
The Jazz Message: Javon Jackson, saxofon,<br />
Eddie Henderson, trompet, Benny Green,<br />
klaver, Steve Turre,basun, Buster Williams,<br />
bas, Lewis Nash, trommer. Koncerter juni<br />
2011, Stockholm Jazz Fest Skansen. 00:00<br />
Notturno. Musik i natten med Vassilis Bolonassos.<br />
06:00 P2 Klassiskt. 08:00 Önska i<br />
P2. med Pernilla Eskilsdotter. 0470-374 82<br />
eller spela@sverigesradio.se 09:00 Ekonyheter.<br />
09:03 Klassisk formiddag. Mest klassiskt,<br />
folkmusik og jazz med Eva Sjöstrand.<br />
11:00-12:00 Eldeman i P2. Anders Eldeman<br />
præsenterer en blandning av klassiska pärlor<br />
og underhållningsmusik. Sänds även i<br />
morgon kl. 17.00.<br />
NDR Kultur<br />
13:00 Nyheder og vejret. 13:03 Klassisk musik<br />
a la carte. Dagens gæst. 14:00 Nyheder<br />
og vejret. 14:03 Klassisk musik - undervejs.<br />
Reportager og musik fra Nordtyskland.<br />
14:10 Fra skrot til slot. 15:10 For<br />
lækker til love 2 (G). 16:10 Paradise<br />
Hotel 2012 (G). 17:00 NCIS<br />
7. 18:00 Bones 6. 19:00 Med kniven<br />
for struben (G). 19:55 NCIS 9<br />
(G). 21:00 The Mentalist 4.<br />
22:00 FILM Van Helsing. Amr.<br />
thriller fra 2004. Van Helsing<br />
jagter monstre i en overnaturlig<br />
verden i det 19. århundrede.<br />
Han kaldes til et mystisk land i<br />
Østeuropa for at besejre grev<br />
Dracula og andre onde kræfter.<br />
Som assistent har han den yndige<br />
Anna, der kommer fra en familie<br />
med en lang tradition for<br />
at forsøge at bekæmpe Dracula.<br />
00:40 FILM Underworld: Evolution.<br />
Amr. actionfilm fra 2006.<br />
Selene og Michael - dels varulv,<br />
Ring<br />
og rekvirer<br />
brochure<br />
København: Torvegade 55-57 Tlf.: 32 57 28 14<br />
Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Tlf.: 45 87 54 04<br />
Hillerød: Helsingørsgade 10 Tlf.: 48 24 81 61<br />
Roskilde: Tlf.: 46 32 32 48<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
dels vampyr - forsøger at afklare<br />
deres herkomst og de mørke<br />
hemmeligheder, fortiden gemmer<br />
på. Det fører dem frem til<br />
det ultimative slag, hvor de udødelige<br />
langt om længe må stå til<br />
ansvar for deres ugerninger.<br />
02:40 FILM Anaconda 3: The Offspring.<br />
Amr.-rumænsk actionfilm<br />
fra 2008. 04:15-05:05<br />
Gordon’s Great Escape 2.<br />
TV3+<br />
12:00 Politistationen. 13:00<br />
NCIS LA 1. 14:00 Supernatural<br />
4. 15:00 According to Jim 4.<br />
15:30 According to Jim 4. 16:00<br />
Scrubs 5. 16:30 Scrubs 5. 17:00<br />
Simpsons 15. 17:30 Simpsons 15.<br />
Kærlighed og kunst<br />
DR K 21.00 Den unge billedhugger Camille<br />
Claudel blomstrer selv som kunstner og<br />
inspirerer den ældre billedhugger Auguste<br />
Rodin, som hun <strong>ind</strong>leder et forhold til. Men<br />
hun ender nedbrudt både fysisk og mentalt<br />
i forsøget på at bryde med ham.<br />
19:00 Nyheder og vejret. 19:03 Kultur- og<br />
musikjournalen. 19:30 Musica. J.S. Bach:<br />
Toccata d-mol BWV 565.<br />
Buxtehude: Passacaglia i d-mok BuxWV<br />
161. Toccata i F-dur BuxWV 156. 20:00<br />
NDR’s Radiofilharmonikere. Dvorak: Violinkoncert<br />
a-mol opus 53.<br />
Mahler: Symfoni nr. 4 G-dur. 22:00 Nyheder<br />
og vejret. 22:05 Charles Dickens: Nicholas<br />
Nickleby. Oplæsning. 22:35 Nocturne. 23:00<br />
Klassisk musik a la carte. 00:00 Nyheder og<br />
vejret. 00:05 Natkoncert. Bl.a. Planquette:<br />
Klokkerne fra Corne<strong>vil</strong>le, fantasi. Rode: Violinkoncert<br />
nr. 7 a-mol opus 9. R. Strauss: Aften<br />
opus 34 nr. 1. Hymne opus 34 nr. 2. Stravinsky:<br />
Le chant du rossignol StWV 26.<br />
06:00 Nyheder og vejret. 06:03 Klassisk<br />
morgenmusik. 08:30 Carlo Emilio Gadda:<br />
Branden i Via Keplero. Oplæsning. 09:00<br />
Nyheder og vejret. 09:03-12:00 Klassisk ønskeprogram.<br />
Telefon til studiet.<br />
RADIO I MORGEN OG<br />
OVERMORGEN<br />
Radio P2<br />
12:00 Radioavis. 12:15 Møllers Byro. Quiz<br />
med mere. 13:00 Radioavis. 13:03 Klassisk<br />
Update. - og klassiske koncertoptagelser.<br />
Ca. 14.00 Bruckner: Messe nr. 2, e-mol. DR<br />
Koncertkoret og DR VokalEnsemblet. DR<br />
SymfoniOrkestret. Dirigent: Ed Spanjaard.<br />
15:00 Radioavis. 15:03 Klassisk Update, fortsat.<br />
16:00 Radioavis. 16:03 Lotte Heise -<br />
Helt Klassisk. 17:00 Radioavis. 17:10 Lotte<br />
Heise - Helt Klassisk, fortsat. 18:00 Radioavis.<br />
18:03 Klassisk Update Weekend. 18:23<br />
Mit sted. Gæst: Christian Utke Schiøler, paukist<br />
og slagtøjsspiller i DR SymfoniOrkestret.<br />
19:20 Operaaften. Karneval i Venedig.<br />
Opera af André Campra fra Salle Colonne,<br />
Paris, med bl.a. Isabelle Salomé, Marina De<br />
Liso, Andrew Foster-Williams og Alain Buet.<br />
Le Concert Spirituel. Dirigent: Hervé Niquet.<br />
(Optagelse januar 2011). 22:00 Natsværmeren.<br />
23:00 Radioavis. 23:05 Natsværmeren,<br />
fortsat. 00:00 Radioavis. 00:05 Klassisk Update.<br />
02:00 Radioavis. 02:03 Klassisk Update,<br />
fortsat. 03:00 Radioavis. 03:03 Mit<br />
sted. 04:00 Radioavis. 04:03 Lotte Heise -<br />
Helt Klassisk. 05:00 Radioavis. 05:03 Lotte<br />
Heise - Helt Klassisk. 06:03 P2 Morgenmusik.<br />
07:00 Radioavis. 07:03 P2 Morgenmusik,<br />
fortsat. 08:00 Radioavis. 08:03 P2 Morgenmusik,<br />
fortsat. 09:00 Radioavis. 09:07<br />
Åbent Hus med Nikolaj og Hella. 10:00 Radioavis.<br />
10:03 Åbent Hus med Nikolaj og<br />
Hella, fortsat. 11:00 Radioavis. 11:03-12:00<br />
Åbent Hus med Nikolaj og Hella, fortsat.<br />
18:00 Two and a Half Men 4 (G).<br />
18:30 Two and a Half Men 4.<br />
19:00 How I Met Your Mother 1<br />
(G). 19:30 How I Met Your Mother<br />
1. 20:00 The Paul Reiser<br />
Show. 20:30 An Idiot Abroad 1.<br />
21:30 FILM American Pie 7: The<br />
Book of Love. Amr. komedie fra<br />
2009. Tre nye uheldige jomfruer<br />
f<strong>ind</strong>er »Bibelen« gemt på <strong>skole</strong>ns<br />
bibliotek. Desværre for<br />
dem er bogen ødelagt, og de<br />
ukomplette råd leder dem ud på<br />
en morsom færd for at miste deres<br />
mødomme. 23:30 FILM T<strong>vil</strong>linger.<br />
Amr. komedie fra 1988.<br />
T<strong>vil</strong>lingebrødrene Julius og Vincent<br />
blev adskilt ved fødslen.<br />
Den ene voksede op i perfekte<br />
omgivelser på en ø, mens den<br />
Ode til Danmark<br />
Dotremont<br />
Portræt af Cobras generalsekretær<br />
Christian Dotremont. Til 26.02.12<br />
Himmelgåder<br />
Stjernedrys<br />
Kosmiske motiver i Carl-Henning Pedersen og<br />
Else Alfelts kunst. Til 22.04.12<br />
Henry Heerup og Malene Heerup i dialog<br />
Mellem linjerne<br />
Særudstilling med 2 x Heerup i Angligården.<br />
Åbent fre.-søn. kl. 12-16 samt efter aftale.<br />
Til 25.03.12<br />
Læs mere på www.chpeamuseum.dk
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Gud er ikke død,<br />
men flyttet<br />
mediekommentar<br />
Af Jesper BAcher<br />
I "MENNESKER OG TRO"<br />
på P1 aflagde Anders Laugesen<br />
besøg hos forfatter<strong>ind</strong>en<br />
Suzanne Brøgger til<br />
en samtale om trosinspirationer.<br />
Suzanne Brøgger<br />
viste Anders Laugesen rundt i sit religiøse<br />
raritetskabinet eller blandt sine reli-<br />
12:00 DR Update - nyheder og vejr 08:00-08:25 Morgenandagten på DR2<br />
(79403)<br />
(8717300)<br />
12:10 Jersild Live (G) (7511478)<br />
14:00-16:00 Danskernes Akademi: Glo-<br />
12:35 Lægeambulancen (6:7) (G) (262958) balisering og økonomisk krise (G)<br />
13:05 Ha’ det godt special - Alkohol (3677381)<br />
n- (624045)<br />
14:01 Den globale økonomiske krise (G)<br />
13:35 Aftenshowet (G) (931381)<br />
(109602251)<br />
er 14:30 Hjælp, vi skal føde (3:6) (G) (4294) 14:50 Globalisering. En åben verden (G)<br />
15:00 DR Update - nyheder og vejr (9072010)<br />
0 (61836)<br />
15:20 (TTV) Clement interviewer Joseph<br />
og 15:10 Livet i Fagervik (13:24) (8968039) Stiglitz (G) (7527942)<br />
: 15:55 Rygepauser - vinter (6930478) 15:50 (TTV) Vores fælles globale fremtid<br />
io- 16:00 Benjamin Bjørn (31671)<br />
(G) (36529229)<br />
f 16:15 Timmy-tid (7025126)<br />
16:05 Kommissær Wycliffe (28)<br />
a 16:25 Det kongelige spektakel (9451479) (55569519)<br />
16:45 Bamses Lillebitte Billedbog 17:00 Deadline 17.00 (4095213)<br />
(215890)<br />
17:30 P1 Debat på DR2 (7543923)<br />
17:00 Lægerne (8:64) (49294)<br />
17:55 Penge, magt og krise (5:6)<br />
17:50 DR Update - nyheder og vejr (50270590)<br />
n- (3115377)<br />
18:45 (TTV) Historien om kondomet<br />
18:00 (TTV) Hammerslag (6:11) (G) (1519) (9732519)<br />
18:30 TV Avisen med sport og vejret 19:05 ((S)) Sherlock Holmes (35) Engelsk<br />
(6010)<br />
krimiserie. »Den gule diamant«. Et natio-<br />
19:00 (TTV) Disney Sjov Tegnefilm. (7942) nalt klenodie, en diamant, bliver stjålet.<br />
20:00 X Factor Årets ni finalister er fun- Da Sherlock Holmes er bortrejst, går hans<br />
det, og i aften skal de for første gang op- bror Mycroft <strong>ind</strong> i sagen. Undervejs arbejtræde<br />
live fra scenen i DR Byen. Dommerder han sammen med dr. Watson, der i forne,<br />
Pernille Rosendahl, Cutfather og Thovejen beskæftiger sig med en gådefuldt<br />
mas Blachman, har knoklet de seneste opdukket amerikaner.<br />
uger for at forberede deltagerne på den (8308364)<br />
hidtil største udfordring: at v<strong>ind</strong>e dit hjer- 20:00 ((S)) FILM En ny dag i livet Amr. drate.<br />
Hvem skal i farezonen og hvem skal ma fra 2005. (An Unfinished Life). Einar er<br />
sendes hjem? Det er dig, der bestemmer! en ældre knarvorn landmand, der bor på<br />
(3126)<br />
.<br />
21:00 TV Avisen (107)<br />
rt-<br />
21:30 X Factor Afgørelsen Det er tid til se-<br />
sin gård sammen med sin bedste ven og<br />
medarbejder Mitch. En dag dukker hans<br />
svigerdatter Jean op med et for ham<br />
ernes dom. Deltagerne venter kun på afgø- ukendt barnebarn på flugt fra et voldeligt<br />
relsen, og det er op til Danmark og dom- parforhold. Einar hader Jean, som han er<br />
merne at afgøre, hvem der skal stå på den<br />
3<br />
store scene igen næste fredag, og hvem der<br />
u-<br />
bliver den første deltager, der sendes<br />
overbevist om var skyld i sønnens død, og<br />
Jean hader at være på gården, men har ikke<br />
noget valg. Medvirkende: Jean: Jennifer<br />
hjem. (41836)<br />
g.<br />
21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie<br />
Lopez, Einar: Robert Redford og Mitch:<br />
Morgan Freeman. Instr.: Lasse Hallström.<br />
fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry<br />
e<br />
Gigli får til opgave at bortføre en mentalt<br />
et.<br />
handicappet ung mand for at lægge pres<br />
et.<br />
på hans bror, der er offentlig anklager.<br />
-<br />
Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli<br />
,<br />
kan magte opgaven alene, så han får uvenptet<br />
assistance af en temmelig sexet kv<strong>ind</strong>e-<br />
(8003958)<br />
21:45 (TTV) Store danskere - Osvald Helmuth<br />
Han borede sig <strong>ind</strong> i den danske folkesjæl<br />
med sine kærlige og sympatiske<br />
fremstillinger af »den lille danske mand«<br />
med de beskedne krav til tilværelsen.<br />
(8679381)<br />
lig gangster ved navn Ricki. Gigli brænder 22:30 Deadline Nyheder, baggrund, debat<br />
alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele og perspektiv. Mere om aftenens program<br />
e<br />
-<br />
missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben<br />
Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian:<br />
Justin Bartha. Instr.: Martin Brest.<br />
på www.dr.dk/deadline. (9913687)<br />
23:00 (TTV) Debatten (G)<br />
(3097107)<br />
(5110010)<br />
r-<br />
23:50-01:25 FILM Just My Luck Amr. roman-<br />
23:50-01:35 FILM De tre musketerer Amr.<br />
eventyrfilm fra 1973. (The Three Muskete-<br />
-<br />
tisk komedie fra 2006. (Just My Luck).<br />
Medvirkende: Ashley: L<strong>ind</strong>say Lohan,<br />
ers). Medvirkende: D’Artagnan: Michael<br />
York, Athos: Oliver Reed og Constance: Ra-<br />
Jake: Chris Pine og Damon: Faizon Love. quel Welch. Instr.: Richard Lester.<br />
Instr.: Donald Petrie. (8438687)<br />
(33780107)<br />
anden måtte kæmpe for at overleve<br />
i New York. Da de hver især<br />
bliver klar over den andens eksistens,<br />
genforenes de og tager<br />
af sted på et komisk eventyr for<br />
at f<strong>ind</strong>e deres mor. 01:45 FILM<br />
Politi<strong>skole</strong>n 4. Amr. komedie fra<br />
1987. Kommandant Lassard, der<br />
står foran sin snarlige afgang,<br />
har stablet et nyt projekt på benene.<br />
»Ci<strong>vil</strong> Ordenspatrulje«<br />
hedder det, og meningen er, at<br />
det skal være kronen på hans<br />
livsværk. Lassard har fået den<br />
tanke, at den eneste måde at<br />
stoppe forbryderne på er at organisere<br />
de ci<strong>vil</strong>e borgere i en<br />
slags vagtværn. 03:20 NCIS LA 1<br />
(G). 04:05 Politistationen (G).<br />
04:55-05:39 Las Vegas 2 (G).<br />
SVT1<br />
12:50 Alpint: World Cup - storslalom<br />
(k), direkte. 14:00 Debatten<br />
(G). 14:45 Lærkevej. 15:30<br />
Simons køkken. 16:00 Nyheder.<br />
16:05 Go’morgen Sverige. 16:55<br />
Din plads i historien. 17:00<br />
Brødrene Reyes. 17:55 Sportsnyt.<br />
18:00 Nyheder. 18:10 Regionale<br />
nyheder. 18:15 Go’aften.<br />
19:00 Kulturnyheder. 19:15 Regionale<br />
nyheder. 19:30 Nyheder.<br />
20:00 På sporet. 21:00 Talkshow<br />
med Skavlan. 22:00 FILM<br />
Mænd der hader kv<strong>ind</strong>er.<br />
Svensk thriller fra 2009. Den<br />
tidligere direktør for Vangerkoncernen,<br />
Henrik Vanger, hyrer<br />
Mikael Blomkvist, journalist<br />
ved tidsskriftet Millennium, til<br />
at opklare sin nieces forsv<strong>ind</strong>en.<br />
Blomkvist påtager sig <strong>mod</strong><strong>vil</strong>ligt<br />
opgaven. Til hjælp får<br />
han Lisbeth Salander, en umyndiggjort<br />
ung kv<strong>ind</strong>e, tatoveret<br />
og piercet, en fantastisk researcher<br />
og landets bedste hacker.<br />
Sammen graver de dybt i familien<br />
Vangers fortid og møder en<br />
mørkere historie, end nogen af<br />
dem havde kunnet ane. 00:30<br />
Nyheder. 00:35 FILM Folket <strong>mod</strong><br />
Larry Flynt. Canadisk-amerikansk<br />
drama fra 1996. Larry<br />
Flynt og hans hustru Althea<br />
starter et pornoblad og skaber<br />
sig derved en formue. 02:40 Nyheder.<br />
02:45 Ægte mennesker<br />
(G). 03:45 Erlend og Steinjo (G).<br />
12:00 Nyhederne(64039)<br />
12:20 Grænsepatruljen (994120)<br />
12:50 Desperate Housewives (29)<br />
(2691652)<br />
13:35 ((S)) Lie to Me (29) (1371213)<br />
14:25 Alarm 112 (3:6) (273855)<br />
14:55 Det er mig eller hunden! (263478)<br />
15:25 Natholdet (G) (387132)<br />
16:00 Nyhederne og Sporten (54841)<br />
16:05 Regionale nyheder (7683584)<br />
16:15 Beverly Hills 90210 (41) (8698565)<br />
17:05 Venner (78:236) (3293381)<br />
17:30 Venner (79:236) (4300)<br />
18:00 Nyhederne og Sporten (80300)<br />
18:10 Regionale nyheder (4411300)<br />
18:20 Go’ aften Danmark (75010)<br />
18:50 Vejret (4596045)<br />
19:00 (TTV) Nyhederne (4381)<br />
19:30 Regionalprogram (3652)<br />
20:00 Hvem <strong>vil</strong> være millionær? Bonderøve<br />
og byrotter. M(31294)<br />
20:50 WeekendVejret (4612749)<br />
21:00 Live fra Bremen 100 procent sketchshow.<br />
Sketchshowet skyder en ny sæson i<br />
gang. Årets hold er en blanding af velkendte<br />
ansigter og nye bekendtskaber.<br />
Mød Iben Hjejle, Thomas Warberg, Simon<br />
Talbot, Brian Lykke, Julie Zangenberg, Andreas<br />
Bo, Anne Sofie Espersen, Christiane<br />
Schaumburg-Müller og den unge nye stjerne<br />
Ruben Søltoft. (88855)<br />
21:25 Taxaquizzen V<strong>ind</strong> eller forsv<strong>ind</strong>.<br />
(4556942)<br />
22:00 Live fra Bremen (3229)<br />
22:30 Den bl<strong>ind</strong>e vinkel (54294)<br />
23:05 FILM Mr. Brooks Amr. thriller fra<br />
2007. (Mr. Brooks). Earl Brooks er umiddelbart<br />
en succesfuld forretningsmand og<br />
kærlig familiefar, men han lever et dobbeltliv.<br />
I det skjulte er han også seriemorder<br />
med adskillige mord på samvittigheden.<br />
Det er lykkedes Brooks at holde trangen<br />
til at dræbe nede i flere år - lige <strong>ind</strong>til<br />
hans onde alter ego Marshal overtaler ham<br />
til at begå endnu en blodig forbrydelse.<br />
Men denne gang går det galt, og en fotograf<br />
ser Brooks begå udåden. Medvirkende:<br />
Earl Brooks: Kevin Costner, Tracy Atwood:<br />
Demi Moore og Marshal: William<br />
Hurt. Instr.: Bruce E. Evans. (7635300)<br />
01:05 ((S)) FILM The De<strong>vil</strong> Wears Prada (G)<br />
Amr. komedie fra 2006. (The De<strong>vil</strong> Wears<br />
Prada). Medvirkende: Miranda Priestly:<br />
Meryl Streep, Andrea Sachs: Anne Hathaway<br />
og Emily: Emily Blunt. Instr.: David<br />
Frankel. (9070850)<br />
03:00 ((S)) Little Britain comes to America<br />
(5363140)<br />
03:30 The Defenders (6) (7588256)<br />
04:20 Knas i kærligheden (54) (8274782)<br />
04:45-05:30 Airport (5594879)<br />
04:10 Nyheder. 04:15-05:15 Hit<br />
med sangen (G).<br />
SVT2<br />
12:00 Chaplin: Greven (G). 12:30<br />
Hvem ved mest? (G). 13:00 Sovjets<br />
forbudte kunstskatte (G).<br />
13:52 Verdens vidundere (G).<br />
14:00 Sange, der ændrede musikken<br />
(G). 14:30 Grænseoverskridende<br />
- fodbold for livet (G).<br />
15:00 En evig historie. 15:50 Livet<br />
omkring Slussen (G). 16:50<br />
Ishockey: Den svenske Eliteserie<br />
(G). 17:20 Nyheder på tegnsprog.<br />
17:30 Nyheder på samisk.<br />
17:45 Nyheder på finsk. 18:00<br />
Vejen til NHL. 19:00 Hvem ved<br />
mest?. 19:30 Korrespondenterne<br />
12:35 Konger og dronninger (5:12) (G)<br />
(10188229)<br />
13:00 FILM 14 kilometer (G) Spansk drama<br />
fra 2007. (14 kilómetros). BMedvirkende:<br />
Buba: Adoum Moussa, Violeta: Aminata<br />
Kanta og Mukela: Mahamadou Alzouma.<br />
Instr.: Gerardo Olivares. (96933652)<br />
14:35 Arkitekturens vidundere (1:10)<br />
(23838377)<br />
15:00 Arkitekturens vidundere (2:10)<br />
(95927328)<br />
15:25 Arkitekturens vidundere (3:10)<br />
(80548652)<br />
15:50 Arkitekturens vidundere (4:10)<br />
(47343497)<br />
16:20 Arkitekturens vidundere (5:10)<br />
(29238313)<br />
16:45 Arkitekturens vidundere (6:10)<br />
(94934294)<br />
17:10 Arkitekturens vidundere (7:10)<br />
(65550497)<br />
17:35 Arkitekturens vidundere (8:10)<br />
(63879497)<br />
18:05 Arkitekturens vidundere (9:10)<br />
(21021132)<br />
18:30 Arkitekturens vidundere (10:10)<br />
(51093010)<br />
19:00 Egyptens guldalder - kriger-faraoerne<br />
(1:3) (G) Amr. dokumentarserie fra<br />
2001. i 1560 f.v.t. var Egypten delt i to, og<br />
dets eksistens var truet, men kongen af<br />
Theben og sønnerne Kamose og Ahmose<br />
tog kampen op og bekæmpede både hyksos<br />
i nord og nubierne i syd. I 1479 f.v.t. var<br />
Egypten igen i kaos. (75335942)<br />
19:55 Dagens sang - sunget af et af DR’s<br />
kor. (44926010)<br />
20:00 Britisk arkitektur (1:8) Engelsk dokumentarserie<br />
fra 2008. Arkitekturhistorikeren<br />
Simon Thurley er taget på en fascinerende<br />
rejse til alle de større bygningsværker<br />
i Storbritannien for at undersøge,<br />
hvad de fortæller om Storbritannien i dag.<br />
Historien begynder med den normanniske<br />
invasion i tus<strong>ind</strong>tallet, der kan betegnes<br />
som år nul for britisk arkitektur.<br />
(31966861)<br />
21:00 FILM Camille Claudel Fransk autentisk<br />
drama fra 1988. (Camille Claudel).<br />
Medvirkende: Camille Claudel: Isabelle<br />
Adjani, Auguste Rodin: Gérard Depardieu<br />
og Paul Claudel: Laurent Gré<strong>vil</strong>l. Instr.:<br />
Bruno Nuytten. (14555381)<br />
23:45 Mona Lisas mange ansigter<br />
(86610126)<br />
00:35 Spectacle - Elvis Costello med Bill<br />
Clinton (2:13) (88299091)<br />
01:25 Madame Chiang Kai-Shek (G)<br />
(88267492)<br />
02:15-02:20 Dagens sang (G)<br />
(25489459)<br />
(G). 20:00 K Special: Wislawa<br />
Szymborska. 20:55 Leo giver et<br />
chok. 21:00 Nyheder. 21:30<br />
Twenty Twelve. 22:00 Sportsnyt.<br />
22:15 Regionale nyheder.<br />
22:25 Nyheder. 22:35 Kulturnyheder.<br />
22:45 Rally: Sveriges VMafdeling.<br />
23:15 Big Love. 00:10<br />
The Wire. 01:10 Videnskabens<br />
verden (G). 02:10-03:10 Vejen til<br />
NHL (G).<br />
ZDF<br />
12:00 Nyheder. 12:10 Tyskland<br />
rundt. 13:00 Middagsmagasinet.<br />
14:00 Nyheder. 14:15 Kokkeduellen.<br />
15:00 Nyheder. 15:05<br />
Gang i gryderne. 16:00 Nyheder.<br />
16:10 Redningshelikopteren.<br />
15:15 Langeberg (15728279)<br />
15:40 Verdens sværeste reparationer<br />
(18:22) (97235229)<br />
16:30 Stor, større, størst (G) (24850565)<br />
17:20 (TTV) Great Migrations - Beh<strong>ind</strong><br />
the Scenes (16618107)<br />
18:15 Madagaskars <strong>vil</strong>de natur (1:2)<br />
(56125590)<br />
19:10 ((S)) Family Guy (18) Amr. kulttegnefilm.<br />
Familien Griffin går i tivoli, men<br />
fornøjelsen bliver kort, da Peter opdager,<br />
at tivoliet ejes af hans gamle klassekammerat<br />
Bob. Hvorfor er Bob blevet til noget,<br />
når Peter ikke er det? Heldigvis viser Chris<br />
sig at have talent som maler. Nu må Peter<br />
gøre, hvad enhver anden far <strong>vil</strong>le have<br />
gjort. (89238132)<br />
19:35 ((S)) Family Guy (19) Amr. kulttegnefilm.<br />
(89152768)<br />
20:00 X Factor (85702294)<br />
21:00 Langeberg Steen Langeberg tager<br />
dig med <strong>ind</strong> i en verden, hvor ingen nyheder<br />
er gode nyheder! Langeberg & Co. siger<br />
det, de andre medier ikke tør sige - eller<br />
synes er for dumt at sige. Her bliver ugens<br />
begivenheder serveret for dig, kogt ned til<br />
en appetitvækkende mundsmag! Og hvis<br />
du er sød, får du dessert til! (74021132)<br />
21:25 Jessie J - Domino (34295687)<br />
21:30 X Factor Afgørelsen D (25947887)<br />
21:55 FILM Gigli Amr. romantisk komedie<br />
fra 2003. (Gigli). Småforbryderen Larry<br />
Gigli får til opgave at bortføre en mentalt<br />
handicappet ung mand for at lægge pres<br />
på hans bror, der er offentlig anklager.<br />
Men Giglis boss tør ikke stole på, at Gigli<br />
kan magte opgaven alene, så han får uventet<br />
assistance af en temmelig sexet kv<strong>ind</strong>elig<br />
gangster ved navn Ricki. Gigli brænder<br />
alvorligt varm på Ricki, og det bringer hele<br />
missionen i fare. Medvirkende: Gigli: Ben<br />
Affleck, Ricki: Jennifer Lopez og Brian: Justin<br />
Bartha. Instr.: Martin Brest. (21560045)<br />
23:50 FILM Sidste nat på station 13 Amr.<br />
thriller fra 1976. (Assault on Precinct 13).<br />
En ghettobande drager myrdende gennem<br />
Los Angeles. Deres blodige togt fører dem<br />
til en politistation, der næsten er tom, fordi<br />
den snart skal nedlægges. Den lille station<br />
kommer under belejring, og afskåret<br />
fra omverdenen må de få tilbageværende<br />
politifolk og to dødsdømte kriminelle slutte<br />
sig sammen for at forsvare sig <strong>mod</strong> den<br />
svært bevæbnede bande. Medvirkende: Ethan<br />
Bishop: Austin Stoker, Napoleon Wilson:<br />
Darwin Joston og Leigh: Laurie Zimmer.<br />
Instr.: John Carpenter. (13504768)<br />
01:15 ((S)) Family Guy (18) (G) (85415985)<br />
01:40 ((S)) Family Guy (19) (G) (23689343)<br />
02:05-02:55 Stor, større, størst (7:14)<br />
(88884546)<br />
17:00 Nyheder. 17:10 Hallo,<br />
Tyskland. 17:45 Stjernedrys.<br />
18:00 Politistyrke Kitzbühel.<br />
19:00 Nyheder. 19:20 Vejret.<br />
19:25 Skovløberhuset Falkenau.<br />
20:15 Statsadvokaten. 21:15 Politistyrke<br />
Leipzig. 22:00 Nyheder.<br />
22:29 Vejret. 22:30 Nyhedsshowet.<br />
23:00 Aspekter. 23:30<br />
Lav mad med Markus Lanz.<br />
00:35 Nyheder. 00:50 Nyhedsshowet.<br />
01:20 Raseri i blodet.<br />
02:45 Statsadvokaten. 03:45 Po-<br />
Nat-tv<br />
ARD<br />
15:10 Stormfuld kærlighed.<br />
16:10 De <strong>vil</strong>de dyrs børnehjem.<br />
17:00 Nyheder. 17:15 Brisant.<br />
17:50 Forbudt kærlighed. 18:30<br />
Tre gæster hos Kai. 19:45 Viden<br />
- kort og kontant. 19:50 Vejret.<br />
19:55 Finansnyt. 20:00 Nyheder.<br />
20:15 FILM En trilling kommer<br />
sjældent alene. Tysk komedie<br />
fra 2012. 21:45 Gerningsstedet.<br />
23:15 Nyheder. 23:28 Vejret.<br />
23:30 FILM I junglen. Tysk drama<br />
fra 2010. 01:00 Nyheder. 01:20<br />
FILM Taxi. Fransk actionkomedie<br />
fra 1998. 02:45 Nyheder. 02:50<br />
FILM Breve fra en morder. Amr.<br />
thriller fra 1998. 04:25-05:15<br />
Stormfuld kærlighed.<br />
NDR<br />
12:15 I al venskabelighed. 13:00<br />
Reportager fra Nordtyskland.<br />
Radio & tv | 11<br />
DR1 DR2 TV 2 DR K DR HD TV 2 CHARLIE<br />
Øvrige tv-kanaler<br />
Den autoriserede oversættelse<br />
Bibelen<br />
Verdens mest skelsættende værk.<br />
Køb den. Brug den. Læs den.<br />
Giv den videre. Igen. Og igen.<br />
F<strong>ind</strong> din bibel på www.bibelselskabet.dk<br />
eller ring 3393 7744. Leveres fragtfrit<br />
kvier, som hun selv udtrykte det. Forskellige<br />
religiøse artefakter blev beundret<br />
og kommenteret. Forfatter<strong>ind</strong>en<br />
havde frugtbarhedsgud<strong>ind</strong>er i forskellig<br />
gestalt og en voldsom tibetansk Buddha-inkarnation<br />
at byde på, og hver især<br />
gav de liv til samtalen. Blandt "husguderne"<br />
fandtes Artemis fra Efesos, den<br />
græske frugtbarhedsgud<strong>ind</strong>e, som engang<br />
var genstand for dyrkelse i den lilleasiatiske<br />
oldtidsby.<br />
Suzanne Brøgger fremhævede, hvor<br />
Gør Bibelen tilgængelig<br />
Bibelen<br />
Kr. 249,95<br />
svært det havde været at slå Artemiskulten<br />
ned, og jeg kom til at tænke på<br />
apostlen Paulus, der gjorde sig grundig<br />
upopulær i Efesos, da han sagde, at<br />
ting, der fremstilles med hænder, ikke er<br />
guder. Det var en fare for kunsthåndværkernes<br />
<strong>ind</strong>tægt og gud<strong>ind</strong>ens storhed,<br />
og det kom til uroligheder under slagordet:<br />
"Stor er efesernes Artemis!".<br />
SuzANNE BRøGGER lod faktisk til at<br />
mene, at guder/Gud var menneskelige<br />
fremstillinger. Ikke at hun reducerede religion<br />
til <strong>vil</strong>kårlige konstruktioner og opium<br />
for folket. Verdens mangfoldighed af<br />
religioner og åndelighed skulle snarere<br />
ses som organisk fremvoksede erfaringsbearbejdelser<br />
og fortolkningsformer.<br />
Man fik det <strong>ind</strong>tryk, at Suzanne Brøgger<br />
NU<br />
PÅ LAGER<br />
IGEN<br />
Bibelen med De Apokryfe Bøger<br />
Kr. 299,95<br />
WW Han (Anders Laugesen,<br />
red.) virker som en såre venlig<br />
mand, som få <strong>vil</strong>le betænke<br />
sig på at invitere <strong>ind</strong>enfor,<br />
men han kunne godt skærpe<br />
sine spørgsmål.<br />
betragtede religion som frugt af den menneskelige<br />
ånd og som sådan også et<br />
mægtig reservoir af almen menneskelighed,<br />
som kan tale til os på tværs af århundreder,<br />
ja, årtus<strong>ind</strong>er. Der medfører<br />
imidlertid også, at gudsbilledet er under<br />
Det Nye Testamente – illustreret<br />
med værker fra kunstens historie<br />
Kr. 179,95<br />
løbende ombygning i pagt med den foranderlige<br />
verden. "Gud holder flyttedag",<br />
som Suzanne Brøgger sagde det.<br />
I en tid, hvor kv<strong>ind</strong>erne står stærkere,<br />
og der tales om tabermænd, påvirker det<br />
også gudsbilledet. Kv<strong>ind</strong>ekulten genopstår<br />
på subtile måder, og denne anmelder<br />
sendte uvægerlig en tanke til de feminister,<br />
hvis slogan rettelig burde være:<br />
"Retfærdiggjort ved kv<strong>ind</strong>ekønnet alene!".<br />
Sådan kan andres ord sætte gang i<br />
så meget.<br />
Suzanne Brøgger anførte, at Gud som<br />
ydre autoritet er blevet utroværdig for<br />
mange, men havde sans også for den byrde,<br />
som lægges på den enkelte, hvis Gud<br />
bliver noget iboende. En Gud, som ikke er<br />
større end vores hjerte, kan dårligt hjælpe<br />
den dybe hjertesorg.<br />
Bibelen <strong>ind</strong>bundet<br />
i sort sk<strong>ind</strong> og med guldtryk<br />
Kr. 1.149,95<br />
Det kunne Anders Laugesen godt have<br />
taget mere fat i. Han virker som en såre<br />
venlig mand, som få <strong>vil</strong>le betænke sig på<br />
at invitere <strong>ind</strong>enfor, men han kunne godt<br />
skærpe sine spørgsmål. I dette tilfælde<br />
var det oplagt at spørge <strong>ind</strong> til substansen<br />
i problemstillingen. Ingen kan nægte,<br />
at religion også kommer fra mennesket,<br />
men er det alt? Er det bare mennesker,<br />
som taler med religionen som medium?<br />
Eller er der er en Gud, som taler udefra,<br />
men lige <strong>ind</strong> i vores virkelighed? Det<br />
er selvfølgelig en trossag, men det er livets<br />
virkelige vigtige sager, og det har sin<br />
oplagte plads netop i "Mennesker og tro".<br />
Afguder kan flyttes, men Gud flytter mig.<br />
Jesper Bacher er sognepræst<br />
12:40 Bonanza (345) (70455687)<br />
13:30 ((S)) Lille doktor på prærien (34)<br />
(9792942)<br />
14:20 ((S)) Amys ret (98) (3982738)<br />
15:05 Folk og fæ (23) (19983039)<br />
16:00 Lov og uorden (16) (1329132)<br />
16:50 Lov og uorden (17) (78654652)<br />
17:40 Små og store synder (168)<br />
(45129836)<br />
18:35 Små og store synder (169) (2640331)<br />
19:30 Airport Velkommen til Heathrow<br />
lufthavn. For at m<strong>ind</strong>es de omkomne fra<br />
tsunami-katastrofen i julen 2004 er der tre<br />
minutters stilhed i hele den store lufthavn.<br />
Sid har sit at se til på grund af en trafikulykke<br />
på en af hovedvejene til Heathrow.<br />
Stuart i dyrecenteret er bekymret over forholdene<br />
for en flok papegøjer fra Sydamerika.<br />
(6818652)<br />
20:00 Dommer John Deed (18) Engelsk<br />
krimiserie. Deed er dommer i en sag <strong>mod</strong><br />
en forbrændingsanstalt, som er anklaget<br />
af et forældrepar for sundhedsskadelig<br />
forurening. Jo Mills er ved at tabe sagen<br />
for de ulykkelige forældre og deres syge<br />
barn. (1188132)<br />
21:30 FILM Inspector Lynley - en fars begær<br />
(1:2) Engelsk krimi-miniserie fra 2002.<br />
(Inspector Lynley - A Great Deliverance).<br />
Idyllen i en lille landsby i Yorkshire forvandles<br />
til et sandt mareridt, da præsten<br />
f<strong>ind</strong>er det halshuggede lig af bonden William<br />
Tey - ved siden af liget sidder den<br />
chokerede datter Roberta <strong>ind</strong>smurt i blod.<br />
Scotland Yards førende opdageres, den<br />
flotte, veltalende og aristokratiske inspector<br />
Thomas Lynley bliver sat på sagen<br />
sammen med sin nye partner, kriminalassistenten<br />
Barbara Havers. Medvirkende:<br />
Inspector Thomas Lynley: Nathaniel Parker,<br />
Barbara Havers: Sharon Small og Simon<br />
St James: Anthony Calf. Instr.: Richard<br />
Laxton. (3436294)<br />
22:50 Kommissær Rex (125) Tysk-østrigsk<br />
krimiserie. (67410045)<br />
23:40 Dalziel & Pascoe (22) (7599887)<br />
00:35 ((S)) New York Blues (49) Detektiverne<br />
bliver kaldt ud til et vaskeri, hvor en<br />
mand er blevet dræbt. Et af vidnerne er en<br />
ung kv<strong>ind</strong>e, som Sipowicz genkender fra<br />
en tidligere sag - men kan og tør hun hjælpe<br />
ham med opklaringsarbejdet? Samtidig<br />
bliver en politimand forflyttet til stationen.<br />
Han er mistænkt for at have et forhold til<br />
en kv<strong>ind</strong>e, der hvidvasker narkopenge. Da<br />
Simone skal efterforske en anmeldelse om<br />
seksuelt misbrug, bliver det sammen med<br />
den nye mand, og det er han ikke tryg ved.<br />
(88022362)<br />
01:15-02:05 MacGyver (104)<br />
(16980492)<br />
13:30 Brisant. 14:00 Nyt fra<br />
Nordtyskland. 14:15 Tysklands<br />
billedbog. 15:00 Nyt fra Nordtyskland.<br />
15:15 Der, hvor kongerne<br />
holder ferie. 16:00 Nyt fra<br />
Nordtyskland. 16:10 Min eftermiddag.<br />
17:30 Ønskemad med<br />
Rainer Sass. 18:00 Regionale<br />
nyheder. 18:15 Her kommer<br />
Nordtyskland. 18:45 Aftenstudiet.<br />
19:30 Regionale nyheder.<br />
20:00 Nyheder. 20:15 Nordtyske<br />
historier: Vinter på Langeoog.<br />
21:15 Reportagen. 21:45 Nyt fra<br />
Nordtyskland. 22:00 NDR’s talkshow.<br />
00:00 Inas nat. 01:00<br />
NDR’s talkshow - klassiker.<br />
02:00 Panorama - reporterne på<br />
farten. 02:30 Her kommer Nordtyskland.<br />
03:00-06:00 Nat-tv.<br />
Bibelen med kort<br />
og faktasider<br />
Kr.199,95<br />
NU<br />
I<br />
HARDBACK
Fredag 10. februar 2012<br />
Telefon 33 48 05 00 | AbonnemenT 33 48 05 05<br />
dagens flue<br />
"Girafferne er tamme."<br />
"Ja – og folk er ganske <strong>vil</strong>de!"<br />
dagen historisk set<br />
1931: Den nyanlagte by New Delhi bliver hovedstad i Indien<br />
(efter Calcutta/Kolkata).<br />
1954: I USA advarer præsident Dwight D. Eisenhower <strong>mod</strong><br />
USA's <strong>ind</strong>blanding i Vietnam.<br />
1990: Sydafrikas præsident F.W. de Klerk meddeler, at Nelson<br />
Mandela løslades dagen efter.<br />
sol og måne<br />
Solen går ned klokken 17.00.<br />
Den står op i morgen klokken<br />
07.46. Dagens længde er tiltaget<br />
med 2 timer og 17 minutter siden<br />
solhverv. Alle klokkeslæt<br />
er i København. Det er årets 41.<br />
dag. Månen står op klokken<br />
21.11 og går ned klokken 08.03.<br />
Døgnets middeltemperatur er<br />
-0,6 grader i Karup og -0,4 grader<br />
i Kastrup.<br />
mini-krydsord Løsningen f<strong>ind</strong>es på side 22.<br />
1 7 6<br />
4 8 2<br />
2 1 5 4<br />
4 8 2 5<br />
1 7 8<br />
7 6<br />
9 2<br />
5 4 7 9 www.pibfeatures.com330<br />
©<br />
sudoku Sværhedsgrad<br />
1 7 6<br />
4 8 2<br />
2 1 5 4<br />
4 8 2 5<br />
1 7 8<br />
7 6<br />
9 2<br />
SUDCL_<br />
5 4 7 9 © www.pibfeatures.com330<br />
SåDaN LøSES SUDOkU<br />
Alle de tomme felter udfyldes med tal fra 1 til 9, sådan at hver<br />
vandret række og lodret kolonne <strong>ind</strong>eholder alle tal fra 1 til 9.<br />
Samtidig skal hver af de ni bokse på 3x3 felter også <strong>ind</strong>eholde alle<br />
tal fra 1 til 9. Løsningen på dagens sudoku f<strong>ind</strong>es nederst på side<br />
22.<br />
SUDCL_<br />
PERLER FOR SVIN<br />
HUNDEN FREDDIE<br />
veJret i dag<br />
-3°- -1°<br />
Mest tørt med nogen sol de fleste steder.<br />
Stedvis mere skyet. Svag til jævn v<strong>ind</strong><br />
mest mellem nordøst og sydøst.<br />
5 7 0 9 6 1 4 3 9 2 7 6 5<br />
0 0 0 3 9<br />
0 0 0 0 6<br />
533 922<br />
Denne side er redigeret af Helle Sahl Madsen<br />
Kogebog giver kulinarisk rejse gennem tiden<br />
