Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Da færgerne skulle overføre lastbiler og jernbanevogne kunne man ikke længere nøjes med en anlægsbro eller kaj. Der skulle et færgeleje til og DSB anlagde i Nyborg – Fyns færgeby nummer et –og i Strib en række færgelejer. Kun et eneste jernbanefærgeleje er nu velbevaret – nemlig nummer fem i Nyborg. De andre færgeruter fik motorskibe, som også skulle have lejer, men de gamle lejer er nu alle væk der hvor færgeriet er ophørt f.eks. i Lundeborg eller de er moderniseret, dér hvor færgerne stadig sejler. Det bedste af de i brug værende lejer er det gamle færgeleje i Assens, som stadig har klappen ophængt i en galge. Til færgeriet har knyttet sig ventesale, pakhuse og billetkontorer. I Rudkøbing og Ærøskøbing findes nogle færgebygninger med god arkitektur. Fyns mindste færgerute forbinder Skibhusene med Stige tværs over Odense Kanal. Færgen var tidligere en trækfærge. De offentlige bygninger på havnen. De offentlige bygninger på de fynske havne omfatter først og fremmest havnevæsnets huse, toldbygninger samt enkelte lodshuse. Der er foretaget 27 registreringer – idet nogle af lodsbygningerne dog ligger uden for havneområderne. Man kan ikke tale om en særlig stil i det offentlige havnebyggeri, det være sig toldbygninger eller havnevæsnets bygninger. Disse bygninger har fulgt tidens smag. I 1800-tallets første halvdel bygges solidt og godt af mursten på et tidspunkt hvor andre endnu brugte bindingsværk. Bygningerne er opført af lokale murermestre, rektangulære og to etager høje med teglhængt kvartvalmet tag. Der er indretning til kontor og bolig og ofte et pakhus eller materielrum i stuen. Hustypen ses i toldbygningen i Assens og i Faaborg og i havnefogedboligen i Svendborg. Disse bygninger afløstes for toldvæsnets side af rødstensmurede, arkitekttegnede, skiffertækkede, et- eller toetagers bygninger som ses i Marstal, Rudkøbing, Svendborg. En tredie type er det pudsede og kvaderfugede hus, oftest i to etager med lavt valmet skifertag og malet facade, som det ses i toldbygningen i Nyborg og havnefogedboligen i Rudkøbing. Noget for sig selv er Kertemindes toldbygning, som er genbrug af en gammel købmands- 20 gård fra renæssancen. Med toldvæsnets reduktion og centralisering er de mange toldbygninger blevet solgt, men det er skønne velbeliggende huse, som let finder anden anvendelse og de synes ikke truet af nedrivning. På samme måde forholder det sig med havnevæsnets bygninger, som også i en del tilfælde er solgt til privat bolig eller anden brug. Den tidligere toldbygning på havnen i Søby. Butikker på havnen Havnen var for 100 år siden ikke noget butiksområde. Man måtte op i nærmeste havnekvarter for at finde dagligvarebutikker som ismejerier og købmænd. Visse butikker fandtes dog meget nær havnen – som regel i Havnegade eller hvad man nu havde valgt at kalde gaden langs havnen. Skibsprovianteringen lå i byens Havnegade og tidligere havde enhver havn en skibsproviant hvor man kunne købe alt lige fra øl, skråtobak og spegesild til petroleum og tovværk. Den aftagende skibstrafik fra 1960-erne har decimeret skibsprovianthandlerne. Der er kun ganske få tilbage og de få overlevende har måtte lægge stilen om efter lystsejlernes og turisternes behov og smag. I Nyborg findes en ældre skibsprovianthandel og i Svendborg og Faaborg findes skibshandler på havnen. Den moderne skibsproviantering er repræsenteret ved købmanden på havnen i Søby, men vareudbuddet er ikke synderlig maritimt præget. I nærheden af havnen fandtes også de uundværlige havneknejper og restaurationer. Også de er i mange tilfælde lukket, men undersøgelsen er ikke gået i dybden på dette punkt. Visse steder har de overlevet med noget af den gamle stemning i behold som f. eks. Heimdal i Faaborg, Dueslaget i Rudkøbing og Skipperkroen i Nyborg. Blandt de gamle havnerestauranter og hoteller kan fremhæves Svendborgsund og hotel Ærø i Svendborg og Minde hotel og restaurant i Marstal samt Færgegården i Faaborg. Havnekiosker fandtes tidligere overalt, men de allerfleste er revet ned og erstattet af pølsevogne og grillbarer. Den mest autentiske gamle havnekiosk er den ottekantede kiosk med spidst tag på havnen i Rudkøbing. Den eksisterer stadig som kiosk og vandingshul for tørstende sjæle. Bygningen er i øvrigt et eksempel på at selv små bygninger kan
