Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Registrering af kystens kulturmiljøer.
Hvordan og hvad er der registreret?
Berejsning og registrering af kysten er sket gennem
tre somre. Regstreringen er foregået som feltarbejde.
Iagtagelserne er nedfældet i ensartede skemaer og
der er sket en fotodokumentation på stedet.
Geografisk omfatter undersøgelsen af kystens bebyggelse
hele Fyns Amts kyststrækning, men i praksis er
dog ikke alt berejst – det gælder Romsø, Æbelø,
Svelmø , de fleste ubeboede holme samt kyststrækninger,
hvor der efter kortstudier og lokalkendtes
udsagn ikke har været væsentlig kystkultur. Hvor
langt går kystzonen? Det kan ikke defineres med en
linie – visse steder findes kystkulturanlæg et godt
stykke oppe i land, men inden for den 300 meter linie,
som i dag udgør kystbeskyttelseslinien findes langt
hovedparten af kulturmiljøerne.
Hvad er registreret? Udgangspunktet er synlige bygninger
og anlæg tilhørende kystkulturen, dvs. de synlige
spor af menneskets brug af havet i form af skibsfart,
fiskeri og erhverv i denne forbindelse. I princippet
er al kystkultur registreringsværdig. Det betyder
dog ikke at alt er kommet med eller at alt er behandlet
lige fyldestgørende. Nogle nyere skibsværfter, havneanlæg
samt oplagspladser er ikke fuldt beskrevet –
visse nyere anlæg er forbigået – det gælder f.eks.
flere nyere siloanlæg, samt Lindholm, den ny trafikhavn
i Nyborg Fjord.
Registreringen tjener 2 formål: Et planlægningsmæssigt
formål, hvor emnet er et geografisk afgrænset
område, som udgør et mere eller mindre bevaringsværdigt
kystkulturmiljø, og et antikvarisk formål, hvor
emnet er det konkrete kulturspor, der kan beskrives
med udseende, bevaringstilstand, trusselsvurdering
osv.
Kulturspor er vanskelige at have med at gøre som
emne for registrering. De eksisterer som fysiske objekter,
der i nogle tilfælde er meget veldefinerede og
nemme at registrere præcist, f.eks et fyrtårn der ligger
isoleret på kysten. I andre tilfælde er objektet mere
diffust. De konkrete spor kan være en samling af
mere uanseligse spor, der i sammenhæng udgør en
kystfiskerplads. Her er det oftest uoverkommeligt og
også uinteressant at registrere de enkelte spor individuelt.
En aktivitet trækker tit flere med sig, således at det
samme geografiske område rummer spor fra mange
forskellige aktiviteter, der ikke har nogen sammenhæng,
og som derfor må registreres særskilt. F.eks. vil
en given lokalitet ofte samtidig rumme spor af færge-
7
fart, kystfiskeri og lystsejlads, og ved større sammenhængende
miljøer som søkøbsteder bliver dette billede
meget kompliceret.
For at løse dette komplicerede registreringsbehov,
hvor man både har interesse i at registrere kystkulturmiljøer
som geografisk bestemte områder med bevaringsinteresser
og som konkrete bygninger og anlæg
af antikvariks værdi, er der opstillet en registreringsstruktur
i tre niveauer.
Første niveau er kaldt et kystkulturmiljø. Det betegner
et afgrænset område på kysten, som rummer
spor af kystkulturen. I nogle tilfælde er det blot et enkelt
objekt, f.eks et fyrtårn, men i andre tilfælde, f.eks
en havneby, rummer området spor fra flere forskellige
aktiviteter, som er registreret særskilt.
Det sker i næste niveau, der er kaldt en helhed. Registreringen
af f.eks et værft som helhed er ikke en
klassifikation, men betegner blot, at det indgår i et
større hele, der er registreret som kulturmiljøet. Helhederne
kan i sig selv have en karakter, f.eks et skibsværft,
hvor der har været behov for at registrere enkelte
elementer særskilt, f.eks en bedding.
Registreringen af et givet kulturspor som kulturmiljø,
helhed eller element siger ikke noget om arten eller
vigtigheden af det enkelte kulturspor. Niveauet er blot
udtryk for en gruppering med det formål at holde kultursporene
sammen, hvis de indgår i en sammenhæng
på en given lokalitet.