Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Den typiske feriekoloni var et baraklignende byggeri med store udendørsarealer til friluftsliv – og indvendig sovesale, spisesal og køkken – mens bad/toiletter tidligere var i en udhusbygning. Feriekolonier findes på Nyborg strand, på Drejet og Sønderskov syd for Spodsbjerg, i Olde Mark på Ærø, i Båring Vig, på Skåstrup Strand, i Bårdesø og Jørgensø og på Hasmark strand. Kun to sanatorier er registreret nemlig et på Nyborg Nordstrand, hvilket nu er restauration samt Nakkebølle, der nu fungerer som skolehjem. Begge sanatorier var opført for at bekæmpe tuberkulose, som var en folkesygdom i begyndelsen af 1900-tallet og begge anlæg repræsenterer på smukkeste måde datidens offentlige danske byggeskik. Nakkebølle er anlagt i 1908 og Nyborg i 1913. Spodsbjerg Badehotel er et flot eksempel på tidligere tiders pompøse byggerier til bymenneskers sommerophold nær skov og strand. Rekreativt område. De rekreative områder som registreringen har noteret er først og fremmest sommerhusbebyggelser langs kysten. Dem er der mange af – nemlig 77. Sommerhusene er for de ældstes vedkommende fra begyndelsen af 1900-tallet. Det er små huse – ofte af træ ofte anbragt i helt strandnære udstykninger men med meget små grunde. Disse huse er oftest moderniseret og ombygget, men har alligevel en hel del "kolonihavestil" bevaret. De findes ved de bedste fynske strande nemlig Nyborg Strand, Drejet ved Spodsbjerg, Ristinge Strand, Drejet og Knolden ved Faaborg, Aa Strand og Feddet og langs stranden på strækningen Agernæs – Enebærodde på Nordfyn. I mellemkrigsårene fortsatte sommerhuset med at være af beskeden størrelse og ofte var de bygget af ejeren selv. Der var plads til nogle køjer og et lille køkken – det meste fritidsliv foregik udendørs. En større udstykningsbølge ramte kysten i efterkrigsårene og toppede i 1960-erne. Det var bilismen og den voksende velstand som resulterede i at mange byboer nu ønskede at erhverve en grund og bygge et sommerhus til familien. Disse udstykninger omfatter store arealer og grundene er betragteligt større end de ældre udstykninger. Ligesom for parcelhusets vedkommende var det behovet for at være sig selv og have god plads, der gjorde sig gældende. Mange sommerhuse fra 24 denne tid er typehuse. Da den økonomiske krise satte ind i 70-erne faldt efterspørgslen efter sommerhuse ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved det fornuftige i at udparcellere store dele af kysten til sommerhusbebyggelse. Sommerhusene er så talrige og eftertragtede, at de ikke vil forsvinde i meget lang fremtid. Information om denne bebyggelses kvaliteter og historie er påkrævet og kunne medvirke til at sikre en god vedligeholdelse af de mest charmerende og særprægede bebyggelser. Kraner og kranbaner. Kranerne hører til havnens mest bemærkelsesværdige konstruktioner og de er blevet overraskende sjældne. Fyns eneste registrerede gamle kran med hytte er en kulkran på Middelfart havn. Kraner på spor og kranbaner er afløst af mobilkraner, der findes på de fleste havne. Moderne havne som Lindholm og Odense har containerkraner. I Faaborg findes en fin gammel støbejernskran af den slags som alle havne havde tidligere. De blev brugt til f.eks. motorinstallation og diverse reparationsarbejde. Vil man se kraner skal man tage til værfterne. Her findes i Svendborg, Marstal, Søby Assens og på Lindø små og store kraner. En flot kranrække af nyeste type kan ses på Odense havn i bassin 3 på oplagspladsen for sand- grus- og sten. Mindesmærker. Statuer er de mest iøjnefaldende, men også de mest sjældne mindesmærker på havnene og langs kysten. Den mest værdifulde maritime statue er den af den spinkle og drengede skikkelse som står på havnen i Assens. Det er bysbarnet, søhelten fra Kongedybet 1801 Peter Willemoes. I Bogense findes en ny omdiskuteret bronzefigur af en flagrende kvindeskikkelse, angiveligt en havfrue og i Middelfart er en ny træskulptur af et par marsvin. Der findes flere mindesten for navngivne personer. På Odense havn står én for stiftamtmand Friederich Buchwald, som var utrættelig fortaler for bygningen af Odense Kanal, og Kerteminde har foruden sin fiskerpige Amanda en mindesten for digteren Poul Martin Møller. I det sydfynske, hvor antallet af søfolk, som omkom i det fremmede under de to verdenskrige, er stort, findes krigsmindesten og mindeanlæg. I Marstal er anlæg og mindesten for de omkomne og i Rudkøbing er også sat en sten. I Ærøskøbing findes et minde over de som omkom ved dampskibets "Rise"s minesprængning i 1940. Det blev opsat ved indsamling efter ulykken. En anakronistisk sten findes i Nyborg. Den er opsat i år 1900 for Peter Bredals forsvar af de indefrosne danske orlogsskibe i Nyborg Fjord i 1658. På havnen i Ærøskøbing ses et stormflodsmærke på en bygning – bygningen er dog ikke særlig gammel, så mærket må være flyttet. Også på Bågø findes et stormflodsmærke på et hus oppe i byen.