umme spændende arkitektur. Fiskehandleren lå selvfølgelig også på havnen og gerne i fiskerihavnen. Der er blevet langt færre fiskerhandlere og den eneste ældre synes at være Bogense Fiskesalg. Nye er dog dukket op f.eks. i Ærøskøbing og i Svendborg. Fiskesalg en gros findes endnu i Bagenkop, Kerteminde, Faaborg og Bogense og i Kerteminde havn findes desuden fiskeauktion med auktionshal, en træbygning med store porte og lavt saddeltag. Røgerier fandtes der ikke så få af. De fleste er ophørt. Det mest autentiske og stadig igangværende er Faaborg Røgeri. I Kerteminde findes også et igangværende røgeri. En del af de forhenværende røgeribygninger er bevaret. Det gælder f.eks. røgeriet på Mårodde på Thurø, røgeriet på Svendborg havn og et par røgerier i Kerteminde. De fleste af de gamle butikker er nedlagt – kun 7 blev registreret ved denne undersøgelse, men med havnenes stigende attraktionsværdi og de mange turister og lystsejlere er der ikke tvivl om at butikslivet vil få en renæssance og nogle af de gamle butikker vil forhåbentlig overleve eller ligefrem genopstå. Fabrikker og værksteder. Registreringen har på dette punkt været skuffende – sølle 6 emner er dukket op inden for kategorien værksteder og fabrikker. En del af forklaringen er, at rigtig mange håndværksvirksomheder på havnene er ophørt og de har ikke efterladt sig særligt markante anlæg. Andre anlæg er helt moderne – en nødvendighed for at kunne overleve i den hårde konkurrence. Ikke desto mindre fandtes der for 50 år siden mange flere håndværkere med værksteder i nærheden af havnen. Klein- og grovsmede, rebslagere, sejlmagere, kompas- og flagmagere, riggere, malere, snedkere, skibselektrikere - alle nødvendige for at holde skibene sejlende. De skibe som sejler i dag kræver ikke samme vedligeholdelse. Håndværket er blevet for dyrt. Det gamle håndværk er væk. Det er f.eks. ikke lykkedes at finde et bevaret eksemplar af en gammel havnesmedje. Heller ingen sejlmagerier. Der findes en reberbane i Troense, men den er nyetableret og i Rudkøbing findes to gamle reberbaner bevaret som vejforløb. På Fyn var man med de mange både og fartøjer ikke sen til at sætte gang i produktionen af motorer og bygninger fra marinemotorfabrikationen i 1920erne og 1930-erne er bevaret. Lundeborg Motorfabrik er et meget velbevaret og autentisk anlæg, som der stadig hæges om. Det største og bedste fabriksanlæg er nok Marstal Motorfabrik fra 1930-erne og udvidet i 1960-erne. Værfter. I en tid hvor dansk værftsindustri er i langvarig krise og mange værfter må lukke er det værd at notere at Fyn har 4 aktive værfter –nemlig landets største og et af Europas mest moderne på Lindø, Assens værft og Thomsen og Thomsen i Marstal samt Søby Værft. Svendborg værft er netop lukket. 80 registreringer er 21 foretaget i denne gruppe som rummer store og små, nedlagte og aktive værfter. Skibsbygningspladserne langs Svendborgsund er de ældste, men kun Jacobsens Plads har bevaret karakteren af skibsbygningsplads. Værftsbygninger er truet fra den dag værftet nedlægges, flydedokker, kraner, maskiner m.v. bortsælges, men gode bygninger – og dem finder man på større stålskibsværfter – lønner det sig at genbruge. Det nedlagte Odense Stålskibsværft ved Odense Kanal er et eksempel på godt genbrug. Vigtigt er det at fastholde bygningerne som erhvervsbygninger. Forhåbentlig får Svendborg værft samme gode skæbne som Odense Stålskibsværft. Af træskibsværfter er Ring Andersens værft i særklasse – og formentlig det bedst bevarede gamle værft i Nordeuropa. Grundlagt i 1867 og i dag drevet af fjerde generation repræsenterer værftet en ubrudt tradition. Fra værftet er i tidens løb søsat knap 200 nybygninger, heraf mange fine skonnerter og galeaser og værftet er i dag et af de steder, som er med til at bevare danske træskibsbygninger sejlende i det ny årtusinde. En flot præstation der vækker berettiget opmærksomhed i udlandet. Reperationsværftet Thomsen og Thomsen i Marstal med to skibe på bedding. Værftet disponerer også over flydedok.. Mange bådebyggerier er lukket og de bliver ligesom værfterne hurtig afmonteret. F.eks. blev Nyborg bådebyggeri bogstavelig talt jævnet med jorden og omdannet til en p-plads. Et værdifuldt men ophørt bådebyggeri findes i Ærøskøbing og for denne bys skyld kunne man ønske en bevaring af anlægget evt. med anden brug end bådebyggeri. Igangværende bådebyggerier findes i Dyreborg, Faaborg, Lundeborg, Rudkøbing, Bagenkop og Marstal. Det typiske fynske mindre bådebyggeri har fungeret i en større træbygning med et par porte, hvor både kunne passere igennem. Der er som regel paptag og en udvendig skorsten som både bruges til limovnen og brændeovnen. Til bådebyggeriet er en svedekiste uundværlig – her dampes bordene, så de kan bøjes på plads dér hvor de skal sidde. Almindeligvis har bådebyggerier også adgang til en bedding og et par småbroer til fartøjer. Et højt specialiseret bådebyggeri findes i Thurøbund, hvor Åge Walsted i 1949 købte Saugskær Værft og her begyndte reparation og nybygning af lystbåde.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?