Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

I løbet af 1900-tallet standsede sejladsen fra de fleste
søfartssamfund og i dag er søfarten blevet et talmæssigt
lille erhverv og søfolkene bor spredt over hele
landet. Skibsrederne var i 1800-åren købmænd som
boede i byens store købmandsgårde.
Senere blev rederivirksomhed løsrevet fra købmandshandel
og rederne byggede villaer eller større huse i
byens nye kvarterer og om muligt med udsigt over
havet. Skibsreder A.P. Møller – med sin far grundlægger
af dampskibselskabet Svendborg af 1904 – i dag
en af verdens største rederivirksomheder, boede i en
villa som er bevaret ganske intakt i Svendborg.
Fiskerne boede i byerne ligesom søfolkene og søens
håndværkere. I fiskerlejerne havde de små bindingsværkshuse
som lå tæt og dannede gadeforløb og
med stræder ned til havnen. Beboelseshuset var ofte
forsynet med en lem i gavlen, så rundholter og master
m.v. fra bådene kunne lægges på loftet om vinteren.
Redskaberne kunne finde plads i et lille udhus. Efterhånden
som fiskeriet foregik med større fartøjer og fra
omkring 1910 med motorfartøjer blev det almindeligt
at fiskerne havde et redskabshus ved havnen. Fiskerhuset
i fiskerlejerne blev grundmuret i anden halvdel
af 1800-tallet og især mod århundredets slutning og
de første årtier af 1900-tallet, blev der bygget mange
beboelser for fiskere. I de gamle fiskerlejer som Dyreborg,
Thorøhuse og Bagenkop ses hele spektret af
beboelse – fra de gamle bindingsværkshuse – sommertider
med to beboelser til grundmurede pudsede
huse. Brunshuse er af noget yngre dato og har flest
grundmurede huse. I mellemkrigstiden blev opført
mange murede huse med cementpuds og cementtagsten.
I 1960-erne, da der var god indtjening i fiskeriet,
byggede de unge fiskeskippere nye boligkvarterer
– det blev parcelhuse i tidens smag. Sådanne ses i
f.eks. Bagenkop, Søby og Spodsbjerg. Der er i alt registreret
31 beboelser for søfolk og fiskere – heraf 7
boligområder.
Havn
Inden for denne kategori er 124 registreringer. Tallet
omfatter såvel havne som forskellige anlæg på havnen,
men der er mange havneanlæg på Fyn. Mange
er dog meget små eller de er afdelinger af en større
havn – f.eks. er i Marstal registreret fire havne – heriblandt
Sønderrendens bådehavn og lystbådehavnen.
Da vi ser bort fra færgehavne og fiskerihavne, der er
registreret for sig, drejer det sig om trafikhavne, bådehavne
og lystbådehavne. De største havne er byernes
trafikhavne, som hver har deres spændende historie.
De fleste er blevet til i løbet af 1800-årene og udbygget
gentagne gange. Hele det tids- og udviklingsmæssige
spand i havnebegrebet får man ved f.eks. at
sammenligne 1800-tallets naturhavn Thurøbund med
industrihavnen Odense og den igen med Fyns nyeste
og vigtigste havn, Lindholm havn i Nyborg Fjord.
Mens udbygningen for trafikhavnens vedkommende
stort set stoppede efter 1960, var der stadig meget
havnebyggeri til lystbåde i 1970-erne til 1990-erne.
19
Nu synes dog antallet af lystbåde stagnerende.
Tyrmolen i Nyborg Havn er en af de flotteste bevarede kampestensatte
moler med granit pullerter . Selvom der bygges boliger på
havnen burde molen bestemt bevares og indgå som en kvalitet i
miljøet.
Trafikhavne er bygget med bolværk og kaj, som skibene
lossede ved. De gamle bolværker var slået med
træpæle, hvorimellem var lagt en plankevæg, som
holdt på jorden. Udvendig var vandrette planker spigret
på pælene, så fartøjerne lagde an på disse planker.
Der er ikke bevaret meget bolværk af den gamle
slags – kun stumper her og der. Træbolværket blev i
de store havne afløst af granitbolværk og fine sådanne
findes i bassin 1 i Odense havn og i Nyborg
gamle færgehavn. Den nyeste udvikling er bolværk af
jernspuns eller af beton.
Byernes små jollehavnene har altid haft træbroer og
lystbådehavnene overtog denne praksis. For at spare
penge er det blevet almindeligt at bygge nye havne
med moler af stenforkastninger hvor man ikke kan
færdes. Bagved slår man så de træbroer fartøjerne
skal ligge ved. Den ny byggemåde for lystbådehavne
eller marinaer gør disse meget ens og efterlader et
indtryk af bådparkeringsplads. Der er ikke meget
håndværk endsige fantasi i det ny havnebyggeri.
Måske er det årsag til at mange gæstesejlere søger
de gamle nu tomme trafikhavne.
Færgeri.
De mange færgesteder på Fyn afspejler sig i antallet
af skemaer 89. Der er registreret ikke så få gamle
nedlagte færgesteder som nu er temmelig ukendte –
f.eks. færgestedet ved Kragnæs på Ærø, Bøjden
gamle færgested, Vemmenæs færgested, Vindeby
færgested og Strib færgested. Karakteristisk for disse
gamle pladser er at der hørte en færgegård til og ret
forbløffende er disse færgegårde bevaret i pænt tal.
Alle de ovennævnte steder har en færgegård, som
naturligvis tjener andre formål i dag. De gamle færgebroer
står det derimod skidt til med. De er enten helt
forsvundet som i gammel Spodsbjerg, i ruiner som i
Ristinge eller stærkt ombyggede som Vemmenæs nye
færgebro eller som dampfærgebroen på Knudshoved.