MediaSøgning V.2 - Fotojournalist Tommy Jervidal

MediaSøgning V.2 

JP Århus | 10.08.2008 | JP Århus | Side 8 | 2058 ord | artikel-id: e127c068 

Den sidste lensgreve 

Af TOMMY JERVIDAL 

Historiens vingesus betyder meget for lensgreve Bendt Wedell. Som han kører gennem alléen til 

Frijsenborg, er han én i rækken af berømte danskere, der har ejet Danmarks største privatejede gods. 

Frijsensborg er noget helt særligt. 

H.C. Andersen kom her. Han besøgte stedet i 1868 og har fortalt om fem landauere på udflugt. Der har 

sikkert været 10 heste spændt for de fem vogne, og H.C. Andersen havde plads i den forreste sammen 

med lensgrevinde Thyra Friis. Da alle vogne var fyldt op, gav grevinden tegn til kusken, og hele 

selskabet trillede ud gennem den lange lindetræsallé. Forude ventede frokost og middag, hvorfor folk fra 

køkkenet allerede var sendt i forvejen. 

140 år senere triller 200 "heste" ind gennem samme lindetræs-allé, nu med alle hestene samlet i én vogn 

af mærket Land Rover - Range Rover Sport, og ud på gårdspladsen træder 32-årige lensgreve Bendt 

Wedell til endnu en hverdag, som ligger meget fjernt fra den dagligdag, som udspillede sig på 

Frijsenborg i gamle dage. 

Udseende som i 1868 

»Ja, gårdspladsen og bygningerne ser ud, ligesom da H.C. Andersen besøgte Frijsenborg i 1868. 

Dengang var alting nyt, så det har fået en del patina, og der forestår meget vedligeholdelsesarbejde, men 

i dag er det først og fremmest måden at drive et gods på, som er blevet en totalt anden i Danmark,« 

fortæller Bendt Wedell, der er én af de få danskere, som man kan sige er født med en guldske i munden. 

Allerede fra barnsben var hans livsbane udstukket, da han og tvillingesøsteren Christiane blev født i 

1975 som de første og eneste arvinger til Frijsenborg og Wedellsborg, der tilsammen udgør Danmarks 

største privatejede gods. 

»Jeg har aldrig følt det som noget pres, at jeg en dag skulle overtage driften af de to godser, tværtimod. I 

gymnasiet, når vi blev spurgt om vores jobønsker, var det en lettelse, at jeg på forhånd vidste hvad jeg 

skulle lave, og derfor taler jeg heller ikke om problemer på Frijsenborg og Wedellsborg, men om 

udfordringer, som vi tager op,« forklarer Bendt Wedell med et fast blik i de grønne øjne. 

http://www.infomedia.dk/ms/GetArticleFull.aspx?outputFormat=Full&Duid=e127c068 (1 of 7)01-07-2009 08:00:21


Tidens hårde tand 

En af de store udfordringer, som længe har trængt sig på, er udskiftningen af det store tag på Frijsenborg 

slot. 

»Tidens tand er hård mod en bygning som Frijsenborg, og vinterens hyppige skift mellem frost og tø har 

slidt hårdt på de snart 150 år gamle tagsten. De er nu så tyndslidte, at den tidligere blå-sorte, blanke 

overflade er helt væk, og mange af stenene frostsprænger, når regnvand trænger ind bagved dem. Efter 

fire generationer er det nu blevet min tur til at forestå et nyt tag for de næste generationer, og vi har 

netop besluttet at igangsætte arbejdet til september,« oplyser Bendt Wedell, som glæder sig til at komme 

i gang. Imidlertid må han se i øjnene, at det bliver umuligt at fremskaffe tagsten af samme kvalitet som 

for 150 år siden. 

»Ingen kan forklare, hvorfor teglkvaliteten er knap så god i dag, men sandsynligvis skyldes det en 

kombination af, at det bedste ler er opbrugt, og at brændingen er en anden. Faktum er, at vi skal være 

glade, hvis de tegl, som vi begynder at lægge på til efteråret, holder de næste 100 år,« forklarer Bendt 

Wedell med et optimistisk smil. 

Han håber, at Kulturstyrelsen vil støtte projektet med et mere vægtigt beløb end de normale 3 pct., for 

udgiften til projektet løber op i et stort tocifret millionbeløb og kommer til at strække sig over fire-fem 

år. 

Høsttid på de store jorde 

Vi har aftalt med Bendt Wedell og hans administrationschef, Morten Juhl Lassen, som også er til stede, 

at vi skal en tur rundt på nogle af de store jorder under Frijsenborg gods for at tage den aktuelle høst i 

øjesyn. Undervejs tager vi lige en lille smut ind omkring kontoret, der ligger i en stor ombygget lade 

nogle få kilometer fra hovedbygningen, til en kop kaffe. 

Stram økonomisk styring 

»For at finde midlerne til at renovere taget på Frijsenborg er det nødvendigt med en stram, økonomisk 

styring af godserne - ikke mindst på administrationssiden. Derfor har vi for eksempel hængt disse to 

store kort over godserne op på væggen,« siger Morten Juhl Lassen og peger ned på endevæggen i det 

åbne kontorlandskab med otte meter til loftet. 



