Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Bevaring og genbrug Eksempler på genbrug og renovering af kystens kulturmiljøer Kan gamle anlæg og bygninger, som er udtjente eller ikke længere kan benyttes efter deres oprindelige formål, overhovedet genbruges? Jo, det kan lade sig gøre og oven i købet medføre nye aktiviteter til gavn for havnen og lokalsamfundet. Drejøboer har overtaget Drejø gamle havn fra Svendborg kommune og arbejder for at restaurere denne værdifulde men forfaldne havn. Der er turistmæssigt et godt perspektiv i en stemningsfyldt gammel havn og skønt vanddybden ikke er mere end en god meter er havnen fyldt om sommeren. I forbindelse med Øhavets Smakkecenter på Strynø arbejdes på turisme med smakkejoller med Drejø gamle havn som et af smakkernes anduvningssteder. En privat forening har i Rudkøbing af kommunen lejet det gamle pakhus på trafikhavnens søndre mole. Foreningen driver bygningen som værksted og magasin for restaureringen af gamle sejlskibe. En række skibe er gennem årene sat i stand og har skabt liv og røre på havnen, hvor der før var dødt. Pakhuset var meget forfaldent men gennem årene har foreningen forbedret bygningen ved tilskud fra fondsmidler, frivillig arbejdskraft og hjælp fra kommunen. Marcussens hotel i Assens har valgt dette smukke pakhus til udvidelse af hotellet. Et flot eksempe på genbrug. En næsten tilsvarende historie er beretningen om Lillebælt Værft, Middelfart. Det lukkede værft var nedrivningstruet, da en forening af træbådsejere tog initiativ til at bevare stedet som bådebyggeri. Foreningen har restaureret bygningerne og driver dem som værksted og vinteropbevaringsplads for traditionelle både. Bådebyggeriet bruges også til kulturelle arrangementer og hele værftet er i sin nye form en stor gevinst for byen. 28 I Tårup Strand har beboere stået sammen om at vedligeholde fiskernes gamle strandarealer, et redskabshus og stejlepladsen. Karakteristisk for disse tiltag er at de ikke er kommercielle, men kommercielt genbrug af havneanlæg og –bygninger har utvivlsomt meget store muligheder. Det er ingen naturlov at for at tjene penge skal man destruere det gamle – tværtimod er der noget som tyder på at de store penge ligger i de velbevarede og særprægede kulturmiljøer. I nærheden af de store bycentre – især København er denne udvikling i fuld gang – og der er mange gode eksempler på genbrug. Det er vigtigt at de lokale myndigheder gør sig forestillinger om hvad der skal/kan genbruges og hvordan. På Fyn er der flere god eksempler på genbrug og nyt liv i havneområder, som har mistet deres oprindelige funktioner. Dampmøllen i Svendborg kunne ikke længere fungere som mølleri og pakhus, men i stedet for at rive den ned blev ejendommen istandsat udvendig og indvendig og har i dag en række eftertragtede erhvervslejemål. Bygningen fremtræder med sin karakteristiske facade, som en prominent del af havnefronten. Genoplivelsen af området er desuden sket ved at bygge en sejlskibsbro til Svendborgs lille, men voksende flåde af sejlskibe, hvoraf en række opererer som charterskibe, samt ved etablering af et center for sejlads med traditionelle fartøjer i et nærliggende gammelt varehus. Sammen med veletablerede og nye restauranter på stedet er her opstået et meget attraktivt og velbesøgt havnemiljø. I Kerteminde er havnemiljøet i den gamle inderhavn blevet præget af fiskerestauranter. Et af de gamle røgerier med havnearbejdernes varmestue, er blevet restaurant. På fundamentet af den gamle jernbanebro stod førhen en fiskehandel og her er blevet fiskerestaurant, mens en ny fiskerestaurant overfor er nyopført som et røgeri. Hertil