Tre erfarne museumsforskere har udgivet en kogebog, hvis opskrifter fører læseren igennem de forhistoriske perioder.<br />
Et videnskabeligt <strong>ind</strong>spark helt i tråd med <strong>mod</strong>erne madtrends med stenaldermad, raw food og lokale råvarer<br />
aF JOSEPHINE ScHNOOR<br />
bagsiden@k.dk<br />
sabine<br />
karg m.fl.<br />
en kulinarisk<br />
rejse<br />
gennem<br />
tiderne –<br />
en kogebog med opskrifter fra stenalder<br />
til middel-alder. 128 sider. 199<br />
kroner. udkom-met på forlaget<br />
Communicating Culture.<br />
The Stone Age Diet, populært<br />
kaldet jæger-samler-diæten,<br />
har længe været hot i USA og<br />
England, hvor mange sværger<br />
til kød, fisk, bær og <strong>vil</strong>de<br />
planter efter årtus<strong>ind</strong>gamle<br />
forskrifter.<br />
Herhjemme er stjernekokken<br />
Thomas Rode Andersen<br />
fra restaurant Kong Hans i<br />
København blevet fortaler for<br />
den type mad og lægger navn<br />
til en kommende stand i de<br />
nye Torvehaller i København<br />
med stenaldermad 'to go', så<br />
alle kan opleve de tidligste tiders<br />
kogekunst.<br />
Så perfekt timet kommer tre<br />
arkæologer med en kogebog,<br />
der tager læserne på en kulinarisk<br />
rejse gennem tiden.<br />
"Idéen med bogen er, at vi<br />
forskere skal publicere, så alle<br />
kan få glæde af vores forskningsresultater.<br />
Med kogebogen<br />
håber vi, at folk kommer<br />
tilbage til de lokale råvarer,<br />
mad lavet fra bunden og f<strong>ind</strong>er<br />
en glæde og et fællesskab<br />
ved at lave og nyde mad," forklarer<br />
Sabine Karg, der er arkæolog,<br />
botaniker og seniorforsker<br />
ved Nationalmuseet.<br />
skærper kampen <strong>mod</strong><br />
måger i aalborg<br />
DER ER MåSkE HåB for de<br />
mange aalborgensere, der får<br />
forstyrret deres nattesøvn af<br />
skrig og larm fra måger og<br />
duer. Aalborg Kommune for-<br />
aF HELLE SaHL MaDSEN<br />
madsen@k.dk<br />
Hunden Freddie har siden<br />
den 1. juli 1972 haft sin faste<br />
plads i Kristeligt Dagblad,<br />
hvor han året rundt har trisset<br />
rundt sammen med sine<br />
mennesker og på underspillet<br />
humoristisk vis kommenteret<br />
verden omkring sig.<br />
Meningerne om Freddie er<br />
delte. Nogle synes, at han er<br />
genial, andre mener, at han<br />
er så kedelig, at han burde<br />
sendes på pension, mens de<br />
mest rabiate af Kristeligt Dagblads<br />
læsere ligefrem har<br />
krævet det stakkels dyr aflivet.<br />
Men foreløbig har Freddie,<br />
0 Tegningen viser et typisk, mobilt køkken fra vikingetiden. Disse mennesker var jo ofte på farten, og så var det godt med et sammenklappeligt<br />
jernstativ at hænge sit kogekar i over ilden. – Illustration: Atelier bunterhund Zürich/Communicating Culture.<br />
kogebogens opskrifter er 100<br />
procent autentiske og baseret<br />
på naturvidenskabelige analyser<br />
af arkæologiske fund og<br />
viden om fortidens flora og<br />
fauna. For de forskellige historiske<br />
perioders varierende<br />
klima har resulteret i variationer<br />
i planter og dyr og dermed<br />
variationer i forhåndenværende<br />
råvarer og madtraditioner.<br />
Opskrifterne er derfor bygget<br />
op efter årstider og helt i<br />
tidens ånd med lokale råvarer<br />
stærker nu <strong>ind</strong>satsen <strong>mod</strong> de<br />
generende fugle ved at tage<br />
en naturvejleder ud af naturformidlingen<br />
og i stedet lade<br />
ham bruge hele sin tid på at<br />
regulere bestanden. "Måger<br />
og duer bliver ikke skræmt,<br />
hvis der går 14 dage mellem,<br />
at der falder et skud. Og nu<br />
der blev "født" i 1963 af<br />
den skotske tegner Alex Graham,<br />
overlevet i Kristeligt<br />
Dagblad i 40 år, og også denne<br />
omlægning af avisen overlever<br />
han og trykkes nu endda<br />
i farver.<br />
Og nu får han for første<br />
gang selskab af en anden tegneserie,<br />
der dagligt kommer<br />
til at ligge oven over ham.<br />
Det er striben Perler for svin,<br />
som handler om to venner:<br />
en arrogant rotte, der tror,<br />
han ved alt, og en langsomt<br />
opfattende gris, der ikke ved<br />
bedre. Sammen kommenterer<br />
dette par menneskehedens<br />
søgen efter det uopnåelige.<br />
Tegneseriestriben, der<br />
første gang så dagens lys i<br />
og bæredygtighed.<br />
Men det var ikke bevidst at<br />
ramme lige ned i tidens hotteste<br />
madtrends:<br />
"Vi har jo tænkt bogen ud<br />
fra datidens kultur og måde<br />
at gøre tingene på. Men det er<br />
da sjovt, og vi er for eksempel<br />
blevet kontaktet af en restaurant<br />
i Berlin, der gerne <strong>vil</strong><br />
bygge deres køkken op omkring<br />
vores opskrifter,” griner<br />
Sabine Karg.<br />
Hot eller ej, så ønskede arkæologerne<br />
at bidrage til nu-<br />
kan vi også reagere med kort<br />
varsel, når folk ringer og klager,"<br />
siger afdelingsleder Marianne<br />
Jensen fra Aalborg<br />
Kommunes Park og Natur til<br />
nordjyske. Ud over kommunens<br />
egen skytte <strong>vil</strong> et privat<br />
skadedyrsfirma også fortsat<br />
være med til at regulere be-<br />
Freddie får selskab af en rotte og en gris<br />
Perler for svin hedder tegneseriestriben, der kommer til at bo over Freddie<br />
2002, er lavet af den græskamerikanske<br />
tegner Stephan<br />
Pastis. Han har ikke nogen<br />
formel uddannelse som tegner,<br />
men lige siden han var<br />
barn, har han tegnet tegneseriestriber,<br />
blandt andet til<br />
<strong>skole</strong>blade på de <strong>skole</strong>r, hvor<br />
han har gået.<br />
Stephan Pastis har altid<br />
drømt om at komme til at leve<br />
af at tegne tegneserier, men<br />
han var også godt klar over,<br />
at det muligvis <strong>vil</strong>le blive<br />
svært, og derfor tog han en<br />
universitetsgrad i politisk videnskab<br />
fra Berkeley Universitet<br />
i Californien.<br />
Desuden har han studeret<br />
jura, og det var under en kedelig<br />
forelæsning på jurastu-<br />
tidens viden om fortidens<br />
madkultur og dermed skabe<br />
interesse hos børn og unge.<br />
"Vores tanke er, at kogebogen<br />
kan bruges af familier og<br />
fritidsklubber som et sjovt og<br />
lærerigt projekt omkring det<br />
at lave mad. Her kører man<br />
ikke bare Weber-grillen frem<br />
og vupti, så er der mad. Her<br />
skal graves, laves bål, tilberedes,<br />
krydres og steges i mange<br />
timer. Så spændingen er<br />
stor, når gruben åbnes, og<br />
maden er klar. Det er en sjov<br />
standen af måger og duer i<br />
Aalborg.<br />
Colombiansk høne<br />
lægger monsteræg<br />
EN LaNDMaND fra Colombia<br />
håber på, at hans hønes enorme<br />
æg <strong>vil</strong> f<strong>ind</strong>e vej <strong>ind</strong> i re-<br />
diet om EU, at Pastis første<br />
gang tegnede rotten, en karakter,<br />
som dukker op i alle<br />
de tegneseriestriber, han siden<br />
har lavet. Også i Perler<br />
for svin.<br />
Striben er hurtigt blevet<br />
meget populær, og den har<br />
vundet flere priser. Perler for<br />
svin f<strong>ind</strong>es i cirka 600 aviser<br />
over hele verden. I Danmark<br />
er Kristeligt Dagblad den eneste<br />
avis, der bringer striben,<br />
men ellers optræder den<br />
blandt andet i The Washington<br />
Post og Los Angeles Times.<br />
Bagsiden ønsker god læselyst<br />
og håber, at vores læsere<br />
<strong>vil</strong> synes om rotten, grisen og<br />
hele deres univers.<br />
og anderledes oplevelser for<br />
alle," påpeger Sabine Karg.<br />
Bogen rummer <strong>ind</strong>ledende<br />
afsnit om de forskellige perioder<br />
af historien. Man kan læse<br />
om den store kulinariske<br />
"revolution" i yngre stenalder,<br />
hvor <strong>ind</strong>førelsen af landbruget<br />
pludselig satte grød og<br />
brød på menuen.<br />
En tegning viser et typisk,<br />
mobilt køkken fra vikingetiden.<br />
Disse mennesker var jo<br />
ofte på farten, og så var det<br />
godt med et sammenklappe-<br />
kordbøgerne. Landmandens<br />
datter fik sig en ordentlig<br />
overraskelse, da hun fandt et<br />
æg, der vejede 244 gram eller<br />
fire gange så meget som vægten<br />
af et normalt æg. Bonden,<br />
Hernando Niño, fra Cudinmarca-regionen<br />
nord for<br />
Bogota, siger, at han har pla-<br />
Vi har holdninger til dit liv<br />
Skab dig...<br />
Sammenslutningen af<br />
EFTERSKOLER<br />
& HØJSKOLER med tilknytning til<br />
KFUM og KFUK og Indre Mission<br />
UNGDOMS- & EFTERSKOLER: Bieringhus Efter<strong>skole</strong> . Bjerget Efter<strong>skole</strong><br />
Blidstrup Efter<strong>skole</strong> . Blåkilde Efter<strong>skole</strong> . Borremose Ungdoms<strong>skole</strong><br />
Dronninglund Efter<strong>skole</strong> . Farsø Efter<strong>skole</strong> . F<strong>ind</strong>erup Efter<strong>skole</strong><br />
Frøstruphave Efter<strong>skole</strong> . Grejsdalens Efter<strong>skole</strong> . Haslev Idrætsefter<strong>skole</strong><br />
Hestlund Efter<strong>skole</strong> . Hørby Ungdoms<strong>skole</strong> . Lunderskov Efter<strong>skole</strong><br />
Lystruphave Efter<strong>skole</strong> . Midtsjællands Efter<strong>skole</strong> . Nordsjællands Efter<strong>skole</strong><br />
Nørre Nissum Efter<strong>skole</strong> . Nøvlingskov Efter<strong>skole</strong> . Odsherred Efter<strong>skole</strong><br />
Rinkenæs Efter<strong>skole</strong> . Rydhave Slots Ungdoms<strong>skole</strong> . Rønde Efter<strong>skole</strong><br />
Skrødstrup Efter<strong>skole</strong> . Sommersted Efter<strong>skole</strong> . Svankjær Ungdoms<strong>skole</strong><br />
Sydvestjyllands Efter<strong>skole</strong> . S ydøstsjællands Idrætsefter<strong>skole</strong><br />
Søndbjerg Efter<strong>skole</strong> . Tommerup Efter<strong>skole</strong> . Vesterbølle Efter<strong>skole</strong><br />
HØJSKOLER: Børkop Høj<strong>skole</strong> . Diakonhøj<strong>skole</strong>n<br />
Skriv til bagSiden<br />
Send dine ideer og forslag til bagsiden@k.dk eller med post<br />
3 til kristeligt Dagblad, Bagsideredaktionen, Vimmelskaftet 47,<br />
1161 københavn k.<br />
5 7 0 9 6 1 4 3 9 2 7 5 8<br />
ligt jernstativ at hænge sit kogekar<br />
i over ilden.<br />
Påvirkningen udefra lader<br />
sig også spore. Med romerne<br />
kom nye madvaner, importeret<br />
vin og krydderier samt<br />
den famøse romerske favorit,<br />
liquamen – en populær og<br />
kraftig fiskesovs, som romerne<br />
spiste til alting. Kogebogen<br />
har en opskrift, hvis man<br />
vover forsøget med denne<br />
'sardinlage' hældt på flasker.<br />
M<strong>ind</strong>re vovelig er opskriften<br />
på troldecreme, der stammer<br />
fra vikingetiden. En dessert<br />
af tyttebær og piskede æggehvider<br />
sødet med honning,<br />
som nogle læsere kan have<br />
mødt på norske højfjeldshoteller<br />
under navnet trollekrem.<br />
En anden opskrift er power<br />
snack fra jægerstenalderen<br />
bestående af sælspæk, elgkød<br />
og hasselnødder hakket<br />
fint og æltet sammen med tyttebær.<br />
Lige noget for trætte<br />
unger sidst på eftermiddagen!<br />
Eller <strong>vil</strong>dæblemos med<br />
havtorn, der er som taget ud<br />
af restaurant Nomas menukort.<br />
I øjnefaldende er dog stenhare<br />
tilberedt på stenaldervis<br />
i grube og fyldt med frugt og<br />
grønt efter eget valg. Her skal<br />
både skydes (købes!) hare,<br />
graves grube, samles sten,<br />
tændes bål, f<strong>ind</strong>es rødder og<br />
frugt. Et oplagt familieprojekt<br />
i haven, parken eller skoven,<br />
men man skal nok regne med<br />
at påberåbe sig en vis nysgerrighed<br />
fra naboer og forbipasserende. <br />
ner om at kontakte Guinness<br />
World Records, fordi aldrighar<br />
set noget lignende. Den<br />
femårige høne, der lagde det<br />
sensationelle æg, hedder<br />
Franciscana. "Ægget <strong>vil</strong> blive<br />
opbevaret, så det er beskyttet,<br />
i en glasmontre, og så<br />
folk kan se det," siger Niño.<br />
Du udfordres<br />
Du møder meninger<br />
Du møder tro<br />
Du møder andre<br />
Du møder dig selv...<br />
SVARPAATILV AERELSEN.DK<br />
COMPLOT 11012-1
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
AF NANNA SCHELDE<br />
schelde@k.dk<br />
WW Jeg prøver at holde mig i form med<br />
fi tness, løb og cykling, men jeg skylder lidt på<br />
den konto. Der har været lidt for travlt.<br />
KARSTEN NISSEN, BISKOP OVER VIBORG STIFT<br />
BAGSIDEN AF DENNE SEKTION<br />
”Det er bare ærgerligt, at vi har skabt<br />
et samfund, hvor der ikke er kræ er<br />
til at passe på kernefamilien”<br />
Barnevognen står i <strong>ind</strong>kørslen,familiebillederne<br />
hænger på væggen,<br />
og om lidt er en hel bradepande<br />
boller færdigbagte i<br />
ovnen. Her i det lille hus på<br />
en <strong>vil</strong>lavej i Kastrup bor den<br />
45-årige forfatter Katrine Marie<br />
Guldager med mand og<br />
barn.<br />
En kernefamilietilværelse,<br />
som dermed på mange måder<br />
kommer til at udgøre en kontrast<br />
til det liv, som hovedpersonerne<br />
i hendes nye roman,<br />
"Lille Hjerte", bliver kastet<br />
rundt i på en stille vej i Køge i<br />
1950’erne.<br />
På første side i bogen forlader<br />
den uforløste hustru Lilly<br />
sin mand Peter for at tage til<br />
København og udleve sine<br />
kunstnerdrømme. En handling,<br />
der lå langt ud over normalen<br />
på den tid og ryster både<br />
lokalsamfundet og den<br />
slukørede ægtemand.<br />
"Han ved slet ikke, hvad<br />
han skal <strong>gribe</strong> og gøre i. Der<br />
er det trods alt lettere i dag,<br />
fordi det ikke længere er<br />
unormalt at blive skilt," mener<br />
Katrine Marie Guldager<br />
med henvisning til nutidens<br />
høje skilsmisseprocent.<br />
"Lille Hjerte" er en selvstændig<br />
fortsættelse af hendes<br />
roman "Ulven" fra 2010,<br />
som også kredser om familiens<br />
skyggesider og forkvaklede<br />
relationer. Et evigtgyldigt<br />
tema, mener Guldager, der<br />
bliver drevet af konfl ikterne<br />
mellem mennesker.<br />
"Familien er helt afgørende<br />
for, hvordan vi hver især bliver<br />
som menneske. Alle konfl<br />
ikter fi ndes <strong>ind</strong>en for familien,<br />
der er et mikrokosmos,<br />
hvor der egentlig sker det<br />
samme som i det store makrokosmos.<br />
Krig og vold og udelukkelse<br />
fi ndes også i familien."<br />
For Katrine Marie Guldager<br />
er familien dog mere<br />
end et frugtbart forfatteremne.<br />
Det er også en samfundsinstitution,<br />
der er ved<br />
at smuldre med bekymrende<br />
hast.<br />
"Jeg savner en diskussion<br />
af, hvad det er, der sker med<br />
familien. Hvorfor det er så<br />
svært at få det til at hænge<br />
sammen. Som samfund er vi<br />
ikke tjent med, at familien<br />
bryder sammen. Når det er 40<br />
procent af alle ægteskaber,<br />
der ender i skilsmisse, så ser<br />
jeg det som et tegn på, at familien<br />
er under for hårdt et<br />
pres. Arbejdet fylder mere og<br />
mere, og folk skal besvare emails<br />
om aftenen og arbejde i<br />
teams døgnet rundt, og jeg<br />
ved ikke hvad," tilføjer Katri-<br />
ne Marie Guldager, som<br />
egentlig har <strong>ind</strong>tryk af, at de<br />
fl este gerne <strong>vil</strong> kernefamilien.<br />
"Det er bare ærgerligt, at vi<br />
har skabt et samfund, hvor<br />
der ikke er kræfter til at passe<br />
på den."<br />
Hun er i tvivl, om det skyldes<br />
egoisme og trang til selvrealisering.<br />
Eller om det er<br />
ambitionerne om, at alt skal<br />
være perfekt, der forårsager<br />
de mange brud.<br />
Det er hendes <strong>ind</strong>tryk, at vi<br />
skal have spændende karrierer,<br />
lækre ægtefæller og underholdende<br />
venner og ser<br />
det som en falliterklæring,<br />
hvis vores samliv ikke honorerer<br />
dette.<br />
"Man kan sige, at det er det<br />
kors, kv<strong>ind</strong>ebevægelsen har<br />
givet sine døtre, at de skal realisere<br />
alt det, mødrene ikke<br />
nåede. På mange måder er<br />
det rigtig godt, at der blev<br />
gjort oprør, men i dag er mange<br />
kv<strong>ind</strong>er på min alder forvirrede<br />
over, hvad de skal gøre<br />
med ægteskabet og med<br />
kønsrollerne, og hvad de skal<br />
bruge mændene til, når de<br />
kan klare alting selv. De man-<br />
ge krav til, hvad et ægteskab<br />
skal <strong>ind</strong>eholde, spænder ben<br />
for et realistisk liv."<br />
"Spørgsmålet er, om man<br />
ikke må <strong>ind</strong>kalkulere, at ægteskabet<br />
også har sine m<strong>ind</strong>re<br />
spændende perioder. Jeg tror<br />
ikke, man kan regne med, at<br />
det er lige interessant hele tiden.<br />
Hjemme hos os er vi<br />
hverken særligt udfarende eller<br />
særligt opsøgende. Vi er<br />
nok det, man <strong>vil</strong> kalde lidt kedelige,<br />
men jeg mener ikke,<br />
det behøver at være et problem.<br />
Man må også spørge<br />
sig selv, om der ikke også kan<br />
være en værdi i at holde ud?".<br />
At holde ud lykkedes ikke<br />
for hendes egne forældre,<br />
der blev skilt, da<br />
Katrine Marie Guldager var 13<br />
år gammel.<br />
I dag defi nerer hun forældrenes<br />
brud "som at blive revet<br />
midt over". Også selvom<br />
der var mange gode grunde<br />
til, at det ikke gik med hendes<br />
forældre.<br />
"Selvfølgelig var jeg ked af<br />
det og desillusioneret, for<br />
planen var jo, at mine foræl-<br />
dre skulle være sammen. Jeg<br />
ved ikke, om det er alle, der<br />
har lige så svært ved at komme<br />
over det som jeg, men der<br />
er ingen tvivl om, at det er<br />
svært for børnene, og mange<br />
føler skyld, når deres forældre<br />
havner i en krise. Heldigvis<br />
blev der i 1970’erne ikke<br />
set ned på skilsmissebørn på<br />
samme måde som i 1950’erne."<br />
Hun voksede til dels op i<br />
bofællesskabet Sættedammen<br />
ved Hillerød, der hyldede<br />
det frie forhold og afskyede<br />
al religion. Bibelen var et<br />
skældsord, og Gud var sådan<br />
en, der hadede sex.<br />
"Bofællesskabets slogan<br />
var, at børn skal have 100 forældre,<br />
men i min barndom<br />
syntes jeg ikke, at det var fedt<br />
med de forskellige familiekonstruktioner.<br />
På samme<br />
måde tror jeg heller ikke, at<br />
børn i dag synes, det er sjovt<br />
at bo hos far den ene uge og<br />
hos mor den næste. Men sådan<br />
er det i børnelivet. Man<br />
bestemmer ikke selv og må<br />
bare følge med. Det er ens<br />
skæbne at have de forældre,<br />
man har. Jeg tror bare på, at<br />
løsningen for de fl este børn er<br />
stabile og faste rammer."<br />
1970’ernes frie og til tider<br />
rodede familiestruktur og nutidens<br />
argumenter for nye og<br />
<strong>mod</strong>erne familiekonstellationer<br />
som netværksfamilier og<br />
stjernefamilier – familier,<br />
hvor andre end forældrene<br />
samt venner spiller en rolle i<br />
børneopdragelsen – gør kun<br />
Katrine Marie Guldager endnu<br />
mere opsat på selv at undgå<br />
at være med til at splitte<br />
en familie.<br />
"Mine forældres skilsmisse<br />
har i hvert fald gjort, at jeg altid<br />
har tænkt, at jeg ikke <strong>vil</strong><br />
skilles. Men jeg ved selvfølgelig<br />
godt, at risikoen ved at blive<br />
gift netop er, at man senere<br />
kan ende med at blive skilt.<br />
Så hvis man virkelig ikke <strong>vil</strong><br />
skilles, skal man helt lade<br />
være med at gifte sig," konstaterer<br />
forfatteren med et<br />
skævt smil.<br />
Trods risikoen for at blive<br />
skilt har Katrine Marie<br />
Guldager satset og kastet<br />
sig ud i ægteskabet og få-<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Forfatter Katrine Marie Guldager er barn af de frie og frigjorte 1970’ere, men tror selv mere på stabile rammer og ægteskaber med plads til kedsomhed.<br />
Og så har hun netop udgivet endnu en bog om drama og opgør i kernefamilien<br />
WW Alle konfl ikter<br />
fi ndes <strong>ind</strong>en for familien,<br />
der er et mikrokosmos,<br />
hvor der<br />
egentlig sker det samme<br />
som i det store<br />
makrokosmos. Krig<br />
og vold og udelukkelse<br />
fi ndes også<br />
i familien.<br />
KATRINE MARIE GULDAGER,<br />
FORFATTER<br />
SØREN DIXENS<br />
VANVID<br />
26. FEB – 25. MAR PRØVEHALLEN<br />
BILLET 2018 8081 BILLETTEN.DK 7020 2096<br />
VINDER AF<br />
DRAMATISK<br />
DEBUT<br />
2012<br />
PORCELÆNSTORVET 4<br />
VALBY<br />
TEATER-V.DK<br />
AFTENÅBENT<br />
HVER ONSDAG<br />
TIL KL. 20<br />
Pia Schutzmann Gennem tid<br />
5.2 – 28.5 2012<br />
NIVAAGAARDS MALERISAMLING<br />
2 Forfatter til romanen<br />
"Lille Hjerte" Katrine Marie<br />
Guldager mener, at der kan<br />
være en værdi i at holde<br />
ud i ægteskabet.<br />
– Foto: Søren Staal.<br />
et et barn. Datteren er to år,<br />
og til sommer bliver familien<br />
forøget med en lille dreng.<br />
Stuen, vi sidder i, er en helt<br />
ny tilbygning, opført af hendes<br />
håndværkermand, som<br />
hun fandt sammen med for<br />
fem år siden. Han kan nogle<br />
ting, som hun på ingen måde<br />
kan, og omvendt.<br />
"Vi er meget forskellige, og<br />
det er vigtigt for mig. Han kan<br />
bygge og ordne en masse<br />
ting, som jeg intet aner om.<br />
Det, synes jeg, er rigtig fi nt."<br />
Også hele deres tilgang til<br />
kernefamilien er forskellig.<br />
"Min mand kommer slet ikke<br />
fra sådan et 1970’er-miljø,<br />
som jeg gør. Han kommer fra<br />
en mere alm<strong>ind</strong>elig kernefamilie,<br />
og jeg tror derfor, at familielivet<br />
for ham er mere ligetil.<br />
Det er ikke noget, han<br />
grubler så meget over. Den<br />
kontinuitet, min mand har<br />
med, har jeg ikke oplevet. Det<br />
var mere brud på brud på<br />
brud, og det har nok gjort mig<br />
rastløs," mener forfatteren.<br />
Hun og manden blev gift på<br />
rådhuset, ikke i kirken.<br />
"Når vi nu ikke kommer i<br />
kirken, synes jeg, at det <strong>vil</strong>le<br />
være dobbeltmoralsk at blive<br />
gift der. Jeg tror ikke på Gud,<br />
men jeg tror rigtig meget på<br />
de kristne værdier," siger Katrine<br />
Marie Guldager.<br />
Når Lilly i "Lille Hjerte" står<br />
i et dilemma, hvor hun må<br />
vælge mellem kunsten og familien,<br />
synes det oplagt at<br />
spørge, om det er et dilemma,<br />
forfatteren selv kender til?<br />
"Jeg var 42 år, da jeg fi k mit<br />
første barn. Jeg har raset ungdomsenergien<br />
ud af blodet,<br />
og jeg føler ikke det samme<br />
behov som tidligere for at gå<br />
til receptioner," siger Katrine<br />
Marie Guldager, som dog også<br />
understreger, at hun heller<br />
ikke <strong>vil</strong>le kunne gå i den<br />
<strong>mod</strong>satte grøft og kun koncentrere<br />
sig om at være husmor.<br />
"Det går bedst med alting,<br />
når jeg får lov at skrive. At<br />
være forfatter er ligesom at<br />
have en baby, der aldrig sover<br />
helt. Og der er ingen tvivl om,<br />
at jeg <strong>vil</strong>le blive meget frustreret,<br />
hvis jeg en periode<br />
slet ikke kunne skrive, fordi<br />
jeg kun skulle passe børn."<br />
TRE HURTIGE<br />
5 H<strong>vil</strong>ken bog har gjort<br />
størst <strong>ind</strong>tryk på dig?<br />
3 "Henrik Pontoppidans<br />
'Lykke-Per'. Pontoppidan formår<br />
at gøre stoff et nærværende<br />
og spændende. Det bliver<br />
jeg ved med at synes."<br />
5 H<strong>vil</strong>ken kendt person <strong>vil</strong><br />
du gerne have til bords?<br />
3 "Den amerikanske forfatter<br />
Jonathan Franzen, som er en<br />
af de bedste nulevende forfattere.<br />
Men jeg <strong>vil</strong>le nok blive<br />
genert, hvis jeg pludselig sad<br />
ved siden af ham."<br />
5 Hvor slapper du bedst af?<br />
3 "Herhjemme på sofaen,<br />
når jeg ligger og læser et dameblad<br />
eller ser en billig romantisk<br />
fi lm."<br />
KATRINE MARIE<br />
GULDAGER<br />
3 Født i 1966. Opvokset i Hillerød<br />
i Nordsjælland. Cand.phil. i dansk<br />
fra Københavns Universitet i 1994.<br />
Elev på Forfatter<strong>skole</strong>n fra 1992-<br />
1994. Hun debuterede i 1994 med<br />
digtsamlingen "Dagene skifter<br />
hænder" og har siden udgivet en<br />
lang række digte, noveller, romaner<br />
og børnebøgerne om frøken<br />
Ignora. Katrine Marie Guldager<br />
har <strong>mod</strong>taget adskillige legater<br />
og priser, blandt andet Statens<br />
Kunstfonds treårige arbejdslegat<br />
og Kritikerprisen.<br />
MUSIK – KINA – MALTA<br />
TRE KULTURREJSER<br />
Høj<strong>skole</strong>kursus med efterfølgende rejse i godt selskab med andre kulturinteresserede<br />
samt høj<strong>skole</strong>ns erfarne og vidende rejseledere.<br />
OPERA, MUSIK OG KULTUR. 17.-26. aug. Bl.a. Festspillene i Salzburg, kunst,<br />
musik og Bach museum i Leipzig, Bach/Mozart koncert i Frauenkirche i<br />
Dresden. Rejseledere: Aksel Krogslund Olesen og Harry Brix.<br />
STOR KINA RUNDREJSE: 17. sep. -5. okt. Med Beijing, Muren, Den<br />
Forbudte By og Sommerpaladset, Luoyang og buddhistiske templer,<br />
Xian og terracottahæren, Pingyoa og enestående arkitektur. Høj<strong>skole</strong>ns<br />
17. kinarejse med én der kender Kinas rige kultur, store historie og<br />
dynamiske nutid. Rejseleder: Annemarie Morris.<br />
MAGELØSE MALTA: 27. nov.-9. dec. Middelhavsklima, stor natur og historie,<br />
lys og varme i decembers mørke. Fælles ture hver anden dag med<br />
storslåede byer, Valetta og Medina, Malta’s ”spisekammer” Gozo, mageløse<br />
katedraler og stille klostre. 4* hotel. Rejseleder: Annemarie Morris.<br />
Brorsonvej 2 · 6240 Løgumkloster · Tlf: 7474 4040<br />
Fax: 7474 4551 · www.lkhoj<strong>skole</strong>.dk · info@lkhoj<strong>skole</strong>.dk
14 |Liv & Sjæl<br />
Af NANNA Schelde<br />
og MorteN MikkelSeN<br />
schelde@k.dk, mikkelsen@k.dk<br />
Holstebro i 1970’erne:<br />
Michael Jensen står<br />
ude på gangen foran<br />
klasseværelset. Han er blevet<br />
sendt ud for at køle af. Efter<br />
at have været en lidt genert<br />
dreng i de første <strong>skole</strong>år har<br />
han krudt bagi og står nu forrest<br />
i køen, når der er optræk<br />
til ballade. Han hører de velkendte<br />
skridt på gangen. Det<br />
er <strong>skole</strong>inspektøren, der i timerne<br />
går sin sædvanlige rute<br />
på de lange gange, hvor<br />
han kigger efter uvorne elever.<br />
Storpulsende på sin cigar<br />
trækker han et røgspor efter<br />
sig gennem hele Sct. Jørgens<br />
Skole. Han stopper foran Michael<br />
og tager en alvorlig<br />
samtale med ham om, hvordan<br />
man skal opføre sig, når<br />
der er undervisning. Disciplin<br />
og kæft, trit og retning er<br />
vejen frem, mener <strong>skole</strong>inspektøren.<br />
Michael er barn af arbejderklassen<br />
og begynder i 1. klasse<br />
på Sct. Jørgens Skole i 1971,<br />
få år efter at <strong>skole</strong>n står færdig<br />
i 1965. 1971 er også året,<br />
hvor <strong>skole</strong>ns elevtal topper<br />
med 1131 børn, der bliver undervist<br />
af 60 lærere.<br />
Som stort set alle sine klassekammerater<br />
bor Michael i<br />
de røde boligblokke Dyssegården,<br />
som ligger få hundrede<br />
meter fra <strong>skole</strong>n. Moderen<br />
er rengøringsassistent, faderen<br />
skovarbejder. Michael har<br />
fire søskende, så der er ikke<br />
meget plads til de to voksne<br />
og fem børn i en toværelses<br />
lejlighed. Til gengæld er der<br />
masser af legekammerater.<br />
Faktisk kan man bare kigge<br />
ud ad v<strong>ind</strong>uet og ned i gården<br />
og se, om der er nogen at lege<br />
med.<br />
I 3.-4. klasse begynder en<br />
del af familierne lige så stille<br />
at flytte ud i byens nybyggede<br />
parcelhuskvarterer som Skoleparken,<br />
der ligger på den<br />
anden side af <strong>skole</strong>ns sportsplads.<br />
Holstebro 2012: Netop i<br />
Skoleparken bor Michael<br />
Jensen selv i dag<br />
med sin kone og deres to piger.<br />
Den yngste datter går i 8.<br />
klasse på Sct. Jørgens Skole.<br />
Den ældste har gået der <strong>ind</strong>til<br />
for nylig. Michael, der nu er<br />
47 år, er trods sin livlige opførsel<br />
i folke<strong>skole</strong>n blevet<br />
project manager på Arlas mejeri<br />
i Holstebro. Noget, hverken<br />
han selv eller forældrene<br />
vel egentlig havde regnet<br />
med dengang.<br />
”Mine forældre havde ikke<br />
som sådan ambitioner om<br />
uddannelse på mine vegne.<br />
Men man skulle opføre sig ordentligt<br />
og ikke komme ud i<br />
Af NANNA Schelde<br />
schelde@k.dk<br />
5 Hvordan ser folke<strong>skole</strong>n<br />
ud anno 2012?<br />
3 Folke<strong>skole</strong>n er bedre end<br />
sit rygte, men den trænger til,<br />
at nogen tager sig kærligt af<br />
den. Den giver mulighed for<br />
dannelse og fællesskab og<br />
for, at stærke og m<strong>ind</strong>re stærke<br />
kan profitere af hinanden.<br />
På vores <strong>skole</strong> prøver vi at<br />
rykke væk fra, hvad vi synes,<br />
til mere struktureret undervisning<br />
med rødder i forskningsresultater.<br />
Vi bruger<br />
mange kræfter på at undersøge,<br />
hvordan vi kan løfte elevernes<br />
faglige niveau – og på<br />
at f<strong>ind</strong>e penge til at sende lærerne<br />
på efteruddannelse, så<br />
de kan løse opgaven.<br />
0 Siden åbningen i 1965 har Sct. Jørgens Skole i Holstebro taget i<strong>mod</strong> elever fra alle samfundslag. – Alle fotos fra Sct. Jørgens Skole:<br />
Ole Mortensen/Tilsted.com.<br />
WW Vi påberåber os<br />
en stor lighed. Vi har<br />
en dyr, offentligt betalt<br />
folke<strong>skole</strong>. Vi har<br />
lige adgang til uddannelse.<br />
Og omkring 97<br />
procent af alle børn<br />
bliver passet af professionelle<br />
voksne i<br />
daginstitutioner.<br />
Alligevel er udviklingen<br />
stagneret.<br />
ChArlotte ringsMose,<br />
ProFessor, institut For<br />
læring, DPu<br />
noget skidt,” husker han.<br />
Selvom det at gå i <strong>skole</strong> <strong>ind</strong>ebar<br />
at kalde lærerne ved efternavn<br />
og synge morgensang<br />
bag sin stol husker han<br />
lærerne som meget imødekommende<br />
og optagede af relationer.<br />
”Jeg husker, at lærerne havde<br />
meget empati. Og de var tit<br />
rundt at besøge folk privat<br />
frem for at holde møder på<br />
<strong>skole</strong>n. Forældresamtalerne<br />
blev holdt hjemme i Dyssegården.<br />
Og da vi gik fra at have<br />
regning til matematik,<br />
syntes mange forældre, det<br />
var svært at hjælpe børnene<br />
med lektierne, så derfor besluttede<br />
min lærer, fru Mørk,<br />
at lave matematikundervisning<br />
for forældrene om aftenen,<br />
mens vi altså blev undervist<br />
om dagen.”<br />
For Michael var det naturligt,<br />
at hans døtre skulle gå<br />
på hans egen gamle <strong>skole</strong>, ik-<br />
ke m<strong>ind</strong>st, fordi familien bor<br />
i <strong>skole</strong>distriktet. Samtidig<br />
kunne han også godt tænke<br />
sig, at de kom i <strong>skole</strong> med de<br />
andre børn fra vejen. Men det<br />
viste sig, at de fleste af vejens<br />
andre børn blev <strong>ind</strong>skrevet<br />
på andre <strong>skole</strong>r af deres forældre.<br />
Forældre uden tilknytning<br />
til <strong>skole</strong>n kan godt have<br />
fordomme om den.<br />
Siden Sct. Jørgens Skole åbnede<br />
dørene i 1965, er der<br />
sket en udvikling i elevsammensætningen.<br />
I grund<strong>skole</strong>n<br />
til og med 6. klasse er det<br />
i nogle klasser op <strong>mod</strong> 50<br />
procent af eleverne, der er tosprogede.<br />
I overbygningen er<br />
tallet godt 20 procent, idet en<br />
anden af byens <strong>skole</strong>r efter 6.<br />
klasse sender sine elever til<br />
Sct. Jørgens Skole. Samlet set<br />
er det dermed cirka hver tredje<br />
elev, der har anden etnisk<br />
baggrund end dansk. Størstedelen<br />
klarer <strong>skole</strong>n rigtig<br />
godt. Sct. Jørgens Skole, der i<br />
dag har godt 800 elever fordelt<br />
på 56 klasser, ligger da<br />
også i den bedste fjerdedel på<br />
karakterranglisten for landets<br />
<strong>skole</strong>r.<br />
”For os har det ikke spillet<br />
<strong>ind</strong>, at der i dag er mange tosprogede.<br />
Vi synes, det er vigtigt,<br />
at vores børn bliver præsenteret<br />
for forskellene.<br />
Mangfoldighed er en kvalitet.<br />
Men der er ingen tvivl om, at<br />
de største udfordringer for<br />
folke<strong>skole</strong>n bliver at udjævne<br />
<strong>kløft</strong>erme,” siger Michael Jensen,<br />
der nu selv er formand<br />
for <strong>skole</strong>bestyrelsen.<br />
Han har selv forhåbninger<br />
om, at hans børn <strong>vil</strong> uddanne<br />
sig – uden at han <strong>vil</strong> tørre sine<br />
ambitioner af på dem, som<br />
han siger. Den ældste interesserer<br />
sig for naturvidenskab<br />
og er startet på teknisk gymnasium<br />
(htx).<br />
”Der er stadig håb. Så kan<br />
hun blive mejerist ligesom<br />
sin far, men det <strong>vil</strong> hun i<br />
hvert fald ikke. Hun <strong>vil</strong> være<br />
havbiolog,” griner han.<br />
Institut for Læring, DPU<br />
Aarhus Universitet, Emdrup<br />
i det nordvestlige København:<br />
Professor Charlotte<br />
Ringsmose f<strong>ind</strong>er et dokument<br />
frem på sin computerskærm,<br />
som hun bare må vise.<br />
Det viser et bykort med en<br />
prik markeret i midten og en<br />
enorm mængde streger, der<br />
udgår fra dette punkt og går<br />
ud i alle retninger. Kortet<br />
stammer fra USA og viser<br />
busruter for transport af børn<br />
fra et belastet boligområde og<br />
ud til <strong>skole</strong>rne udenfor.<br />
Pointen er, at al den transport<br />
er absurd, men i USA er<br />
bussing som regel metoden,<br />
man tyr til i forsøget på at sikre<br />
en vis mangfoldighed i<br />
<strong>skole</strong>n og <strong>mod</strong>virke, at børn<br />
af de sorte og socialt dårligst<br />
stillede forældre i ghettoen<br />
klarer sig markant dårligere<br />
end andre i uddannelsessystemet<br />
og i livet.<br />
Der er langt fra ghettoen i<br />
USA til Sct. Jørgens Skole i<br />
Holstebro – som vi har valgt<br />
at besøge, netop fordi det ikke<br />
er en <strong>skole</strong> i storbyens<br />
ghetto, men i en alm<strong>ind</strong>elig<br />
dansk provinsby – eller det<br />
boligområde i Odense, hvor<br />
Charlotte Ringsmose selv gik<br />
i <strong>skole</strong> i en relativt socialt<br />
blandet klasse. Men trods<br />