Her hænger to kæmpestore, detaljerede landkort, som giver et godt overblik over besiddelserne og gør 

det nemmere for kontorpersonalet at overskue, hvor folk er i forhold til hinanden.... 

»Da jeg begyndte i 2002 sad vi i administrationen rundt omkring på hvert vores kontor, men ved at 

samle det hele i et stort, åbent kontorlandskab, er vi hele tiden i nær kontakt med hinanden. Det er en rar 

måde at arbejde på, og beslutningerne kan tages hurtigere,« forklarer Bendt Wedell, som med årene er 

blevet mere bevidst om den historiske side af sit job. 

»Som det 12. slægtsled på Frijsenborg og Wedellsborg er vi en del af danmarkshistorien. Med 

lensafløsningsloven i 1919 blev Frijsenborg reduceret til halvdelen af fordums størrelse, og desuden 

bestemte loven, at lensgrevetitlen skulle bortfalde efter den 3. generation, så jeg er sidste slægtsled, der 

bærer titlen. Imidlertid føler jeg en forpligtigelse til at opfylde min fars ønske om, at herregårdene skal 

bevares samlet, og det er min ambition at gøre det bedst muligt. Det har været en stor berigelse i mit liv 

at blive gift og få to drenge. Den ældste på to år er opkaldt efter sin farfar og skal overtage godserne 

efter mig, så det er mit ansvar, at bygningerne bliver afleveret i den bedst mulige stand,« siger Bendt 

Wedell, som aldrig kunne finde på at afhænde en af hovedbygningerne. 

»Vi sælger ikke ud af arvesølvet, for eksempel for på én gang at få råd til et nyt tag. I stedet igangsætter 

vi forskellige initiativer for at øge indtjeningen, og vi forsøger at udvide produktionen på områder, hvor 

det går godt. Lige nu har vi succes med produktionen af herregårdskyllinger under De 5 Gaarde, hvor vi 

er oppe på at producere 2,5 millioner kyllinger om året, så dér har vi fokus i øjeblikket med mulighed for 

at øge kapaciteten,« fortæller Bendt Wedell. 

Høst på Kragelund-marken 

Det er blevet tid til at tage ud i marken for at bese høstarbejdet, og på Kragelund-marken i nærheden er 

den ene af godsets to store mejetærskere i fuld gang med at æde sig ind på rapsmarken i spor på 10 

meters bredde. Det gigantiske tærskeværk, som kan høste et område på 70 hektar dagligt, beholder 

rapsfrøene indenbords, mens den avancerede mekanik sørger for, at avner og stilke spyttes ud bagtil i en 

lang støvsky. 

»I øjeblikket høster vi helt til kl. 24 om natten for at få så meget af høsten i hus som muligt med et godt 

faldtal, som er et udtryk for kornets kvalitet til mel og brødproduktion. Frøene fra denne rapsmark har en 

vandprocent på 12, så det er helt perfekt at høste den nu. Vinterbyggen har klaret sig nogenlunde, men 

når det kommer til vårbyggen, er vi straks mere spændte. Den har lidt under tørken i foråret og i juli 

måned, så vi bliver glade, hvis vi når en samlet høst på det budgetterede,« siger Bendt Wedell og 

påpeger risikoen for, at høstkapaciteten falder med 50 pct., hvis en af mejetærskerne får en defekt. 

New Holland gør holdt 



Næppe har han udtalt de nærmest profetiske ord, før den store, sortgule New Holland mejetærsker 

stopper midt ude på marken, og føreren går i gang med at undersøge det 10 meter lange skær. Da der 

tilsyneladende ikke er noget i klemme, fortsætter han ind til den mere avancerede teknik, hvor det lykkes 

at lokalisere problemet. Efter godt 10 minutters forløb er høstkapaciteten igen på 100 pct. 

»Små reparationer som udskiftning af drivremme m.m. er helt normale, men hvis en mere alvorlig 

defekt rammer os under høsten, hvilket sker en gang imellem, så er det vigtigt at reparationen sker 

hurtigt. Desuden har vi et fire mand stort testhold fra Massey-Ferguson mejetærskere herude under 

høsten til at checke op på maskinerne,« oplyser Bendt Wedell og peger på en af stordriftens fordele. 

Kyllingemøg og økonomi 

Ved siden af marken ligger en presenning hen over en stor bunke kyllingemøg, som bliver spredt ud 

over marken efter høsten. Det er en god langtidsvirkende gødning, der reducerer indkøbene af 

kunstgødning. Desuden spares der penge ved hjælp af halmpressere, som samler al overskydende 

vegetation efter høsten i halmballer, der bruges som brændsel til opvarmning af ejendommene under 

Frijsenborg. 

»Besparelser på nogle punkter og investeringer på andre er den svære balancekunst, som foregår hele 

tiden. For eksempel driver vi også en planteskole, hvor vi forædler frø, producerer juleartikler, laver 

kursusbutikker og producerer omkring to millioner planter om året. Her kan det nogle gange være 

nødvendigt at satse lidt mere for at følge nye ideer helt til dørs,« fortæller Bendt Wedell. 

