Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

øre, Dageløkke, Botofte, Østerskov, Helnæs Strand, Aborgminde osv. Erhvervsfiskeriet findes i dag stærkest repræsenteret i Kerteminde, Faaborg, Bagenkop, Søby samt på enkelte kystpladser. Planlægning og lovgivning for kystens kulturmiljøer. I denne nye situation er det nødvendigt at planlægge, men der skal planlægges på baggrund af viden og oversigt. Det er denne viden som amtets registrering i årene 1999 – 2001 nu har tilvejebragt. Hvilke planmæssige midler findes? Og hvad er der allerede gjort? Bygningsfredningsloven er netop blevet revideret ( lov 480 af 7.juni 2001.) Lovændringen har nu også til formål at styrke kommunernes arbejde med de bevaringsværdige bygninger, ligesom museernes og kulturmiljørådenes muligheder for at agere i bla. nedrivningssager er øget. Loven trådte i kraft 1.juli 2001. Antallet af fredede bygninger med rod i kystkulturen er ikke stort og ikke et eneste havneanlæg er fredet, (Bilag 2). Den fynske liste omfatter 19 bygninger samt en miljøfredning, idet hele 31 beboelseshuse i skipperbyen Troense er fredet. Karakteristisk for de 19 fredede bygninger er at de alle byder på god arkitektur og næsten alle er opført før 1860. Bygningsfredningsloven giver mulighed for at bevare den enkelte bygning; den administreres af staten, mens bevarende lokalplaner administreres af kommunerne og kan bevare en større sammenhængende bebyggelse. I hvor høj grad er kystmiljøer blevet omfattet af bevarende lokalplaner? Ja, indtil nu er det meget få. Haarby kommune har udarbejdet en bevarende lokalplan for Brunshuse (1997), mens Faaborg Kommune har lavet en for Lyø by og Rudkøbing, en for Strynø og Strynø Kalv (2000). Endvidere har Faaborg kommune lavet en bevarende lokalplan for Fiskervænget i Dyreborg og en bevarende lokalplan for Faldsled er undervejs. For Storebæltkystens fiskerbebyggelser har Nyborg kommune udarbejdet en plan for Skabohuse, og Gudme kommune har planer for såvel Revsøre fiskerleje som Momleby, et boligområde i Lundeborg. Endelig har Svendborg kommune vedtaget en plan for Troense havn (2000) og Gambøt (1998) samt tilbage i 1976 en byplanvedtægt for Troense. Der er således håb om, at bevarende lokalplaner fremover bliver meget mere almindelige i planlægningsarbejdet i kommunerne. Arealfredninger involverer i en række tilfælde også kystkultur. Her er synspunktet mere de landskabelige og rekreative værdier frem for de kulturhistoriske. En række arealfredninger har relevans for kysten på den måde, at de fredede arealer støtter et nærliggende kulturmiljø. Det drejer sig om følgende lokaliteter: Tårup Strand – friholdelse af strandareal, Lundeborg ligeledes friholdelse af strandareal nord 6 for havnen, Syltemade å – åmundingen, som ligger tæt på Ballen havn og bruges af småbåde som naturhavn, Slotklint ved Dyreborg, et naturområde vest for Bøjden by, lokaliteten Lindehoved ved Helnæs fyr, et område ved Strib fyr, Dræet, ebbevejen og Æbelø, Pilekrogen og badstuejorden ved Troense, kystvejen langs Lunkebugten, Ventepose Vandmølles omgivelser, et område i gammel Spodsbjerg, strandområdet nord for Bagenkop, Vitsø nor pumpemølle samt Eriks Hale ved Marstal. (Bilag 3). Af stor planmæssig betydning for kysten er også udvidelsen af strandbeskyttelseslinien fra 100 til 300 meter og planlovens § 35 med bestemmelse om en 3 km kystzone inden for hvilken der ikke kan placeres bebyggelse uden at stærke funktions- eller planmæssige argumenter taler for dette. Havneplanlægning er i 1980-erne og 90-erne sket for de fleste kommuner med større havne. De bedste af disse planer medtager også bevaringsaspektet især i form af havnefrontens udseende, hvilket f.eks. er tilfældet for Faaborg Kommune 2000. Andre steder nøjes man med ad hoc planer for særlige dele af havneområdet. Det gælder f.eks. en plan for område til bolig- og erhvervsformål på Rudkøbing trafikhavn 1999 og en plan for bebyggelse af østre mole i Bogense samme år. Staten har i sin udmelding til retningslinier for regionplanerne for 2001 til 2013 ønsket at amterne udpeger bevaringsværdige kulturmiljøer. Fyns Amt har igennem mange år haft udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder inden for emner som landsbyer, hovedgårde og arkæologisk betydningsfulde områder. Med undersøgelsen af kystkulturmiljøer er der tilvejebragt et materiale, der kan danne grundlag for en upegning af bevaringsværdige kystkulturmiljøer på regionalt niveau. Grevebroen på Strynø, th. ses pakhus og ventesal og tv. er rampen fra damskibenes tid bevaret, små stykker kulturhistorie, der så let kan forsvinde.