markante forskelle i samfundssystemer<br />
og storbymiljøer<br />
er der på begge sider af<br />
Atlanten en udbredt opfattelse<br />
af, at alt for dybe sociale,<br />
kulturelle og uddannelsesmæssige<br />
<strong>kløft</strong>er mellem befolkningsgrupper<br />
er problematisk.<br />
Og en opfattelse af, at<br />
<strong>skole</strong>n er det sted, hvor det<br />
væsentligste slag skal udkæmpes,<br />
hvis <strong>kløft</strong>en skal<br />
overskrides.<br />
På en konference i USA for<br />
seks år siden mødte Charlotte<br />
Ringsmose amerikanske forskere,<br />
der havde en fast tro<br />
på, at hvis man i <strong>skole</strong>n bruger<br />
lige så mange ressourcer<br />
og lige så stærke lærerkræfter<br />
på underklassen, <strong>vil</strong> den løfte<br />
sig op på niveau med over- og<br />
middelklassen. Det slog hende,<br />
at denne amerikanske<br />
drøm stort set svarer til det,<br />
man har ført ud i livet i velfærdsstaten<br />
Danmark gennem<br />
generationer. Desværre<br />
er den nedslående konklusion,<br />
at det, som forskerne kalder<br />
præstationsgabet, den negative<br />
sociale arv eller chanceuligheden,<br />
ikke sådan lader<br />
sig udrydde.<br />
Den 50-årige professor har<br />
viet sit forskerliv til netop arbejdet<br />
med at skabe mere lige<br />
chancer i Danmark, men må<br />
med skuffelse konstatere, at<br />
der fortsat går en dyb <strong>kløft</strong><br />
igennem Danmark. En <strong>kløft</strong>,<br />
der skiller de godt fire femtedele,<br />
der kommer fra relativt<br />
veluddannede og vellønnede<br />
middelklassefamilier, fra den<br />
sidste femtedel, som består af<br />
børn fra ressourcesvage eller<br />
uddannelsesfremmede hjem.<br />
”Det undrer mig, at vi ikke<br />
formår at komme videre i retning<br />
af at udjævne <strong>kløft</strong>en. Vi<br />
påberåber os en stor lighed.<br />
Vi har en dyr, offentligt betalt<br />
folke<strong>skole</strong>. Vi har lige adgang<br />
til uddannelse. Og omkring<br />
97 procent af alle børn bliver<br />
passet af professionelle voksne<br />
i daginstitutioner. Alligevel<br />
er udviklingen stagneret.<br />
Og vi klarer os markant dårligere<br />
end de øvrige nordiske<br />
lande. Ikke m<strong>ind</strong>st Finland,<br />
hvor børn fra ressourcesvage<br />
hjem præsterer lige så godt i<br />
<strong>skole</strong>n, som middelklassebørn<br />
gør i Danmark,” siger<br />
Charlotte Ringsmose.<br />
Professionshøj<strong>skole</strong>n Metropol<br />
i det <strong>ind</strong>re København:<br />
Rektor Stefan Hermann<br />
mener – ligesom Michael<br />
Jensen i Holstebro og<br />
<strong>skole</strong>forskere i flere lande –<br />
at folke<strong>skole</strong>n spiller en afgørende<br />
rolle for sammenhængskraften<br />
i samfundet.<br />
Og han mener, at det er vig-<br />
Folke<strong>skole</strong>n er bedre end sit rygte<br />
Hvad angår elevsammensætningen<br />
på vores <strong>skole</strong>, så<br />
har den ændret sig, blandt<br />
andet på grund af boligpolitikken.<br />
Det er et <strong>vil</strong>kår, at<br />
stort set alle vores tosprogede<br />
elever bor i <strong>skole</strong>distriktets<br />
sociale boligbyggeri. Politikerne<br />
i vores kommune har<br />
desværre ikke <strong>mod</strong>et til at lave<br />
nye <strong>skole</strong>distrikter, som<br />
jeg mener, der er behov for.<br />
Det er ikke godt for nogen,<br />
hvis nogle <strong>skole</strong>r ender med<br />
næsten udelukkende at være<br />
tosprogede, mens andre stort<br />
set kun bliver etnisk danske.”<br />
5 I Aarhus og København<br />
oplever folke<strong>skole</strong>rne allerede<br />
den polarisering, du<br />
omtaler. Hvad betyder den<br />
udvikling for folke<strong>skole</strong>n?<br />
3 Vi oplever selv, at et <strong>vil</strong>lakvarter<br />
i vores <strong>skole</strong>distrikt<br />
automatisk vælger os fra til<br />
fordel for en fri<strong>skole</strong> uden<br />
egentlig at undersøge, hvad<br />
folke<strong>skole</strong>n rummer. Det er<br />
fint med alternativer til folke<strong>skole</strong>n,<br />
men jeg mener, at<br />
man skal tage valget på et ordentligt<br />
grundlag.<br />
Det er rigtig hårdt for fællesskabet<br />
og sammenhængskraften,<br />
hvis flere ressourcestærke<br />
familier vælger privat<strong>skole</strong>rne.<br />
Der er meget få steder<br />
tilbage i samfundet som<br />
folke<strong>skole</strong>n, hvor alle er lige.<br />
På sigt <strong>vil</strong> det skabe endnu<br />
større <strong>kløft</strong>er, hvis forældre<br />
fravælger folke<strong>skole</strong>n på<br />
grund af fordomme og uvidenhed.<br />
Det er min overbevisning,<br />
at man går glip af en<br />
Skolen<br />
for livet<br />
tigt, at danskerne vælger den<br />
og fællesskabet til.<br />
”Hvis ikke vi formår at <strong>mod</strong>ernisere<br />
folke<strong>skole</strong>n, og hvis<br />
ikke forældre, <strong>skole</strong>r og kommuner<br />
laver et partnerskab<br />
om at genplacere folke<strong>skole</strong>n<br />
i midten af samfundet, <strong>vil</strong> det<br />
bidrage til <strong>kløft</strong>er,” vurderer<br />
han.<br />
Stefan Hermann er ikke i<br />
tvivl om, at folke<strong>skole</strong>n langsomt,<br />
men sikkert bliver stadig<br />
mere polariseret. I dag ser<br />
man dette meget markant i de<br />
store byer Odense, Aarhus og<br />
København, men problematikken<br />
breder sig langsomt til<br />
<strong>skole</strong>rne i samtlige danske<br />
kommuner.<br />
”I 1980’erne mødte man flere<br />
forskellige slags børn i en<br />
typisk dansk folke<strong>skole</strong>, end<br />
man gør i dag. Vi har efterhånden<br />
mange børn, der ikke<br />
går i folke<strong>skole</strong>n eller vælger<br />
en anden <strong>skole</strong> end den, de<br />
hører til. Det kan ende med at<br />
være et problem, når flere<br />
velstillede elever holder op<br />
med at dele erfaringshorisont<br />
med havnearbejderens børn<br />
og ikke ved, hvordan de har<br />
det,” siger Stefan Hermann<br />
og tilføjer, at Pisa-undersøgelsen<br />
i øvrigt viser, at enheds<strong>skole</strong>r<br />
a la folke<strong>skole</strong>n<br />
internationalt er en større<br />
succes end <strong>skole</strong>systemer<br />
med meget klar opsplitning.<br />
Holstebro i 1980’erne:<br />
Winnie Marie Gedved<br />
Thomsen løber så hurtigt,<br />
hun kan, gennem Dyssegården<br />
med <strong>skole</strong>tasken daskende<br />
på ryggen. Skolen ligger<br />
tæt på hendes hjem, men<br />
hun er sent på den, og hvis<br />
der er noget, hun ikke bryder<br />
sig om, er det at komme for<br />
sent. I hendes klasse kommer<br />
man til tiden. Hun når frem i<br />
tide, og hun og klassekammaraterne<br />
stiller op på række<br />
to og to uden for døren. Hendes<br />
klasselærer, fru Rasmussen,<br />
nærmer sig med bestem-<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
te skridt og låser eleverne <strong>ind</strong><br />
i klassen. Winnie og hendes<br />
klassekammerater begynder i<br />
1. klasse i 1985. Hun bor sammen<br />
med sin mor, stedfar og<br />
to søskende i en lejlighed.<br />
Hendes mor arbejder, men<br />
har ingen uddannelse. Cirka<br />
halvdelen af klassen bor i<br />
hus. Den anden halvdel bor<br />
som Winnie i gårdene, der<br />
danner en halvcirkel om Sct.<br />
Jørgens Skole.<br />
1985 er også året, hvor <strong>skole</strong>n<br />
får sine første tosprogede<br />
elever i <strong>mod</strong>tageklasserne. I<br />
årene derefter begynder to<br />
arabiske piger, en tamilsk<br />
dreng og en tamilsk pige i<br />
Winnies klasse. Hun og klassekammeraterne<br />
synes, det<br />
er rigtig spændende med de<br />
nye elever. I frikvartererne<br />
lærer de at skrive arabiske<br />
bogstaver på tavlen. Winnie<br />
og pigerne besøger nogle<br />
gange hinanden efter <strong>skole</strong>,<br />
men når der er hyttetur, fødselsdag<br />
og gymnastik, kan de<br />
arabiske piger ikke altid være<br />
med. Det er lidt ærgerligt, synes<br />
Winnie.<br />
Holstebro 2012: Winnie<br />
Marie Gedved Thomsen,<br />
der i dag er 33 år,<br />
lyser op i et smil, da hun betragter<br />
billedet med lærerstaben<br />
på Sct. Jørgens Skole:<br />
”Ah, han er her endnu!”.<br />
Der er stadig en del gamle<br />
kendinge tilbage, blandt andre<br />
en gammel musiklærer,<br />
som dengang betød meget for<br />
hende.<br />
”Der kommer en masse<br />
m<strong>ind</strong>er frem, når man træder<br />
<strong>ind</strong> her. Jeg ved ikke, hvad<br />
det er, måske er det noget<br />
med lugten?”, siger hun spørgende<br />
og snuser <strong>ind</strong>.<br />
Winnie arbejder i dag som<br />
lægesekretær i Holstebro og<br />
bor i hus i udkanten af byen<br />
med sin mand og deres to<br />
små piger. Før det havde hun<br />
job som social- og sundhedsassistent.<br />
Egentlig <strong>vil</strong>le hun<br />
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
Sammenhæng og lige chancer for alle har været et<br />
bærende ideal for det danske samfund i over 100 år.<br />
Skolen er udpeget som den centrale institution til at<br />
føre idealet ud i livet i hver eneste by i landet. Gennem<br />
generationer er klasseskel og kultur<strong>kløft</strong>er blevet<br />
forsøgt udjævnet gennem fælles <strong>skole</strong>gang. Men i<br />
løbet af de seneste årtier har noget forandret sig.<br />
Vi har besøgt Sct. Jørgens Skole i Holstebro og talt<br />
med tidligere og nuværende elever om, hvad<br />
der blev af det danske fællesskab<br />
masse, hvis ikke man har haft<br />
en ven med en anden kulør.”<br />
5 I medierne er der debat<br />
om, at forældre blander sig<br />
i undervisningen. Hvordan<br />
oplever du det?<br />
3 Forældrene er kommet og<br />
skal komme endnu tættere på<br />
<strong>skole</strong>n, og de har mange<br />
holdninger til, hvordan tingene<br />
skal være. Tidligere var<br />
der ingen, der diskuterede,<br />
om <strong>skole</strong>n havde ret. Vi har<br />
meget dialog og samarbejde<br />
med forældre om, hvordan<br />
deres børn og vores elever<br />
kan trives og udvikle sig fagligt.<br />
Vi ved, at det samarbejde<br />
er af afgørende betydning for,<br />
at det lykkes.<br />
Mange forældre i dag mener,<br />
at det er <strong>skole</strong>ns opgave<br />
at tage sig af børnenes problemer,<br />
men vi understreger<br />
over for dem, at det er deres<br />
job som forældre at gøre børnene<br />
klar til at <strong>mod</strong>tage undervisning<br />
og lære.”<br />
5 Der er også fokus på, at<br />
lærerne burde bruge mere<br />
tid på at undervise. Hvad<br />
mener du?<br />
3 Vi bruger meget tid på at<br />
gøre undervisningen endnu<br />
bedre, men det er rigtigt, at vi<br />
snakker meget om at få udnyttet<br />
de sparsomme minutter<br />
til undervisning godt nok.<br />
Det kan <strong>ind</strong>imellem være<br />
svært, hvis der er mange andre<br />
ting, der skal ordnes<br />
først.<br />
Vi skal efterhånden påtage<br />
os et stort stykke socialt ar-<br />
gerne have været psykolog.<br />
”Jeg ved ikke, hvorfor jeg<br />
ikke blev psykolog. Det vigtigste<br />
for mig har været at arbejde<br />
med mennesker. Mine<br />
forældre har aldrig opfordret<br />
mig helt <strong>vil</strong>dt til at tage en<br />
uddannelse, i hvert fald måtte<br />
jeg og mine søskende selv<br />
bestemme, hvad vi havde lyst<br />
til. Men min mor har altid<br />
lagt vægt på, at vi skulle arbejde.<br />
Jeg begyndte i kirkekor,<br />
da jeg var 10 år, blandt<br />
andet fordi jeg så kunne tjene<br />
mine egne penge.”<br />
Winnie husker tiden på<br />
<strong>skole</strong>n som meget præget af<br />
idealer om ligeværdighed.<br />
”Selvom nogle af mine<br />
klassekammerater boede i<br />
hus, var det ikke sådan, jeg<br />
tænkte, at de havde flere penge.<br />
Jeg synes ikke, vi gik op i,<br />
hvad folk havde og ikke havde.<br />
Lærerne skabte respekt,<br />
så vi kunne lære noget. På<br />
den måde tror jeg, det har<br />
meget at sige, h<strong>vil</strong>ken <strong>skole</strong><br />
du går på. Jeg synes, jeg har<br />
været heldig.”<br />
Når professor Charlotte<br />
Ringsmose i de senere<br />
år har rejst rundt i<br />
Danmark og besøgt <strong>skole</strong>r,<br />
har det slået hende, hvor store<br />
forskelle der er mellem de<br />
ressourcesvage og de ressourcestærke<br />
<strong>skole</strong>r. Ikke alene<br />
på tværs af landsdele, men<br />
også <strong>ind</strong>en for samme kommune.<br />
Middelklassebørn går i<br />
<strong>skole</strong> med middelklassebørn.<br />
Arbejderbørn med arbejderbørn.<br />
Børn af kontanthjælps<strong>mod</strong>tagere<br />
med andre børn af<br />
kontanthjælps<strong>mod</strong>tagere.<br />
Derved mister man ikke blot<br />
sammenhængskraft, men også<br />
det, som Charlotte Ringsmose<br />
i sin forskning har kaldt<br />
kammeratskabseffekten. Det<br />
<strong>vil</strong> sige, at de børn, som har<br />
en svag hjemmebaggrund,<br />
kan lade sig inspirere af klas-<br />
fortsætter næste side<br />
Anette Westy, <strong>skole</strong>leder på Sct. Jørgens Skole i Holstebro, er optimistisk på folke<strong>skole</strong>ns vegne, men efterlyser flere politikere og forældre, der <strong>vil</strong> bakke<br />
op om <strong>skole</strong>ns fællesskab<br />
0 Anette Westy, <strong>skole</strong>leder på<br />
Sct. Jørgens Skole i Holstebro.<br />
WW Folke<strong>skole</strong>n er<br />
bedre end sit rygte,<br />
men den trænger til,<br />
at nogen tager sig<br />
kærligt af den. Den giver<br />
mulighed for dannelse<br />
og fællesskab<br />
og for, at stærke og<br />
m<strong>ind</strong>re stærke kan<br />
profitere af hinanden.<br />
Anette Westy, <strong>skole</strong>leDer<br />
bejde. Vi tror dog stadig på,<br />
at vi med <strong>skole</strong>n kan rykke et<br />
barn. Og vi skal kontinuerligt<br />
arbejde på at flytte dem.”<br />
5 Hvordan bevarer man<br />
optimismen i en tid med<br />
mange udfordringer for folke<strong>skole</strong>n?<br />
3 Vi er her, fordi vi synes, vi<br />
gør en forskel, og fordi her er<br />
værd at være. Vi skal f<strong>ind</strong>e<br />
frem til det, der virker, og have<br />
mere af det. Vi føler os ikke<br />
afmægtige.<br />
Tværti<strong>mod</strong>. Ellers kunne<br />
man tjene både flere og lettere<br />
penge et andet sted. Vi synes,<br />
vi rykker noget. Men vi<br />
har brug for politikere, forældre<br />
og et omkringliggende<br />
samfund, der også <strong>vil</strong> styrke<br />
folke<strong>skole</strong>n.”
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
0 47-årige Michael Jensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro<br />
i 1971. Han er nu project manager hos Arla.<br />
0 15-årige Bilan Jimale begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i Holstebro<br />
i 2003. Hun drømmer om at blive tandlæge.<br />
sekammerater med en anden<br />
baggrund.<br />
”Det er forbavsende, så store<br />
kulturforskellene er blevet<br />
mellem danske folke<strong>skole</strong>r. I<br />
nogle områder er det ligefrem<br />
sådan, at man spørger: ’Er<br />
dette en dansk <strong>skole</strong>?’ Her er<br />
lærerens opgave en helt anden<br />
end på andre <strong>skole</strong>r, en<br />
mere socialpædagogisk opgave.<br />
Der er en udbredt opfattelse<br />
blandt forældre om,<br />
at det er værdifuldt at uddanne<br />
sig, men på nogle <strong>skole</strong>r<br />
kommer eleverne med nogle<br />
andre dyder hjemmefra, og<br />
det giver undervisningen<br />
vanskelige <strong>vil</strong>kår,” forklarer<br />
hun.<br />
Charlotte Ringsmose husker<br />
en begavet ung kv<strong>ind</strong>e,<br />
hun mødte engang. Hun kom<br />
fra en <strong>ind</strong>vandrerfamilie og<br />
var vokset op i et af de kvarterer<br />
i Danmark, som m<strong>ind</strong>er<br />
mest om ghettoerne i USA.<br />
Hun klarede sig udmærket i<br />
<strong>skole</strong>n og opnåede at starte<br />
på et universitetsstudium.<br />
Men hun afbrød studiet. Ikke<br />
fordi hun faldt igennem fagligt,<br />
men fordi hun følte, at<br />
studiet fjernede hende for<br />
Af Morten Mikkelsen<br />
mikkelsen@k.dk<br />
5 Hvad siger forskningen<br />
om, hvordan det går med at<br />
bryde den negative sociale<br />
arv?<br />
3 Hvis man sammenligner<br />
generationen, der blev født i<br />
1960’erne, med den, der blev<br />
født i 1980’erne, kan vi se, at<br />
der fandt et socialt opbrud<br />
sted i forhold til valg af ungdomsuddannelse,<br />
og at man<br />
påbegynder en universitetsuddannelse.<br />
Men i de senere<br />
år er denne udvikling bremset<br />
op.<br />
Det skal dels ses i lyset af,<br />
at der for hver generation er<br />
færre, der vokser op i en familie<br />
med ufaglærte forældre.<br />
Men det ser også ud til,<br />
meget fra hendes familie og<br />
den verden, hun var vokset<br />
op i.<br />
”Det er vanskeligt at skulle<br />
bevæge sig over i en anden<br />
del af samfundet. Man skal<br />
være lidt af en kamæleon, for<br />
det er vidt forskellige værdier<br />
og måder at kommunikere<br />
på, der kendetegner de forskellige<br />
verdener,” konstaterer<br />
Charlotte Ringsmose.<br />
Hun tilføjer, at samfundets<br />
bestræbelser på at bryde den<br />
sociale arv og skabe mønsterbrydere<br />
ikke handler om, at<br />
akademiske uddannelser er<br />
det eneste saliggørende. Men<br />
samfundet går stadig mere i<br />
retning af, at slet ingen uddannelse<br />
betyder markant<br />
<strong>ind</strong>skrænkede fremtidsudsigter.<br />
Også rektor Stefan Hermann<br />
påpeger, at bruddet<br />
med den sociale arv i en årrække<br />
har været stagnerende.<br />
Og folke<strong>skole</strong>n gør hverken<br />
fra eller til.<br />
”Den <strong>skole</strong>historie, vi taler<br />
om, har ikke formået at bryde<br />
den sociale arv. Hvert eneste<br />
år er der 18-20 procent af eleverne,<br />
som ikke rykker sig. Vi<br />
at de børn, hvis forældre er<br />
ufaglærte eller på kontanthjælp,<br />
er i risiko for at blive<br />
koblet mere fra uddannelses-<br />
og erhvervslivet. På den måde<br />
kan det se ud til, at det<br />
danske samfund er blevet<br />
mere polariseret.”<br />
5 Hvor stor en del af befolkningen<br />
er det, som med<br />
denne måde havner på den<br />
forkerte side af <strong>kløft</strong>en?<br />
3 Det afhænger lidt af, hvor<br />
alvorlige problemer vi tager<br />
med. Hvis vi taler om de<br />
børn, som er direkte udsatte,<br />
er andelen omkring fem til<br />
syv procent. Ser vi bredere på<br />
det, er gruppen oppe på 15-20<br />
procent.<br />
Nogle klarer sig godt i livet,<br />
selvom de kommer fra famili-<br />
0 33-årige Winnie Marie Gedved Thomsen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole<br />
i Holstebro i 1985. Hun er nu lægesekretær.<br />
0 15-årige Mads Ølgaard Sørensen begyndte i 1. klasse på Sct. Jørgens Skole i<br />
Holstebro i 2003. Han <strong>vil</strong> være elektriker.<br />
har fortsat drømmen om enheds<strong>skole</strong>n,<br />
som ikke deler<br />
og sorterer, men den er ikke<br />
en realitet. Den er ikke god til<br />
at give alle børn en chance.<br />
Vi reproducerer udskilningen<br />
af de samme slags elever,”<br />
fastslår han.<br />
Det til trods for at folke<strong>skole</strong>n<br />
siden 1960’erne i den<br />
grad har fokuseret på både<br />
fællesskabet og i særdeleshed<br />
på den enkelte elev.<br />
”Der har været et opgør<br />
med skematisering af <strong>skole</strong>livet,<br />
med eksamen og med<br />
fag som isolerede enheder.<br />
Nu skal <strong>skole</strong>n <strong>ind</strong>rettes efter<br />
børnene og ikke omvendt.<br />
Den skal være demokratisk,<br />
og eleverne skal have med<strong>ind</strong>flydelse.<br />
I 1970’erne får vi<br />
lærere, som lige så meget er<br />
pædagoger og socialarbejdere,<br />
som de er faglige autoriteter<br />
og dannelsesfyrtårne. Fra<br />
1990’erne og frem er det den<br />
enkelte som person, der er<br />
<strong>skole</strong>ns projekt. For hver elev<br />
følger en helt særegen plan.<br />
Det er et paradoks, at <strong>skole</strong>n<br />
fra 1990’erne og frem til nu er<br />
så voldsomt <strong>ind</strong>ividualiseret,<br />
og alle har egen læreplan,<br />
men alligevel har man aldrig<br />
henvist så mange som nu til<br />
at få undervisning uden for<br />
fællesskabet,” siger Stefan<br />
Hermann.<br />
Holstebro 2003: Mads<br />
Ølgaard Sørensen og<br />
Bilan Jimale glæder<br />
sig begge til at begynde i hver<br />
sin 1. klasse på Sct. Jørgens<br />
Skole. Mads ser frem til at<br />
komme hen og lege med en<br />
masse kammerater, men er<br />
noget loren ved lektierne i<br />
begyndelsen.<br />
Bilan har det lige omvendt.<br />
Hun er opsat på at komme i<br />
gang med <strong>skole</strong>arbejdet. Der<br />
er ikke længere nogen regel<br />
om, at de yngre elever skal<br />
stille op på række uden for<br />
klassen, før de må komme<br />
<strong>ind</strong> og sætte sig, og lærerne<br />
bruger deres fornavne. Men i<br />
frikvartererne skal alle elever<br />
til og med 7. klasse ud og have<br />
frisk luft.<br />
Bilan kom sammen med<br />
sin familie til Danmark fra<br />
Somalia, da hun var tre år.<br />
Hun bor i Tinggården – en af<br />
de omkringliggende blokke –<br />
sammen med sine forældre<br />
og sine fem søskende. Hendes<br />
far arbejder hos Creativ<br />
Company, der blandt andet<br />
sælger papir, blyanter og dekorationer.<br />
Hendes mor arbejdede<br />
som læge i Somalia,<br />
men har nu måttet opgive at<br />
arbejde, efter at hun efter tre<br />
operationer stadig ikke kan<br />
bruge sin hånd.<br />
Mads bor sammen med sin<br />
mor og papfar i et <strong>vil</strong>lakvarter<br />
i udkanten af byen og<br />
uden for <strong>skole</strong>distriktet, men<br />
han bliver ved med at gå på<br />
<strong>skole</strong>n, hvor han bef<strong>ind</strong>er sig<br />
godt. Hans mor er socialrådgiver,<br />
og hans far arbejder<br />
ved postvæsenet. Han har<br />
også en storesøster, der er<br />
flyttet hjemmefra.<br />
Holstebro 2012: Klokken<br />
ringer ud efter<br />
spisefrikvarteret. I<br />
vanlig folke<strong>skole</strong>stil bliver<br />
der trampet på mælkekartoner,<br />
så de eksploderer med et<br />
brag. Huer bliver trukket ned<br />
over ørerne, og vanter sat på<br />
fingrene. Der lugter af overtøj,<br />
madpakker, bøger og tavlekridt,<br />
og gangenes brune<br />
klinker er fulde af støvlestøv.<br />
er uden megen uddannelse,<br />
mens andre hænger i dyndet.<br />
Man kan sige, at vi har fået et<br />
nyt klassesamfund, hvor den<br />
enkelte bliver belønnet for<br />
sin familiebaggrund, men<br />
hvor klasserne ikke står så<br />
klart som før.”<br />
5 I hvor høj grad handler<br />
det om økonomi, og i hvor<br />
høj grad handler det om familiens<br />
holdning til at uddanne<br />
sig og tage ansvar<br />
for sin egen fremtid?<br />
3 Vores helt nye forskningsresultater,<br />
baseret på den årgang,<br />
som er født i 1995, viser,<br />
at familie<strong>ind</strong>komsten er<br />
den tydeligste faktor for, hvor<br />
langt barnet kommer i uddannelsessystemet<br />
– først i<br />
anden række kommer den<br />
”Hallo, <strong>vil</strong> I være med til at<br />
vaske Ali og Hussein?” råber<br />
en pige til sine ven<strong>ind</strong>er.<br />
Det er vinter og tid til sneboldkrig.<br />
Mads Ølgaard Sørensen og<br />
Bilan Jimale, der begge er<br />
blevet 15 år og går i 9.e, bliver<br />
<strong>ind</strong>e i frikvarteret. De har fagdag<br />
i tysk og slentrer langsomt<br />
ned ad gangen. Tiden<br />
på Sct. Jørgens Skole har været<br />
god, synes de. I 8.-9. klasse<br />
er der kommet en anden<br />
seriøsitet med fokus på terminsprøver<br />
og snak om ungdomsuddannelse.<br />
Men der<br />
måtte godt være mere disciplin,<br />
synes Mads:<br />
”Lærerne kunne godt være<br />
mere skrappe. Der er mange<br />
elever, der kommer for sent,<br />
uden at det rigtigt gør noget.<br />
Og hvis man glemmer at lave<br />
lektier, siger de bare, at man<br />
skal huske det til næste<br />
gang.”<br />
Hjemme hos Bilan snakker<br />
forældrene også meget om<br />
uddannelse.<br />
”De <strong>vil</strong> gerne have, at jeg<br />
får en god fremtid og et godt<br />
arbejde. Jeg tror godt, jeg<br />
kunne tænke mig at blive<br />
tandlæge,” siger Bilan, der<br />
satser på at blive godkendt til<br />
gymnasiet efter 9. klasse.<br />
Som en af de få i sin klasse<br />
forlader Mads <strong>skole</strong>systemet<br />
nu efter 9. klasse for at få sig<br />
en læreplads som elektriker.<br />
Han gider ikke mere <strong>skole</strong> lige<br />
nu – ”og sådan havde min<br />
far det også i sin <strong>skole</strong>tid”,<br />
forklarer Mads.<br />
Hverken han eller Bilan har<br />
nogens<strong>ind</strong>e tænkt, at det var<br />
et problem at gå på en multietnisk<br />
<strong>skole</strong>. De forstår ikke,<br />
at flere forældre er skeptiske<br />
over at sende deres børn på<br />
Sct. Jørgens Skole, som nu er<br />
den <strong>skole</strong> i Holstebro Kommune,<br />
der har flest tosprogede<br />
elever.<br />
”Folk har fordomme. De<br />
ved ikke, hvordan det er i virkeligheden,”<br />
siger de to afgangselever<br />
i munden på<br />
hinanden.<br />
Selvom det endnu ikke er<br />
lykkedes eksperter, beslutningstagere<br />
og <strong>skole</strong>folk<br />
at f<strong>ind</strong>e de vises sten,<br />
som gør, at den sidste femtedel<br />
af befolkningen for alvor<br />
kommer med uddannelsesmæssigt,<br />
socialt, økonomisk<br />
og kulturelt, har mange års<br />
fokus på emnet giver mange<br />
vigtige erkendelser.<br />
En af de vigtigste erkendelser<br />
er ifølge professor Charlotte<br />
Ringsmose, at <strong>skole</strong>n<br />
ganske vist er et centralt forum<br />
for kulturel sammenhæng<br />
og uddannelsesmæssig<br />
opstigning. Men der er<br />
mange andre, som nødvendigvis<br />
må tage medansvar,<br />
hvis <strong>kløft</strong>en skal overskrides.<br />
Ikke m<strong>ind</strong>st de forældre og<br />
faktor, der hedder forældrenes<br />
uddannelsesbaggrund.<br />
Det <strong>vil</strong> måske komme som en<br />
overraskelse for alle de sociologer,<br />
der fremhæver betydningen<br />
af uddannelse og kulturel<br />
kapital. Og jeg synes da<br />
også, at det er urovækkende,<br />
at forældres <strong>ind</strong>komst har så<br />
stor betydning.”<br />
5 Det har været ivrigt diskuteret<br />
på det seneste, for<br />
eksempel i den såkaldte<br />
Carina-debat, om fattigdom<br />
og ringe fremtidschancer<br />
er et problem, der<br />
kan løses økonomisk. Mener<br />
du det?<br />
3 Nej, den dårlige nyhed er,<br />
at selvom en større andel af<br />
børn af faglærte får en studentereksamen<br />
og klarer sig<br />
WW Selvfølgelig<br />
tænker jeg over, om<br />
de lærer nok, hvis<br />
mange elever i klassen<br />
har brug for ekstra<br />
hjælp. Så længe de<br />
er små, er børn meget<br />
sårbare, og så er det<br />
vigtigt, at der ikke er<br />
for megen snak og<br />
laissez faire.<br />
Winnie Marie GeDveD<br />
ThoMsen, TiDliGere elev På<br />
scT. JørGens <strong>skole</strong><br />
pædagoger, som lige fra den<br />
allertidligste alder skal gøre<br />
den næste generation <strong>skole</strong>parat.<br />
Og derudover har vi alle<br />
grund til at overveje, om<br />
den måde, vi har valgt <strong>ind</strong>rette<br />
os på boligmæssigt, og<br />
de <strong>skole</strong>valg, vi træffer på vores<br />
børns vegne, nu også er<br />
de valg, som gavner sammenhængskraften.<br />
”Jeg kan som forsker identificere<br />
to hoved<strong>ind</strong>satser,<br />
som jeg tror <strong>vil</strong> medvirke til,<br />
at vi får flere børn med. Den<br />
ene er at skabe et læringskontinuum<br />
fra den tidligste<br />
barndom og videre til <strong>skole</strong>n.<br />
Det andet er at af-ghettoisere<br />
<strong>skole</strong>n. Men det skal ikke ske<br />
ved, at vi begynder at køre<br />
børnene på kryds og tværs i<br />
busser. Det er nødt til at ske<br />
gennem en bevidst boligpolitik<br />
om at blande boligkvartererne<br />
mere,” siger Charlotte<br />
Ringsmose.<br />
De to løsningsforslag baserer<br />
hun blandt andet på erfaringer<br />
fra to af de lande, Danmark<br />
ofte ser op til i uddannelsesmæssig<br />
sammenhæng:<br />
Singapore og Finland. I begge<br />
lande har <strong>skole</strong>n, lærerne<br />
og de konkrete faglige kundskaber<br />
en meget høj status i<br />
samfundet, og næste generation<br />
er god til at bryde den<br />
sociale arv.<br />
I Singapore er ghettoer forbudt<br />
ved lov. Det <strong>vil</strong> sige, at<br />
der er en fastlagt boligpolitik<br />
om, at bestemte befolkningsgrupper<br />
kun må udgøre en<br />
vis procentdel i kvarteret. I<br />
Finland har man belastede<br />
boligområder, men til gengæld<br />
er statens, daginsitutionens<br />
og <strong>skole</strong>ns magt over<br />
barnet så stor, at ”man nærmest<br />
tager børnene fra familien,”<br />
som Charlotte Ringsmose<br />
formulerer det.<br />
godt, er der en gruppe børn,<br />
som velfærdssamfundet ikke<br />
formår at favne.<br />
Selvfølgelig skal de udsatte<br />
familier have penge, så de<br />
kan klare sig. Men løsningen<br />
er ikke bare at give dem råd<br />
til at bo godt. Løsningen<br />
handler om duelighed i familien.<br />
Der f<strong>ind</strong>es familier, som<br />
kan være præget af, at de<br />
voksne har en ringe forældreevne.<br />
De magter måske ikke<br />
at vise den fornødne omsorg<br />
og kærlighed. Det handler<br />
også om intellligens, og i høj<br />
grad om selve <strong>ind</strong>stillingen i<br />
familien.”<br />
5 Er det sidste noget, det<br />
er muligt at ændre på?<br />
3 Det mener jeg. I psykologi-<br />
Liv & Sjæl | 15<br />
Også lederen af Professionshøj<strong>skole</strong>n<br />
Metropol, Stefan<br />
Hermann, foreslår, at<br />
man kigger på Finland, hvor<br />
det har været muligt at løfte<br />
et <strong>skole</strong>system over en<br />
10-årig periode – også hvad<br />
angår den finske <strong>skole</strong>s status<br />
og agtelse.<br />
Så måske ligger løsningerne<br />
på <strong>kløft</strong>problemet lige for.<br />
Det kræver ”bare”, at borgernes<br />
personlige frihed til at<br />
vælge bolig, <strong>skole</strong> og opdragelsesmetode,<br />
som de selv<br />
<strong>vil</strong>, suspenderes.<br />
Eller også må vi, som Charlotte<br />
Ringsmose tror, nøjes<br />
med at lade os inspirere af<br />
udlandet til at f<strong>ind</strong>e vores<br />
egen, demokratisk baserede<br />
måde at m<strong>ind</strong>ske <strong>kløft</strong>en på.<br />
Det kræver til gengæld ikke<br />
alene, at lærere og pædagoger<br />
holder fast i at have høje<br />
faglige ambitioner for hver<br />
enkelt elev, men også at så<br />
mange danskere som muligt<br />
tager medansvar for helheden.<br />
Kun sådan kan vi holde<br />
fast i billedet af Danmark<br />
som landet, hvor alle samfundsgrupper<br />
mødes henne i<br />
<strong>skole</strong>n, og hvor alle får tilpas<br />
meget hjælp til, at de har en<br />
reel chance i uddannelses-<br />
og arbejdslivet.<br />
Holstebro 2012: Bilan Jimale<br />
og Mads Ølgaard<br />
Sørensen er trætte af<br />
at høre på folks fordomme<br />
om ”ghetto<strong>skole</strong>n,” som de<br />
går på.<br />
Michael Jensen tøvede ikke<br />
med at sende sine børn på<br />
Sct. Jørgens Skole for ud fra<br />
sin egen vurdering at bidrage<br />
til sammenhængskraften i<br />
samfundet.<br />
Winnie Marie Gedved<br />
Thomsens døtre hører til et<br />
andet <strong>skole</strong>distrikt. I øjeblikket<br />
går der godt en håndfuld<br />
tosprogede børn på deres<br />
<strong>skole</strong>, men det har nu ikke<br />
været afgørende for familiens<br />
<strong>skole</strong>valg, understreger Winnie.<br />
Skolen går kun til 6. klasse,<br />
hvorefter pigerne skal gå på<br />
Sct. Jørgens Skole – som deres<br />
mor.<br />
”Jeg er ikke skræmt ved<br />
tanken, fordi jeg selv har gået<br />
her. Men selvfølgelig tænker<br />
jeg over, om de lærer nok,<br />
hvis mange elever i klassen<br />
har brug for ekstra hjælp. Så<br />
længe de er små, er børn meget<br />
sårbare, og så er det vigtigt,<br />
at der ikke er for megen<br />
snak og laissez faire. Men jeg<br />
har det fint med, at de efterfølgende<br />
skal gå her på Sct.<br />
Jørgen. Det er kun sundt at<br />
møde børn fra mange forskellige<br />
kulturer,” siger Winnie<br />
og tilføjer:<br />
”Jeg har forklaret min datter,<br />
at hvis bare hun følger<br />
godt med i <strong>skole</strong>n, kan hun<br />
blive det, hun har lyst til.”<br />
Det handler om penge, uddannelse og duelighed<br />
Professor Martin D. Munk fra Aalborg Universitet har kortlagt social mobilitet hos den årgang, der blev født i 1995. Sammen med andre undersøgelser<br />
peger den på en stigende polarisering i samfundet<br />
0 Martin D. Munk, professor ved<br />
Aalborg Universitet. – Privatfoto.<br />
WW Man kan sige,<br />
at vi har fået et nyt<br />
klassesamfund, hvor<br />
den enkelte bliver belønnet<br />
for sin familiebaggrund,<br />
men hvor<br />
klasserne ikke står så<br />
klart som før.<br />
MarTin D. Munk, ProFessor<br />
ny serie: <strong>kløft</strong>en<br />
3 For mange er det et ideal at leve i et kulturelt<br />
fællesskab, hvor alle har så lige chancer<br />
som muligt. Men i disse år bliver sammenhængen<br />
i samfundet udfordret.<br />
I denne artikelserie beskriver Kristeligt<br />
Dagblad <strong>kløft</strong>erne mellem danskerne og<br />
undersøger, om de bliver dybere.<br />
Brevkassen<br />
3 Spørg om livet holder<br />
ferie i denne uge, men<br />
vender tilbage fredag den<br />
17. februar.<br />
en taler man for tiden meget<br />
om problemet negative automatiske<br />
tanker i familien.<br />
Det <strong>vil</strong> sige, at der i løbet af<br />
forældrenes opvækst og liv er<br />
sket en række fejl<strong>ind</strong>læringer,<br />
som fører til uhensigtsmæssige<br />
handlinger og holdninger.<br />
Sådan noget kan aflæres<br />
ved en særlig form for terapi,<br />
som tager afsæt i familiens<br />
situation og arbejder med,<br />
hvordan den kan <strong>ind</strong>føre<br />
nogle nye køreregler videre<br />
frem i livet.<br />
Men de grundlæggende leve<strong>vil</strong>kår<br />
er ikke til at komme<br />
uden om.”