kommer anlægget af det ny Fjord og Bæltcenter. Tilsammen er der sket en heldig transformation af inderhavnen. Meget vigtigt for de nye tiltag er det dog at de er kystkultur i nye former samt at fiskerihavnen stadig fungerer som havnens livsnerve. Private ejeres overtagelse af offentlige bevaringsværdige bygninger kan være en god idé og uden nye brugere vil mange anlæg forfalde. Et godt eksempel på bevaring ved privat indsats er Tranekær fyr, hvor private købte fyret af staten. Ejerne har restaureret og ombygget fyranlægget med pietetsfølelse – selv det gamle sirenehus er bevaret nu som pavillon. Pakhuse lader sig glimrende bruge til beboelse og Markussens hotel i Assens er et eksempel på, hvor-
dan man har udbygget hotelvirksomheden ved at ombygge et nærliggende havnepakhus. Siloerne er ikke de mest populære havnebygninger. De er funktionalistiske og ofte meget store og dominerende, så mange ønsker dem fjernet af hensyn til udsigten. Men der er forskel på siloer og genbrug af sådanne er slet ingen dårlig idé, hverken økonomisk, miljømæssigt eller kulturhistorisk. I Kerteminde påtænkes det at ombygge den nedlagte silo til boliger. Svendborgs gamle Frøavlssilo er nu under ombygning til boliger, der får en central beliggenhed med udsigt over havnen og Svendborgsund. De gamle boligkvarterer for fiskere og søfolk er blevet eftertragtede skønt husene ofte er meget små. Det gælder husrækken med de hængende haver ved den gamle havn i Middelfart og det gælder Fiskergade i Kerteminde. Andre steder er endnu ikke opdaget. Det gælder f.eks. Nygade i Faaborg. Smukt restaurerede huse i Fiskergade i Kerteminde. Nye perspektiver for havnene. Der er flere nye perspektiver for anvendelse af de eksisterende havne – her anføres et lille katalog af ideer hvor nyt og gammelt netop kan arbejde sammen. Butikker og restaurationer ved havnen har vist sig meget succesrige rundt omkring i landet. Nyhavn er det bedste eksempel – og der er ingen tvivl om at adskillige fynske havnemiljøer kunne blive meget attraktive forretningsmiljøer. 29 For turismens vedkommende er der potentiale i flere fynske havnerundfarter og udflugtssejladser. Sunddamperen "Helge" og "Svanen" i Odense Fjord har med deres sæsonfartplaner vist vejen for udflugtssejlads. Flere sæsonruter kunne muligvis etableres – f.eks. udflugtsbåd på Nyborg Fjord samt en færge medtagende passagerer og cykler på tværs mellem de små sydfynske øer. Sådanne fjordruter eksisterer i Jylland f.eks. på Haderslev Fjord og i Horsens Fjord. Sejlskibschartersejlads eksisterer nu i organiseret form under Maritimt Center, Svendborg og bør udbygges med aktiviteter i andre fynske havne. I samme forbindelse er stævner som f.eks. Fyn rundt for gamle Sejlskibe og Øboernes efterårssejlads til købstaden med salgsvarer vigtige havnebegivenheder, som trækker folk til fra nær og fjern. Flere sådanne årligt tilbagevendende arrangementer er ønskelige. Færgeruter er afgørende for den fynske turisme. De sydfynske Østersøruters ophør i 1999 har kostet dyrt. En genetablering af færgefarten Bagenkop – Kiel kan åbne mere op for den tyske turisme og støtte til denne færge er allerede et politisk krav på Fyn. Også sommersejladsen Bogense - Samsø – Juelsminde, der er etableret med M/S "Castor" bør støttes. Fyn har få lufthavne og de ligger vanskeligt tilgængelige. I stedet bør mulighederne for at benytte havne og kanaler til vandflyverservice overvejes. Vandflyverne er fleksible, kræver ganske få anlæg og kan netop udnytte havnenes centrale beliggenhed f.eks. en rute Hamborg, Odense, København fra city til city.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?