Han er meget bevidst om den energi, som mange medarbejdere giver til en virksomhed. 

Medarbejdere er dynamoen 

»Da min mor i 1958 kom til Frijsenborg var der 80 ansatte alene i skovbruget, og der var 12 

skovfogeder. I dag har vi i alt 45 ansatte i hele virksomheden og klarer os med én skovfoged. 

Rationalisering og nedskæring af medarbejderstaben har været nødvendigt, men jeg tror det bliver 

farligt, hvis vi bliver endnu færre. Mange medarbejdere virker som en dynamo og giver energi, fornyelse 

og inspiration, og det giver også et mere positivt arbejdsklima,« mener Bendt Wedell. 

Åbent på Frijsenborg 

Som noget nyt er han begyndt at åbne Frijsenborg lidt mere for offentligheden, ligesom han efter et par 



års tilbageholdenhed har åbnet for pressen ved at sige ja til dette interview i JP Århus. 

»For femte år i træk holder vi Frijsenborg Explorer i weekenden den 16.-17. august, hvor parken åbnes, 

og det er blevet et uhyre populært arrangement, som forener folk med interesse for heste, hunde, fiskeri 

og jagt. Det er en pendant til det engelske Game & Countryman Fair, og jeg ser det som en god 

anledning for Frijsenborg til at komme i kontakt med befolkningen i det lokalområde, som vi er en del 

af,« vurderer Bendt Wedell. 

Hovedbygning er for sart 

Imidlertid kan en direkte åbning af hovedbygningen for publikum ikke komme på tale, da det ville slide 

for hårdt på bygningen. 

»Frijsenborg er ikke gearet til offentlig adgang, men på forsøgsbasis har vi besluttet at tilbyde to firmaer 

om året muligheden for at sende nogle af deres medarbejdere på et eksklusivt besøg på Frijsenborg med 

en enkelt overnatning. Vi kan ikke vide, om det bliver en succes, men håber naturligvis på det, så der 

kan blive endnu en indtægtskilde til den store tagrenovering,« slutter Bendt Wedell. 

Læs på de næste sider om Frijsenborgs 

Fortid og fremtid 

Fakta: Frijsenborg 

Fakta: Slægtshistorien 

* I 1672 oprettede Mogens Frijs grevskabet Frijsenborg, som 20 år senere strakte sig over 450 km² med 

42 tilhørende kirker. 

* I 1862-67 byggede Christian Emil Frijs, ottende generation af Frijs-slægten og statsminister 1865-70, 

det nuværende 

Frijsenborg slot. 

* I 1882 overtog Mogens Frijs, som fik fire døtre og ingen drengebørn, driften af Frijsenborg. 



* I 1923 døde Mogens Frijs og den ældste datter, Inger, arvede Frijsenborg. Da hun giftede sig med 

lensgreve Julius Wedell af Wedellsborg blev de to godser bragt sammen. 

* I 1958 overtog sønnen Tido Wedell, gift med Irene Wedell (født Levetzau), godserne 

Frijsenborg og Wedellsborg. 

* I 1975 fødte Irene Wedell tvillingerne Bendt og Christiane Wedell. 

* I 2002 overtog Bendt Wedell Frijsenborg og Wedellsborg. Godserne har tilsammen 6.550 hektar skov, 

som administreres under Wefri A/S. Et andet 

selskab, som også ejer hovedbygningerne, administrerer landbruget på 3.350 ha jord. 

* Med lensafløsningsloven 

i 1919 blev Frijsenborg 

reduceret til halvdelen af 

fordums størrelse, og desuden bestemte loven, at lensgrevetitlen skulle bortfalde efter den 3. generation, 

så Bendt Wedell er sidste slægtsled, 

der bærer titlen. 

* Allerede fra barnsben var Bendt Wedells livsbane 

udstukket, da han og tvillingesøsteren Christiane blev født i 1975 som de første og eneste arvinger til 

Frijsenborg og 

Wedellsborg, der tilsammen udgør Danmarks største 

privatejede gods. 

Blå bog 

Bendt Wedell 

* Født 1975 sammen med tvillingesøsteren Christiane, som i dag er psykoterapeut i London. 



* I 1982 døde faderen, 

lensgreve Tido Wedell, og som syv-årig arvede Bendt Wedell godserne Frijsenborg og 

Wedellsborg. Moderen Irene Wedell administrerede 

sammen med en bestyrelse begge godser frem til 2002. 

* Student 1994 fra Herlufsholm. Herefter uddannet som agrarøkonom med HD i 

finansiering og erfaring fra bankverdenen i London. 

* I 2001 medstifter og 

administrerende direktør i 

De 5 Gaarde. Overtog i 

2002 driften af Frijsenborg 

og Wedellsborg. 

* I 2004 gift med Pernille Poulsen, som er uddannet jurist. Sammen har de sønnen Tido, som er to år 

gammel. I juni 2008 fik de endnu en søn.

MediaSøgning V.2 - Fotojournalist Tommy Jervidal

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?