16 |Kultur<br />
Personlige fortællinger åbner<br />
for den store historie<br />
Folkeuniversitetet i Aarhus er gået sammen med byens kulturinstitutioner om en stor 1700-tals festival med 200<br />
arrangementer. Alt er historisk korrekt og forskningsbaseret, men formidlingsformerne er blandt andet talkshows,<br />
middagsselskab – og dissektion af et stort dyr<br />
Af Dorte WAshuus<br />
washuus@k.dk<br />
Kong Christian VII's livlæge,<br />
Johann Friedrich Struensee,<br />
og Danmarks finansminister i<br />
1782, Ernst Schimmelmann,<br />
skal begge interviewes af<br />
Niels Krause-Kjær i Aarhus i<br />
begyndelsen af marts. De to<br />
herrer "genoplives" for en<br />
stund i forb<strong>ind</strong>else med "Århundredets<br />
1700 Festival –<br />
Opdagelser, pøbel og pudderparykker".<br />
"1700-tallet gemmer på fantastisk<br />
mange gode fortællinger,<br />
og vi <strong>vil</strong> gerne genoplive<br />
nogle af dem ved blandt andet<br />
at lade de personlige<br />
skæbner og fortællinger åbne<br />
op for den store historie," siger<br />
Sten Tiedemann. Han er<br />
rektor for Folkeuniversitetet i<br />
Aarhus, der er initiativtager<br />
til den ambitiøse historiske<br />
festival med op <strong>mod</strong> 200 arrangementer<br />
på ni dage. Festivalen<br />
er blevet til i et tæt<br />
samarbejde med Aarhus Universitet<br />
og en lang række af<br />
byens kulturinstitutioner, og<br />
målet er at præsentere århundredet<br />
på andre måder end<br />
ved at sætte sig ned og læse<br />
om det i en bog.<br />
"Når vi lader to skuespillere<br />
agere historiske personer<br />
som Struensee og Schimmelmann<br />
og får en politisk analytiker<br />
som Niels Krause-Kjær<br />
til at interviewe dem, så håber<br />
vi at få nogle nye <strong>ind</strong>sigter<br />
åbenbaret og opnå en<br />
bedre forståelse for, hvorfor<br />
de gjorde og tænkte, som de<br />
gjorde," siger Sten Tiedemann<br />
og siger videre, at det<br />
blandt andet handler om at<br />
afsløre Struensees liv ved<br />
UDLEJ DIN<br />
SOMMERBOLIG<br />
gennem<br />
Kristeligt Dagblad<br />
Vi bringer 20 ord for kun<br />
2.400 kr. eller 36 ord for<br />
4.000 kr. inkl. moms.<br />
Ring på<br />
tlf. 24 61 77 98<br />
HELGENÆS<br />
6-personers sommerhus på<br />
naturgrund, 600m fra strand.<br />
Pris: 3000 kr/uge + el.<br />
Mail: byagervej197@gmail.<br />
com. Telefon: 86 93 69 96,<br />
24 60 33 31 eller 24 63 51 97<br />
THY<br />
FJORDPANORAMAUDSIGT<br />
Stort luksussommerhus<br />
Gratis veludbygget svømmehal,<br />
wellness mulighed,<br />
Limfjordscenter, lystbådehavn.<br />
Velegnet 3<br />
generationer. Handicap,<br />
småbørnsvenlig. 12 voksen<br />
4 børnesovepl. Pris pr uge<br />
kr. 2.000 – 4.000 For 6 pers.<br />
Folder kan rekvireres<br />
tlf. 25 48 45 52 eller<br />
www.jyttekrabbe.tk<br />
jytte_krabbe@ofir.dk<br />
0 Ved præsentationen af festivalens program var Sten Tiedemann (i midten med hvid paryk), rektor<br />
for Folkeuniversitetet i Aarhus og initiativtager til den historiske festival, trukket i 1700-tals kostume.<br />
– Foto: Søren Kjeldgaard.<br />
hoffet, hans forhold til dronningen<br />
og den psykisk ustabile<br />
Christian VII og ikke<br />
m<strong>ind</strong>st f<strong>ind</strong>e ud af, h<strong>vil</strong>ke<br />
idealer og politiske ambitioner<br />
den magtfulde livlæge<br />
havde. Hvad angår Ernst<br />
Scimmelmann er ambitionen<br />
at få ham til at forklare det<br />
politiske og økonomiske<br />
magtapparat i 1700-tallets<br />
Danmark, og hvorfor han<br />
kæmpede <strong>mod</strong> handel med<br />
negerslaver, men ikke slaveriet<br />
som sådan.<br />
"På Folkeuniversitetet har<br />
vi arbejdet et år med forskere,<br />
formidlere, skuespillere, instruktør,<br />
musikere og scenografer<br />
for at skabe en forestilling,<br />
der sprænger alle rammer<br />
for historisk formidling,"<br />
fortæller Trine Bang, der er<br />
festivalkoordinator.<br />
TANGHUS PÅ LÆSØ<br />
Et hus med sjæl midt i<br />
Læsøs enestående natur.<br />
105 m2. Ideelt til natur-,<br />
bade-, vandre- og cykelferie.<br />
Stor naturgrund.<br />
Huset har nyt køkken, 8<br />
sovepl., er veludstyret og<br />
har el-varme og brændeovn.<br />
Ledigt fra påske<br />
til uge 25 og efter<br />
uge 32.<br />
Fra 3.000 – 4.000 kr.<br />
Mail: bent@lkhoj<strong>skole</strong>.dk<br />
Tlf. 60 83 16 75<br />
40 42 87 40<br />
VRIST HARBOØRE<br />
Ny 10 personers poolsommerhus<br />
100 m fra havet udlejes<br />
uge og weekend.<br />
Nærmere oplysninger<br />
Mail: benteolefn@fiberpost.dk<br />
JEGUM FERIELAND<br />
V. HENNE STRAND<br />
Sommerhus. 3 værelser.<br />
Veludstyret, børnevenligt.<br />
Fredeligt, dejlig natur, nær<br />
fiskesø, golf, tennis, legeland,<br />
mm.<br />
Tlf. 75 26 43 54<br />
VED SKAGEN<br />
2 dejlige huse ved vandet<br />
og klitterne, dejlig strand og<br />
pragtfuld natur, 8 pladser<br />
udlejes året rundt. Pris kr.<br />
1.660-5.400 pr. uge.<br />
Henvendelse:<br />
Mail: eldo@dlgmail.dk<br />
Tlf. 98 44 66 07<br />
Mobil 40 92 71 65<br />
På samme måde er der arbejdet<br />
intenst med de historiske<br />
detaljer omkring de mange<br />
andre arrangementer, eksempelvis<br />
et maskebal med ildgøglere,<br />
menuetdans og meterhøjt<br />
rokokohår og en såkaldt<br />
højborgerlig middag i<br />
Møntmestergården i Den<br />
Gamle By, der kun <strong>vil</strong> være<br />
oplyst af stearinlys og opvarmet<br />
af kaminerne, og hvor<br />
gæsterne kan nyde seks typiske<br />
retter fra 1700-tallets store<br />
tafler tilberedt ud fra originale<br />
opskrifter.<br />
Der <strong>vil</strong> under festivalen være<br />
byvandringer, hvor man<br />
kan møde tiggere og smædevisesangere<br />
i byens baggårde,<br />
der <strong>vil</strong> være litterær salon<br />
med langtidsholdbart læsestof,<br />
erotisk salon med oplæsning<br />
af datidens mest vovede<br />
forfatter Fanny Hill og<br />
Privat sommerhusudlejning<br />
KROATIEN – MALINSKA<br />
Privat lejlighed fra 2004<br />
med alle <strong>mod</strong>erne bekvemmeligheder<br />
udlejes. Herlig<br />
balkon med udsigt over<br />
byen og Adriaterhavet med<br />
de fineste badeforhold.<br />
Tlf: 98 93 85 79<br />
Mobil: 40 28 85 79<br />
www.god-ferie.dk<br />
THY<br />
Oplev autentisk nyrestaureret<br />
Thyholmsk bondehus i en eventyrlig<br />
blomsterhave. Indeholder<br />
2 separate lejligh. ialt 5 soveværelser<br />
med dobbeltsenge + 3<br />
stuer, 6 opr. Kan lejes samlet eller<br />
enkelt. Velegnet til familier i flere<br />
generationer. Gode bade, fiske,<br />
ride, surfe og cyklemuligheder.<br />
200 m til købmand og togstation.<br />
Handicap og småbørnsvenligt.<br />
Pris 1.000 – 3.500 kr.<br />
pr. uge pr. lejlighed. Folder kan<br />
rekvireres på<br />
tlf. 25 48 45 52 eller<br />
www.jyttekrabbe.tk<br />
jytte_krabbe@ofir.dk<br />
SOMMERHUS<br />
VESTERØ-LÆSØ<br />
Beliggende på smuk lyngklædt<br />
grund nær strand.<br />
4-8 personer.<br />
Nærmere beskrivelse på<br />
www.klokkeblomstvej.dk<br />
ITALIEN<br />
2 unikke ferielejligheder/huse<br />
50 km nord for Toscana<br />
i Emilia-Romagna.<br />
Se www.casaantonietto.dk<br />
kabaret med drikkeviser af<br />
Ambrosius Stub. Dertil kommer<br />
masser af foredrag og<br />
forskerdebatter og så noget så<br />
usædvanligt som en dissektion.<br />
Sidstnævnte står zoofysiolog<br />
Tobias Wang fra Aarhus<br />
Universitet og dyrlæge Mads<br />
Bertelsen fra Zoologisk Have i<br />
København for. Med skalpeller<br />
skærer de gennem et stort<br />
dyr, h<strong>vil</strong>ket vides endnu ikke,<br />
og fortæller ved den lejlighed<br />
om dyrets organer og<br />
1700-tallets videnskabelige<br />
nysgerrighed.<br />
Alt, hvad der kommer til at<br />
foregå, <strong>vil</strong> være forskningsbaseret,<br />
og overalt <strong>vil</strong> der blive<br />
leget og eksperimenteret med<br />
formidlingen. Det glæder Ulrik<br />
Langen, der er historiker<br />
og ansat på Syddansk Universitet:<br />
"Det gælder om at møde<br />
RØDVIG STEVNS<br />
Dejlig Campingplads i<br />
naturskønne omgivelser<br />
nær stranden og Rødvig<br />
Havn 15 hytter i forskellige<br />
størrelser, op til 6 pers.<br />
Tilbud, 3 døgn i luksus<br />
hytte fra kun kr. 1.195<br />
inkl el. 1. uge fra kr. 1.995<br />
inkl. el. Vi har også plads<br />
til din egen campingvogn<br />
Ring for andre priser eller se:<br />
www.rodvigcamping.dk<br />
tlf. 5650 6755<br />
ITALIEN TOSCANA<br />
Nyrestaureret stenhus beliggende<br />
i middelalderby mellem<br />
Firenze og Pisa, naturskønne<br />
omgivelser.<br />
www.nauta.dk Tlf. 50 47 80 75<br />
ODSHERRED<br />
Stort, unikt sommerhus<br />
Udsigt over Sejrøbugten<br />
8 sovepladser<br />
2 badeværelser<br />
Alle hvidevarer/TV<br />
4900 -5900 pr. uge<br />
Tlf. 40 37 62 68<br />
l.h.norhoj@gmail.com<br />
NYT TRÆHUS<br />
90m2, m/udsigt over Skive<br />
fjord v/Lyby Strand<br />
6 sovepladser, alt i udstyr<br />
Pris pr.uge 2800 - 3800 kr<br />
peder.friisjensen@jubii.dk<br />
20 81 42 25<br />
folk der, hvor de er, og en måde<br />
at lokke dem <strong>ind</strong> på er ved<br />
at bruge former, der er kendte<br />
fra andre sammenhænge,” siger<br />
Ulrik Langen, der blandt<br />
andet er meget begejstret for<br />
ideen bag det historiske talkshow.<br />
"Vi historikere har nogle<br />
gange en tendens til at dele<br />
alting op i forskning på den<br />
ene side og formidling på den<br />
anden. Men de to ting er ikke<br />
uforenelige størrelser, tværti<strong>mod</strong><br />
kan de godt gå op i en<br />
højere enhed, og det er festivalen<br />
i Aarhus et godt eksempel<br />
på," siger han.<br />
Han gør sig ingen forhåbninger<br />
om, at de mennesker,<br />
der deltager i arrangementerne<br />
skal komme ud som historiske<br />
eksperter, og det er heller<br />
ikke meningen. Men han<br />
tror, at de nye måder at formidle<br />
historien på kan være<br />
med til at skærpe en interesse,<br />
som mange bagefter <strong>vil</strong><br />
forfølge ved at læse bøger eller<br />
gå til foredrag om emnet.<br />
1700-tallet er blandt andet de<br />
store opdagelsesrejsendes<br />
tid, og det er den tid, hvor videnskabsmænd<br />
for alvor begynder<br />
at opmåle verden og<br />
f<strong>ind</strong>e ud af, hvordan alting<br />
hænger sammen. Det er også<br />
de store rober og pudderparykkernes<br />
tid og et århundrede<br />
med store kontraster mellem<br />
det eventyrlystne og ekstravagante<br />
over for det grusomme<br />
og brutale og ikke<br />
m<strong>ind</strong>st mellem rig og fattig.<br />
Kirkeligt og kulturelt sker<br />
der en masse i 1700-tallet, og<br />
kirkerne i og omkring Aarhus<br />
er da også i stort omfang med<br />
i festvalen. I Aarhus Domkir-<br />
SYDFRANKRIG<br />
BANYULS-SUR-MER 150<br />
M. TIL MIDDELHAVET<br />
I denne smukke vinby der<br />
ligger i en charmerende<br />
bugt syd for Perpignang<br />
ved foden af Pyrenærerne<br />
udlejes et velholdt byhus<br />
tæt på stranden med en<br />
fantastisk udsigt. Se vor<br />
hjemmeside:<br />
www.Husifrankrig.net<br />
eller ring 20 81 75 00<br />
ÆRØ<br />
Sommerhus på halvøen<br />
Urehoved ved Ærøskøbing.<br />
8 sovepladser. Åben for<br />
udlejning hele året.<br />
25 17 51 39 - 74 85 51 39<br />
www.urehoved8.dk<br />
rudyhund@dbmail.dk<br />
BJERGE SYDSTRAND<br />
STOREBÆLT<br />
Sommerhus 60 kvm.<br />
6 sovepladser. Børnevenlig<br />
badestrand. Udlejes fra uge<br />
14--- Pris pr. uge kr. 2500,mail:<br />
elkatofft@os.dk<br />
58 26 54 10<br />
FERIEBOLIG MIDDELFART<br />
i centrum tæt på havnen<br />
med plads til 6 personer. 2<br />
stuer, 4 soverum, 2 badevær.,<br />
solrig terasse, pr. uge fra kr.<br />
2.500-3.400. Henvendelse:<br />
51 34 51 67 / 31 22 92 49<br />
ke kan man blandt andet høre<br />
solokantater af 1700-tallets<br />
vigtigste komponist af protestantisk<br />
musik, Johan Sebastian<br />
Bach, og i Sankt Lukas<br />
Kirke opføres Bachs Johannes<br />
Passionen. I Ellevang Kirke<br />
spiller barokensemblet Cantica<br />
Consort, og i Kasted Kirke<br />
spiller Den Danske Salmeduo<br />
salmer af Brorson. På Aarhus<br />
Teater spilles Holbergs "Jeppe<br />
på Bjerget", og der er under<br />
festivalen gallapremiere på<br />
den nye danske film "En kongelig<br />
affære", hvor Mads Mikkelsen<br />
spiller Struensee.<br />
"Århundredets 1700 Festival"<br />
har fået økonomisk støtte<br />
af blandt andet Statens<br />
Kunstfond, Aarhus Kommune,<br />
Dansk Oplysningssamråd<br />
og en lang række private virksomheder.<br />
Det har blandt andet<br />
gjort det muligt for Folkeuniversitetet<br />
at få lavet en<br />
bog om 1700-tallet, som <strong>vil</strong><br />
blive husstandsomdelt i<br />
200.000 eksemplarer i slutningen<br />
af februar.<br />
Historisk festival<br />
3 3"Århundredets317003Festival3–3<br />
Opdagelser,3pøbel3og3pudderparykker"3løber3af3stablen3den39.-18.3<br />
marts32012.3Folkeuniversitetet3i3<br />
Aarhus3er3initiativtager3og3arrangerer3festivalen3i3samarbejde3med3mange3af3byens3kulturinstitutioner3og3foreninger.3Planen3er3at3<br />
lave3historiske3festivaler3også3i3<br />
20143og32016,3hvor3det3bliver3henholdsvis31800-3og31900-tallet,3der3<br />
kommer3i3fokus.<br />
PROVENCE<br />
Hus nær Nyons.<br />
3 sovev. 6 sovepladser,<br />
2 badev., Køkken/ alrum.<br />
Tagterrasse.<br />
2800-3400 pr. uge<br />
39 27 19 11- 25 34 04 41<br />
m.lorck@email.dk<br />
SYDFRANKRIG/<br />
ØSTLIGE PYRENÆRER<br />
nær Perpignan. Nyistandsat<br />
bjerglandsbyhus med<br />
<strong>mod</strong>erne faciliteter, internetadgang,<br />
sydvendt<br />
terrasse, skøn natur, flod,<br />
badesø, vinområde, 320<br />
solskinsdage, 4-6 pers.,<br />
ugepris kr. 3000-4500<br />
Flypriser fra kr. 600,- tur/<br />
retur. 0033 46 80 57 46 1<br />
bent.lofqvist@wanadoo.fr<br />
SILKEBORG<br />
VILLALEJLIGHED<br />
nær havnen udlejes<br />
www.silkeborgferie.dk ugevis<br />
fra 2000 kr. Også mulighed<br />
for B&B miniferie i<br />
Hvide Sande.<br />
Tlf 86 87 50 65<br />
FUR - DANMARKS<br />
SMUKKESTE Ø<br />
Sommerhus på 80 m2<br />
udlejes for 2200 - 2900 kr.<br />
pr. uge plus forbrug.<br />
Tlf. 28 51 23 55<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
MØN / ULVSHALE<br />
Sommerhus, 150 m til dejlig<br />
strand. 68 m2.+ anneks 9<br />
m2. 4(5) personer.<br />
Uge26-33. 3000 ugentlig.<br />
55 54 75 32 /<br />
h.j.jensen @stofanet.dk<br />
HYGGELIGT SOMMERHUS<br />
1,5 km nord for Løkken<br />
300 m til strand, beliggende<br />
på natur- og udsigtsgrund.<br />
Udlejes til par/lille fam. max<br />
4 pers. fra kr. 2.200,- inkl. el.<br />
Henv. 40 88 62 91<br />
email: t.bruse@gvdnet.dk<br />
LANGELAND<br />
ØHAVSSTIEN V. LOHALS<br />
Naturskønt v. skov/strand,<br />
meget børnevenligt,<br />
300 m til strand med<br />
badebro.<br />
Max 6 sovepladser.<br />
Busforb<strong>ind</strong>else.<br />
Hund efter særlig aftale.<br />
Pr. uge kr. 2.500-3.800<br />
Tlf. 23 61 74 85<br />
SYDSPANIEN- ANDALUCIEN<br />
Skøn ferielejlighed i La<br />
Herradura i rolige omgivelsermed<br />
sydvendt terrasse.<br />
Panoramaudsigt over<br />
Middelhavet, 500m til havet<br />
og <strong>ind</strong>køb, 100m til swimmingpool<br />
og tennis. 2-4 pers.<br />
Tlf: 26 39 40 30<br />
UDLEJ DIN SOMMERBOLIG<br />
gennem Kristeligt Dagblad. Vi bringer 20 ord for kun 2.400 kr. eller 36 ord for 4.000 kr. inkl. moms.<br />
Denne side er redigeret af Michael Sørensen<br />
Skuffelse og glæde<br />
med Brahms<br />
Russisk stjerneviolinist blegnede<br />
koncert<br />
888888<br />
Brahms-festival i konservatoriets<br />
koncertsal: sjællands<br />
symfoniorkester, dirigent Cristian<br />
Mandeal, solist vadim repin. fjerde<br />
og sidste del af festivalen – med<br />
Brahms' 4. symfoni og dobbeltkoncerten<br />
– f<strong>ind</strong>er sted lørdag den 11.<br />
februar.<br />
Naturligvis skal man som<br />
koncertgænger være varsom<br />
med at møde frem med bastanteforhåndsforventninger.<br />
Men det var svært ikke at<br />
glæde sig voldsomt til den<br />
russiske stjerneviolinist Vadim<br />
Repins optræden i Konservatoriets<br />
Koncertsal.<br />
Håbet om en stor oplevelse<br />
havde blandt andet baggrund<br />
i, at jeg få timer for<strong>ind</strong>en havde<br />
hørt hans skønne DGG<strong>ind</strong>spilning<br />
af Brahms’ violinkoncert<br />
med Gewandhausorkestret,<br />
dirigeret af Riccardo<br />
Chailly. Men i det gamle<br />
hus på Rosenørns Allé kom<br />
værket aldrig for alvor til at<br />
lette.<br />
Repin havde et par usikre<br />
intonationer, og i lange passager<br />
var der mere slør i hans<br />
spil end den tænding og<br />
spænding, der er så afgørende<br />
hos Brahms, ikke m<strong>ind</strong>st i<br />
de to ydersatser. Først i slutningen<br />
af førstesatsen, i den<br />
Jascha Heifetz-kadence, som<br />
Repin angiveligt har været<br />
besat af lige siden sin barndom,<br />
mærkede vi noget af<br />
stjernekvaliteten.<br />
At skuffelsen ikke alene kan<br />
forklares med, at Gewandhaus<br />
er et stærkere ensemble<br />
end Sjællands Symfoniorkester,<br />
eller at Riccardo Chailly<br />
har større meritter på sit cv<br />
end aftenens dirigent, Cristian<br />
Mandeal, blev klart demonstreret<br />
efter pausen, hvor<br />
Mandeal med stort engagement<br />
og betydelig kunnen<br />
ledte sjællænderne gennem<br />
Brahms’ 2. symfoni i D–dur.<br />
Denne symfoni sammenlignes<br />
traditionelt i cd-noter og<br />
koncertprogrammer (også i<br />
denne aftens) med Beethovens<br />
pastoralesymfoni.<br />
Den historiske baggrund er,<br />
at Brahms i sommeren 1879<br />
atter opholdt sig ved den<br />
idylliske Wörthersee i det<br />
sydlige Østrig, hvor Mahler<br />
senere skulle komponere<br />
nogle af sine store symfonier.<br />
"Her flyver melodierne rundt,<br />
så man skal passe på ikke at<br />
træde dem under fode," skal<br />
Brahms have sagt – netop<br />
under tilblivelsen af sin 2.<br />
symfoni.<br />
WW Faktisk3har3jeg3<br />
sjældent3hørt3finalen,3<br />
allegro3con3spirito,3<br />
spillet3så3ildfuldt,3ja,3<br />
triumferende3som3her<br />
Mandeal lod også melodierne<br />
flyve rundt, men han havde<br />
hele tiden styr på dem. Som<br />
en mand af den gamle <strong>skole</strong><br />
(i denne sammenhæng ment<br />
som en ros) mestrer han kunsten<br />
at brede en symfoni ud,<br />
uden at dens tempi bliver<br />
wslæbende – faktisk har jeg<br />
sjældent hørt finalen, allegro<br />
con spirito, spillet så ildfuldt,<br />
ja, triumferende som her.<br />
Mandeal fik hele vejen igennem<br />
fornem støtte af sjællænderne,<br />
hvor fundamentet<br />
var en talstærk og velspillende<br />
strygersektion, men hvor<br />
man også kunne glæde sig<br />
over smukt spil fra blæserne,<br />
ikke m<strong>ind</strong>st fra førstehornisten,<br />
der fra start til mål bidrog<br />
til den pastorale karakter<br />
– og til at det alligevel<br />
blev en god Brahms-aften.<br />
Peter DürrfelD<br />
kultur@k.dk<br />
BORNHOLM<br />
3 ferielejligheder<br />
Hver 2-4 til 8-9 personer<br />
gerne flerfamilie/<br />
generationer.<br />
100 m til badestrand.<br />
www.sandviggaard.dk<br />
HIMMERLAND<br />
SNÆBUM GL.<br />
KØBMANDSGÅRD<br />
Ved Snæbum Sø.<br />
Ferielejlighed. Fiskeri,<br />
badebro, båd og malegrej.<br />
Lysthus ved søen. Økologisk<br />
morgenmad.<br />
www.snaebum.dk<br />
jeanne@snaebum.dk<br />
98 54 85 85<br />
SOMMERHUS I ASSERBO<br />
PLANTAGE TIL UDLEJNING.<br />
Dejligt sommerhus på 56 m2<br />
på stor naturgrund udlejes fra<br />
1500 kr. pr uge + forbrug.<br />
Der er også mulighed for køb<br />
af anpart.<br />
Kontakt Michael Hansen<br />
mobil 26933834.<br />
Mail: mhtaichi@gmail.com<br />
VERDENS ENDE<br />
40 km til Vesterhavet<br />
(Vedersø). Naturskønt<br />
område på bondegård i sep.<br />
hus. Stue 35 m2, køkken m.<br />
opvaskemaskine, badevær.<br />
m. vaskemaskine. 2 pers.<br />
3000 pr. uge, 4 pers. 4500<br />
pr. uge med sengelinned og<br />
slutrengøring.<br />
Lis-johannes@mail.tele.dk<br />
97 38 63 01<br />
Udlej dit sommerhus eller bolig gennem Kristeligt Dagblad. Annoncen bringes hver fredag frem til den 6. juli. Det koster kun<br />
kr. 2.400 for 20 ord inkl. moms.<br />
Sådan gør du: Send oplysninger om beliggenhed, sengepladser, hvornår huset er ledigt, pris og kontaktoplysninger i en e-mail til: annonce@krsteligt-dagblad.dk eller pr. brev til: Kristeligt Dagblad,<br />
Rosengården 14, 1174 København K, Att.: annonceafdelingen. Du kan også ringe mandag til fredag mellem kl. 9.00 og 16.00 på tlf. 33 48 05 00. Bestil senest tirsdag før <strong>ind</strong>rykning.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Rikke Milling<br />
Du har set rigtigt, Djurhuus<br />
Det bedste ved at være samler er den fede fornemmelse, det giver at f<strong>ind</strong>e og købe et godt værk. Det næstbedste er<br />
bekræftelsen fra andre. Det mener en af Danmarks største kunstsamlere, Leif Djurhuus, der netop har haft en del af sin<br />
samling udstillet på kunstmuseet ARoS i Aarhus. Ønsket for fremtiden er, at samlingen ikke skal stå gemt på et lager<br />
ny serie<br />
Af Mette skov hAnsen<br />
skov@k.dk<br />
Mange kunstsamlere er kendt<br />
for at være diskrete med deres<br />
samlinger. At holde dem<br />
for sig selv og ikke vise dem<br />
frem eller snakke højt om<br />
dem hele tiden. Men sådan<br />
en samler er Leif Djurhuus ikke.<br />
Bestemt ikke. Selvfølgelig<br />
er de over 2000 værker, som<br />
den 59-årige erhvervsadvokat<br />
gennem årene har anskaffet<br />
sig, købt for hans egen skyld.<br />
Men næstefter det også for<br />
andres, hvorfor han sidste år<br />
gik med til at låne omkring<br />
200 værker ud til kunstmuseet<br />
ARoS i Aarhus, hvor alle de<br />
besøgende frem til den 22. januar<br />
kunne se dem i udstillingen<br />
”Con Amore”.<br />
I Leif Djurhuus’ hjem er<br />
væggene dog tomme. Ikke et<br />
eneste søm er slået i. Men det<br />
kommer. Også i den grad.<br />
Den 59-årige ejendomsadvokat,<br />
der er partner i et af Danmarks<br />
største advokatfirmaer,<br />
Plesner, er lige flyttet sammen<br />
med kæresten Sidsel, og<br />
da Kristeligt Dagblad møder<br />
ham, har han netop afleveret<br />
sin tidligere lejlighed.<br />
Kunst er der dog kommet<br />
lidt af i lejligheden. Det står<br />
bare stadig på gulvet langs<br />
væggene. Helt tilfældigt, som<br />
Leif Djurhuus understreger,<br />
mens han peger på nogle forskellige<br />
værker og forklarer<br />
og fortæller. Han snakker meget,<br />
og han snakker hurtigt.<br />
Kaster kunstnernavne ud i<br />
luften, kommenterer deres<br />
streg, deres talent og fortæller,<br />
hvordan han kom i kontakt<br />
med netop dem. Henviser<br />
til andre værker, som står<br />
andre steder, på hans lagre,<br />
eller som er lånt ud til venner,<br />
kolleger, klienter eller andre<br />
kunstmuseer. Blandt andre<br />
ARoS, hvor et af hans nuværende<br />
yndlingsværker af den<br />
amerikanske samtidskunstner<br />
Chris Johansen, står. Han<br />
f<strong>ind</strong>er kataloget fra ARoS<br />
frem og bladrer, <strong>ind</strong>til han<br />
f<strong>ind</strong>er værket fra 2002 med en<br />
masse talebobler i forskellige<br />
farver. Pludselig går talestrømmen<br />
i stå.<br />
Leif Djurhuus sukker og<br />
nikker. Han kan se på det<br />
igen og igen, siger han, og<br />
smilet på læberne breder sig.<br />
Øjnene bliver milde. Han<br />
kunne lige så godt kigge på et<br />
billede af et lille barnebarn.<br />
”Det er, når det er godt,” siger<br />
han.<br />
”Så er der det der drive.”<br />
På spørgsmålet om, hvor<br />
billedet skal hænge, kigger<br />
han søgende rundt. Det skal<br />
have en markant væg, siger<br />
han. Peger på forskellige muligheder<br />
i stuen. Dér eller dér.<br />
Der skal ikke hænge noget i<br />
nærheden. Måske <strong>vil</strong> han have<br />
plads til en hel sektion<br />
med Chris Johansons m<strong>ind</strong>re<br />
billeder også. De giver stof til<br />
eftertanke, mener han.<br />
Idéen om at lade en del af<br />
samlingen udstille på ARoS<br />
var længe blevet diskuteret<br />
mellem Leif Djurhuus og museets<br />
direktør, Jens Erik Sørensen.<br />
Og det var en idé,<br />
som samleren syntes om:<br />
”Det er godt at købe kunst.<br />
Det er dejligt og en fed fornemmelse.<br />
Jeg <strong>vil</strong> ikke sige,<br />
jeg er forfængelig, men det<br />
næstbedste er at blive bekræftet.<br />
En ting er, at jeg kan<br />
sige, ’hold da kæft, hvor er<br />
det et godt værk’, men efter<br />
en periode kommer det med<br />
at få bekræftelsen af – ’Du<br />
har set rigtigt, Djurhuus’. Det<br />
<strong>vil</strong> jeg ikke skjule,” siger han<br />
og tilføjer, at det faktisk også<br />
nogle gange er bekræftelsen,<br />
der gør, at han bliver ved og<br />
fortsat tør satse.<br />
”Jeg har købt ting, hvor folk<br />
har sagt: ’Er du tosset? Har du<br />
givet penge for det?’. Så går<br />
der 10 år, og så kommer der et<br />
museum, der gerne <strong>vil</strong> låne<br />
dit og dat, og så er det, man<br />
siger, ’det var da egentlig meget<br />
godt gået Djurhuus’. Så<br />
bliver man bekræftet og får<br />
lyst til at følge det spor. Når<br />
man slipper af sted med det<br />
0 Leif Djurhuus’ hjem er for tiden ikke fyldt med kunst, som det plejer, men deri<strong>mod</strong> med papkasser, fordi han netop er flyttet. Men<br />
det kommer, forsikrer han. Også i den grad. Her ses han med kataloget til udstillingen på ARoS med værker fra hans samling, som snart<br />
kommer hjem til ham igen. – Foto: Søren Staal.<br />
stunt, så bliver man ved.”<br />
Og han har satset. Nogle<br />
gange forkert, men det er ifølge<br />
ham selv meget sjældent.<br />
Han <strong>ind</strong>rømmer også, at der<br />
er nogle grimme og meget<br />
provokerende ting imellem<br />
samlingens værker:<br />
”Nogle spørger mig, hvorfor<br />
jeg køber sådan nogle grimme<br />
ting. Det gør jeg, fordi jeg<br />
synes, at det som kunstværk<br />
er godt, og fordi det har<br />
kunsthistorisk betydning eller<br />
får det. Og jeg er sikker på,<br />
at der er et museum, der senere<br />
<strong>vil</strong> fatte interesse for<br />
værket. Hvis jeg skal have<br />
det, skal det være nu.”<br />
Som eksempel nævner Leif<br />
Djurhuus nogle fotografier,<br />
der også har været på ARoSudstillingen<br />
med den amerikanske<br />
fotograf Dash Snow,<br />
der selv døde af en overdosis<br />
som 29-årig.<br />
”Billederne er provokerende<br />
med sex, stoffer og blod<br />
blandet i en pærevælling. De<br />
er ulækre, fordi der ikke er<br />
noget ’filter’ på. Det er lige på<br />
og hårdt. Jeg ved, kunstnerne<br />
i New York har stor respekt<br />
for Dash Snow, og jeg tror, de<br />
bliver en form for museumsstykker,”<br />
siger han og tilføjer,<br />
at han samtidig også oplever,<br />
at han nogle gange har satset<br />
for lidt og været for praktisk,<br />
h<strong>vil</strong>ket ærgrer ham i dag.<br />
Leif Djurhuus kommer ifølge<br />
ham selv fra et miljø, hvor<br />
kunst er kunst, og det er sådan,<br />
det er. Sådan var hans<br />
egen holdning også de første<br />
mange år frem til 1985. Som<br />
nyuddannet jurist blev han<br />
medlem af Den Frie Udstillingsbygning<br />
i København,<br />
hvor chefen var formand. Her<br />
opdagede han Sven Dalsgaard<br />
og De Unge Vilde med<br />
blandt andre Erik Frandsen,<br />
Michael Kvium, Christian<br />
Lemmerz og Lars Nørgaard.<br />
Første værk i samlingen, gætter<br />
Leif Djurhuus på, var en<br />
“Fantastiske og visuelt<br />
overvældende billeder”<br />
Børsen<br />
Politiken<br />
Jyllands-Posten<br />
Berlingske Tidende<br />
“Verdensnavn på Louisiana”<br />
Weekendavisen<br />
akvarel af Sven Dalsgaard<br />
købt i midten af 1980’erne. Og<br />
derfra kørte det stille og roligt<br />
fremad <strong>ind</strong>til 1992, som blev<br />
et skæringspunkt. Her tog<br />
han for første gang på kunstmesser<br />
i udlandet.<br />
”Der åbnede sig en helt ny<br />
verden – en helt, helt ny verden,<br />
kan jeg huske. Fordi der<br />
Hovedsponsor for Louisiana<br />
var en helt anden kvalitet.”<br />
Leif Djurhuus husker<br />
blandt andet et godt køb, han<br />
gjorde på en firmarejse til Capetown<br />
i Sydafrika. I stedet<br />
for at gøre som kollegerne,<br />
der tog på stranden, tænkte<br />
han, at der måtte være et galleri<br />
et sted. Og det var der,<br />
han fandt og købte sit første<br />
kunstens<br />
samlere<br />
I denne serie skriver vi om<br />
danske kunstsamlere og det,<br />
der driver dem til at købe og<br />
leve med kunst. Dette er første<br />
artikel i serien<br />
værk af den sydafrikanske<br />
kunstner William Kentridge.<br />
Billedet forestiller kunstnerens<br />
kone, der klæder sig af.<br />
Fantastisk flot tegning, synes<br />
Leif Djurhuus. Med en blå farve,<br />
der ifølge ham symboliserer<br />
kærlighed, og et højtalertårn<br />
fra et sort township i<br />
baggrunden, der viser <strong>mod</strong>sætningen<br />
mellem det smukke<br />
og grimme, de rige og de<br />
fattige.<br />
Ӂh. Jeg elsker at begynde<br />
at tolke på det. Det er der, det<br />
bliver godt, kunsten, for så er<br />
det ikke ligegyldigt, så bliver<br />
det evigt gyldigt. Om 50 år <strong>vil</strong><br />
folk stadig gå <strong>ind</strong> og se på<br />
det, for det er godt tegnet og<br />
det ’lever’.”<br />
Forholdet til kunst er ret<br />
frit, h<strong>vil</strong>ket Leif Djurhuus har<br />
det rigtig godt med:<br />
”Mange har en akademisk<br />
eller elitær holdning til kunsten.<br />
Det har jeg heldigvis ikke.<br />