Meget almindelig er forekomsten af mindesten over inddæmninger. I alt er registreret 12 mindesmærker. Diger og dæmninger. Som det kunne forventes er disse anlæg meget vel repræsenteret i undersøgelsen – 65 skemaer er blevet udfyldt. Næsten overalt langs den fynske kyst har landbruget fravristet havet store områder i tidens løb. De ældste inddæmninger går langt tilbage – nemlig til 1700-tallet, men hovedparten stammer dog fra 1800tallet. Endnu ældre er de gamle vejdæmninger som findes rundt omkring på kysten – f.eks. vejdæmningen til Helnæs som antages at være middelalderlig. Det samme kan være tilfældet for kærnen af havdigerne på de sydfynske øer. Usædvanlig er vejdæmningen – 300 meter lang – ud til den lille ø Langø i Lindelse nor. Den byggede bonden på Langø og hans sønner med deres bare næver og nogle lånte tipvogne. Inddæmningerne findes stort set overalt langs kysten – på Ærø, Langeland og Tåsinge er der store inddmæninger, på Vestfyn ligeledes og ikke mindst på Nordfyn er landskabet præget af digerne og afvandingskanalerne. De fleste diger holdes i god orden og der eksisterer pumpelaug, som sørger for at afvandingen af området stadig foregår. På de sydfynske småøer er digerne derimod i forfald. Affolkningen og tilbagegang i landbrugsdriften på disse øer gør det vanskeligt eller umuligt at holde digerne ved egen kraft. Det gælder f.eks. på Birkholm. Digerne er imidlertid en forudsætning for beboelse af øerne og følgerne af en stormflod må frygtes. Dårligere rentabilitet i landbrugsdrift på marginaljorder samt behovet for større naturområder vil medføre at afvanding visse steder opgives og visse diger nedbrydes. De fynske inddæmningers historie trænger til nærmere undersøgelse. Erosionsbeskyttelse. Dér hvor havet slider på kysten – dvs. de såkaldte udligningskyster – er der i mange tilfælde bygget høfder. Høfderne er kostbare vandbygningsanlæg og de bliver med tiden nedbrudt af havet. Større eksisterende anlæg ses ved Lundsgård strand syd for Kerteminde, langs den fynske nordkyst fra Agernæs mod Enebærodde samt på Drejet på Ærø. 10 kystsikringsanlæg er blevet registreret. Maritime virksomheder. De maritime virksomheder har sat sig tydelige spor på havnene og i denne gruppe som omfatter 34 registreringer finder man nogle af de allerbedste bygninger, hvis man måler kvaliteten efter gode byggematerialer, god arkitektur og god autencitet. Blandt de mange er der grund til at fremhæve nogle. Ærø Søassurance i Havnegade i Marstal er den bygning på Fyn som tydeligst viser stolthed og glæde ved søfarten ved sine udsmykninger på facaden. D.F.D.S. gamle ekspeditionskontor ved stykgodskajen i bassin 1 i Odense er 25 en velproportioneret og smuk murstensbygning, mens N.P.Hansens Dampskibsekspedition i det gamle, skæve trævarehus ved Østkajen i bassin 1 har kvalitet. På Jessens mole i Svendborg er Det sydfynske Dampskibselskabs kontorbygning en nyere og mere bastant udtryk for dampskibsselskabets soliditet. Bygninger for skibsmæglere ses i Svendborg – dels mæglerfirmaet Hudes hus, dels Mæglergården.Vejerboder findes i funktion i de havne, der stadig har godsomsætning. Det er ofte prunkløse murstenshuse – flere af nyere dato, men én bygning overtrumfer dem alle nemlig Vejerboden på Nyborg havn, som er et helt lille kunststykke i god byggeskik. Den fungerer nu som køreskole. I Svendborg findes den største samling af gamle skolebygninger. Den gamle navigationsskole på Færgevej fra 1865, den fhv. sømandshøjskoles bygning fra 1906 samt den ny navigationsskole med det hvide tårn bygget 1952, alle meget udtryksfulde bygninger. Den ny skole kan ses fra havnen og sætter lige som Christiansmøllen et særligt præg på Svendborg. Også Marstal har en gammel navigationsskolebygning. Veje. Vejforløb parallelt langs stranden forekommer i en del tilfælde ved byernes udkanter og langs disse ligger bebyggelsen tæt. Det er f.eks. tilfældet i Svendborg på strækningen fra St.Jørgens kirke til Rantzausminde, i Faaborg langs Svendborgvejen og Kildetoften og i Nyborg ad Dyrehavevej. Enkelte gamle strandveje i det åbne land er interessante og uforstyrrede. De gamle strandveje er af stor æstetisk værdi, fordi de jo bryder landskabet og bebyggelsen ved at byde den rejsende på overraskende udsigt over havet. Dette gælder f.eks. landevejen langs Lunkebugten på Tåsinge. Den gamle isrampe for Bjønøboerne i Fåborg.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?