Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune
Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune
Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Walsteds værft er kendt <strong>for</strong> sit kvalitetshåndværk<br />
langt ud over landets grænser og blandt kunderne er<br />
mange velhavere.<br />
Slæbesteder findes i stort set alle havne. De kan være<br />
stenlagte, støbt i cement eller blot være et stykke<br />
strand. Som regel er der en planke, som bådens køl<br />
kan glide på under ophaling.<br />
Fiskeri, havn og kystplads.<br />
Fiskeriet er det kysterhverv, som mest har sat sit<br />
præg på de fynske kyster. Overalt hvor der har været<br />
mulighed <strong>for</strong> det har fiskere nedsat sig på kysten og<br />
ernæret sig ved fiskeri i de tilstødende farvande. Fiskeriets<br />
gyldne tid er perioden fra slutningen af 1800tallet<br />
og frem til 1970-erne, hvor en tilsyneladende<br />
langvarig krise og nedgang er begyndt. De anlæg<br />
som findes skyldes de <strong>for</strong>skellige fiskerier, der blev<br />
drevet. Omkring 1900 var det nedgarnsfiskeri fra åbne<br />
både tæt ved kysten. Det var et fiskeri som kun i perioder<br />
kastede meget af sig og salget var ikke godt organiseret.<br />
I løbet af 1900-årene organiserede fiskerne<br />
sig i <strong>for</strong>eninger og lavede fiskefællessalg og isværker<br />
ligesom transport og afsætning af fisken blev <strong>for</strong>bedret.<br />
Teknisk tog fiskeriet stormskridt fremad. Nye<br />
motorfartøjer og nye slæberedskaber som vod og<br />
trawl fik stor betydning. De større fartøjer- motorkuttere<br />
gav fiskeriet fra fiskerihavnene fremgang. Fiskeriet<br />
i Storebæltsområdet og Vestlige Østersø drog<br />
især <strong>for</strong>del af dette og steder som Kerteminde, Nyborg,<br />
Lundeborg, Rudkøbing, Lohals, Bagenkop, Faaborg<br />
og Søby voksede. Også kystfiskeriet oplevede<br />
fremgang, hvilket skyldtes fabriksfremstillede store<br />
bundgarn som fiskede meget effektivt i stedet <strong>for</strong> det<br />
gamle landtøj eller narreværk man tidligere havde sat<br />
ud fra kysten og som kunne røgtes fra land. De nye<br />
bundgarn stod langt til havs og hele kysten rundt.<br />
Forårsbundgarn fiskede sild og hornfisk og de bundgarn<br />
som blev sat i sensommeren fangede ål, der altid<br />
har givet god pris. Fiskeriet blev drevet af to mand<br />
– et bundgarnslav – sommetider <strong>for</strong>stærket med en<br />
tredje og med et par store og små joller – den ene<br />
store altid med motor og dam. Fiskeriet kunne drives<br />
fra kysten nær de gode fangstpladser, så røgtningen<br />
ikke blev <strong>for</strong> tidskrævende. Dette store fiskeri er nu<br />
næsten ophørt og registreringen har vist, at der i dag<br />
mange steder kun er få levn tilbage fra bundgarnsfiskeriet.<br />
Det som man kan <strong>for</strong>vente at finde er fiskerenes<br />
beboelseshuse. Desuden havde man redskabsskure,<br />
hvor man bødede slidte garn og monterede<br />
nye. Bundgarnene skulle vedligeholdes med tjære og<br />
de skulle tørres og renses <strong>for</strong> skidt. Hertil havde man<br />
en stor tørreplads også kaldet en stejleplads samt en<br />
tjæreplads med gryde og tjærelad. Somme steder<br />
fandtes også naust eller bådeskur. Antallet af registrerede<br />
kystfiskerpladser er stort, men de er <strong>for</strong> størstedelens<br />
vedkommende ikke komplette. Mange steder<br />
er bevaret fiskernes stejlepladser og de er da også et<br />
værdifuldt grønt område <strong>for</strong> lokalsamfundet. Visse<br />
steder har man endda istandsat tjæregryden med<br />
22<br />
skorsten. For amtet kunne der ligge en opgave i sammen<br />
med et par museer at bevare et par kystpladser<br />
intakt og <strong>for</strong>midle historien om bundgarnsfiskeriet på<br />
stedet hvor det har <strong>for</strong>egået. Det er en <strong>for</strong>midling som<br />
vanskeligt kan ske i de eksisterende museer. Oven<strong>for</strong><br />
er udpeget nogle bevaringsværdige kystpladsmiljøer.<br />
Bundgarnsfiskerne er gået stærkt tilbage i antal. Her ses bundgarnspæle<br />
ved kystfiskerplads ved Fønsskov.<br />
For fiskerihavnenes vedkommende er der tale om<br />
store anlæg. De mest interessante bebyggelser er fiskernes<br />
garnhuse. Hvor de er mange sætter de deres<br />
præg på havnen. Garnhusene var oprindelig enten<br />
små solide bindingsværkshuse med stejlt stråtag – typen<br />
kendes bl.a. fra Bagenkop – eller det var træskure.<br />
Murede garnhuse blev opført i mellemkrigsårene<br />
og den slags gode solide byggerier <strong>for</strong>ekommer<br />
stadig, f.eks. har brdr. Mortensen på Birkholm ladet<br />
nyopføre et stort grundmuret redskabshus. Gode eksempler<br />
på fiskerihavne, der blev nyanlagt er Rudkøbing<br />
fiskerihavn fra 1914 og Bregnør havn fra 1937.<br />
Havne går i <strong>for</strong>fald, når de ikke længere bruges. I en<br />
del <strong>for</strong>henværende erhvervsfiskerihavne er fritidsfiskere<br />
rykket ind, men det kniber med at holde havneanlægget<br />
ved magt, da fritidsfiskerne ikke er organiseret<br />
og ikke har ressourcer til vedligeholdelse.<br />
Hav- og strandjagtspladser.<br />
De mange bugter og fjorde med lavvandede områder<br />
betinger et rigt fugleliv og jagt på bl.a. edderfugle,<br />
gæs og ænder <strong>for</strong>egår såvel fra stranden som fra<br />
båd. I mange småhavne finder man et iøjnefaldende<br />
stort antal skydepramme – det gælder f.eks. i Odense<br />
Fjord og i Det sydfynske Øhav. Det er dog meget begrænsede<br />
egne anlæg som hav- og strandjagt har<br />
frembragt. Små hytter er det eneste synlige, når jægerne<br />
er draget bort og bådene lagt op. Kun 9 pladser<br />
<strong>for</strong> hav- og strandjagt er registreret. Den betydeligste<br />
bebyggelse er Skydehusene/Sortehuse ved<br />
Odense Fjord – en samling jagthytter. Det mest værdifulde<br />
miljø er åmundingen ved Syltemade å på Sydfyn.<br />
Her ligger en række jagtbåde i åen og der er et<br />
lille ophalingsspil til bådene. Også Seden strand i<br />
Odense Fjord er præget af strand- og havjagt.