Jeg er i hvert fald kommet<br />
<strong>ind</strong> lidt fra neden af. Det med<br />
at holde det hele så elitært og<br />
gøre, at det skal holdes så<br />
fjernt, det er jeg en meget stor<br />
kritiker af. Når jeg køber de<br />
fleste ting, er det helt jordnært<br />
og lige hen over bordet.<br />
Så min holdning til kunst er<br />
straight forward, og jeg <strong>vil</strong> påstå,<br />
at alle kan være med.”<br />
Med udstillingen på ARoS gik<br />
det op for Leif Djurhuus, hvor<br />
meget kunst han egentlig har:<br />
”Jeg blev faktisk noget overrasket<br />
over, hvor meget det<br />
fyldte, hvor meget der var, når<br />
det kom op at hænge,” siger<br />
han. Den erkendelse er en af<br />
årsagerne til, at Leif Djurhuus<br />
ikke længere køber så meget<br />
kunst:<br />
”I en periode købte jeg ret<br />
meget, men det er meget <strong>mod</strong>erat<br />
i øjeblikket, hvor jeg<br />
forsøger at få styr på samlingen<br />
fra 2008 og har været<br />
koncentreret om udstillingen<br />
på ARoS. Så jeg har ikke haft<br />
tid.”<br />
En af de ting, Leif Djurhuus<br />
bruger meget tid på, er blandt<br />
andet at f<strong>ind</strong>e ud af, hvad der<br />
skal ske med samlingen nu.<br />
Han har hele tiden gerne <strong>vil</strong>let<br />
samle det hele ét sted. På<br />
et museum måske.<br />
”Det er i hvert fald s<strong>ind</strong>ssygt<br />
bare at køre det tilbage til<br />
et lager, og det sker ikke. Der<br />
er nogle ting, der selvfølgelig<br />
kommer til at stå på lager et<br />
stykke tid, men det meste<br />
kommer ud at køre. Jeg <strong>vil</strong><br />
gerne have samlingen i spil.<br />
Meget gerne.”<br />
Andreas Gursky. F1 Boxenstopp I, 2007 (Detail). © Andreas Gursky / VG Bild-Kunst, Bonn. Courtesy Sprüth Magers Berlin London<br />
læsefrugter<br />
Af Dorte WAshuus<br />
washuus@k.dk<br />
H<strong>vil</strong>ken bog har du læst flest<br />
gange?<br />
"Foruden mine egne tre romaner,<br />
som jeg læser mange<br />
gange, før de sendes til tryk,<br />
må det være William Faulkners<br />
fantastiske 'As I Lay Dying'<br />
('I min sidste time', red.)<br />
Det er en af Faulkners absolut<br />
bedste bøger, og det siger jo<br />
ikke så lidt."<br />
Hvad er den bedste sætning, du<br />
kan huske?<br />
"Det må være fra Virginia<br />
Woolfs 'Mrs. Dalloway', som<br />
jeg netop har genlæst, fordi<br />
jeg har skrevet forord til genudgivelsen,<br />
der kommer her<br />
til foråret. 'Således samles<br />
bølger på en sommerdag,<br />
kammer over og falder; samles<br />
og falder; og det er som<br />
om hele verden siger 'dette er<br />
alt', mere og eftertænksomt,<br />
<strong>ind</strong>til selve hjertet i den krop,<br />
der ligger i solen på stranden,<br />
også siger, dette er alt'."<br />
Hvornår læser du?<br />
"Hver dag og hver aften, tit<br />
om natten, når jeg arbejder,<br />
og når jeg holder fri. Til gengæld<br />
er jeg en uhyggelig troløs<br />
læser, jeg læser mange<br />
bøger ad gangen og ofte læser<br />
jeg dem ikke færdig.”<br />
Kultur | 17<br />
En troløs læser<br />
Josefine Klougart er aktuel med sin<br />
tredje roman, ”En af os sover”<br />
0 Josefine Klougart.<br />
– Foto: Leif Tuxen.<br />
Nævn en bog, der er uretfærdigt<br />
overset?<br />
"Jeg har i lang tid syntes, at<br />
Tove Ditlevsens romaner har<br />
været sært fraværende i samtalen<br />
om dansk litteratur,<br />
men det er der tilsyneladende<br />
rådet bod på over de seneste<br />
par år.”<br />
H<strong>vil</strong>ken bog er du senest gået i<br />
stå i?<br />
"Det må være Elfriede Jelineks<br />
'Lyst'. En bog, jeg ofte<br />
læser i, men aldrig fra ende<br />
til anden. Det forekommer<br />
mig at være noget i retning af<br />
en fysisk umulighed. Det er<br />
en meget vigtig, men samtidig<br />
en vanvittig barsk bog.<br />
Sproget er voldeligt, det er<br />
den oplevelse, jeg sidder<br />
med; at det er poesi og vold<br />
på én gang.”<br />
I Læsefrugter interviewer vi hver<br />
fredag en aktuel kulturperson om<br />
hendes eller hans bogliv.<br />
I PYRAMIDERNES SKYGGE<br />
På udgravning<br />
med arkæologiens fader,<br />
Fl<strong>ind</strong>ers Petrie<br />
Se udstillingen <strong>ind</strong>en 25.3<br />
<br />
HELE DANMARKS MØDESTED<br />
VINTERFERIE<br />
PÅ LOUISIANA<br />
3 FANTASTISKE<br />
UDSTILLINGER<br />
ÅBENT ALLE DAGE<br />
OGSÅ SÆRÅBENT<br />
MANDAG 13.2<br />
FRA KL. 11—18<br />
ALLE DAGE I<br />
BØRNEHUSET<br />
OPLEVELSER FOR<br />
HELE FAMILIEN<br />
SE PROGRAM PÅ<br />
LOUISIANA.DK<br />
www.glyptoteket.dk<br />
LIVETS PRIS<br />
FERIE MED INDHOLD<br />
1.-4. april 2012<br />
Livet er en morgengave,<br />
men livet koster livet.<br />
Mød bl.a. Per Stig Møller,<br />
Peter A. G. Nielsen, Egon Clausen,<br />
Ann-Mari Max Hansen, Ester Larsen,<br />
Ole Hartling, Bent Falk og<br />
Fangekoret fra Vridsløse.<br />
Pris pr. person i enkelt- eller dobbeltværelse inkl.<br />
alle aktiviteter og måltider kr. 3.557,-<br />
Læs mere om dette og andre kurser på www.nyborgstrand.dk hvorfra du også kan<br />
rekvirere brochure og/eller reservere plads.<br />
Østerøvej 2 · 5800 Nyborg · Tlf. +45 65 31 31 31 · www.nyborgstrand.dk
18 |Bøger<br />
Den amerikanske Jane Austen<br />
Edith Wharton fik plads i den amerikanske litterære kanon for sine skildringer af overklassens liv i USA’s forgyldte æra. I 150-året for<br />
hendes fødsel vækker Whartons fortællinger om penge, idealisme og moralitet atter genklang<br />
sidsel nyholm<br />
skriver fra Usa<br />
nyholm@k.dk<br />
I Edith Whartons Amerika lever<br />
de superrige i overdådig<br />
luksus afsondret fra omverdenen.<br />
De holder ødsle selskaber,<br />
drikker champagne<br />
om bord på private yachter og<br />
undgår at betale skatter, alt<br />
imens middel- og underklassen<br />
kæmper for at holde sig<br />
oven vande. Det er et Amerika,<br />
hvor de rige ikke holdes<br />
til ansvar, mens de fattige i al<br />
væsentlighed overlades til sig<br />
selv.<br />
Forfatteren Edith Wharton,<br />
der for nylig <strong>vil</strong>le være fyldt<br />
150 år, skrev historier fra<br />
Amerikas forgyldte tidsalder<br />
omkring forrige århundredeskifte,<br />
hvor et vældigt økonomisk<br />
boom skabte kæmpeformuer<br />
og nærede overklassens<br />
vellevned. Men hendes fortællinger<br />
om materialisme,<br />
idealisme og moralitet i romanklassikere<br />
såsom "The<br />
Age of Innocence" (oversat til<br />
dansk som "Grev<strong>ind</strong>e Olenska"<br />
eller "Uskyldens år") og<br />
"The House of Mirth" ("Munterhedens<br />
hus") vækker<br />
stærk genklang i dag, hvor<br />
amerikanerne er opslugt af<br />
en stridbar debat om uligheden<br />
mellem den rigeste procentdel<br />
af befolkningen og de<br />
øvrige 99 procent.<br />
Og Wharton, der ofte betragtes<br />
som en af de mere<br />
oversete medlemmer af den<br />
amerikanske litterære kanon,<br />
er da også i dag genstand for<br />
en m<strong>ind</strong>re renæssance i USA,<br />
hvor 150-årsdagen for hendes<br />
fødsel markeres med en række<br />
publikationer og begivenheder.<br />
Edith Wharton er "en muse<br />
for det 21. århundrede", forklarer<br />
Kelsey Mullen, der er<br />
chefhistoriker på godset The<br />
Mount i delstaten Massachusetts,<br />
som Wharton lod bygge<br />
i 1902, og som i dag fungerer<br />
som et kultur- og litteraturcenter<br />
viet til at bevare arven<br />
efter den afdøde forfatter<strong>ind</strong>e.<br />
"Selvom Edith Wharton beskrev<br />
et samfund for 100 år<br />
siden, så er hendes romanfigurer<br />
og hendes temaer tidløse.<br />
Wharton stiller spørgsmålet<br />
om, hvordan vi træffer de<br />
valg, som former vores liv, og<br />
hun beskriver konflikten mellem<br />
krop og s<strong>ind</strong>, mellem<br />
penge og moralitet, mellem<br />
overflade og dybde. Samtidig<br />
er hun vittig, og hendes romaner<br />
og noveller er på én<br />
gang stilistisk formidable og<br />
utrolig let tilgængelige," siger<br />
Kelsey Mullen.<br />
edith Wharton er kendt for sine<br />
skarps<strong>ind</strong>ige skildringer af<br />
selvstændige kv<strong>ind</strong>er i konflikt<br />
med samfundets normer<br />
og forventninger, og hun beskæftiger<br />
sig med emner såsom<br />
skilsmisse, utroskab og<br />
social udstødelse. Hendes<br />
store romangennembrud,<br />
den voyeuristiske sædeskildring<br />
"Munterhedens hus"<br />
bog<br />
ole høiris og ole<br />
Marquardt (red.):<br />
Fra <strong>vil</strong>d til verdensborger.<br />
650<br />
sider. 500 kroner.<br />
aarhus<br />
Universitetsforlag.<br />
Hvis Hans Egede kunne se<br />
Grønland anno 2012, <strong>vil</strong>le<br />
han være overordentligt tilfreds.<br />
For rundt regnet 300 år<br />
siden drog han til Grønland<br />
med et sigte: at gøre inuitterne<br />
kristne. Succesen må siges<br />
at være til at få øje på. Kristendommen<br />
er på mange<br />
måder en hjørnesten i den<br />
grønlandske identitet. Det<br />
0 Edith Wharton, der først blev tilskyndet til at udgive sine værker, da hun var i 40’erne, blev godt <strong>mod</strong>taget af både kritikere og læsere,<br />
der især slugte de vovede beskrivelser af overklassens overdådige liv. – Foto: Scanpix.<br />
(1905), fortæller eksempelvis<br />
historien om den underskønne<br />
Lily Bart, der bevæger sig i<br />
de øverste lag af New Yorks<br />
materielt rige, men etisk fattige<br />
bogerskab.<br />
I den <strong>mod</strong>ne alder af 29 år<br />
er Lily Bart stadig ugift, og<br />
hun er splittet mellem på den<br />
ene side fristelsen til at sige ja<br />
til et fordelagtigt, men meningsløst<br />
ægteskab og leve et<br />
liv i luksus og på den anden<br />
side ønsket om et kærlighedsforhold<br />
baseret på gensidig<br />
respekt og forståelse. Hun ender<br />
med at sabotere alle sine<br />
chancer for forlovelse med en<br />
velstående bejler, taber al agtelse<br />
i de sociale kredse, som<br />
hun færdes i, og dør ung, fattig<br />
og alene.<br />
En enerådig kv<strong>ind</strong>e er også<br />
hovedperson i den tragiske<br />
kærlighedshistorie "Uskyldens<br />
år", som i 1921 gjorde<br />
Edith Wharton til den første<br />
kv<strong>ind</strong>e, der vandt en Pulitzerpris<br />
i 1921, og som i 1992 blev<br />
til en spillefilmsklassiker instrueret<br />
af hollywoodikonet<br />
Martin Scorsese. Romanen,<br />
der ligesom "Munterhedens<br />
hus" f<strong>ind</strong>er sted blandt New<br />
Yorks toneangivende sociale<br />
elite, fokuserer på et forlovet<br />
par fra byens bedste familier,<br />
Newland Archer og May Welland,<br />
og den trussel, som introduktionen<br />
af hendes ekso-<br />
Søde Jesus i Grønland<br />
kan man ved selvsyn forvisse<br />
sig om i denne nye antologi<br />
om identitetsudvikling i<br />
Grønland.<br />
Kristendommen er i allerhøjeste<br />
grad omdrejningspunktet<br />
i Kathrine og Thorkild<br />
Kjærgaards bidrag til antologien.<br />
Rettere sagt den visuelle<br />
Jesus.<br />
I 2002 skrev en gruppe<br />
grønlandske studerende, at<br />
"næsten alle grønlændere<br />
ved, hvordan Jiisusinnguaq<br />
(søde Jesus) ser ud, for de har<br />
billeder hængende af ham i<br />
stuen".<br />
Udsagnet ansporede de to<br />
gange Kjærgaard til at undersøge,<br />
hvad der f<strong>ind</strong>es af religiøse<br />
billeder i grønlandske<br />
hjem. Post Greenland ydede<br />
et bidrag til at iværksætte en<br />
større spørgeskemaundersøgelse.<br />
Undersøgelsen viste, at<br />
der er religiøse billeder i hele<br />
76,8 procent af hjemmene. I<br />
samfundene uden for Nuuk<br />
er tallet endda 10 procent højere.<br />
Årsagerne til det bemærkelsesværdige<br />
tal skal søges i historien,<br />
skriver Kjærgaardparret.<br />
Inuitternes boligforhold<br />
ændrede sig i løbet af<br />
1700-tallet, og de <strong>vil</strong>le gerne<br />
have noget, der kunne "fornøye<br />
Øyet", fortalte en købmand.<br />
For et sælsk<strong>ind</strong> kunne<br />
man få en gipsfigur eller gipsbillede<br />
med bibelske motiver.<br />
Som i Danmark i samme periode<br />
stræbte grønlændere og-<br />
tiske og skandaleombruste<br />
kusine udgør <strong>mod</strong> deres ægteskabelige<br />
forening. Kusinen,<br />
grev<strong>ind</strong>e Ellen Olenska,<br />
er i færd med at søge skilsmisse<br />
fra sin mand, h<strong>vil</strong>ket<br />
forarger hendes familie i New<br />
York, der frygter sladder og<br />
vanære. Newland Archer fascineres<br />
snart af den verdslige<br />
grev<strong>ind</strong>e, der lader hånt<br />
om det geskæftige New Yorkborgerskabs<br />
stramme regler,<br />
og han begynder at se sin forlovelse<br />
med den overfladiske<br />
May Welland i et andet lys.<br />
Edith Wharton var en<br />
skarps<strong>ind</strong>ig social kritiker,<br />
der beskrev miljøer og figurer<br />
med relevans til i dag, be-<br />
så efter at efterligne overklassen.<br />
Tidligt i 1800-tallet blev<br />
der importeret tus<strong>ind</strong>vis af bibelske<br />
billeder. Sådan gik det<br />
slag i slag. Magasiner med<br />
farveillustrationer af Jesus,<br />
"hvorledes Mødre ofte kan<br />
lære deres smaa Børn Frelserens<br />
billede at kende", gik<br />
som varmt brød. Senere introducerede<br />
en avis en tegneserie<br />
med udvalgte bibelhistorier.<br />
Hvor forfatterne til artiklen<br />
med sikker hånd redegør for<br />
Kristusmotiverne i grønlandske<br />
hjem, er det straks mere<br />
vanskeligt at f<strong>ind</strong>e forklaringer<br />
på, hvorfor billederne af<br />
Jesus er så betydningsfulde.<br />
Grønlænderne giver selv svaret<br />
i undersøgelsen fra 2005:<br />
mærker Kelsey Mullen.<br />
"De fleste af hendes værker<br />
beskæftiger sig med menneskelige<br />
relationer, og de udforsker<br />
spørgsmål om klassebevidsthed<br />
og rigidt afgrænsede<br />
samfund, som stadig gør<br />
sig gældende i vores samfund<br />
i dag. Især hendes skildringer<br />
af stærke kv<strong>ind</strong>er i konflikt<br />
med deres samfunds normer<br />
og forventninger har vedvarende<br />
egenskaber," forklarer<br />
hun.<br />
edith Wharton skrev om en<br />
verden, som hun kendte.<br />
Hendes familie var del af New<br />
Yorks mest mondæne overklassemiljø,<br />
og som en krea-<br />
Billederne giver tryghed, og<br />
de bliver brugt i forb<strong>ind</strong>else<br />
med bøn.<br />
antologien har andre artikler<br />
om kristendom. Flemming<br />
Nielsen skriver eksempelvis<br />
om den første grønlandske<br />
bibel. I det hele taget virker<br />
det, som om at grønlændernes<br />
tro kunne være omdrejningspunktet<br />
i et selvstændigt<br />
forskningsprojekt. Hvorfor<br />
er inuitternes tro så stærk?<br />
Det spørgsmål blafrer stadig i<br />
v<strong>ind</strong>en.<br />
Antologiens artikler er stort<br />
set alle interessante og velskrevne.<br />
Det er forskningsbaserede<br />
artikler med et udførligt<br />
noteapparat, men alle<br />
kan være med. Bogen er illu-<br />
0 Romanen "The Age of Innocence" eller "Uskyldens år" blev<br />
berømt med Martin Scorseses filmatisering med Daniel Day-Lewis<br />
og Michelle Pheiffer i hovedrollerne. – Foto: Scanpix.<br />
tiv og bogligt orienteret dagdrømmer<br />
i en restriktiv viktoriansk<br />
verden, hvor kv<strong>ind</strong>ers<br />
rolle primært var at holde hus<br />
og ikke gøre væsen af sig,<br />
havde hun på egen krop<br />
mærket samfundets snærende<br />
bånd.<br />
"Hun følte sig som en akavet<br />
outsider, og derfor kunne<br />
hun også troværdigt skrive<br />
fra underklassens perspektiv.<br />
Hun udviste en bemærkelsesværdig<br />
empati for verdens tabere<br />
og de nedtrådte," bemærker<br />
Kelsey Mullen.<br />
Edith Wharton var imidlertid<br />
ikke nogen politisk aktivist,<br />
understreger hun.<br />
"Whartons klassekritik var<br />
meget <strong>ind</strong>irekte. Hendes værker<br />
er usentimentale belysninger<br />
af et Amerika i en tid<br />
præget af stor social forandring.<br />
I slutningen af<br />
1800-tallet og begyndelsen af<br />
1900-tallet skete der et<br />
enormt skifte i den amerikanske<br />
klassekultur. Industrisamfundet<br />
buldrede frem,<br />
der var en enorm tilstrømning<br />
af immigranter, byerne<br />
boomede, og arbejder- og<br />
middelklassen voksede, så<br />
folk var generelt meget optaget<br />
af at tale om klasse og om<br />
klassers betydning," forklarer<br />
Kelsey Mullen.<br />
Edith Wharton, der først<br />
blev tilskyndet til at udgive<br />
sine værker, da hun var i<br />
40’erne, blev godt <strong>mod</strong>taget<br />
af både kritikere og læsere,<br />
der især slugte de vovede beskrivelser<br />
af overklassens<br />
overdådige liv. Flere af hendes<br />
romaner var bestsellere,<br />
og i dag sættes Edith Wharton<br />
i samme fornemme litterære<br />
selskab som blandt andre<br />
hendes nære ven prosaisten<br />
Henry James. I USA betegnes<br />
hun ofte som "den<br />
kv<strong>ind</strong>elige Henry James" eller,<br />
med henvisning til den<br />
berømte engelske sædekomedieforfatter,<br />
som "en amerikansk<br />
Jane Austen".<br />
"Wharton sammelignes ofte<br />
ufordelagtigt med andre<br />
store forfattere fra samme tid,<br />
men hun var en litterær me-<br />
streret med relevante billeder<br />
i en tilpas mængde. Identitetsforskning<br />
<strong>vil</strong> altid give anledning<br />
til diskussion. Det<br />
gjorde det, da historikere i<br />
1990’erne kortlagde den danske<br />
identitet, og givetvis <strong>vil</strong><br />
også udforskningen af grønlandskheden<br />
give nogle dønninger.<br />
Ikke alt kan man være<br />
enig i. For eksempel bliver<br />
det ikke diskuteret grundigt<br />
nok, h<strong>vil</strong>ke problemer det<br />
kan give, når det er danskfødte<br />
forskere, som undersøger<br />
en fremmed nations identitetshistorie.<br />
Med titlen "Fra <strong>vil</strong>d til verdensborger"<br />
er kursen sat fra<br />
starten. Det handler i høj<br />
grad om koloniherrernes syn<br />
på inuitterne. Fra Jens Kraft<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
ster i egen ret. Blandt hendes<br />
særkender er, at der ikke f<strong>ind</strong>es<br />
nogen lykkelige Whartonslutninger.<br />
Hun havde absolut<br />
ingen problemer med at<br />
<strong>mod</strong>stå fristelsen til at b<strong>ind</strong>e<br />
fortællinger sammen til en<br />
net lille pakke med alle konflikter<br />
løst. Hendes historier<br />
har ingen sande helte og slutter<br />
uden sjælelig forløsning.<br />
Hun fortæller os, hvordan livet<br />
virkelig er," siger Kelsey<br />
Mullen.<br />
Edith Wharton<br />
Informationsmættet antologi sætter fokus på grønlandsk identitet. Flere bidrag er både læseværdige og horisontudvidende<br />
33Edith3Wharton3(1862-1937)3var3 en3pulitzerprisv<strong>ind</strong>ende3amerikansk3forfatter3kendt3for3sædeskildringer3såsom3"The3Age3of3<br />
Innocence"3(oversat3til3dansk3som3<br />
"Grev<strong>ind</strong>e3Olenska"3eller3<br />
"Uskyldens3år")3og3"The3House3of3<br />
Mirth"3("Munterhedens3hus"),3der3<br />
skildrer3livet3blandt3New3Yorks3<br />
toneangivende3overklasse3<br />
omkring3forrige3århundredeskifte.3<br />
Hun3beskrev3også3arbejderklassens3<strong>vil</strong>kår3i3romaner3som3"Ethan3<br />
Frome".3Ud3over3sine3223romaner3<br />
skrev3Wharton3også3digte,3noveller,3designbøger3og3spøgelseshistorier3og3er3desuden3anerkendt3som3<strong>ind</strong>retnings-3og3landskabsarkitekt.3Flere3af3hendes3romaner3er3<br />
blevet3filmatiseret,3heriblandt3<br />
"Uskyldens3år",3som3instruktøren3<br />
Martin3Scorsese3i319923lavede3til3<br />
en3Hollywood-spillefilm3med3<br />
Daniel3Day-Lewis,3Michelle3<br />
Pfeiffer3og3Wynona3Ryder3i3hovedrollerne.3<br />
(som nok kunne have tålt mere<br />
spalteplads end den halve<br />
side) i oplysningstiden lavede<br />
en art antropologisk studie af<br />
Hans Egedes målgruppe i<br />
Grønland, til de oplevelser,<br />
Julie Bertelsen har givet sine<br />
landsmænd i diverse tv-udsendelser<br />
på den tidligere kolonisators<br />
nationale tv. Grønlandsk<br />
identitet set fra Danmark.<br />
Et Danmark, som er i<br />
gang med et opgør med kolonitiden?<br />
Måske, i hvert fald er der fokus<br />
på de positive sider af<br />
grønlandskhed. Selvmord,<br />
depressioner, alkohol, ensomhed<br />
og isolation er ikke<br />
tydeligt i bogen.<br />
Vi er blevet endnu en bog<br />
om Grønland rigere. En god<br />
Denne side er redigeret af Michael Sørensen<br />
Søsterlig<br />
sorg<br />
Rosamund Lupton<br />
har vundet<br />
briternes hjerter<br />
med romanen<br />
"Søster"<br />
bog<br />
og meget horisontudvidende<br />
bog, som lægger sig i kølvandet<br />
på en lang række bøger<br />
om de danske polarfarere.<br />
Bogen her har dog langt mere<br />
på hjertet end blot at fortælle<br />
eventyrhistorier til drengehjertet.<br />
Perspektiverne er klare.<br />
Grønlændernes identitet er<br />
udviklet i en dansk kontekst.<br />
Både skidt og kanel. Rigerne<br />
er forbundne i rigsfællesskabet,<br />
identiteterne forankret i<br />
hinanden, og Danmark har<br />
en aktie i og et ansvar for udviklingen<br />
fra <strong>vil</strong>d til verdensborger.<br />
ClaUs meChlenborg<br />
kultur@k.dk<br />
rosamund Lupton:<br />
Søster. oversat af<br />
Birgittte Brix. 330<br />
sider. 249,95 kroner.<br />
turbulenz.<br />
Den britiske<br />
forfatter Rosamund<br />
Lupton har fået mægtig<br />
succes med sin debutroman,<br />
"Søster", der hidtil har<br />
solgt mere end 650.000 eksemplarer<br />
alene i England,<br />
hvor den da også blev kåret<br />
til årets debutroman i 2010.<br />
Nu er den udkommet på<br />
dansk, og den skal nok blive<br />
læst af danske kv<strong>ind</strong>elige læsere.<br />
Ikke at den er feministisk,<br />
den er snarere en attraktiv<br />
roman om søsterkærlighed,<br />
sorg og skyldfølelse.<br />
Søstrene Tess og Beatrice<br />
lever henholdsvis i London<br />
og New York, men har altid<br />
haft en særlig og kærlig forb<strong>ind</strong>else<br />
til hinanden. Men<br />
da Tess pludselig meldes savnet,<br />
tager Beatrice til London<br />
for at lede efter hende. Kort<br />
tid går, og så f<strong>ind</strong>es Tess død i<br />
en toiletbygning i Hyde Park.<br />
Alle, politi, venner, familie er<br />
overbeviste om, at Tess har<br />
begået selvmord. Den enkle<br />
historie er, at Tess, som var<br />
enlig kunststuderende, fik et<br />
illegitimt barn med diagnosen<br />
cystisk fibrose, der dog<br />
blev behandlet <strong>ind</strong>en fødslen.<br />
Dog døde barnet af<br />
ukendte årsager efter fødslen,<br />
og dette drev hende til<br />
selvmord.<br />
Men Beatrice undrer sig:<br />
Hendes søster var ikke typen,<br />
der <strong>vil</strong>le begå selvmord og<br />
slet ikke på et ulækkert toilet<br />
i en park. Det hænger ikke<br />
sammen for Beatrice, så hun<br />
beslutter sig for at grave i<br />
Tess' fortid og livet i London,<br />
og det er ikke banale sammenhænge,<br />
der dukker op.<br />
Behandlingen for cystisk fibrose<br />
foregik i <strong>mod</strong>ers liv<strong>mod</strong>er<br />
ved en nyudviklet teknologi,<br />
som bestemt bærer på<br />
kritisable, uetiske eksperimenter.<br />
Beatrice giver ikke op, og<br />
bogens plot afdækkes på god<br />
thrillervis med flere sidespor<br />
og afstikkere. Det drejer sig<br />
om mord og ikke m<strong>ind</strong>st om<br />
filosofiske spørgsmål om,<br />
hvor langt vi mennesker kan<br />
tillade os at gå med hensyn<br />
til genmanipulation. Det er<br />
ikke plottet som sådan, der<br />
gør bogen læseværdig. Snarere<br />
er det bogens s<strong>ind</strong>rige<br />
komposition. Desuden er romanens<br />
tema om søsterkærlighed<br />
absolut <strong>gribe</strong>nde og<br />
direkte smukt beskrevet.<br />
maria sjøqvist<br />
kultur@k.dk<br />
Læs interview med forfatteren i<br />
avisen i næste uge
Udgivet af A/S Kristeligt Dagblad<br />
Grundlagt 1896<br />
Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager<br />
Medredaktør: Michael Ehrenreich<br />
Tryk: Dagbladet i Ringsted<br />
20 |Debat<br />
leder<br />
Luk kirker med<br />
varsomhed<br />
Der er for få idéer til, hvordan<br />
overfl ødige kirker kan bruges<br />
Der skal tyndes ud i landets 2300 kirker,<br />
men det bør ske med stor varsomhed. Til<br />
trods for at problemet med overfl ødige kirker<br />
har været kendt i en årrække, er der ikke blevet<br />
lavet en ordentlig kortlægning af, hvad de<br />
kirker kan bruges til.<br />
Ingen herhjemme har systematisk hentet<br />
erfaring i udlandet, og der fi ndes i folkekirken<br />
ingen systematisk kreativ tænkning omkring<br />
spørgsmålet, endsige et idékatalog til, hvad<br />
der kan gøres.<br />
Som noget nær et mantra lyder det i stedet<br />
fra kirkefolk med ansvar for økonomien: ”Luk<br />
kirker”. Det <strong>vil</strong>deste forslag i debatten har<br />
lydt på 1000 kirkelukninger, men det er <strong>ind</strong>lysende<br />
vanvittigt.<br />
Hvad skal der ske med de lukkede kirker,<br />
og hvad <strong>vil</strong> det sige at lukke dem? Kan man<br />
lukke middelalderkirker? Kan man rive en<br />
kirke på landet ned, hvis der ligger en kirkegård<br />
omkring den, eller skal den bare forfalde?<br />
Folkekirken er i disse år i defensiven med<br />
vigende medlemstal og faldende dåbsprocenter.<br />
Men alt tyder på stabil kirkegang, til nogle<br />
typer af gudstjenester vokser den sågar.<br />
Udfordringen med de mange kirker fi ndes<br />
på landet, hvorfra befolkningen er vandret<br />
<strong>mod</strong> byen, og den fi ndes i de store byer,<br />
især i det <strong>ind</strong>re København, hvorfra folk er<br />
fl yttet til forstæderne, eller ikke-kristne <strong>ind</strong>vandrere<br />
er fl yttet <strong>ind</strong>.<br />
I dag er det et menighedsråd, der har kompetencen<br />
til at lukke en kirke, men det gør de<br />
af <strong>ind</strong>lysende grunde ikke, for man tager ikke<br />
livet af sit eget barn. Derfor er det, som regeringen<br />
foreslår, også fornuftigt at fl ytte kompetencen<br />
til at lukke kirker højere op i systemet<br />
til enten provstiniveau eller gerne helt op<br />
på stiftsniveau.<br />
Men diskussionen udfolder sig alt for<br />
defensivt. De for mange kirker bør banalt sagt<br />
ikke betragtes som et problem, men som en<br />
mulighed for folkekirken.<br />
Nogle kirker kunne bruges til de mange<br />
kristne <strong>ind</strong>vandrermenigheder, som selv skulle<br />
betale i hvert fald noget. Andre til det <strong>voksende</strong><br />
antal af valg- og frimenigheder. Nogle<br />
kirker – også på landet – kunne bruges til<br />
mere åbne kulturhuse, fordi kirkerne her ofte<br />
er eneste samlingspunkt for lokalsamfundene.<br />
Men det off ensive idéarbejde mangler at<br />
blive udført. Det må ske nu.<br />
bjer<br />
De sidste ord<br />
Det kan være rigtigt at fortryde<br />
Den engelske komiker John Cleese sagde<br />
engang, at det er de færreste mennesker,<br />
der på dødslejet siger: ”Gid jeg dog bare<br />
havde brugt mere tid på kontoret.” Tværti<strong>mod</strong><br />
viser en undersøgelse fra Australien, at<br />
mange fortryder, at de har arbejdet for meget<br />
og gjort for lidt ud af de nære menneskelige<br />
forhold.<br />
Men døende danskere fortryder meget lidt,<br />
lyder det i dagens avis fra hospicemedarbejdere.<br />
På de danske hospicer fokuseres der på<br />
den gode død, og dermed også på alt det positive,<br />
livet har budt på.<br />
Det er en smuk tanke, men fortrydelsen er<br />
ikke kun af det onde. Hvis man mener, at<br />
mennesket er syndigt, er dødslejet sidste sted<br />
at angre.<br />
At fortryde er en naturlig følge af at se sit<br />
liv i et sandt perspektiv og ikke som et glansbillede.<br />
Det kan være vejen til en sidste erkendelse<br />
og dermed også en sidste åben og sand<br />
samtale med mulighed for forsoning.<br />
bjer<br />
kort sagt<br />
WW Når folkekirken selv vurderer, at der er behov for at tynde ud i kirkerne,<br />
er det vores opgave som politikere at give den de rigtige rammer.<br />
MANU SAREEN (R), KIRKEMINISTER, I MORGENAVISEN JYLLANDS-POSTEN<br />
duellen: Vokser uligheden i det danske sundhedssystem?<br />
Det danske sundhedsvæsen er infi ceret<br />
med en nytteetisk bacille<br />
AF JACOB BIRKLER<br />
I DANMARK<br />
bryster vi os af<br />
et sundhedsvæsen<br />
med lige adgang<br />
for alle. Vi<br />
kan godt lide<br />
tanken om lige og let adgang<br />
til sundhedsydelser, og vi hører<br />
herom i politiske erklæringer<br />
og ved festlige lejligheder,<br />
når idealerne skal vejre i v<strong>ind</strong>en<br />
og sikre en pletfri glorie<br />
og en ren samvittighed. Men<br />
der bliver stadig længere fra<br />
parole til praksis.<br />
Parolerne om solidaritet<br />
og idealerne om lighed er<br />
udfordret på radikal vis i disse<br />
år. Det er hele den måde,<br />
der tænkes og tales om borgere<br />
og patienter på, det er galt<br />
med. Sundhedsvæsenet er<br />
blevet infi ceret af en nyttetænkning,<br />
der mere end nogens<strong>ind</strong>e<br />
graver grøfter mellem<br />
befolkningsgrupper i<br />
samfundet.<br />
I samfundsdebatten bliver<br />
det stadig mere klart, hvordan<br />
vores principper infi ceres af<br />
nytteetiske kalkuler, der stadig<br />
oftere fl ytter fokus væk fra<br />
patienten hen i<strong>mod</strong> regneark.<br />
H<strong>vil</strong>ken nytteetisk bacille taler Birkler om?<br />
AF BERTEL HAARDER<br />
DET ER ALTID<br />
bedre at vise<br />
vejen for andre<br />
frem for at beskylde<br />
dem for<br />
