Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Walsteds værft er kendt for sit kvalitetshåndværk langt ud over landets grænser og blandt kunderne er mange velhavere. Slæbesteder findes i stort set alle havne. De kan være stenlagte, støbt i cement eller blot være et stykke strand. Som regel er der en planke, som bådens køl kan glide på under ophaling. Fiskeri, havn og kystplads. Fiskeriet er det kysterhverv, som mest har sat sit præg på de fynske kyster. Overalt hvor der har været mulighed for det har fiskere nedsat sig på kysten og ernæret sig ved fiskeri i de tilstødende farvande. Fiskeriets gyldne tid er perioden fra slutningen af 1800tallet og frem til 1970-erne, hvor en tilsyneladende langvarig krise og nedgang er begyndt. De anlæg som findes skyldes de forskellige fiskerier, der blev drevet. Omkring 1900 var det nedgarnsfiskeri fra åbne både tæt ved kysten. Det var et fiskeri som kun i perioder kastede meget af sig og salget var ikke godt organiseret. I løbet af 1900-årene organiserede fiskerne sig i foreninger og lavede fiskefællessalg og isværker ligesom transport og afsætning af fisken blev forbedret. Teknisk tog fiskeriet stormskridt fremad. Nye motorfartøjer og nye slæberedskaber som vod og trawl fik stor betydning. De større fartøjer- motorkuttere gav fiskeriet fra fiskerihavnene fremgang. Fiskeriet i Storebæltsområdet og Vestlige Østersø drog især fordel af dette og steder som Kerteminde, Nyborg, Lundeborg, Rudkøbing, Lohals, Bagenkop, Faaborg og Søby voksede. Også kystfiskeriet oplevede fremgang, hvilket skyldtes fabriksfremstillede store bundgarn som fiskede meget effektivt i stedet for det gamle landtøj eller narreværk man tidligere havde sat ud fra kysten og som kunne røgtes fra land. De nye bundgarn stod langt til havs og hele kysten rundt. Forårsbundgarn fiskede sild og hornfisk og de bundgarn som blev sat i sensommeren fangede ål, der altid har givet god pris. Fiskeriet blev drevet af to mand – et bundgarnslav – sommetider forstærket med en tredje og med et par store og små joller – den ene store altid med motor og dam. Fiskeriet kunne drives fra kysten nær de gode fangstpladser, så røgtningen ikke blev for tidskrævende. Dette store fiskeri er nu næsten ophørt og registreringen har vist, at der i dag mange steder kun er få levn tilbage fra bundgarnsfiskeriet. Det som man kan forvente at finde er fiskerenes beboelseshuse. Desuden havde man redskabsskure, hvor man bødede slidte garn og monterede nye. Bundgarnene skulle vedligeholdes med tjære og de skulle tørres og renses for skidt. Hertil havde man en stor tørreplads også kaldet en stejleplads samt en tjæreplads med gryde og tjærelad. Somme steder fandtes også naust eller bådeskur. Antallet af registrerede kystfiskerpladser er stort, men de er for størstedelens vedkommende ikke komplette. Mange steder er bevaret fiskernes stejlepladser og de er da også et værdifuldt grønt område for lokalsamfundet. Visse steder har man endda istandsat tjæregryden med 22 skorsten. For amtet kunne der ligge en opgave i sammen med et par museer at bevare et par kystpladser intakt og formidle historien om bundgarnsfiskeriet på stedet hvor det har foregået. Det er en formidling som vanskeligt kan ske i de eksisterende museer. Ovenfor er udpeget nogle bevaringsværdige kystpladsmiljøer. Bundgarnsfiskerne er gået stærkt tilbage i antal. Her ses bundgarnspæle ved kystfiskerplads ved Fønsskov. For fiskerihavnenes vedkommende er der tale om store anlæg. De mest interessante bebyggelser er fiskernes garnhuse. Hvor de er mange sætter de deres præg på havnen. Garnhusene var oprindelig enten små solide bindingsværkshuse med stejlt stråtag – typen kendes bl.a. fra Bagenkop – eller det var træskure. Murede garnhuse blev opført i mellemkrigsårene og den slags gode solide byggerier forekommer stadig, f.eks. har brdr. Mortensen på Birkholm ladet nyopføre et stort grundmuret redskabshus. Gode eksempler på fiskerihavne, der blev nyanlagt er Rudkøbing fiskerihavn fra 1914 og Bregnør havn fra 1937. Havne går i forfald, når de ikke længere bruges. I en del forhenværende erhvervsfiskerihavne er fritidsfiskere rykket ind, men det kniber med at holde havneanlægget ved magt, da fritidsfiskerne ikke er organiseret og ikke har ressourcer til vedligeholdelse. Hav- og strandjagtspladser. De mange bugter og fjorde med lavvandede områder betinger et rigt fugleliv og jagt på bl.a. edderfugle, gæs og ænder foregår såvel fra stranden som fra båd. I mange småhavne finder man et iøjnefaldende stort antal skydepramme – det gælder f.eks. i Odense Fjord og i Det sydfynske Øhav. Det er dog meget begrænsede egne anlæg som hav- og strandjagt har frembragt. Små hytter er det eneste synlige, når jægerne er draget bort og bådene lagt op. Kun 9 pladser for hav- og strandjagt er registreret. Den betydeligste bebyggelse er Skydehusene/Sortehuse ved Odense Fjord – en samling jagthytter. Det mest værdifulde miljø er åmundingen ved Syltemade å på Sydfyn. Her ligger en række jagtbåde i åen og der er et lille ophalingsspil til bådene. Også Seden strand i Odense Fjord er præget af strand- og havjagt.
