Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Den typiske feriekoloni var et baraklignende byggeri
med store udendørsarealer til friluftsliv – og indvendig
sovesale, spisesal og køkken – mens bad/toiletter tidligere
var i en udhusbygning. Feriekolonier findes på
Nyborg strand, på Drejet og Sønderskov syd for
Spodsbjerg, i Olde Mark på Ærø, i Båring Vig, på
Skåstrup Strand, i Bårdesø og Jørgensø og på Hasmark
strand. Kun to sanatorier er registreret nemlig et
på Nyborg Nordstrand, hvilket nu er restauration samt
Nakkebølle, der nu fungerer som skolehjem. Begge
sanatorier var opført for at bekæmpe tuberkulose,
som var en folkesygdom i begyndelsen af 1900-tallet
og begge anlæg repræsenterer på smukkeste måde
datidens offentlige danske byggeskik. Nakkebølle er
anlagt i 1908 og Nyborg i 1913.
Spodsbjerg Badehotel er et flot eksempel på tidligere tiders pompøse
byggerier til bymenneskers sommerophold nær skov og strand.
Rekreativt område.
De rekreative områder som registreringen har noteret
er først og fremmest sommerhusbebyggelser langs
kysten. Dem er der mange af – nemlig 77. Sommerhusene
er for de ældstes vedkommende fra begyndelsen
af 1900-tallet. Det er små huse – ofte af træ
ofte anbragt i helt strandnære udstykninger men med
meget små grunde. Disse huse er oftest moderniseret
og ombygget, men har alligevel en hel del "kolonihavestil"
bevaret. De findes ved de bedste fynske
strande nemlig Nyborg Strand, Drejet ved Spodsbjerg,
Ristinge Strand, Drejet og Knolden ved Faaborg,
Aa Strand og Feddet og langs stranden på strækningen
Agernæs – Enebærodde på Nordfyn. I mellemkrigsårene
fortsatte sommerhuset med at være af beskeden
størrelse og ofte var de bygget af ejeren selv.
Der var plads til nogle køjer og et lille køkken – det
meste fritidsliv foregik udendørs. En større udstykningsbølge
ramte kysten i efterkrigsårene og toppede
i 1960-erne. Det var bilismen og den voksende velstand
som resulterede i at mange byboer nu ønskede
at erhverve en grund og bygge et sommerhus til familien.
Disse udstykninger omfatter store arealer og
grundene er betragteligt større end de ældre udstykninger.
Ligesom for parcelhusets vedkommende var
det behovet for at være sig selv og have god plads,
der gjorde sig gældende. Mange sommerhuse fra
24
denne tid er typehuse. Da den økonomiske krise satte
ind i 70-erne faldt efterspørgslen efter sommerhuse
ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved det fornuftige
i at udparcellere store dele af kysten til sommerhusbebyggelse.
Sommerhusene er så talrige og eftertragtede,
at de ikke vil forsvinde i meget lang fremtid.
Information om denne bebyggelses kvaliteter og historie
er påkrævet og kunne medvirke til at sikre en
god vedligeholdelse af de mest charmerende og særprægede
bebyggelser.
Kraner og kranbaner.
Kranerne hører til havnens mest bemærkelsesværdige
konstruktioner og de er blevet overraskende sjældne.
Fyns eneste registrerede gamle kran med hytte er en
kulkran på Middelfart havn. Kraner på spor og kranbaner
er afløst af mobilkraner, der findes på de fleste
havne. Moderne havne som Lindholm og Odense har
containerkraner. I Faaborg findes en fin gammel støbejernskran
af den slags som alle havne havde tidligere.
De blev brugt til f.eks. motorinstallation og diverse reparationsarbejde.
Vil man se kraner skal man tage til
værfterne. Her findes i Svendborg, Marstal, Søby Assens
og på Lindø små og store kraner. En flot kranrække
af nyeste type kan ses på Odense havn i bassin
3 på oplagspladsen for sand- grus- og sten.
Mindesmærker.
Statuer er de mest iøjnefaldende, men også de mest
sjældne mindesmærker på havnene og langs kysten.
Den mest værdifulde maritime statue er den af den
spinkle og drengede skikkelse som står på havnen i
Assens. Det er bysbarnet, søhelten fra Kongedybet
1801 Peter Willemoes. I Bogense findes en ny omdiskuteret
bronzefigur af en flagrende kvindeskikkelse,
angiveligt en havfrue og i Middelfart er en ny træskulptur
af et par marsvin. Der findes flere mindesten
for navngivne personer. På Odense havn står én for
stiftamtmand Friederich Buchwald, som var utrættelig
fortaler for bygningen af Odense Kanal, og Kerteminde
har foruden sin fiskerpige Amanda en mindesten for
digteren Poul Martin Møller.
I det sydfynske, hvor antallet af søfolk, som omkom i
det fremmede under de to verdenskrige, er stort, findes
krigsmindesten og mindeanlæg. I Marstal er anlæg
og mindesten for de omkomne og i Rudkøbing er
også sat en sten. I Ærøskøbing findes et minde over
de som omkom ved dampskibets "Rise"s minesprængning
i 1940. Det blev opsat ved indsamling
efter ulykken. En anakronistisk sten findes i Nyborg.
Den er opsat i år 1900 for Peter Bredals forsvar af de
indefrosne danske orlogsskibe i Nyborg Fjord i 1658.
På havnen i Ærøskøbing ses et stormflodsmærke på
en bygning – bygningen er dog ikke særlig gammel,
så mærket må være flyttet. Også på Bågø findes et
stormflodsmærke på et hus oppe i byen.