at være på <strong>vil</strong>dveje<br />
og skyde dem motiver i<br />
skoene. Og det er bedre at<br />
konkretisere kritik end at<br />
sprede kritik ud over et ubestemmeligt<br />
antal medmennesker.<br />
Jeg kan ikke genkende den<br />
sundhedsdebat, som Jacob<br />
Birkler beskriver. Danmarks<br />
Radios kampagner skal ikke<br />
forveksles med virkeligheden.<br />
Indtil for nylig var jeg en ret<br />
engageret sundhedsminister<br />
– engageret især i etiske<br />
spørgsmål, hvad partiernes<br />
ordførere kan bekræfte. Jeg<br />
har forelagt både dem og Jacob<br />
Birkler konkrete, vanskelige<br />
etiske spørgsmål. For eksempel<br />
spørgsmål om sterilisering<br />
af unge, der ikke kan<br />
tage vare på et barn, spørgsmål<br />
om screening for hiv, organdonation<br />
og meget mere.<br />
Jeg kender ingen, der gør<br />
Feltpræster og fridage<br />
THORKILD SCHOUSBOE LAURSEN<br />
pastor emeritus,<br />
Rypevej 6, Løgumkloster<br />
Stor tak til Hans Vium Mikkelsen for<br />
en fremragende kronik om feltpræster<br />
i Kristeligt Dagblad den 4. februar.<br />
Rette ord på rette sted var der her<br />
tale om.<br />
Uanset hvor mange <strong>ind</strong>læg der<br />
bringes af tidligere og nuværende<br />
feltpræster, senest i dag den 7. februar<br />
af Hans Beck, så er det ikke noget argument,<br />
at man har været udsendt,<br />
tværti<strong>mod</strong>.<br />
Det er vigtigt, at dygtige teologer<br />
som Hans Vium Mikkelsen holder os<br />
alle fast i de teologiske overvejelser,<br />
I dag er det helt legitimt at<br />
diskutere en nedprioritering<br />
af ydelser til handicappede,<br />
billigere medicin til døende,<br />
organhandel, fi ksering af<br />
patienter på grund af økonomiske<br />
hensyn, patienter i arbejde,<br />
der skal behandles før<br />
de arbejdsløse, den yngre<br />
patient, der skal behandles<br />
før den ældre, og så videre.<br />
DISSE EKSEMPLER lever i<br />
debatten i dag på en måde,<br />
som vi ikke så for årtier tilbage.<br />
Konfronteres vi direkte<br />
med spørgsmålet, hvorvidt<br />
arbejdsløse skal bagerst i køen<br />
til sundhedsydelser, siger<br />
de fl este fra. Ikke desto m<strong>ind</strong>re<br />
har tus<strong>ind</strong>vis af danskere<br />
tegnet en sundhedsforsikring<br />
gennem arbejdspladsen,<br />
der netop sikrer, at de<br />
kan springe køen over.<br />
Der er tale om en mere eller<br />
m<strong>ind</strong>re skjult nytteetisk<br />
kalkule, hvor der ikke kun<br />
peges på det, som tjener patientens<br />
bedste, men også<br />
samfundets bedste. Det er<br />
særligt samfundsnytten, der<br />
bliver problematisk, fordi<br />
patienter sjældent nytter<br />
særlig meget, med m<strong>ind</strong>re<br />
WW Det forhold,<br />
at jeg selv er far til<br />
en handicappet, har<br />
måske gjort mig<br />
ekstra opmærksom på<br />
de forbedrede <strong>vil</strong>kår.<br />
samfundets behandling af<br />
handicappede til et nyttespørgsmål,<br />
som Jacob Birkler<br />
antyder. Og der er ikke tale<br />
om, at der "bliver stadig længere<br />
fra parole til praksis".<br />
Lige fra jeg blev undervisningsminister<br />
første gang,<br />
har jeg været vidne til (og bidraget<br />
til) det ene fremskridt<br />
efter det andet på handicapområdet.<br />
Senest den nye<br />
"ungdomsuddannelse for unge<br />
med særlige behov".<br />
Jeg tror virkelig, at Danmark<br />
(sammen med Norge og<br />
Sverige) er længere fremme<br />
end noget andet land i verden,<br />
når det gælder sikring af<br />
handicappedes <strong>vil</strong>kår og rettigheder.<br />
Det forhold, at jeg selv er<br />
far til en handicappet, har<br />
måske gjort mig ekstra opmærksom<br />
på de forbedrede<br />
<strong>vil</strong>kår. Det medvirkede måske<br />
til, at jeg udskød udlægningen<br />
af særforsorgen til kommunerne<br />
i sin tid. Jeg <strong>vil</strong>le<br />
være sikker på, at fagligheden<br />
hos personalet fulgte<br />
med.<br />
Jeg kender ikke nogen politikere,<br />
der taler om "selvforskyldte<br />
sygdomme". Jeg kan<br />
heller ikke genkende, at der<br />
skulle have "<strong>ind</strong>sneget sig en<br />
bacille i vores bevidsthed",<br />
som får os til at fokusere på<br />
samfundets interesse i, at<br />
folk holder sig sunde og tager<br />
et større ansvar for deres helbred.<br />
Der er jo ingen <strong>mod</strong>strid<br />
mellem samfundets og den<br />
enkeltes interesse.<br />
Der er forskel på at understrege<br />
den enkeltes medansvar<br />
for eget helbred – og på<br />
at gøre den enkelte "skyldig" i<br />
de helbredsskavanker, der<br />
eventuelt følger af usund livsstil.<br />
Hvis man <strong>vil</strong> tale om ulighed<br />
i sundhed, kommer man<br />
ikke uden om, at der er grup-<br />
per af samfundsborgere, især<br />
ikke-uddannede i visse yderområder,<br />
der i særlig grad er<br />
ramt af usund livsstil. Dem<br />
bør sundhedskampagnerne<br />
rettes i<strong>mod</strong>. Især børnene og<br />
de unge. Det svarer ganske<br />
til, at vi gerne <strong>vil</strong> lære dem at<br />
læse og skrive, så de kan få<br />
en uddannelse.<br />
MEN JEG ER ENIG med Jacob<br />
Birkler, når han opponerer<br />
i<strong>mod</strong>, at borgerne skal "betinges<br />
til en ændret sundhedsadfærd,<br />
som var det Pavlovs<br />
hunde". Vi må værne om<br />
den enkelte myndige borgers<br />
ret til ikke at lytte til de gode<br />
råd.<br />
Unge under 18 har vi lov at<br />
være formyndere over for. Enhver<br />
<strong>skole</strong>bestyrelse, efter<strong>skole</strong>bestyrelse<br />
og ungdomsuddannelsesbestyrelse<br />
bør<br />
tage ansvaret for, at eleverne<br />
overhovedet ikke ryger i <strong>skole</strong>tiden.<br />
Men når eleverne fylder<br />
18 år, er de myndige og<br />
bør selv tage ansvar.<br />
Når Jacob Birkler taler om<br />
en "nytteetisk" eller "ideologisk<br />
bacille", kan jeg ikke lade<br />
være med at spørge, om<br />
"Døden kommer tæt på, når man bor på et plejehjem.<br />
Men det betyder ikke, at vi skal gemme døden væk.<br />
Det er tværti<strong>mod</strong> vigtigt, at der er åbenhed omkring døden."<br />
BJARNE HASTRUP, FORMAND FOR ÆLDREKOMMISSIONEN OG DIREKTØR I ÆLDRE SAGEN, I BERLINGSKE<br />
som ikke ophæves ved at henvise til<br />
praksis. Thomas Aalmann og andre,<br />
der har ført sig frem med mere eller<br />
m<strong>ind</strong>re krigeriske attituder, understreger,<br />
at det ikke er fra dem, der<br />
kommer en dybere refl eksion, dertil<br />
er den såkaldte virkelighed tilsyneladende<br />
alt for dominerende.<br />
Se dog til blandt andet England,<br />
hvor feltpræster mig bekendt ikke er<br />
bevæbnede. Det er ret så tankevækkende,<br />
at temmelig mange værnspræster<br />
synes at have udgangspunkt i tidehversk<br />
teologi koblet med nationalisme<br />
a la Dansk Folkeparti.<br />
Apropos noget helt andet kan det<br />
undre, at debatten om store bededag<br />
kan optage så meget. Denne dag er en<br />
kunstig dansk opfi ndelse med den<br />
absolut ringeste kirkegang i hele året,<br />
de bliver raske i en fart.<br />
Betragter vi sundhedsvæsenet<br />
i dag, er det vores blikretning,<br />
der har ændret sig.<br />
Vi taler stadig om lighed og<br />
solidaritet, men når dagligdagens<br />
udfordringer møder<br />
os, fokuseres der mere ensidigt<br />
på samfundsinteressen,<br />
samfundsøkonomien og dermed<br />
nytten i et større perspektiv.<br />
Der har <strong>ind</strong>sneget sig en<br />
bacille i vores bevidsthed,<br />
hvor der i stadig større grad<br />
fokuseres på det, som "betaler<br />
sig". Det betaler sig ikke,<br />
at danskerne drikker, ryger<br />
og spiser det forkerte i de forkerte<br />
mængder. Borgerne<br />
skal derfor betinges til en ændret<br />
sundhedsadfærd, som<br />
var det Pavlovs hunde. Med<br />
de bedste intentioner forsøger<br />
man at ændre borgerens<br />
sundhedsvaner. Hvis det ikke<br />
lykkes, og borgeren bliver<br />
syg, ligger der en tanke på<br />
spring: "Det er din egen<br />
skyld, du kunne jo bare have<br />
gjort, som vi sagde."<br />
Som det gælder med<br />
spørgsmålet "Kan det betale<br />
sig?", er udtrykket "selvforskyldte<br />
sygdomme" et af de<br />
<strong>kløft</strong>en<br />
udtryk, som kun sjældent<br />
nævnes direkte, men ofte ligger<br />
som en præmis i debatten.<br />
Til grund herfor ses en<br />
tiltagende orientering <strong>mod</strong><br />
nytteetikkens nyttemaksimering<br />
og fokus på økonomiske<br />
samfundsinteresser.<br />
Med denne opfattelse får<br />
borgeren ikke blot pålagt<br />
skyld, men også ansvar. Alle<br />
bortset fra når den anvendes som<br />
konfi rmationsdag.<br />
Enten er det danske folk et meget<br />
kristent folk, eller også bruger man<br />
enhver anledning til at få en ekstra<br />
fridag? Men det kan vi jo ikke leve af<br />
som samfund. Afskaf den dag sammen<br />
med anden pinsedag og 1. maj.<br />
Det <strong>vil</strong> være noget, der kan mærkes i<br />
statskassen.<br />
Økonomi og kirkelukninger<br />
SIGURD GUDIKSEN<br />
pastor emeritus,<br />
Grantoftevej 21 A, Værløse<br />
I en ny artikelserie beskriver<br />
Kristeligt Dagblad <strong>kløft</strong>erne<br />
mellem danskerne og undersøger,<br />
om de bliver dybere.<br />
Forhåbentlig blev sognepræst Anne<br />
Mette Gravgaards kronik i Kristeligt<br />
Dagblad den 6. februar læst af mange<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
skal i dag stå til ansvar for<br />
egen sundhed og i stadig<br />
større omfang også egen sygdom.<br />
Lige adgang til sundhedsvæsenet<br />
betyder derfor,<br />
at vi alle skal følge en lige linje<br />
på vejen til sygehuset – ellers<br />
trækker det ned i regnestykket.<br />
Det er her, <strong>kløft</strong>erne<br />
opstår, og de fl otte paroler<br />
om lighed falder til jorden.<br />
Men hvad er så løsningen?<br />
Den nytteetiske bacille infi cerer<br />
vores forpligtelse til lighed<br />
og solidaritet. Vi skal tilbage<br />
til et menneskesyn, som<br />
i sin grundsubstans h<strong>vil</strong>er på<br />
hensynet til medmennesket.<br />
Vores forpligtelse til at betragte<br />
alle patienter uden<br />
tanke om, hvorvidt den enkelte<br />
er skyldig eller ej. En<br />
forpligtelse, der fokuserer på<br />
lighed og fællesskab ud fra<br />
en norm om at handle til<br />
gavn for den enkelte patient.<br />
Et udgangspunkt, der kort og<br />
godt går ud på, at vi hjælper<br />
patienterne uden først at lade<br />
os lokke med undskyldninger<br />
om at lade være på grund af<br />
nytteetiske kalkuler.<br />
Jacob Birkler er lektor, ph.d.<br />
og formand for Det Etiske Råd<br />
han selv skulle være angrebet<br />
af en ideologisk bacille, når<br />
det gælder sundhedsforsikringer?<br />
Han bygger sine betragtninger<br />
på en falsk forestilling<br />
om, at fradrag for<br />
sundhedsforsikringer går ud<br />
over nogen, nemlig dem, der<br />
"skal bagerst i køen til sundhedsydelser",<br />
som han skriver.<br />
Men sundhedsforsikringer<br />
forkorter jo køen for dem, der<br />
ikke har en forsikring. Jeg har<br />
svært ved at se det uetiske i,<br />
at virksomheder og løn<strong>mod</strong>tagere<br />
(fortrinsvis faglærte)<br />
bruger penge på sundhed,<br />
når det ikke går ud over andre.<br />
Det betyder jo ekstra<br />
penge til sundhed – og kortere<br />
ventekøer, når de forsikrede<br />
sparer det off entlige for<br />
udgiften.<br />
Hvis det er "nyttetænkning"<br />
at lade folk forbedre<br />
deres egen situation, når det<br />
samtidig gavner andre, ja, så<br />
er jeg tilhænger af "nyttetænkning".<br />
Bertel Haarder er medlem af<br />
Folketinget og tidligere <strong>ind</strong>enrigs-<br />
og sundhedsminister<br />
kirkeligt engagerede folkekirkemedlemmer.<br />
I en tid, hvor politikere og planlæggere<br />
i et besværgende managementsprog<br />
taler om synergieff ekter og det<br />
fordelagtige ved stordrift er det jo opmuntrende<br />
at møde en kronikør, der<br />
tænker i helt andre baner uden at se<br />
bort fra “økonomien”.<br />
Men Københavns Stift har jo et ganske<br />
særligt økonomisk problem med<br />
vedligeholdelsen af de store, såkaldte<br />
museale kirker. Det drejer sig om<br />
smukke, historiske bygninger, som<br />
medvirker til at forskønne byen og gøre<br />
den interessant for turister.<br />
Er det rimeligt, at det kun er cirka<br />
halvdelen af københavnerne (folkekirkens<br />
medlemmer), som skal bekoste<br />
denne store udgift?<br />
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen<br />
ordet<br />
"Som regnen og<br />
sneen falder fra<br />
himlen og ikke<br />
vender tilbage dertil,<br />
men væder jorden,<br />
befrugter den og får<br />
den til at spire og<br />
giver udsæd til den,<br />
der <strong>vil</strong> så, og brød til<br />
den, der <strong>vil</strong> spise,<br />
sådan er mit ord,<br />
som udgår af min<br />
mund; det vender<br />
ikke virkningsløst<br />
tilbage til mig, men<br />
det gør min <strong>vil</strong>je og<br />
udfører mit ær<strong>ind</strong>e."<br />
teologisk<br />
tanke<br />
Es. 55, 10-11<br />
Der er megen opmuntring og<br />
fortrøstning at hente hos profeten<br />
Esajas. De anførte ord<br />
vidner herom. Vi kan ikke<br />
spore Guds veje eller eftertænke<br />
hans planer. Han er<br />
med det gamle ord "uransagelig".<br />
Det er godt sådan. Det<br />
betyder, at vi er henvist til at<br />
stole på Gud. Det gælder også<br />
– og måske især? – når det<br />
drejer sig om at efterspore,<br />
om forkyndelsen af Guds ord<br />
har nogen virkningskraft i<br />
den verden, vi kender. Det <strong>vil</strong><br />
vi jo gerne vide lidt om, og<br />
den ene meningsmåling efter<br />
den anden ser dagens lys. Vi<br />
skal som kirke agte på tidens<br />
tegn og menneskers søgen og<br />
længsel, så vi taler <strong>ind</strong> i tiden<br />
og ikke forbi tidens mennesker.<br />
Men når det er sagt – og<br />
fulgt op med ihærdigt slid –<br />
gælder det om at være rolig i<br />
den vished, at Guds ord, rent<br />
og purt som nyfalden sne, ikke<br />
vender virkningsløst tilbage.<br />
Jeg har fulgt mange præster<br />
gennem mine år. Jeg har glædet<br />
mig over, når deres arbejde<br />
har båret frugt i stor tilslutning<br />
til søndagens gudstjeneste.<br />
Men i kirken er der<br />
ikke entydige succeskriterier.<br />
Der er også præster, som et<br />
liv igennem omhyggeligt har<br />
forberedt hver eneste gudstjeneste,<br />
selvom menigheden<br />
talmæssigt mødte sparsomt<br />
frem. Og aldrig et knubbet<br />
ord, men altid kun taknemmelighed<br />
over, at der var<br />
mennesker at fejre gudstjeneste<br />
sammen med. Jeg tror, at<br />
folkekirken skylder sådanne<br />
trofaste Ordets tjenere ikke så<br />
lidt. Og jeg tror, at Esajas især<br />
har tænkt på dem.<br />
Som aldrig så lang<br />
er nogen dag,<br />
at aften jo er i vente,<br />
så haver det lys<br />
og solbjærgs-lag,<br />
som Gud udi kirken tændte;<br />
Men altid det dages dog<br />
på ny,<br />
hvor hjerterne morgen vente.<br />
Salmebogen nr. 353<br />
Søren Lodberg Hvas<br />
Flemming Fleinert-Jensen<br />
(født 1941), dansk teolog:<br />
"Gud bliver ikke i os, fordi vi<br />
bliver i Gud, men vi bliver i<br />
Gud, fordi Gud bliver i os. Det<br />
betyder, at overalt, hvor der<br />
handles i kærlighed, drejer<br />
det sig ikke alene om et møde<br />
mellem mennesker, men tillige<br />
om et møde med Guds<br />
kærlighed, der fuldbyrdes i<br />
det pågældende øjeblik."
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen<br />
kirkeligt set<br />
af birthe rønn hOrnbech<br />
Det er en meget<br />
interessant debat,<br />
som præst<br />
og folketingsmedlemChristian<br />
Langballe<br />
fra Dansk Folkeparti rejste i<br />
Folketinget forleden. Christian<br />
Langballe spurgte kirkeministeren:<br />
"Mener ministeren,<br />
at han kan træffe afgørelser,<br />
som tilsidesætter klare<br />
udsagn i folkekirkens bekendelsesskrifter?".<br />
Det drejer sig naturligvis<br />
om Grundlovens paragraf<br />
4 om, at den evangelisk-lutherske<br />
kirke er den danske<br />
folkekirke. <strong>Minister</strong>en fastslår<br />
korrekt, at bekendelsesskrifterne<br />
ikke er direkte<br />
fastlagt i Grundloven. Men<br />
derefter svarer ministeren:<br />
"Fortolkningen af bekendelsesskrifterne<br />
er et teologisk<br />
spørgsmål, som jeg <strong>vil</strong><br />
og skal afholde mig fra at<br />
gå <strong>ind</strong> i."<br />
Men det svar kan den ellers<br />
meget talende minister<br />
skam ikke klare sig med i<br />
den konkrete sag. Det drejer<br />
sig jo om, hvorvidt forslaget<br />
om ændring af ægteskabsloven<br />
for homoseksuelle<br />
er i strid med Grund-<br />
lovens paragraf 4.<br />
Det er et grundlovskrav,<br />
at regeringens lovforslag<br />
skal være i overensstemmelse<br />
med ovenstående<br />
bekendelsesskrifter. Og det<br />
er den samlede regerings<br />
ansvar at påse, at lovene<br />
ikke strider <strong>mod</strong> Grundloven.<br />
Forslaget om ændring af<br />
ægteskabsloven er således<br />
i strid med Grundloven,<br />
hvis forslaget ikke er i overensstemmelse<br />
med bekendelsesskrifternes<br />
opfattelse af<br />
ægteskabet. Det ansvar kan<br />
et regeringsmedlem ikke smyge<br />
af sig.<br />
Langballe henviser i Folketingets<br />
spørgetid til bekendelsesskriftet<br />
Confessio<br />
Min Nanna er død<br />
EN EPOKE ER SLUT, i hvert fald i min lille,<br />
ukendte families historie: "Vores"<br />
Nanna er død, 94 år gammel. Hun fik ingen<br />
statsbegravelse, selvom hun kunne<br />
have fortjent det. Blot en lille håndfuld<br />
af de nærmeste var mødt op for at sige et<br />
sidste farvel til den kv<strong>ind</strong>e, som på sin<br />
egen stille, men stabile, kærlige måde<br />
havde fyldt en plads ud i flere generationers<br />
bevidsthed.<br />
For mig var det ube<strong>gribe</strong>ligt, at det var<br />
min Nanna, som lå <strong>ind</strong>e i kisten. Hun<br />
havde jo været der altid som en naturlig<br />
del af mit liv, selvom jeg <strong>ind</strong>imellem<br />
kunne glemme at værdsætte hende.<br />
Da Nannas far, tømrersvenden Peder,<br />
var draget ud på valsen sidst i 1890’erne,<br />
var det drømmen om hans hemmelige<br />
forlovede hjemme i Danmark, Marie, der<br />
holdt ham oppe. Peder fik siden sin Marie,<br />
videreuddannede sig til arkitekt og<br />
blev far til en børneflok på ni, hvoraf<br />
Nanna var den næstyngste.<br />
Det var et velhavende, men strengt<br />
hjem. Peder og Marie havde konservative<br />
værdier, som de forsøgte at give videre<br />
til den brogede børneflok. Som det var<br />
skik dengang, gik faderen ud og skaffede<br />
sine børn en passende læreplads.<br />
Nanna blev uddannet som fotograf i<br />
Aalborg, hvor hun efter sigende havde<br />
en kæreste, som det gik forbi med. Resten<br />
af sit liv forblev Nanna ugift, men<br />
satte sig dybe spor hos sine søskendebørn,<br />
deres børn og børnebørn. Hun<br />
skulle blive reservemor, reservebedste-<br />
De mest læste debat<strong>ind</strong>læg og kronikker<br />
1. Iben Thranholm: Moderne kv<strong>ind</strong>er har solgt fødselsretten for et eksamenspapir<br />
2. Magnus N. Sørensen: Ny ægteskabslov er en kulturradikal magtdemonstration<br />
3. Morten Hørning Jensen og Leif Andersen: Homoseksualitet er en itugået seksualitet<br />
4. Sytter Kristensen: Handicappede skal ikke gøres til spydspids i købesexdebat<br />
5. Per Bilde: Peter Kemps kristne apologetik møder kritik<br />
Kirkeministerens nye klæder.<br />
Blæser regeringen på Grundloven?<br />
Augustana, Den Augsburgske<br />
Bekendelse. Faktisk <strong>ind</strong>eholder<br />
dette bekendelsesskrift i<br />
artikel 16, 23 og artikel 27 formuleringer,<br />
som i overensstemmelse<br />
med Luthers lære<br />
forudsætter, at et ægteskab i<br />
kirkelig forstand er et ægteskab<br />
mellem mand og kv<strong>ind</strong>e.<br />
LANGBALLE SPØRGER derfor,<br />
"om kirkeministeren kan<br />
tilsidesætte sådanne udsagn<br />
og bare tromle igennem, for<br />
det giver nogle nye dimensioner<br />
i dansk politik, hvis<br />
TEGNING: PETER M. JENSEN<br />
det er sådan, at man ikke <strong>vil</strong><br />
respektere bekendelsesskrifterne".<br />
Da ministeren skal svare,<br />
og tydeligvis ikke er forberedt<br />
eller har nogen paratviden at<br />
trække på, vælger han at<br />
skjule uvidenheden ved at<br />
blive uforskammet og svarer<br />
blandt andet: "Det undrer<br />
mig jo, at ordføreren sjosker<br />
rundt i de her ting." Derefter<br />
sjosker ministeren selv rundt<br />
i begreberne ydre og <strong>ind</strong>re<br />
anliggender. Det virker ikke,<br />
som om han kender ansvaret<br />
over for Grundloven.<br />
En regering har pligt til i et<br />
I vores lille familie er en epoke slut. Vores Nanna er død. I flere generationer satte hun sig gode og uudslettelige<br />
spor – både i vores liv og i vores s<strong>ind</strong>. På sin egen stille og kærlige måde har hun fyldt en plads i flere<br />
familiegenerationers bevidsthed, fortæller Ole Bering<br />
mor og siden også reserveoldemor<br />
blandt andet for mine egne børn. Her<br />
kunne hun udfolde sine naturlige, pædagogiske<br />
evner. Det er ikke for meget<br />
sagt, at børn elskede Nanna, fordi de<br />
følte sig set og accepteret, som de var<br />
– principper som taget lige ud af en <strong>mod</strong>erne<br />
pædagogisk lærebog!<br />
Det faldt i Nannas lod som ugift at blive<br />
kaldt hjem og bosætte sig hos sine<br />
forældre, da først faderen, siden <strong>mod</strong>eren<br />
krævede omsorg og pleje. Da jeg var<br />
dreng, boede Nanna altså hos sine gamle<br />
forældre i en stor <strong>vil</strong>la i en plantage.<br />
Jeg elskede at komme dernede, når jeg<br />
havde fri. Jeg spurgte mine kammerater,<br />
om ikke de <strong>vil</strong>le med ned til "min" Nanna.<br />
Jeg kunne ikke lige pege på en tante,<br />
som nogle af de andre, men "min" Nanna<br />
havde jeg, og hun var en hyggelig<br />
WW Det er ikke for meget<br />
sagt, at børn elskede Nanna,<br />
fordi de følte sig set og accepteret,<br />
som de var – principper<br />
som taget lige ud af en<br />
<strong>mod</strong>erne pædagogisk<br />
lærebog!<br />
lovforslag at gøre rede for de<br />
spørgsmål, som Grundloven<br />
rejser. Det er ikke sket i udkastet<br />
til lov om ægteskab for<br />
homoseksuelle. Det er en<br />
eklatant fejl, som Justitsministeriets<br />
lovafdeling bør belære<br />
regeringen om.<br />
MINISTERENS ENESTE svar<br />
er: "Jeg er politiker, det er<br />
ordføreren også, og det skal<br />
vi huske." Men ministeren<br />
husker åbenbart ikke, at han<br />
er ansvarlig for, at Grundloven<br />
overholdes.<br />
Endvidere traver ministeren<br />
ikke rent, medm<strong>ind</strong>re<br />
baggrundsfigur, når mine kammerater<br />
og jeg klatrede i træer og legede røvere<br />
og soldater. Tit og ofte serverede Nanna<br />
kammerjunkere og mirabellesaft, når<br />
der var brug for en lille pause i kampen.<br />
Indimellem skulle jeg lige save nogle<br />
grene af eller være med til at male de<br />
gamle havestole. Men det gjorde jeg<br />
selvfølgelig gerne, for det var jo Nanna,<br />
der bad mig om det! Min lillesøster lærte<br />
i øvrigt alverdens håndarbejde af Nanna,<br />
ligesom Nanna også tog sig af den<br />
umulige opgave at forklare mig købmandsregningens<br />
mysterier. Min mosters<br />
børn, mine to fætre, har også haft<br />
meget glæde af Nanna gennem årene.<br />
Hun var blandt andet altid med til familiens<br />
årlige sankthansbål.<br />
NÅR DER VAR børnehjælpsoptog igennem<br />
byen, kom Nanna med rododendronblomster,<br />
som min bror og jeg hver<br />
fik i knaphullet. Andre dage skulle mine<br />
søskende og jeg i vores stiveste puds ned<br />
i Nannas fotografforretning for at blive<br />
foreviget. Derefter gik Nanna i mørkekammeret<br />
og "fremkaldte" os. Jeg tror<br />
faktisk, at Nanna har været med til at<br />
"fremkalde" noget af det bedste i mig.<br />
Som årene gik, kom jeg væk fra byen,<br />
Nanna blev en lidt fjernere skikkelse,<br />
men spøgte altid i baghovedet. Og når<br />
muligheden bød sig, var det altid en<br />
glæde at komme til byen og "skulle om<br />
til Nanna" eller have hende på besøg hos<br />
familien.<br />
1. Henning Duus: Hellig uvidenhed er en farlig tendens i tiden<br />
2. Anne Mette Gravgaard: Nytænkning kan forh<strong>ind</strong>re kirkelukninger<br />
3. Theodor Jørgensen: Er bøsser og lesbiske skabt i Guds billede?<br />
4. Morten Vestergaard: Ikonen er tænkt som et v<strong>ind</strong>ue til evigheden<br />
5. Benny Lihme: Børneforsorgen i Danmark har forladt sine kristne rødder<br />
han også på dette punkt er totalt<br />
uvidende, når han tager<br />
rapporten om <strong>ind</strong>gåelse af registreret<br />
partnerskab til <strong>ind</strong>tægt.<br />
For denne rapport drejer<br />
sig alene om <strong>ind</strong>gåelse af<br />
registreret partnerskab og<br />
netop ikke om ægteskab.<br />
Kirkeministeren er til trods<br />
for, at der tale om en forberedt<br />
spørgetid, og til trods for,<br />
at det rejste spørgsmål har<br />
været diskuteret i generationer,<br />
ikke i stand til at gennemføre<br />
en diskussion om<br />
Grundlovens para-<br />
I mellemtiden var hun kommet op i<br />
årene og boede nu alene i sine forældres<br />
hus. Indtil hun blev 69, var hun røntgenfotograf<br />
på sygehuset, hvor hun cyklede<br />
til hver dag.<br />
Også efter sin pensionering var Nanna<br />
en person, som h<strong>vil</strong>ede i sig selv. Hun<br />
var alene, men ikke ensom. Hun havde<br />
sin have at passe og sine fugle at gå og<br />
fodre. Hver dag tog hun sine spadsereture<br />
ned til fjorden.<br />
Der var dog nogle år, hvor hun fik selskab<br />
i det store hus. Det var, da hendes<br />
søster var kommet noget forhutlet hjem<br />
fra udlandet og skulle f<strong>ind</strong>e et sted at slå<br />
sig ned. Det blev hos Nanna, som stillede<br />
loftetagen til rådighed for søsteren og<br />
hendes hund.<br />
Det foregik ikke helt uden sværdslag.<br />
Nanna og hendes søster var som nat og<br />
dag, Nanna nok lidt fåmælt, hendes søster<br />
særdeles livlig og snakkende. Det<br />
endte med, at søsteren flyttede, men hele<br />
forløbet viser noget om Nannas s<strong>ind</strong>elag.<br />
Hun var altid parat til at hjælpe folk<br />
i en nødssituation.<br />
Man kan ikke sige, at Nannas liv havde<br />
de store armbevægelser. Dermed være<br />
ikke sagt, at hun var en "stille eksistens"<br />
i Herman Bangs forstand. Hun var velorienteret<br />
og kunne i øvrigt lide, hvis én<br />
fra familien droppede <strong>ind</strong> til en øl.<br />
Da jeg havde mødt min kone, Hanne,<br />
fik jeg efter lidt turbulente ungdomsår<br />
en tættere kontakt med Nanna igen.<br />
Hanne og Nanna havde en god kemi<br />
graf 4. Han er tilsyneladende<br />
helt blank.<br />
Til trods for, at Sareen fra<br />
det første sekund, han blev<br />
minister, på alle måder har<br />
markeret sig på homoseksuelle<br />
ægteskaber, er han nu i<br />
Folketingets spørgetid totalt<br />
mundlam om det <strong>ind</strong>holdsmæssige<br />
og henviser som noget<br />
helt nyt til socialministeren.<br />
Han kunne faktisk have<br />
lært en hel del ved at læse<br />
Kirkeministeriets egen betænkning<br />
fra 1983 om "Dåb<br />
og brudevielse". Heri kan der<br />
læses om den lutherske ægteskabsteologi<br />
og skiftende<br />
tiders vielsesritualer. At Folketinget<br />
skulle lovgive i strid<br />
hermed og forlange et ritual,<br />
der kunne være i strid med<br />
folkekirkens bekendelsesskrifter,<br />
syntes helt uden for<br />
datidens forestillinger.<br />
NU ER DET NYE TIDER. Bekendelsesskrifterne<br />
og altså<br />
grundlovsspørgsmålet synes<br />
regeringen som nævnt slet ikke<br />
at være optaget af.<br />
Tværti<strong>mod</strong> er det lovudkast,<br />
der er i høring i øjeblikket,<br />
det tyndeste, man kan se<br />
for sine øjne. De mest elementære<br />
krav til lovforslag er<br />
ikke opfyldt. Konsekvenserne<br />
for ægteskab mellem homoseksuelle<br />
for for eksempel<br />
børnene og for de mange retsvirkninger,<br />
der i dansk lovgivning<br />
er knyttet til ægteskab,<br />
leder man forgæves efter<br />
i lovudkastet.<br />
Det er klart, at Folketinget<br />
må forfølge denne sag. Det er<br />
da helt afgørende at få at vide,<br />
om vi har fået en regering,<br />
der blæser på Grundloven.<br />
Kirkeligt set bliver skrevet på skift af<br />
folketingsmedlem Birthe Rønn<br />
Hornbech (V), teolog og journalist<br />
Iben Thranholm, teolog og<br />
generalsekretær i Luthersk Mission<br />
Jens Ole Christensen, biskop over<br />
Aarhus Stift Kjeld Holm og<br />
generalsekretær for Caritas og<br />
formand for Rådet for Socialt<br />
Udsatte Jann Sjursen<br />
af Karl MaKsten<br />
HER I Danmark<br />
hører vi om, at<br />
du <strong>vil</strong> holde<br />
valg i dit store<br />
land, og vi hører<br />
endda om,<br />
at du <strong>vil</strong> holde frie, demokratiske<br />
valg, hvor altså flere<br />
partier kan komme til orde.<br />
Det stemmer imidlertid ikke<br />
med det, vi ser på fjernsyn. Vi<br />
har nemlig set, at rigtig mange<br />
mennesker, måske tus<strong>ind</strong>er<br />
samles i gaderne for at<br />
demonstrere i<strong>mod</strong> dig og din<br />
politik. Og vi har været vidner<br />
til, at politiet har slået<br />
ned på disse demonstranter<br />
med knipler, og nogle bliver<br />
anholdt af politistyrker, som<br />