Maritimt friluftsliv. Denne gruppe er en af de store med 43 registreringer. Det maritime fritidsliv er præget af foreningsliv og høj grad af kontinuitet. Det er sikkert derfor at så mange klubhuse af ældre dato stadig eksisterer i bedste velgående. Rosporten blev indført i Danmark med inspiration fra England og klubber voksede frem først i de store byer og siden også i mindre provinsbyer. Faaborg, Odense og Svendborg har gamle klubhuse. I Assens er roklubbens gamle hus bevaret, men nu overgået til anden brug og i Marstal er situationen omvendt den at roklubben har etableret sig i et gammelt bådebyggeri før indsejlingen til havnen. Til roklubberne hører de karakteristiske lave og brede træbroer, hvorfra robådene sætte i vandet og tages på land. Bådene opbevares i klubbens bådehus. Kajakklubber er på det seneste kommet til. Sejlklubber og lystbådehavne er også fænomener fra slutningen af 1800-tallet. Ældste anlæg er formentlig Stige –ø som oprindelig var en oplægningshavn for Odenses sejlskibe. Da de forsvandt overtog lystbådene havnen og der blev bygget tre klubhuse. Det bedste er Odense Sejlklubs, som er et t-formet anlæg Assens Roklub har ikke længere til huse i denne bygning , men den er bevaret og er med sit karakteristiske udseende med til fortælle om mellemkrigstidens spirende interesse for maritimt fritidsliv. opført med vægge af brædder på klink – en lidt usædvanlig konstruktion for en sejlklub, hvor træhuse med en på to brædder og murstenshuse dominerer. En bemærkelsesværdig lystbådehavn fra lystbådenes ungdom er Svendborg Lystbådehavn, anlagt lige vest for det Vindebyfærgens leje med et overraskende cirkulært bassin. En mere ordinær gammel lystbådehavn med træbroer findes i Rudkøbing. Ved Odense kanal ligger Odense Motorbådsklub med klubhus og et udgravet rektangulært bassin. Kun motorbåde kan passere under broen til bassinet. 23 Købstæderne havde tidligere søbadeanstalter. Kommunale badeanstalter fandtes over hele landet anlagt dér hvor vandkvaliteten var god. Den ældste type var en pælebro med et lille skur yderst på brohovedet. Bogense havde f.eks. ved århundredskiftet sådanne to badehuse – et til mænd og et til kvinder. De senere større anlæg var bygget inde på stranden af træ som regel af rektangulær form med høje plankeværker og omklædningsrum. Der var herre- og dameafdeling og ansat personale til billetsalg, rengøring m.v. Badebroer førte ud i vandet. En række søbadeanstalter er registreret, nemlig Storebæltsbadet ved Nyborg Strand, Rudkøbing Søbadeanstalt, Varnes Søbadeanstalt på Krupps Plads ved Middelfart og Bogense Søbadeanstalt. Søbadeanstalterne har fået en lille renæssance, men vedligeholdelsen og manglende opsyn gør deres fremtid noget usikker. Strandbadning blev populært i mellemkrigstiden og ved de mest benyttede strande opstod der en badehusbebyggelse. Der er registreret 6 sådanne pladser, hvoraf de ærøske er de absolut bedste. Andre pladser er badeskurene ved Gl.Brydegård strand og ved Katterød rev. Endelig er et imponerende slotslignende badehus bevaret ved Iversnæs for godset Wedellsborg. Det er en grundmuret bygning med løgformet spir og trappe, meget seværdig, men ikke offentlig tilgængelig. Rekreative bygninger. Kategorien omfatter 53 registreringer herunder er flest helheder/elementer og færre kulturmiljøer. Da det blev mere almindeligt at holde sommerferie i 1900-årene begyndte folk at indlogere sig i kystbyer med strand og skov. Rundt omkring lejede fiskere og husmænd værelser ud til badegæster. Mere etablerede former for sommerudlejning repræsenterede de sommerpensioner som blev indrettet og endnu en tak opad fik service og komfort på badehotellerne. I Lohals, som havde færgeforbindelse til Korsør, fik man mange gæster fra København og der blev bygget et par sommerpensionater som stadig eksisterer samt et badehotel, nu nedrevet. Også Spodsbjerg på Langeland fik badegæster og et badehotel, som eksisterer i bedste velgående og er det ældste og bedst bevarede. Gamle badehoteller ses i øvrigt i Strib, ved Båring Skov, på Drejø samt Nyborg Strand. Strandpavilloner har ikke været ualmindelige og findes på Ærø i Strandskoven i Ærøskøbing og Sommerlyst ved Marstal samt i Assens. Også det nu forsvundne Pax i Kerteminde hørte til denne type. Forestillingen om kysten som et sundt og godt sted at opholde sig bl.a. for børn og syge resulterede i 1900årene i opbygningen af en lang række feriekolonier samt nogle sanatorier. I feriekolonierne kunne byernes blegnæbbede og sommetider fejlernærede børn hente sundhed og livsmod. De blev anlagt på naturskønne steder med adgang til en god strand. Nu er de ikke så talrige, men adskillige er dog stadig i brug.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?