Registrering af kystens kulturmiljøer. Hvordan og hvad er der registreret? Berejsning og registrering af kysten er sket gennem tre somre. Regstreringen er foregået som feltarbejde. Iagtagelserne er nedfældet i ensartede skemaer og der er sket en fotodokumentation på stedet. Geografisk omfatter undersøgelsen af kystens bebyggelse hele Fyns Amts kyststrækning, men i praksis er dog ikke alt berejst – det gælder Romsø, Æbelø, Svelmø , de fleste ubeboede holme samt kyststrækninger, hvor der efter kortstudier og lokalkendtes udsagn ikke har været væsentlig kystkultur. Hvor langt går kystzonen? Det kan ikke defineres med en linie – visse steder findes kystkulturanlæg et godt stykke oppe i land, men inden for den 300 meter linie, som i dag udgør kystbeskyttelseslinien findes langt hovedparten af kulturmiljøerne. Hvad er registreret? Udgangspunktet er synlige bygninger og anlæg tilhørende kystkulturen, dvs. de synlige spor af menneskets brug af havet i form af skibsfart, fiskeri og erhverv i denne forbindelse. I princippet er al kystkultur registreringsværdig. Det betyder dog ikke at alt er kommet med eller at alt er behandlet lige fyldestgørende. Nogle nyere skibsværfter, havneanlæg samt oplagspladser er ikke fuldt beskrevet – visse nyere anlæg er forbigået – det gælder f.eks. flere nyere siloanlæg, samt Lindholm, den ny trafikhavn i Nyborg Fjord. Registreringen tjener 2 formål: Et planlægningsmæssigt formål, hvor emnet er et geografisk afgrænset område, som udgør et mere eller mindre bevaringsværdigt kystkulturmiljø, og et antikvarisk formål, hvor emnet er det konkrete kulturspor, der kan beskrives med udseende, bevaringstilstand, trusselsvurdering osv. Kulturspor er vanskelige at have med at gøre som emne for registrering. De eksisterer som fysiske objekter, der i nogle tilfælde er meget veldefinerede og nemme at registrere præcist, f.eks et fyrtårn der ligger isoleret på kysten. I andre tilfælde er objektet mere diffust. De konkrete spor kan være en samling af mere uanseligse spor, der i sammenhæng udgør en kystfiskerplads. Her er det oftest uoverkommeligt og også uinteressant at registrere de enkelte spor individuelt. En aktivitet trækker tit flere med sig, således at det samme geografiske område rummer spor fra mange forskellige aktiviteter, der ikke har nogen sammenhæng, og som derfor må registreres særskilt. F.eks. vil en given lokalitet ofte samtidig rumme spor af færge- 7 fart, kystfiskeri og lystsejlads, og ved større sammenhængende miljøer som søkøbsteder bliver dette billede meget kompliceret. For at løse dette komplicerede registreringsbehov, hvor man både har interesse i at registrere kystkulturmiljøer som geografisk bestemte områder med bevaringsinteresser og som konkrete bygninger og anlæg af antikvariks værdi, er der opstillet en registreringsstruktur i tre niveauer. Første niveau er kaldt et kystkulturmiljø. Det betegner et afgrænset område på kysten, som rummer spor af kystkulturen. I nogle tilfælde er det blot et enkelt objekt, f.eks et fyrtårn, men i andre tilfælde, f.eks en havneby, rummer området spor fra flere forskellige aktiviteter, som er registreret særskilt. Det sker i næste niveau, der er kaldt en helhed. Registreringen af f.eks et værft som helhed er ikke en klassifikation, men betegner blot, at det indgår i et større hele, der er registreret som kulturmiljøet. Helhederne kan i sig selv have en karakter, f.eks et skibsværft, hvor der har været behov for at registrere enkelte elementer særskilt, f.eks en bedding. Registreringen af et givet kulturspor som kulturmiljø, helhed eller element siger ikke noget om arten eller vigtigheden af det enkelte kulturspor. Niveauet er blot udtryk for en gruppering med det formål at holde kultursporene sammen, hvis de indgår i en sammenhæng på en given lokalitet.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?