om de var forbrydere. Jeg må<br />
spørge dig, om det er den<br />
form for demokrati, du er repræsentant<br />
for? Det må vist<br />
være en særlig russisk opf<strong>ind</strong>else<br />
og afart af demokrati.<br />
Det er da naturligt og forståeligt,<br />
at du er skuffet over,<br />
at nogle af dine landsmænd<br />
tænker selvstændigt og anderledes,<br />
end du selv tænker,<br />
og at det er derfor, de demonstrerer.<br />
Men det er nu engang<br />
demokratiets betingelser og<br />
spilleregler. Såfremt du <strong>vil</strong> dine<br />
landsmænd det bedste og<br />
ønsker fremgang for dit land,<br />
så må du være himmelhenrykt<br />
og taknemlig over, at de<br />
opfører sig som selvstændige<br />
russere.<br />
På dansk fjernsyn så vi for<br />
en tid siden en autentisk udsendelse<br />
fra dit land. Nogle af<br />
dine tro følgesvende, som var<br />
medlemmer af Dumaen,<br />
holdt en slags høj<strong>skole</strong> for<br />
unge russere, som blandt andet<br />
skulle lære, hvordan russisk<br />
demokrati skulle være og<br />
virke. Her blev de unge mennesker<br />
<strong>ind</strong>oktrineret om, at<br />
det vesterlandske demokrati<br />
var en amerikansk opf<strong>ind</strong>else,<br />
som de endelig ikke skulle<br />
have tillid til, endsige skulle<br />
efterligne.<br />
Her i Danmark blev den<br />
grundtvigske folkehøj<strong>skole</strong><br />
opfundet omkring midten af<br />
1800-tallet. Ophavsmanden<br />
WW Nanna var der som<br />
udtryk for tidløshed og<br />
kontinuitet. Hun var et af<br />
de mennesker, man ikke må<br />
glemme at sætte pris på,<br />
mens man har dem!<br />
sammen, og da vi fik t<strong>vil</strong>lingepiger, blev<br />
de straks genstand for Nannas kærlighed<br />
og pædagogiske evner.<br />
Vi nød flere gange om året at køre op<br />
for at besøge Nanna. Vi gik ture sammen,<br />
ristede pølser over bål, fik en god<br />
frokost og spillede spil, <strong>ind</strong>til Nanna ikke<br />
længere kunne skelne farverne fra<br />
hinanden.<br />
DISKUSSIONEN OM, hvem der var "min"<br />
Nanna, var åbenbart gået videre til mine<br />
børn. De kunne skændes om, hvem af<br />
dem Nanna tilhørte. Vi nød også godt af,<br />
at Nanna et pænt stykke oppe i 80’erne<br />
tog bus og tog for at komme og passe vores<br />
syge børn, mens vi var på arbejde.<br />
Og så var der jo fodboldlandskampene!<br />
Nanna kunne godt lide en lille én, og<br />
når vi sad der med flag og klaphatte, var<br />
vi parate til at få os en snaps hver gang,<br />
Danmark havde scoret. Indimellem var<br />
der lidt langt mellem snapsene, men det<br />
Debat |21<br />
brev til Putin.<br />
Lær af Grundtvigs<br />
høj<strong>skole</strong>tanker<br />
var præsten Nicolai Frederik<br />
Severin Grundtvig. Disse folkehøj<strong>skole</strong>r<br />
skød op over hele<br />
vort lille land, og de skulle<br />
være og blev arnesteder for<br />
unge danske mænds og kv<strong>ind</strong>ers<br />
oplysning.<br />
På høj<strong>skole</strong>rne lærte de om<br />
vort sprog, om vor historie,<br />
og så lærte de selvstændigt at<br />
tage stilling til alle sider af<br />
deres tilværelse, altså vaskeægte<br />
demokrati, som de også<br />
kunne bruge til at tage stilling<br />
til, hvordan vort land<br />
skulle styres – og af hvem.<br />
WW På det kraftigste<br />
kan jeg anbefale<br />
dig at få oprettet<br />
grundtvigske<br />
folkehøj<strong>skole</strong>r<br />
overalt i Rusland.<br />
Du kender næppe meget til<br />
N.F.S. Grundtvig. Men jeg har<br />
forstået, at du er blevet uddannet<br />
og oplært i det hemmelige<br />
russiske politi og efterretningsvæsen,<br />
helt tilbage<br />
i Sovjets tid, hvor der skulle<br />
herske kæft, trit og retning<br />
i forhold til landets eneste<br />
parti, det kommunistiske, og<br />
der var sikkert ikke plads til<br />
megen selvstændig tænkning.<br />
Til slut <strong>vil</strong> jeg komme med<br />
en opfordring. På det kraftigste<br />
kan jeg anbefale dig at få<br />
oprettet grundtvigske folkehøj<strong>skole</strong>r<br />
overalt i Rusland.<br />
Danske høj<strong>skole</strong>folk <strong>vil</strong> sagtens<br />
kunne overtales til at stå<br />
bag oprettelsen af sådanne<br />
<strong>skole</strong>r, og de <strong>vil</strong> for<strong>mod</strong>entlig<br />
kunne tiltrække så vel unge<br />
russiske mænd som kv<strong>ind</strong>er<br />
og dermed udfylde et gabende<br />
tomrum i russisk ungdoms<br />
oplysning og oplæring i sandt<br />
demokrati.<br />
Karl Maksten,<br />
pensioneret lærer<br />
Rantzausgade 40, 2., Aalborg<br />
kronik<br />
10. februar 2012<br />
af Ole bering<br />
skete jo også, at der kom et par hurtige<br />
mål. Så blev der grinet og kippet med<br />
flaget i Nannas lille stue!<br />
Efter at være fyldt 90 år havde Nanna<br />
nogle tilfælde, der gjorde hende utryg<br />
ved at bo i eget hjem, og det endte med,<br />
at hun kom på plejehjem. Selvom hun<br />
ikke var helt den samme, så blev vi altid<br />
mødt med glæde og varme!<br />
Ja, i vores lille familie er en epoke slut.<br />
Vores Nanna er død som det sidste af arkitektens<br />
ni børn. Hun stak ikke af til<br />
Amerika som nogle af de uregerlige<br />
brødre, deltog i <strong>mod</strong>standskampen eller<br />
stiftede sin egen familie. Men i generationer<br />
satte hun sig gode spor – i vores liv,<br />
i vores s<strong>ind</strong>.<br />
Når alt andet syntes at ramle, vidste<br />
man, at Nanna nok sad i sin lænestol og<br />
hyggede sig, fodrede sine fasaner eller<br />
gik og nynnede nede ved fjorden. At hun<br />
var der som udtryk for tidløshed og kontinuitet.<br />
Hun var et af de mennesker,<br />
man ikke må glemme at sætte pris på,<br />
mens man har dem! Vist havde hun sine<br />
fejl, og på papiret var hun bare "min<br />
mors moster". Men for mig <strong>vil</strong> hun altid<br />
være min Nanna!<br />
Ole Bering er folke<strong>skole</strong>lærer<br />
KrOniKKen i MOrgen:<br />
Per Stig Møller (K), tidligere udenrigsminister: For<br />
al-Qaeda var og er al vestlig kultur hovedfjenden
22 |Mennesker<br />
dagens navn: scholastica<br />
Scholastica, død 542, var nonne i et kloster nær Monte Cassino,<br />
og ved et af hendes årlige møder med sin bror forh<strong>ind</strong>rede<br />
et uvejr ham i at tage hjem. På tredjedagen døde han. Ingen<br />
danskere hedder Scholastica.<br />
Fødselsdag i moRgen<br />
Teolog Lone Kofod 30 Jensen, Haderslev, 38.<br />
- Adm. direktør Bjørn Sibbern,<br />
38.<br />
Teaterinstruktør Ka- 40trine Wiedemann, 43.<br />
- Sognepræst Benedikte Bock<br />
Pedersen, Haderslev, 47. - Teolog<br />
Jesper Kurdahl Larsen,<br />
Odder, 47. - Forfatter Sanne<br />
Bjerg, 47.<br />
Billedkunstner Peter 50 Skovgaard, 52. - Skuespiller<br />
Kim Harris, 52. - Sognepræst<br />
Hanne Drejer, Asperup,<br />
58. - Skuespiller Pia Jondal,<br />
58. - Sognepræst Susanne<br />
Juhl Thisted, Ringsted, 59.<br />
Forfatter, sprogrådgi- 60ver Kirsten Rask, 61. -<br />
Frimenighedspræst Ole Beck,<br />
Suldrup, 62. - Generalkonsul,<br />
dr.phil. Henrik Becker-Christensen,<br />
62. - Ambassadør<br />
Christian Kønigsfeldt, 62. -<br />
Arkitekt MAA Christopher<br />
Fløe Svenningsen, 62. -<br />
Kunstner, cand.mag. Annelise<br />
Hagemann, 63. - Overlæge<br />
Knud-Erik Fredfeldt, 63. -<br />
Sognepræst Johan Valentin<br />
Vatke, Esbjerg, 64. - Sognepræst<br />
Ejler Winkel, Fjerritslev,<br />
65. - Tv-direktør Dan<br />
Tschernia, 65. - Skuespiller<br />
Marianne Høgsbro, 65. - Advokat<br />
John Petersen, 65. - Pa-<br />
aktuelle navne<br />
På jagt i kroppens<br />
maskinrum<br />
Lundbeckfonden har tildelt<br />
29-årige Magnus Kjærgaard<br />
fra Københavns Universitet<br />
en af fondens tre talentpriser<br />
for unge forskere under 30 år.<br />
Med prisen følger 100.000<br />
kroner.<br />
Magnus Kjærgaard arbejder<br />
med en nyopdaget grup-<br />
Vor kære mor, svigermor, mormor og oldemor<br />
Hannah Marie Nielsen<br />
Kgs. Lyngby<br />
født 8. april 1904<br />
er stille sovet <strong>ind</strong> den 3. februar 2012<br />
Annette og Helge<br />
børnebørn, svigerbørn og oldebørn<br />
Bisættelsen f<strong>ind</strong>er sted onsdag den 15. februar<br />
kl. 14.00 fra Sorgenfri Kirke.<br />
Send nyt om navne til aviSen<br />
Kristeligt Dagblad bringer uden beregning omtaler af:<br />
3 Runde fødselsdage, bryllupper (vielser og sølv- og guldbryllupper<br />
mv), m<strong>ind</strong>eord, ordinationer, jubilæer, ansættelser, fratrædelser, priser,<br />
legater, medaljer og andre hædersbevisninger – meget gerne med<br />
fotografi.<br />
Send materialet til navne@k.dk eller pr. post til<br />
Kristeligt Dagblad, Navneredaktionen, Rosengården 14,<br />
1174 København K.<br />
Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere, herunder forkorte, i alt<br />
<strong>ind</strong>sendt materiale. Pladshensyn betyder, at vi ikke kan garantere, at<br />
alt bringes.<br />
i ndleveringSfriSt for dødSannoncer<br />
Der <strong>mod</strong>tages dødsannoncer til morgendagens avis over telefon,<br />
3 telefax og e-mail dagligt mandag til fredag 8.30-15.00.<br />
Indlevering af dødsannoncer lørdag, til <strong>ind</strong>rykning mandag, kan kun<br />
f<strong>ind</strong>e sted telefonisk kl. 9-11.30.<br />
Telefon: 3348 0500<br />
Fax: 3348 0501<br />
Mail: annonce@k.dk<br />
løSning på dagenS mini-krydSord<br />
Vandret: Negativ. Æseløre. Raseri. Dut. Isy. E. Anset. Mole. Oktober. Kr.<br />
Nyre. Rasle. A. Tyrk. Træsnit. Ier. Ege..<br />
Lodret: Nærdemokrati. Esau. Okra. Re. Gestalt. Stær. Ale. Neonlys. Tøris.<br />
Byerne. Iriserer. Kig. Ve. Yt. Ret. Te.<br />
531 274 698<br />
974 568 321<br />
826 913 547<br />
647 832 915<br />
289 157 436<br />
153 649 782<br />
418 796 253<br />
792 385 164<br />
365 421 879<br />
Løsning på dagens sudoku<br />
SUDCL_330<br />
stor emer. Ole Poul Nick<br />
Hultberg, Albertslund, 67. -<br />
Cand.jur., programchef Poul<br />
Bjørnholt, 67. - Professor, direktør,<br />
pastor, dr. h.c., dr.theol.<br />
h.c. Niels Jørgen Cappelørn,<br />
67.<br />
Pens. brigadegeneral 70Ole Lysgaard Jørgensen,<br />
74. - Direktør Dorte Bjerregaard,<br />
75. - Direktør, statsaut.<br />
revisor Erik Steiner, 75. -<br />
Forfatter Anders Bodelsen,<br />
75. - Fhv. direktør Finn la<br />
Cour, 75. - Pastor emer., tidl.<br />
MF Bent Honoré, 76. - Fhv.<br />
embedslæge, ph.d. Jens<br />
Stochholm Steensberg, 76. -<br />
Speciallæge Svend Aage<br />
Damgaard Nielsen, 77. - Komponist<br />
Bent Lorentzen, 77. -<br />
Teolog, vicerektor Bent Tage<br />
Nielsen, Børkop, 79.<br />
Pastor emer. Ib Wolf- 80hagen, Christiansfeld,<br />
81. - Provst emer. Kristian<br />
Hjerrild Buhl, 83. - Fhv.<br />
retspræsident Knud V.<br />
Arildsen, 85. - Pastor emer.<br />
Johannes Rudolf, Buchhave,<br />
Højbjerg, 88. -Major P.L.O.<br />
Jensen, 88.<br />
Fhv. amtsdirektør, 90cand.jur. Gunnar S.<br />
Mark, 88. - Husholdningslærer<br />
Ebba Hjerl-Hansen, 91.<br />
pe af proteiner.<br />
Magnus<br />
Kjærgaard har<br />
valgt at tage til<br />
University of<br />
Cambridge for<br />
at høste yderligere<br />
erfaring,<br />
så han om få år er klar til at<br />
opbygge sin egen forskningsgruppe.<br />
Vores kære søn, bror, svoger, onkel og ven<br />
sognepræst<br />
Peter Grane<br />
* 19. marts 1969 † 6. februar 2012<br />
er pludselig revet fra os<br />
Vreni<br />
Inger, Mario og Luca<br />
Thomas og Sophia<br />
Eva, Andreas og Arthur<br />
Begravelsen f<strong>ind</strong>er sted fra Esajas Kirke<br />
tirsdag den 14. februar kl. 11.00<br />
Ved orglet i årevis – mest i katolsk regi<br />
Organist Erling Elmark Rasmussen har i sit musikalske virke især været aktiv<br />
i den katolske kirke, men har også undervist i 40 år. I morgen fylder han 70 år<br />
portræt<br />
aF søReN KRoNhoLM<br />
kronholm@k.dk<br />
Mange organister tager<br />
deres diplomeksamen<br />
tidligt og har<br />
derefter deres musikalske<br />
karriere, men Erling Elmark<br />
Rasmussen er gået en lidt anden<br />
vej. Han tog nemlig først<br />
i 1994 kirkemusikalsk<br />
diplom eksamen fra Det Kongelige<br />
Danske Musikkonservatorium<br />
som elev af blandt<br />
andre Jens E. Christensen.<br />
Erling Elmark Rasmussen<br />
var ansat som kantor og organist<br />
ved Sankt Ansgar Kirke,<br />
som er den katolske domkirke,<br />
i perioden fra 1963 til<br />
1980, og han virkede som<br />
korleder ved Skt. Petri Kirke,<br />
København, i seks år fra 1982<br />
til 1988.<br />
Erling Rasmussen har uddannet<br />
sig i flere omgange.<br />
Første cand.mag.-eksamen<br />
var i idræt i 1962, og seks år<br />
senere blev han cand.mag. i<br />
musik fra Københavns Universitet.<br />
Så gik der 12 år <strong>ind</strong>en den<br />
næste milepæl, som var en<br />
døde<br />
v Forfatter og forhenværende<br />
chef for <strong>vil</strong>dtforvaltningskonsulenterne<br />
Egon Sørensen,<br />
Grenaa, er død, 90 år.<br />
Med Egon Sørensens død<br />
mistede den vestjyske <strong>mod</strong>standsgruppe<br />
Torsted sit sidste<br />
tilbageværende medlem.<br />
Gruppen opererede mellem<br />
Holstebro og Skjern, hvor den<br />
<strong>mod</strong>tog og videresendte 20<br />
ton våben fra engelske fly<br />
uden tab af nogen art. Egon<br />
Sørensen var aktiv i gruppen<br />
1944-1945, ligesom han også<br />
var med i <strong>mod</strong>standsarbejde i<br />
Silkeborg. I 1944 blev han uddannet<br />
skovfoged, og dette<br />
arbejde gav ham god mulighed<br />
for at færdes i skovene i<br />
forb<strong>ind</strong>else med våben<strong>mod</strong>tagelse<br />
og sabotage.<br />
Skov- og naturforvaltningsområdet<br />
dannede ramme om<br />
Egon Sørensens virke i mere<br />
end 40 år. Blandt andet var<br />
han <strong>vil</strong>dtforvaltnings-konsulent<br />
for Sydsjælland og Bornholm,<br />
<strong>ind</strong>en han i 1963 tiltrådte<br />
som chef for Statens<br />
Vildtforvaltningskonsulenter.<br />
I begyndelsen af 1970’erne<br />
var han med i oprettelsen af<br />
Miljøministeriet, ligesom han<br />
cand.mag.-titel i dansk i<br />
1980. Erling Elmark Rasmussen<br />
underviste i 40 år på<br />
Christianshavns Gymnasium,<br />
men er i dag pensioneret lektor.<br />
Han er dog stadig særdeles<br />
aktiv som organistvikar i<br />
spillede en central rolle, da<br />
den obligatoriske jagtprøve<br />
blev <strong>ind</strong>ført i 1967. Sideløbende<br />
var Egon Sørensen aktiv i<br />
Danmarks Naturfredningsforening,<br />
blandt andet som<br />
medlem af præsidiet.<br />
I 1957-1978 var han desuden<br />
aktiv i Det Radikale Venstre,<br />
hvor han både var hovedbestyrelsesmedlem<br />
og folketingskandidat<br />
for Djursland.<br />
Da han i 1983 fratrådte sin<br />
chefstilling, var det for at hellige<br />
sig sit forfatterskab. Det<br />
blev blandt andet til 13 romaner,<br />
tre børnebøger og seks<br />
fagbøger. Mest kendt er romanen<br />
”Desertøren” fra 1989,<br />
som betegnes som et mesterværk.<br />
I 1999-2000 udkom trilogien<br />
”Se verden”.<br />
v Palma Atlanta Isholdt,<br />
Nordby, Fanø, er død, 101 år.<br />
Palma Atlanta Isholdt drev i<br />
mange år en frisørsalon på<br />
Fanø. Hun var ikke uddannet<br />
frisør, hvorfor hun ansatte en<br />
assistent og gik i lære i sin<br />
egen butik.<br />
Palma Atlanta Isholdt døde<br />
som Fanøs næstældste beboer.<br />
en lang række københavnske<br />
kirker.<br />
Erling Elmark Rasmussen<br />
har komponeret messer og<br />
anden liturgisk musik, som<br />
især benyttes i den katolske<br />
kirke.<br />
audiens<br />
Fortsat fra i går:<br />
Mandag var der audiens hos<br />
dronning Margrethe på Christiansborg<br />
Slot.<br />
Følgende takkede for fortjenstmedaljen<br />
i sølv: fuldmægtig<br />
i Ringkøbing-Skjern<br />
Kommune Tove Mulbjerg,<br />
Ringkøbing, konsulent i Skat<br />
Midt- og Sydsjælland Kirsten<br />
Fever-Eriksen, Rødby, Albertslund,<br />
specialkonsulent i<br />
Skat Midt- og Sydsjælland<br />
Jørgen Pedersen, Bjæverskov,<br />
overassistent i Skat<br />
Midtjylland Aase<br />
Schmidt Thomsen, Hasselager,<br />
bioanalytiker på Regionshospitalet<br />
Randers<br />
Hanne Thelén, Randers NØ,<br />
bioanalytiker ved Sygehus<br />
Lillebælt Bente Steen<br />
Jessen, Kolding, overlærer<br />
på Højby Skole Grethe<br />
Baand Skovgaard, Højby,<br />
specialpædagog i Høskoven<br />
Aase Madsen, Viby J, social-<br />
og sundhedsassistent i Psykiatrisk<br />
Afdeling Middelfart<br />
Gunnar Gram Pedersen,<br />
Middelfart, rengøringsassistent<br />
på Holbæk Sygehus Lis<br />
Dorthe Vinther Jørgensen,<br />
2 Organist Erling Elmark<br />
Rasmussen har flere uddannelser<br />
bag sig, og han har også<br />
udøvet komponistvirksomhed.<br />
– Foto: Dansk Organist og<br />
Kantor Samfund.<br />
Han har fået udgivet "Lovsyng<br />
Herren", som er en en<br />
komplet samling af Davids<br />
salmer og påskeliturgi til den<br />
katolske kirke. I 1996 fik han<br />
udgivet forspil til alle melodier<br />
i Den Danske Koralbog, og<br />
sidste år fik han udgivet forspil<br />
til alle salmer i den katolske<br />
salmebog "Lovsang".<br />
Nu foreligger der fra Erling<br />
Elmark Rasmussens hånd<br />
568 nye forspil til alle salmer<br />
til Den Danske Salmebog<br />
2003-udgave klar til udgivelse.<br />
Erling Elmark Rasmussen<br />
er født i København og har i<br />
de sidste 45 år boet på Frederiksberg.<br />
Han er gift med<br />
Christl Rasmussen. Parret har<br />
to børn, organist Bjørn Erling<br />
Rasmussen og operasanger<br />
Susanne Elmark. Desuden<br />
har de seks børnebørn.<br />
Regstrup, rengøringsassistent<br />
på Regionshospitalet<br />
Viborg Conny Skovborg<br />
Lyngsø, Viborg, hjemmevejleder<br />
i Brønderslev Kommune<br />
Bente Greve Larsen,<br />
Brønderslev, husassistent på<br />
Farsø Sygehus Lillian<br />
Hansen, Farsø, fotograf ved<br />
Geus Jakob Lautrup, Frederiksberg,<br />
social- og sundhedshjælper<br />
i Bagsværd<br />
Inger Halberg, Søborg, socialformidler<br />
i Odense Kommune<br />
Herdis Nygaard<br />
Lukasiewicz, Odense M,<br />
dagplejer i Guldborgsund<br />
Kommune Birthe Fjordbak<br />
Christiansen, Nykøbing F,<br />
sygehusportør på Herlev Hospital<br />
Mogens Eilersen,<br />
Rønnede.<br />
Følgende takkede for udnævnelse:<br />
departementschef<br />
i <strong>Minister</strong>iet for Sundhed og<br />
Forebyggelse Per<br />
Vestergaard Okkels, København<br />
Ø, og oberstløjtnant af<br />
reserven, hæren Finn<br />
Jensen, Brøndby Strand.<br />
Følgende var i afskedsaudiens:<br />
dommer ved Retten i<br />
Herning, Vagn Ove<br />
Rasmussen, Ikast.<br />
Rundt i dag<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Forhenværende direk- 85 tør og ci<strong>vil</strong>ingeniør<br />
Ole Knutzen, Charlottenlund,<br />
blev cand.polyt. i 1952<br />
og derefter ansat i A/S Atlas,<br />
hvor har var i et par år. Siden<br />
kom han til det daværende<br />
BP Olie-Kompagniet A/S,<br />
hvor han skabte sin karriere,<br />
<strong>ind</strong>til han efter 27 års tjeneste<br />
i 1983 trak sig tilbage fra sin<br />
stilling som medlem af selskabets<br />
direktion.<br />
Efter at have forladt BP var<br />
Ole Knutzen i nogle år direktør<br />
for Det Danske Sprængstofselskab<br />
A/S. 1987-1991 var<br />
han knyttet til Forskningscenter<br />
Risø.<br />
I 1999 udgav han bogen<br />
”Sandheden forældes ikke.<br />
Generaldirektør Peter Knutzen<br />
og regeringskrisen 1940-<br />
41”. På basis af hidtil uudnyttet<br />
kildemateriale fra Udenrigsministeriets<br />
arkiver redegjorde<br />
han i dette værk for de<br />
bestræbelser, der med held<br />
fra officiel dansk side blev<br />
gjort for at h<strong>ind</strong>re tysk <strong>ind</strong><strong>gribe</strong>n<br />
i regeringsdannelsen i<br />
m<strong>ind</strong>eoRd<br />
Ved Uffe Gitz-Johansens<br />
død skriver Jeppe Gitz-<br />
Johansen følgende m<strong>ind</strong>eord:<br />
En stille v<strong>ind</strong> leger med flaget<br />
på halv. Solen lyser mildt<br />
<strong>ind</strong> over vinterskoven og det<br />
snedækkede landskab. En lille<br />
flok sangsvaner, engle-<br />
imerqa, dukker op og forsv<strong>ind</strong>er<br />
ud af syne <strong>mod</strong> horisontens<br />
mål.<br />
Uffe Gitz-Johansen måtte i<br />
lørdags give op over for dræbercellers<br />
kvælertag. Uffe<br />
kom til verden med foden<br />
først fra sin mors skød, men<br />
ved sygeplejerske Signe West<br />
og faderens resolutte <strong>ind</strong><strong>gribe</strong>n<br />
kom vejrtrækningen lykkeligvis<br />
i gang. Det var i maj<br />
1936 i den daværende danske<br />
koloni Angmagssalik på den<br />
grønlandske østkyst. Flagene<br />
kom til tops rundt i den lille<br />
koloni og, der blev fest og<br />
glæde , selvom sorg netop det<br />
år hærgede Ammassalik (Tasiilaq).<br />
En epidemi tog mange<br />
liv.<br />
Uffe blev skovens mand efter<br />
studentereksamen fra<br />
Holte Gymnasium. Han sluttede<br />
sin skovkarriere efter 40<br />
år som plantør ved Fosdalen<br />
Klitplantage.<br />
Uffe var et på mange måder<br />
kreativt menneske såvel som<br />
historiefortæller til stor gavn<br />
og glæde for ikke m<strong>ind</strong>st arbejdsklimaet<br />
blandt medarbejderne<br />
i skoven og i plante<strong>skole</strong>n.<br />
I den forb<strong>ind</strong>else skal<br />
det da lige nævnes, at der<br />
faldt rosende ord til plantøren,<br />
da daværende miljøminister<br />
Svend Auken kom på<br />
Denne side er redigeret af Søren Kronholm<br />
En tryghedsnarkoman med sans for dramatik<br />
I mange år var Anders Bodelsen en af vore mest læste forfattere. I morgen fylder han 75 år<br />
portræt<br />
aF CLaus GRyMeR<br />
grymer@k.dk<br />
Anders Bodelsen, der i morgen<br />
fylder 75 år, var i mange år en<br />
af vore mest læste forfattere.<br />
Nu er han gledet en smule i baggrunden.<br />
Men hans mange kvaliteter<br />
bør – om retfærdighed f<strong>ind</strong>es –<br />
være en slags garanti for, at hans<br />
bøger ikke forsv<strong>ind</strong>er med den tid,<br />
han ganske vist har været nært forbundet<br />
med.<br />
Noget af det, der har interesseret<br />
ham, er, hvordan konkurrence- og<br />
forbrugersamfundet præger den<br />
enkelte og den måde, mennesker er<br />
sammen på. Bodelsen er blevet<br />
kaldt mellemlagets forfatter, en realist,<br />
der afsøger de foreliggende<br />
livsbetingelser i tiden. Det meste af<br />
hans store forfatterskab, der består<br />
af 37 værker <strong>ind</strong>en for forskellige<br />
genrer, beskriver tæt og præcist<br />
danskernes hverdagsliv i årene efter<br />
Anden Verdenskrig: velfærdsstaten,<br />
de gode tider og krisen i<br />
1980'erne. Men alt er ikke nødvendigvis<br />
sagt om personerne i deres<br />
egenskab af repræsentanter for en<br />
bestemt periode. Også hos Bodelsen<br />
er et menneske andet og mere<br />
end dets tid.<br />
Han har bekendt sin fascination<br />
af gåder – og især af gåder uden<br />
løsninger. ”For det er dér, livet ligner<br />
litteraturen mest,” har han sagt<br />
til Kristeligt Dagblad. I hans gen-<br />
nembrudsbog – også internationalt<br />
– den nærmest fuldendte kriminalroman<br />
"Tænk på et tal" (1968), møder<br />
vi en gåde ved navn Flemming<br />
Borch, bankmand og gråligt gennemsnitlig<br />
normaldansker, der<br />
trodser alt det, han så nøje ved er<br />
det rigtige, da han overlistes af noget,<br />
der også er ham, og bukker under<br />
for fristelsen til at snyde både<br />
banken og en bankrøver. Et typisk<br />
Bodelsen-tema – optaget som han<br />
er af historier om personer, der netop<br />
tager det skridt, de ikke burde<br />
have taget, det skridt, der med ét<br />
gør det trygge og overskuelige<br />
utrygt og uoverskueligt: Mennesket<br />
<strong>ind</strong>hentes af gåden om sig selv. Og<br />
dette er jo en gåde uden tidsbegrænsning.<br />
Med hensyn til det ifølge<br />
forfatteren m<strong>ind</strong>st interessante,<br />
en løsning, kun denne antydning. I<br />
et interview lader han sig selv<br />
fremstå som en tryghedsnarkoman<br />
og just som sådan fascineret af<br />
dem, der ikke er det.<br />
Længe var anders Bodelsen næsten<br />
dømt ude som aktiv forfatter: Da<br />
han i 2009 udgav novellesamlingen<br />
"Varm luft", havde han været<br />
tavs i hele 12 år. Under den for ham<br />
pinagtige krise så han den blandt<br />
andet, sagde han til Kristeligt Dagblad,<br />
som en følge af, at han ikke<br />
mere havde det nære forhold til sin<br />
samtid, som en forfatter skal have<br />
for at kunne skrive om den. I interviewet<br />
begrundede han yderligere<br />
tavsheden på denne måde: ”Nu<br />
0 Anders Bodelsen har ofte bekendt sin fascination af gåder – og især af<br />
gåder uden løsninger. – Foto: Pelle Rink/Scanpix.<br />
bagefter er det gået op for mig, at<br />
jeg arbejdede ret hårdt i de mange<br />
år, hvor jeg næsten pr. automatik<br />
skrev en roman eller noget andet<br />
om året. Faktisk skrev jeg i reglen<br />
to ting hvert år. Og ud over romaner,<br />
noveller, essays, radiospil, tvspil,<br />
tv-serier og nogle filmmanuskripter<br />
lavede jeg journalistik. Jeg<br />
syntes ikke, at min arbejds<strong>ind</strong>sats<br />
var særlig imponerende. Men i bakspejlet<br />
kan jeg se, at den alligevel<br />
har slidt på mig.” Inspirationen til<br />
den bog, han vendte tilbage med,<br />
var blandt andet skandalen om<br />
Stein Bagger og det symbol, han<br />
blev på overforbruget, der væltede<br />
verdensøkonomien.<br />
Anders Bodelsen, der i dag bor i<br />
Charlottenlund sammen med sin<br />
hustru, Eva S<strong>ind</strong>ahl-Pedersen, blev<br />
født på Frederiksberg. Hans forældre<br />
var kunsthistorikeren Merete<br />
Bodelsen og professor i engelsk litteratur,<br />
C.A. Bodelsen.<br />
Det miljø, han voksede op i, gav<br />
ham en betragtelig kulturel ballast.<br />
Efter uafsluttede studier ved Københavns<br />
Universitet i jura, økonomi<br />
og litteratur i årene 1956-1960<br />
blev han freelanceskribent ved<br />
Ekstra Bladet, Aktuelt og Berlingske<br />
Aftenavis. På Information markerede<br />
han sig fra 1964 til 1967 som<br />
en af sin generations mest betydningsfulde<br />
filmkritikere. Derefter<br />
fik han sit mangeårige virke ved<br />
Politiken som anmelder af både bøger<br />
og tv.<br />
Hans virke som journalist præger<br />
også forfatterskabet; dels er stilen<br />
enkel, klar og saglig, dels foretager<br />
han som den grundige reporter research<br />
af de emner, han <strong>vil</strong> behandle.<br />
Som forfatter debuterede<br />
han i 1959 med en roman, hvis titel<br />
er mere poetisk, end han ellers har<br />
for vane at være: "De lyse nætters<br />
tid". Blandt hans centrale romaner<br />
er "Hændeligt uheld" (1968),<br />
"Strauss" (1971), "Bevisets stilling"<br />
(1973), "Revision" (1985) og "Den<br />
åbne dør" (1998).<br />
En lang række priser har Bodelsen<br />
<strong>mod</strong>taget gennem årene, men<br />
mærkeligt nok ikke den store pris<br />
fra Det Danske Akademi. Burde<br />
han ikke have den?<br />
Danmark – et resultat, hans<br />
far, Peter Knutzen, der døde i<br />
1949, havde en stor del af<br />
æren for at opnå.<br />
Pastor emer. Jørn 75 Videbæk, Haderslev,<br />
tog lærereksamen på Marselisborg<br />
Seminarium i 1961 og<br />
blev særuddannet til præst i<br />
1977.<br />
Efter at have været reserveofficer<br />
i slutningen af 1950’erne<br />
virkede han som lærer på<br />
Solbjerg M. 1961-1964 og underviste<br />
derefter på Skodborg<br />
<strong>ind</strong>til 1977. Dette år fik Jørn<br />
Videbæk embede som sognepræst<br />
i Sdr. Starup Sogn, og<br />
her virkede han <strong>ind</strong>til afskeden<br />
i 1997.<br />
Jørn Videbæk var i 13 år,<br />
<strong>ind</strong>til 1993, bestyrelsesmedlem<br />
i Den sønderjydske Forening<br />
af menighedsrådsmedlemmer.<br />
Han sad endvidere i<br />
bestyrelsen for Kirkens Korshær<br />
storkreds 50 fra 1982 og<br />
fungerede som formand 1991-<br />
1993.<br />
officielt besøg.<br />
Uffe Gitz-Johansen elskede<br />
sit arbejde med skoven, men<br />
regnskabsaflæggelserne til<br />
Skovstyrelsen kunne få blodet<br />
i kog.<br />
Plantørtiden var for familien<br />
en skøn tid – ikke m<strong>ind</strong>st<br />
for børnene midt i skoven,<br />
selvom en skilsmisse satte sine<br />
spor og rystede.<br />
Stenalderkulturens bopladser<br />
og de fine fund, Uffe gjorde,<br />
fangede i mange år hans<br />
interesse, men det blev arbejdet<br />
med træet, der gjorde<br />
ham til mesteren. Uffe legede<br />
med træet, det var begejstringens<br />
sprog, der blev gjort<br />
med kærlighed og lyst. Han<br />
skabte figurer med stor kreativitet<br />
og dygtighed som træskærer,<br />
kunstner <strong>vil</strong>le han ikke<br />
kalde sig.<br />
Noget af det sidste fra Uffe<br />
Gitz-Johansen hånd og ånd<br />
blev 14 skønne trærelieffer<br />
over Jesu vandring ad Via Dolorosa<br />
til korsfæstelsen. Reliefferne<br />
hænger nu til offentlig<br />
beskuelse i den katolske<br />
<strong>skole</strong> på Østerbro. En fin lille<br />
bog med tekst til de fotograferede<br />
relieffer nåede Uffe at<br />
færdiggøre og overrække til<br />
sine venner i lokalområdet,<br />
før han opgav kampen dagen<br />
derpå. Ingen jamren fra Uffes<br />
side, dog tristhed ved det dejlige<br />
livs alt for tidlige afslutning.<br />
Det blev til mange mange<br />
gode år med hustruen Kirsten<br />
såvel på værkstedet som<br />
i teatergruppen Dunkelfolket.<br />
Det var dejligt at opleve.<br />
Ære være dit m<strong>ind</strong>e, Uffe.
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Denne side er redigeret af Leif Kiil Sørensen<br />
frie tolkninger. Hvad er visse<br />
litterater dog så bange for?<br />
Af Gudmund RAsk PedeRsen<br />
I SIN anmeldelse<br />
af Svend<br />
Bjergs nu genudgivne<br />
bog<br />
"Karen Blixens<br />
teologi" fra<br />
1990 fremgår det, at Bo<br />
Hakon Jørgensen dengang i<br />
1990, da han også anmeldte<br />
bogen, var "forarget over at<br />
se Karen Blixens historier<br />
brugt til teologiske formål".<br />
Det er han ikke helt så<br />
slemt nu, men dog nok til, at<br />
han <strong>vil</strong> fastholde sin gamle<br />
uenighed med Bjerg, der i sin<br />
læsning med Bo Hakon Jørgensens<br />
ord "bef<strong>ind</strong>er sig på<br />
fortællingens niveau, skønt<br />
Officielle stillinger<br />
historien er skrevet sammen<br />
af enkeltord". Disse enkelte<br />
ord mener Bo Hakon Jørgensen<br />
åbenbart, der skulle tages<br />
meget mere hensyn til i<br />
deres egenart eller enestående<br />
funktion i teksten frem for<br />
en fokusering på fortællingen<br />
som helhed. En læsning af<br />
fortællingen, der, som hos<br />
Bjerg, måtte kunne ses ligge<br />
en teologisk tydning nær eller<br />
kunne medvirke til at udlægge<br />
og eksemplificere et<br />
centralt teologisk tema.<br />
Måske er det så oplagt for<br />
en hel del af os præster at<br />
foretage et sådant greb a la<br />
Bjergs, fordi den teologiske<br />
uddannelse har vænnet os<br />
(de fleste af os!) til at betragte<br />
Anmelderkritik.<br />
Skolemesteragtig<br />
tone slører<br />
overfladisk læsning<br />
Af ebbe LARsen<br />
DEN 9. JANUAR<br />
anmeldte CarstenBach-Nielsen<br />
i Kristeligt<br />
Dagblad min<br />
dokumentariske<br />
roman "Den Vest<strong>ind</strong>iske<br />
Arv". Carsten Bach-Nielsen<br />
lægger ikke skjul på, at han<br />
ikke bryder sig om bogen. Det<br />
siger han meget klart: Den er<br />
guvernanteagtig – hentet fra<br />
hylden af fladtrådte stereotyper<br />
– det kendte, kedsommelige<br />
forsøg på at gøre sig klogere<br />
end fortidens personer,<br />
og en bog af opmalede skæbner,<br />
der litterært set <strong>vil</strong>le være<br />
dømt ude for allerede 100<br />
år siden.<br />
Med begge tommelfingre<br />
vendt nedad må man sige, at<br />
Carsten Bach-Nielsen har tilkendegivet<br />
sin foragt for romanen.<br />
Som forfatter til bogen burde<br />
jeg være slukøret og skamfuld<br />
over at have skrevet sådan<br />
noget "bras", som Carsten<br />
Bach-Nielsen åbenbart<br />
synes, at bogen er. Men jeg er<br />
hverken slukøret, skamfuld<br />
eller ked af det. Det <strong>vil</strong>le jeg<br />
sikkert have været, hvis det<br />
var den generelle opfattelse<br />
af min bog. Carsten Bach-<br />
Nielsens anmeldelse er den<br />
13. anmeldelse, der til dato<br />
har været i dagbladene og på<br />
nettet. De 12 foregående anmeldelser<br />
har enten været<br />
positive, meget positive og i<br />
et par tilfælde endog særdeles<br />
positive. Bevares, der har<br />
også været en enkelt kritisk<br />
kommentar til den litterære<br />
kvalitet, men det har dog ikke<br />
forh<strong>ind</strong>ret den samme kritiske<br />
anmelder i at strø en<br />
håndfuld stjerner ud over romanen.<br />
Det fremgår tydeligt af<br />
Bach-Nielsens anmeldelse, at<br />
han ikke deler den opfattelse.<br />
Og det er muligvis helligbrøde<br />
at anmelde en anmelders<br />
anmeldelse, men jeg vover<br />
det alligevel. Jeg synes, at<br />
Bach-Nielsen i sin anmeldelse<br />
har dyppet pennen lidt for<br />
meget i arrogancens blækhus.<br />
Jeg <strong>vil</strong> også påstå, at anmeldelsen<br />
afspejler en vis<br />
bedreviden med tendens til<br />
det <strong>skole</strong>mesteragtige.<br />
Det forekommer mig, at<br />
Bach-Nielsen til tider ligefrem<br />
har skøjtet sig gennem<br />
romanen. Han efterlyser for<br />
eksempel i bogen den forhutlede<br />
embedsmand, den forarmede<br />
planter, den korrupte<br />
officer og den fordrukne<br />
drømmer. Hallo, Bach-Nielsen,<br />
har du slet ikke set, at<br />
disse figurer – bortset fra<br />
drømmeren – faktisk forekommer<br />
i bogen? Det var såmænd<br />
det, der fik mig til at<br />
påstå, at der til tider blev<br />
skøjtet gennem romanen. Det<br />
blev så mine kommentarer til<br />
en anmeldelse. Nu fik jeg luft.<br />
Ebbe Larsen, forfatter,<br />
Hybenvænget 2, Odense SV<br />
Sdr. Nærå<br />
Valgmenighed<br />
søger præst<br />
Da vores præst, Claus Kaas Johansen, har valgt at gå<br />
på pension efter 32 års engageret virke, søger vi en<br />
ny præst med tiltrædelse 1. september 2012.<br />
Claus holder sin afskedsgudstjeneste 3. juni 2012.<br />
Sdr. Nærå Valgmenighed er en grundtvigsk menighed,<br />
som blev grundlagt i 1875. Der er 1325 medlemmer i<br />
menigheden. Sdr. Nærå ligger 15 km. syd for Odense.<br />
Gudstjenesten er det naturlige samlingspunkt for<br />
menigheden. En menighed, hvor fællesskabet og<br />
samværet i og omkring kirken er bærende.<br />
Arbejdet med børn og unge <strong>ind</strong>går som en naturlig del<br />
f.eks. via de lokale børnehaver, fri<strong>skole</strong>r og efter<strong>skole</strong>.<br />
Menigheden er præget af en uformel og folkelig tone,<br />
hvor alle føler sig hjemme.<br />
Vi ønsker os en præst, der kan være det samlende<br />
midtpunkt, og som har lyst til fortsat at udvikle vores<br />
kirke for store og små.<br />
Der er bopælspligt i præstegården, som ligger i<br />
forb<strong>ind</strong>else med kirken, kirkegård og Storstue.<br />
Præstegården, der er på 270 kvadratmeter, bliver<br />
en given tekst (Bibelen) som<br />
mangetydig.<br />
Der f<strong>ind</strong>es vidt forskellige<br />
fortolkninger og læsning i<br />
mange lag. Vi deler teksten<br />
(helligskriften) med andre,<br />
inklusive andre religioner såvel<br />
som med ateister. Med<br />
både grupperinger og enkelt<strong>ind</strong>ivider,<br />
som får noget andet<br />
ud af Bibelen lige fra det<br />
enkelte ord til bibelhistorien<br />
som sådan, og som anvender<br />
ord og tekststykker og fortællinger<br />
som helhed til vidt forskellige<br />
formål.<br />
Nu spørger jeg så: Hvorfor<br />
er det for visse litterater så<br />
forargeligt, når anderledes og<br />
eksempelvis teologiske læsninger<br />
og anvendelser af en<br />
kort sagt<br />
Lav lukningstruede<br />
kirker om<br />
til nødherberger<br />
JØRGEN AUNKILDE<br />
Bystævnevej 8,<br />
Assens<br />
Jeg <strong>vil</strong> foreslå følgende: Luk<br />
forsøgsvis en af de lukningstruede<br />
kirker resten af vinteren<br />
og <strong>ind</strong>ret den til nødherberg<br />
for de udenlandske<br />
hjemløse.<br />
Det behøver ikke at være så<br />
omstændeligt. Sæt kirkebænkene<br />
ud til siden (hvis de er<br />
mobile), spred godt med<br />
halm ud på gulvet.<br />
Der er sikkert nogle fri<strong>vil</strong>lige,<br />
der <strong>vil</strong> vise de hjemløse til<br />
rette om aftenen, og andre,<br />
der <strong>vil</strong> sørge for, at beboerne<br />
Officielle stillinger<br />
Kirketjener<br />
søges til Lundtofte Sogn<br />
i Lyngby-Taarbæk Kommune<br />
• Har du praktisk erfaring fra lignende stilling?<br />
• Kan du lide at arbejde selvstændigt med mange<br />
samarbejdsrelationer?<br />
Så har vi måske jobbet til dig.<br />
Vi søger til en fuldtidsstilling en engageret og ansvarsbevidst<br />
kirketjener til Lundtofte Sogn, som i samarbejde<br />
med kirkens øvrige personale kan løse mange forskelligartede<br />
opgaver.<br />
Lundtofte Sogn er en spændende arbejdsplads med gode<br />
muligheder for faglig og personlig udvikling.<br />
Læs mere om jobbet og kravene på<br />
www.lundtofte-kirke.dk.<br />
renoveret <strong>ind</strong>en tiltrædelse. Du <strong>vil</strong> derfor kunne få<br />
både <strong>ind</strong>fl ydelse og medbestemmelse.<br />
Husleje efter gældende regler for tjenesteboliger.<br />
“Storstuen” er vores samlingssal. Storstuen kan<br />
benyttes til m<strong>ind</strong>esammenkomster, møder, studiekredse,<br />
foredrag og musikarrangementer m.v. Derudover<br />
kan Storstuen lejes af menighedens medlemmer<br />
til private arrangementer.<br />
Løn<strong>ind</strong>placering i 34. lønramme, dertil rådighedsbeløb.<br />
Yderligere oplysninger kan fås hos Valgmenighedens<br />
formand Svend-Erik Moeskjær. Tlf. 65 99 23 32 eller<br />
40 44 60 20 eller på www.valgmenigheden.dk.<br />
Din ansøgning behandles fortroligt, og den sendes<br />
til nedenstående adresse.<br />
Svend-Erik Moeskjær<br />
Faunavænget 8<br />
5792 Årslev.<br />
skønlitterær tekst f<strong>ind</strong>er<br />
sted? Hvorfor kan man ikke<br />
slippe den skønlitterære fortælling<br />
så meget løs, at den<br />
fortolkningsmæssigt i det<br />
m<strong>ind</strong>ste undslipper enhver<br />
copyrightbegrænsning? Hvad<br />
er litteraterne så bange for?<br />
Hvis visse præster og teologer<br />
i deres omgang med skønlitterære<br />
tekster er at ligne<br />
med fortællingstyve og forargelige<br />
forvanskningsmagere<br />
med gustne motiver, er visse<br />
litterater så i virkeligheden at<br />
ligne med bogstavtro fundamentalister?<br />
Gudmund Rask Pedersen,<br />
sognepræst,<br />
Husoddebakken 58, Horsens<br />
hjælper til med at rydde op<br />
om morgenen, og andre igen,<br />
der <strong>vil</strong> give alle lidt varm<br />
kaffe og et stykke brød, <strong>ind</strong>en<br />
de går ud i det kolde vejr<br />
igen.<br />
På sigt kunne nogle måske<br />
sy lagenposer af de tøjstykker,<br />
som Kirkens Korshær og<br />
Folkekirkens Nødhjælp får,<br />
men som ikke kan sælges.<br />
Det behøver ikke at være<br />
"pænt". Husk, hvad Jesus har<br />
sagt: "Alt, hvad I har undladt<br />
at gøre <strong>mod</strong> disse mine m<strong>ind</strong>ste,<br />
har I undladt at gøre <strong>mod</strong><br />
mig" (Matt 25, 45).<br />
Og I <strong>vil</strong> da ikke have, at<br />
Jesus står der udenfor og fryser,<br />
vel?<br />
Det er sådan, jeg forstår<br />
praktisk evangelisk næstekærlighed.<br />
Ansøgningsfrist torsdag den 1. marts kl. 13.00.<br />
Lundtofte Menighedsråd<br />
Lundtofte Kirkevej 3 • 2800 Kgs. Lyngby<br />
Ansøgningsfrist mandag den 5. marts 2012.<br />
Officielle stillinger<br />
Søndbjerg Efter<strong>skole</strong><br />
søger forstander/<br />
forstanderpar...<br />
... der kan skabe tryghed og arbejdsglæde<br />
hos vore fantastiske elever og medarbejdere.<br />
Du skal som forstander være visionær, handlekraftig,<br />
iderig, synlig og kunne fremme et<br />
rart og tillidsskabende miljø. Derfor forventes<br />
det, at samarbejdet og kommunikationen med<br />
elever, ansatte samt <strong>skole</strong>ns øvrige relationer<br />
er åben og positiv.<br />
Det er vigtigt, at du er en smittende kristen<br />
med solidt kendskab til og engagement i <strong>skole</strong>ns<br />
bagland.<br />
Søndbjerg er spændende - her er der liv!<br />
Humor <strong>vil</strong> derfor være en fordel for en ny forstander,<br />
da vi er en munter og sprudlende<br />
<strong>skole</strong>.<br />
Se det fulde stillingsopslag på<br />
www.soendbjerg.dk<br />
Ansøgningsfrist den 1. marts 2012<br />
Sogne-<br />
og korshærspræst<br />
til Silkeborg Sogn<br />
En stilling som sognepræst i Silkeborg<br />
Pastorat (75%) og korshærspræst<br />
i Silkeborg (25%) i Århus Stift<br />
er ledig. Silkeborg Kirke er kendetegnet<br />
ved et mangfoldigt og rummeligt<br />
gudstjeneste- og menighedsliv<br />
med en aktiv menighed. Den ny<br />
præst <strong>vil</strong> være en af tre præster ved<br />
kirken, som hver har en særfunktion<br />
på hhv. sygehus, arrest og Kirkens<br />
Korshær.<br />
Vi ønsker os en præst, som<br />
- har sans for gudstjenestens<br />
helhed og prædiker både<br />
refl ekteret og fra hjertet<br />
- er fortrolig med bibelen, salmebogen<br />
og den kirkelige tradition<br />
- med tyngde, tydelighed og format<br />
tør sætte sig selv i spil<br />
- favner bredt og evner med humor<br />
og empati at møde andre fordomsfrit<br />
og åbent<br />
- har lyst til og gerne erfaring med<br />
at arbejde med socialt udsatte<br />
mennesker<br />
- er åben over for nye initiativer og<br />
nye medier<br />
Arbejdet som korshærspræst <strong>ind</strong>ebærer<br />
ugentligt besøg og andagt i<br />
varmestuen, sjælesorgssamtaler,<br />
at <strong>ind</strong>gå i korshærsrådet, oplysningsarbejde<br />
og samarbejde både<br />
<strong>ind</strong>adtil og udadtil, samt deltagelse i<br />
møder i Kirkens Korshær på landsplan.<br />
Følgende ledige stillinger kan du læse mere om på<br />
www.k.dk/job<br />
Debat | 23<br />
Stillinger<br />
Stillingsbetegnelse Arbejdsgiver I avisen 1. gang Ansøgningsfrist<br />
Kordegn Dyssegårdskirken, Gentofte 25. januar 8. februar 2012<br />
Udviklingskonsulent KFUM og KFUK i Herning 27. januar 15. februar 2012<br />
Sogne- og korshærspræst Silkeborg Kirke 3. februar 20. februar 2012<br />
Forstander Kirkens Korshær, Odense 1. februar 24. februar 2012<br />
Forstander Søndbjerg Efter<strong>skole</strong> 3. februar 1. marts 2012<br />
Kirketjener Lundtofte Menighedsråd 8. februar 1. marts 2012<br />
Daglig leder parvis.dk 1. marts 2012<br />
Præst Sdr. Nærå Valgmenighed 10. februar 5. marts 2012<br />
www.k.dk/job<br />
Bolig tilbydes<br />
GRAVERBOLIG SÆLGES<br />
Beliggende Fårevejle Kirkevej 33, 4540 Fårevejle<br />
For oplysninger om ejendommen samt aftale om besigtigelse,<br />
se venligst www.faarevejlekirke.dk<br />
Ejendommen udbydes til salg ved offentligt udbud,<br />
m<strong>ind</strong>stepris 650.000 kr.<br />
Tilbud sendes i lukket kuvert mærket ”graverbolig” til<br />
Fårevejle Menighedsråd, Fårevejle Kirkevej 10, 4540<br />
Fårevejle senest den 24. februar 2012, kl. 15.00.<br />
Tilbud åbnes i overværelse af de bydende, der måtte<br />
være til stede.<br />
Meninghedsrådet forebeholder sig ret til at forkaste alle<br />
tilbud.<br />
Endelig salgsaftale betinges af provstiudvalgets godkendelse.<br />
Officielle stillinger<br />
Ergoterapeut<br />
Blå Kors Minibo i Hobro søger pr. 1. april 2012 en ergoterapeut.<br />
Den gennemsnitlige arbejdstid er 30 t/u med<br />
skiftende arbejdstider. Minibo har ikke før haft en ergoterapeut<br />
ansat, men ønsker at styrke det tværfaglige arbejde<br />
med disse kompetencer.<br />
Blå Kors Minibo er et socialpsykiatrisk tilbud til folk med<br />
dobbeltdiagnose og har plads til 7 beboere. Målgruppen<br />
har et mangeårigt alkoholmisbrug bag sig og har et stort<br />
behov for social omsorg.<br />
Ansøgningsfrist den 20.02.2012.<br />
Hele stillingsopslaget kan ses på www.blaakors.dk<br />
eller www.blaakors-hobro.dk<br />
Vi tilbyder<br />
Gode kollegaer og et godt samarbejdsklima,<br />
hvor der er god<br />
mulighed for at sætte sit præg i<br />
sognet. Der er en daglig leder på<br />
arbejdspladsen.<br />
Aktuelt har vi 4 konfirmandhold,<br />
minikonfirmander, samtaleforum<br />
for unge, kirkecafé for ældre, forskellige<br />
studiekredse, børnekirke,<br />
kirkehøj<strong>skole</strong>, middag på tværs,<br />
kirke-<strong>skole</strong>-kultursamarbejde og<br />
et stort korps af fri<strong>vil</strong>lige. Desuden<br />
et vidtforgrenet og sprudlende<br />
kor- og musikliv.<br />
Yderligere oplysninger om<br />
stillingen<br />
Se kirkens hjemmeside:<br />
www.silkeborg-kirke.dk/aktuelt/<br />
ny-praest.aspx<br />
Kontakt: formand for menighedsrådet,<br />
Ingrid Mejer Jensen, mobil:<br />
21 44 12 68, mail: ingridmejer@<br />
post.tele.dk eller sognepræst Anette<br />
Kortegaard, tlf. 86 82 07 92, mail<br />
anko@km.dk<br />
Ansøgninger stiles til<br />
<strong>Minister</strong>iet for Ligestilling og Kirke,<br />
men sendes til<br />
Biskoppen over Århus Stift,<br />
Dalgas Avenue 46,<br />
8000 Aarhus C<br />
eller kmaar@km.dk,<br />
og skal være biskoppen i hænde<br />
senest den 20.2. kl. 15.00.<br />
Møbler købes<br />
Møbler fra 1950/60 i<br />
palisander, teak, eg, stål<br />
og sk<strong>ind</strong> købes.<br />
Arkitekttegnede møbler<br />
har også interesse.<br />
Kontant afregning.<br />
Tlf. 4038 7119<br />
Bøger<br />
www.bogsvend.dk<br />
Kristne brugte bøger sælges<br />
Ikast kristne Antikvariat<br />
Navervej 9 • 7430 Ikast • 9725 2077<br />
Rabat på stillinger<br />
Indryk stillingsannoncer<br />
både onsdag og fredag og<br />
få mange fordele!<br />
Halv pris på <strong>ind</strong>rykning<br />
nummer to<br />
Indrykker I en stillings-annonce<br />
i fredagsavisen, så får I onsdagen<br />
før eller efter til halv pris.<br />
Gratis <strong>ind</strong>rykning<br />
på internettet<br />
Indrykker I annoncen to gange<br />
i avisen, så får I sam-tidig<br />
annoncen gratis med på<br />
Kristeligt Dagblads jobmarked<br />
på internettet.<br />
Resultatgaranti<br />
Indrykkes stillingsannoncen to<br />
gange, så giver vi en gen<strong>ind</strong>rykning<br />
af samme annonce gratis,<br />
hvis I ikke er kommet i kontakt<br />
med kvalificerede ansøgere når<br />
ansøgningsfristen udløber.<br />
Ekstra annoncering i avisen<br />
Alle stillinger, der <strong>ind</strong>rykkes på<br />
internettet, <strong>vil</strong> også være at<br />
f<strong>ind</strong>e i annoncen<br />
”Stillinger på k.dk”
Sundhed & Helbred<br />
Kristeligt Dagblad Fredag 10. februar 2012<br />
Når et koldt gys giver velvære<br />
I Faaborg på Sydfyn mødes en lille gruppe mennesker hver morgen året rundt for at bade i havet.<br />
Ifølge 64-årige Lene Sørensen giver det velvære – også når lufttemperaturen er under frysepunktet<br />
AF JANNIE IWANKOW<br />
SØGAARD<br />
sundhedoghelbred@k.dk<br />
Det er en af den slags morgener,<br />
hvor kulden bider let i<br />
k<strong>ind</strong>erne og truer med at<br />
trække små tårer frem fra<br />
øjenkrogen. Nattefrosten har<br />
farvet græsset hvidt og ladet<br />
termometernålen h<strong>vil</strong>e nede<br />
på minus fem grader. Men det<br />
h<strong>ind</strong>rer ikke Lene Sørensen i<br />
at cykle ned til stranden ved<br />
Faaborg for at udføre det, der<br />
i fem år nu har været et dagligt<br />
ritual: en dukkert i det iskolde<br />
havvand.<br />
”Det gør mig frisk og giver<br />
mig velvære,” siger hun med<br />
overbevisning i stemmen om<br />
badeturene, som fi nder sted<br />
hele året uanset vejr, v<strong>ind</strong> og<br />
temperatur.<br />
I dag er de seks vinterbadere<br />
fra den i alt 18 mand store<br />
forening Klintevikingerne,<br />
som er mødt op ved det lille<br />
toiletskur tæt på stranden,<br />
hvor de kan skifte fra det varme<br />
vintertøj til badetøj. I rask<br />
tempo spadserer de ned til<br />
badebroen. Bare ben, fodtøj,<br />
store badekåber og handsker.<br />
Et lidt aparte syn på en af<br />
årets koldeste vintermorgener,<br />
hvor solens første skarpe<br />
stråler dog har valgt at gøre<br />
de seks klintevikinger et<br />
smukt selskab.<br />
En, to, tre – så er første<br />
mand sprunget på hovedet i<br />
Det Sydfynske Øhav. Han tager<br />
et par svømmetag ud,<br />
vender rundt og så et par<br />
svømmetag tilbage til badebroens<br />
trappe igen. Så er det<br />
Lene Sørensens tur. Hun går<br />
forsigtigt ned ad trapperne og<br />
dypper kroppen ned under<br />
vandet – og ser langtfra lidende<br />
ud. Hun svømmer<br />
rundt i en cirkel. Et halvt minuts<br />
tid tager det, så er hun<br />
på vej op ad trappen igen.<br />
”Nej, jeg synes ikke, at det<br />
er specielt koldt. Heller ikke<br />
at komme op igen, og i dag<br />
kan man også sagtens mærke,<br />
at solens stråler varmer,”<br />
siger hun, mens badekåben<br />
kommer på igen og næste<br />
svømmer kravler ned.<br />
Da Lene Sørensen for fem år<br />
siden gik på efterløn efter 37<br />
år som <strong>skole</strong>lærer, besluttede<br />
hun, at nogle af de timer, hun<br />
nu <strong>vil</strong>le få til rådighed i sit<br />
nye liv, skulle bruges til mere<br />
motion og velvære. Blandt<br />
andet vinterbadning.<br />
det gode liv<br />
AF ELSE MARIE NYGAARD<br />
nygaard@k.dk<br />
Hvad er det gode liv for dig?<br />
”Det er fi re ting: ægthed,<br />
gentagelse, selverkendelse og<br />
mening. Jeg stræber efter det<br />
ægte i livet, fi nder glæde i<br />
gentagelsen, har selverkendelsen<br />
for øje og prioriterer<br />
det, som giver mening.”<br />
Hvornår har du det bedst med<br />
dig selv?<br />
WW Det er dejligt at<br />
opleve alle mulige<br />
slags vejrlig og følge<br />
årets gang, som når<br />
stærene fl yver sydpå<br />
om efteråret, og når<br />
skarvene dukker op<br />
om foråret.<br />
LENE SØRENSEN, VINTERBADER<br />
”En af mine sviger<strong>ind</strong>er<br />
vinterbadede, og jeg havde<br />
igennem nogle år selv gået<br />
med idéen om at bade i havet<br />
hele året rundt,” fortæller Lene<br />
Sørensen, som i begyndelsen<br />
tog ned og badede alene<br />
om morgenen, men efterhånden<br />
stødte <strong>ind</strong> i nogle stykker,<br />
med hvem hun startede<br />
Klintevikingerne.<br />
Lene Sørensen bader alle<br />
ugens dage året rundt – undtagen<br />
søndage, hvor hun til-<br />
lader sig at sove lidt længere<br />
og bruge god tid på sin avis.<br />
Hun fortæller, at hun aldrig<br />
trods de lave temperaturer<br />
har været syg og forkølet i<br />
den tid, hun har vinterbadet.<br />
Men vinterbadning er heller<br />
ikke at forveksle med sommerens<br />
lange afsvalende ophold<br />
i havet.<br />
”Jeg tager 10 til 20 svømmetag<br />
i vandet og så op igen.<br />
Hvis det bliver ret meget mere,<br />
begynder det at prikke i<br />
hænder og fødder,” siger hun<br />
og fortæller om sidste vinter,<br />
hvor vandet i fl ere måneder<br />
var dækket af is.<br />
”I lang tid måtte vi hver dag<br />
ned og slå hul på isen med en<br />
jernstang. Så lavede vi et lille<br />
hul, og så var det altså kun<br />
muligt bare lige at dykke og<br />
så komme op igen. Man kunne<br />
af gode grunde ikke svømme<br />
rundt.”<br />
Den tidligere folke<strong>skole</strong>lærer<br />
tøver med at kalde det,<br />
Ros til rosenkål. Rosenkål er en sund sag med sit store <strong>ind</strong>hold<br />
af antioxidanter, B-, C- og E-vitaminer samt mineraler som kalium<br />
og kostfi bre, der holder maven i gang. Den smager også<br />
godt i en salat, hvor de fi ne små grønne blade blandes med<br />
tynde skiver af æbler. Kilde: Samvirke.<br />
hun oplever, for et direkte<br />
adrenalinkick, når hun fri<strong>vil</strong>ligt<br />
hopper i bølgen blå, og en<br />
følelse af velvære og energi.<br />
Men hun har også en helt anden<br />
grund til at bade i havet<br />
hver eneste morgen.<br />
”Jeg gør det også for at opleve<br />
naturen. Det er dejligt at<br />
opleve alle mulige slags vejrlig<br />
og følge årets gang, som<br />
når stærene fl yver sydpå om<br />
efteråret, og når skarvene<br />
dukker op om foråret,” siger<br />
I saunaen er vi alle på det samme plan<br />
Biskop Karsten Nissen, 65 år, lader op med traveture med konen<br />
”Når jeg har gået en lang<br />
tur i skoven med min kone og<br />
efterfølgende har tid til at lave<br />
mad til hende og gerne også<br />
vores børn og børnebørn.”<br />
Hvad gør du for at holde kroppen<br />
i gang ?<br />
”Jeg prøver at holde mig i<br />
form med fi tness, løb og cykling,<br />
men jeg skylder lidt på<br />
den konto. Der har været lidt<br />
for travlt. Nu skal jeg for første<br />
gang i mit liv på skiferie,<br />
og så <strong>vil</strong> jeg gå langrend.”<br />
0 Lene Sørensen bader hver morgen året rundt fra en badebro ved stranden nær Faaborg på<br />
Sydfyn. – Foto: Johnny Anton Wichmann.<br />
WW Jeg er madglad,<br />
og madlavning er en<br />
hobby for mig, og jeg<br />
må passe på, at det ikke<br />
kommer til at fylde<br />
for meget.<br />
KARSTEN NISSEN, BISKOP<br />
Hvad er afslapning for dig?<br />
”At gå i sauna med gutterne<br />
og drikke en øl. To gange om<br />
ugen mødes vi ved Nørresø i<br />
Viborg, hvor vi vinterbader<br />
og går i sauna. Når man sidder<br />
uden en trevl på kroppen,<br />
så er vi alle på samme plan,<br />
og alt andet forsv<strong>ind</strong>er.”<br />
Hvad er der altid i dit køleskab?<br />
”Sønderjysk spegepølse,<br />
som jeg gerne spiser sammen<br />
med hjemmebagt rugbrød.”<br />
hun og afslører, at hun ud<br />
over vinterbadningen har<br />
endnu et morgenritual.<br />
”Jeg løber hver morgen en<br />
tur nede ved sundet på en<br />
halv times tid, <strong>ind</strong>en jeg tager<br />
hjem for at skifte til badetøj<br />
og cykle ned til stranden.”<br />
Som mange andre har hun<br />
også forsøgt sig på træningsmaskinerne<br />
i et motionscenter.<br />
Men det var ikke noget for<br />
den naturglade efterlønner.<br />
”Jeg synes, det var rigtig kedeligt<br />
at sidde der på en motionscykel<br />
og glo <strong>ind</strong> i en væg,<br />
så det er jeg stoppet med. Nu<br />
går jeg til noget zumba i stedet,”<br />
siger hun og fortæller,<br />
at hun drømmer om en dag at<br />
bestige Kilimanjaro efter at<br />
have læst fl ere af Karen Blixens<br />
værker og breve.<br />
Da sidste mand har fået<br />
dyppet kroppen og er vel oppe<br />
på badebroen igen, går turen<br />
tilbage til det lille hvide<br />
skur. Her skal de varmere gevandter<br />
på igen, så ikke kroppen<br />
afkøles, og som en lille<br />
hjælp til at få varmen <strong>ind</strong> i<br />
kroppen igen, hører naturligvis<br />
en lille én at varme sig på.<br />
Efter hver badetur skåler klintevikingerne<br />
således i en<br />
Nielsen-bitter, <strong>ind</strong>en de tager<br />
hver til sit.<br />
Hjemme i sin lune stue varmer<br />
Lene Sørensen sig med<br />
en kop kaff e og et rundstykke.<br />
Hun er ikke fanatisk omkring<br />
sin mad. Spiser for at<br />
nyde og gerne italiensk mad.<br />
Op ad den store bogreol, hvor<br />
blandt andre Hans Scherfi gs,<br />
Maria Hellebergs og Peter<br />
Øvig Knudsens bøger vidner<br />
om en stor interesse for litteratur,<br />
h<strong>vil</strong>er en stor hulahopring.<br />
Inden Lene Sørensen atter<br />
i morgen sætter kursen<br />
<strong>mod</strong> stranden og havet, har<br />
hun nok også nået et par hoftesving<br />
i den.<br />
”Ja, den bruger jeg da også.<br />
Det er mest sådan for ikke at<br />
blive for tyk rundt om maven,”<br />
griner hun og ligner en,<br />
der kun får mere energi, jo<br />
mere motion hun får.<br />
VÆRD AT VIDE OM VINTERBADNING SÅDAN GØR<br />
LENE SØRENSEN<br />
3 Kristeligt Dagblad har stillet<br />
Christian Hassager, hjertelæge og<br />
formand for Dansk Cardiologisk<br />
Selskab, nogle spørgsmål om vinterbadning.<br />
Kan vinterbadning være skadeligt<br />
for hjertet?<br />
”Ved vinterbadning <strong>vil</strong> ens<br />
blodtryk stige voldsomt. Hvis<br />
man er meget syg i eksempelvis<br />
sit hjerte eller sine centrale<br />
blodårer, kan det få fatale<br />
”Kroppen afkøles naturligvis,<br />
og ens blodtryk stiger.<br />
Blodgennemstrømningen i<br />
hud og underhud begrænses<br />
mest muligt.”<br />
Er det en myte, at man kan få<br />
H<strong>vil</strong>ke forholdsregler bør man<br />
tage, hvis man <strong>vil</strong> være vinterbader?<br />
”Ud over alm<strong>ind</strong>elige baderegler<br />
– herunder aldrig at<br />
bade alene – bør man, hvis<br />
man ikke er helt rask, tale<br />
3 1. Bader i havet alle hverdage<br />
året rundt.<br />
3 2. Løber alle hverdage en tur<br />
på en halv time.<br />
3 3. Sover lidt længe og bruger<br />
god tid på avisen om søndagen.<br />
Er vinterbadning direkte følger.”<br />
stivkrampe ved at gå i for med sin læge om det, <strong>ind</strong>en<br />
sundt for helbredet?<br />
koldt vand?<br />
vinterbadesæsonen nærmer<br />
”Det er der ingen, der kan Hvad sker der rent fysisk, når ”Ja, stivkrampe får man af sig.” 0 Blodtrykket stiger, når krop-<br />
svare på. Jeg tror det ikke.” man bader ved meget lave et giftstof, der produceres af<br />
pen a øles, fortæller Christian<br />
temperaturer?<br />
en speciel bakterie.”<br />
Hassager. – Arkivfoto.<br />
0 Karsten Nissen dyrker<br />
blandt andet fi tness, løb og<br />
cykling for at holde sig i form.<br />
– Foto: Leif Tuxen.<br />
2 Lene Sørensen (tv.) sammen<br />
med nogle af sine vinterbadekammerater<br />
fra Klintevikingerne<br />
i Faaborg. – Foto:<br />
Johnny Anton Wichmann.<br />
Hvad er din største last?<br />
”Den gode mad. Jeg er madglad,<br />
og madlavning er en<br />
hobby for mig. Jeg må passe<br />
på, at det ikke kommer til at<br />
fylde for meget.”<br />
Hvad er det bedste sundhedsråd,<br />
du har fået?<br />
”At man skal holde måde<br />
med alt. Der fi ndes ingen enkel<br />
vej til sundhed, men man<br />
skal tænke sig om, og man<br />
skal ikke overdrive noget.”<br />
krop&sjæl<br />
AF ANNE W. RAVN<br />
sundhedoghelbred@k.dk<br />
Det koster kaffe<br />
at skrive<br />
klummer. Jeg<br />
får hjertebanken<br />
og hovedpine<br />
af for<br />
mange af de sorte dråber,<br />
men nyder duften og smagen<br />
af fl ere store krus kaff e hver<br />
dag. Med godt med skummetmælk<br />
får jeg ud over den runde,<br />
bløde smag også kalcium<br />
til knoglerne. Heldigvis holder<br />
jeg også af te, både sort,<br />
hvid og grøn, så det er nemt<br />
at krydre min klummeskrivning<br />
med en variation af vintervarme,<br />
smagfulde drikke.<br />
Jeg drak også kaff e, da en<br />
journalist i går interviewede<br />
mig for at få svar på, om det<br />
er sundt at drikke kaff e. Det<br />
er i hvert fald sundt for min<br />
sjæl. Men det tæller vist ikke i<br />
vor tids sundhedsreligiøse<br />
jagt på evigt liv. Min overvejelse<br />
gik nu på, om jeg skulle<br />
fortælle journalisten, at det<br />
er godt at drikke kaff e, hvis<br />
man <strong>vil</strong> undgå spiserørskræft,<br />
men aldeles ikke, hvis<br />
man <strong>vil</strong> forsøge at gardere sig<br />
<strong>mod</strong> mavekræft. Hvad skulle<br />
journalistens læsere<br />
bruge de oplysninger<br />
til? Øve sig i<br />
at drikke<br />
kaff en<br />
halvt og<br />
kun synke<br />
den 30<br />
centimeter<br />
ned i fordøjelseskanalen<br />
for<br />
herefter hastigt<br />
at kaste<br />
kaff en op igen, <strong>ind</strong>en<br />
de potentielt skadelige<br />
dråber har rørt slimh<strong>ind</strong>en<br />
i mavesækken?<br />
Skulle jeg fortælle, at kaff e<br />
helst ikke skal <strong>ind</strong>tages sammen<br />
med et måltid, da kaff e<br />
<strong>ind</strong>eholder jernb<strong>ind</strong>ende polyfenoler,<br />
som hæmmer optagelsen<br />
af det vigtige mineral<br />
jern? Eller at kliniske studier<br />
har fundet, at mennesker<br />
med tendens til forhøjet kolesterol<br />
bør drikke kaff e lavet i<br />
fi lter frem for kaff e lavet i<br />
stempelkande, og at koff einholdig<br />
kaff e ikke var værre<br />
end koff einfri kaff e.<br />
For at v<strong>ind</strong>e tid til eftertanke<br />
citerede jeg <strong>ind</strong>ledningsvis<br />
et af Piet Heins sundhedsråd:<br />
”Kaff e uden fl øde skal man<br />
ikke blive fed af. Kaff e uden<br />
sukker får ens vægt til at gå<br />
nedad.<br />
Kaff e uden kaff e det er ganske<br />
særlig sundt. Men man<br />
føler sig så fjollet, når man<br />
sidder og rører rundt”.<br />
Jeg <strong>vil</strong> gerne bidrage til, at<br />
vinklen på den uendelige<br />
strøm af sundhedsreligiøse<br />
budskaber bliver lidt mere<br />
venlig og rådene overkommelige<br />
at agere efter. Det skal ikke<br />
være et laboratorieprojekt<br />
5 7 0 9 6 1 4 3 9 2 7 5 8<br />
0 0 0 0 6<br />
533 922<br />
Denne side er redigeret af Mie Petersen<br />
Livet kræver<br />
en ka epause<br />
KROP&SJÆL<br />
WW Jeg <strong>vil</strong> gerne bidrage<br />
til, at vinklen på<br />
den uendelige strøm<br />
af sundhedsreligiøse<br />
budskaber bliver lidt<br />
mere venlig og rådene<br />
overkommelige at<br />
agere efter. Det skal<br />
ikke være et laboratorieprojekt<br />
at <strong>ind</strong>tage<br />
vort daglige brød.<br />
at <strong>ind</strong>tage det daglige brød.<br />
For hvad er der ved at drikke<br />
kaff e, hvis de lifl ige dufte og<br />
glæden ved hverdagens små<br />
oaser med mad og drikke<br />
overdøves af brødebetyngede<br />
mundfulde?<br />
Jeg kunne også have citeret<br />
Benny Andersens digt ”Diæt”<br />
fra digtsamlingen ”Min <strong>ind</strong>re<br />
bowlerhat”, hvor mange af<br />
vores fødevarer får et skud for<br />
boven – lige fra rejer, der giver<br />
tørre hornh<strong>ind</strong>er, til æg,<br />
der får armene til at sidde<br />
skævt; det fede, der giver<br />
fi lipenser og det bitre,<br />
der trækker livet<br />
i langdrag.<br />
For slet ikke at<br />
tale om måltiderne:<br />
”…<br />
morgenmad<br />
tager appetitten,natmadskærper<br />
den,<br />
mad er ikke<br />
godt for maven,<br />
livet er usundt,<br />
haps, haps, haps”. Livet er<br />
usundt, så vi skal passe på os<br />
selv og hinanden. Vi skal forsøge<br />
at holde tungen lige i<br />
munden og bevare balancen.<br />
I glæde og sorg mødes over<br />
en kop kaff e, uden at vi behøver<br />
grunde over, om det er fi lterkaff<br />
e eller frysetørret, der<br />
bliver serveret, eller om man<br />
måske allerbedst burde bede<br />
om et glas vand.<br />
Vi skal drikke kaff e med god<br />
samvittighed, undlade at<br />
drikke kaff e med det ene formål<br />
at forebygge sygdom og<br />
stoppe, før kaff en giver os sure<br />
opstød, kvalme, hjertebanken,<br />
hovedpine, søvnløshed,<br />
rastløshed og muskelrystelser.<br />
Kaff e tæller med i væskeregnskabet<br />
– for dem, der fører<br />
sådan et – for selvom koffein<br />
virker let vanddrivende,<br />
giver kaff e alt i alt masser af<br />
væske til kroppen.<br />
Det blev et kort interview<br />
om kaff e, men journalisten<br />
var tilfreds. Jeg glæder mig til<br />
fl ere klummeskrivende kaffestunder<br />
– og hvem ved,<br />
hvad der har krattet forstyrrende<br />
i vores hjernebark, når<br />
vi høres ved igen.<br />
3 Klummen skrives på skift af forfatter, foredragsholder samt diætist<br />
på Aarhus Universitetshospital Anne W. Ravn, sognepræst og triatlet<br />
Morten Skovsted, praktiserende læge i Præstø, medlem af Det Etiske<br />
Råd og ansat på Forskningsenheden for Almen Praksis, Københavns<br />
Universitet, Lotte Hvas, samt forfatter til fl ere motionsbøger Terje<br />
Nordberg. Har du spørgsmål om kost og motion eller sundhed<br />
generelt, så send dem til sundhedoghelbred@k.dk.<br />
TRIFALLA<br />
EFFEKTIV FORDØJELSE OG VÆGTTAB<br />
TRIFALLA styrker en e ektiv fordøjelse<br />
og <strong>mod</strong>virker oppustethed samt både<br />
hård og tynd mave.<br />
TRIFALLA SPECIAL<br />
Kontinuitet og Regelmæssighed<br />
Modvirker vedvarende hård<br />
og træg mave.<br />
Forhandles af Matas og<br />
helsekost samt netbutik<br />
www.human-balance.dk<br />
Se mere på www.human-balance.dk<br />
Human Balance - Tlf. 70 25 55 66
Change language