Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

jerg fyr ved Assens og den anden ved Frankeklint på Nordlangeland. Fyrapparatet på Tvingsbjerg står ved et vindue i gavlen på et hus og forestillingen om at et fyr nødvendigvis må have et iøjnefaldende tårn, er så indarbejdet at en registrator vendte hjem med uforrettet sag. Der var jo intet fyr – kun et hus. Til fyrene regnes også havnefyr. I visse tilfælde er de smukt udformet. Assens havnefyr bærer prisen som det smukkeste og ældste i denne kategori. Et mere prosaisk, men dog markant havnefyr står ved indsejlingen til Søby havn. Til de faste sømærker kan regnes mange fabriksskorstene og møller. For eksempel købte fiskerne i Bagenkop Søndenbro Vindmølle, da den lukkede, fordi de nødigt ville undvære den som sømærke. Båkerne er særprægede større trækonstruktioner, der fungerer som landfaste sømærker. Som regel optræder de i par – nemlig en forbåke konstrueret som en opadvendt rød- og hvidmalet trekant og en bagbåke med en nedadvendt ditto trekant. Figurerne holdes over ét under indsejling. Cirkulære kabelbåker er opsat på land for at angive hvor kabler er trukket over havbunden, så man kan undgå at ankre dér. Andre båker angiver skydeområde, fredningsområde og rørledninger. De står rundt langs kysten – sommetider i folks baghaver. Bogø Fyr fra 1816 er det ældste fyr i Fyns Amt og fyret er sikret ved fredning. Farvandsvæsnet har foretaget en eksemplarisk registrering af danske fyranlæg og heri peges også på en række udnyttelsesmuligheder for nedlagte fyranlæg. Bebyggelser for søfolk og fiskere. Søfolks- og fiskeres boliger i søkøbstæderne findes almindeligvis nær havnen i en eller flere nærliggende gader. Den optimale bebyggelse var en gade parallelt med stranden, hvor grundene løb ned til stranden. Fiskergade i Kerteminde og Nørregade i Ærøskøbing, har som de eneste af disse gader bevaret stranden neden for husene. I de fleste andre tilfælde er stranden blevet opfyldt og brugt som havneplads. En anden bebyggelse for søfolk bedst repræsenteret ved Marstal består i en række små stræder fra hovedga- 18 den ned til havnen. Beboelsen var nærmest rækkehuse og bestod oprindelig af små 3-5 fags bindingsværkshuse med tegltage og ind imellem en gavlkvist eller valmet kvist på de større huse. Bagerst på grunden var der et eller flere udhuse til vaskehus, brænderum og opbevaring af båd- og skibsgrej og en lille bitte havelod. I løbet af 1800-tallet blev mange af de gamle huse omsat i grundmur og forbedret. Men husene var og blev små og der var stor trængsel i dem, da familierne var børnerige og da man tit lejede et værelse eller to ud til unge mænd eller piger. En fin men lidt upåagtet husrække opført for søfolk er Nygade i Faaborg. Den er udstykket af købmand og skibsreder Jørgen Ploug i 1820-erne og husene oprindelig alle i bindingsværk bringer mindelser om Nyboder. Velbevarede 1700 og 1800 -tals rækker af beboelseshuse for søfolk og fiskere findes også i stræderne mellem Kirkestræde og Havnegade i Marstal og i havnens parallelgade Ramsherred i Rudkøbing. I de ældste skipperbyer – Troense og Faldsled er husene længere og grundene større end i byerne, hvor pladsen var mere afmålt. Atter er det længehuset i solidt fynsk bindingsværk som dominerer. Skipperne var nogle af de første til at bygge deres nye hus af sten. Forklaringen er at de kunne komme billigere end andre til mursten, idet de købte dem ved Flensborg fjord og i Nybøl nor og selv fragtede dem hjem. Grundmurede skipperhuse forekommer derfor fra 1830-erne og 40-erne selv om de først blev mere almindelige efter 1850 - 60. Det grundmurede skipperhus er med sorttjæret sokkel og hvide vægge – stråtag med en række tagsten i tagskægget og efterhånden også tegl på hele tagfladen. Taget var halv eller kvartvalmet. Grundmurede skipperhuse ses i Troense, Falsled, Ommel, på Thurø, på Strynø og i Lohals. Nogle stykker findes også i Skibhusene ved Odense. Omkring 1900 blev søfolkenes nye beboelseshuse bygget i røde mursten på høj sokkel. I byerne bygger man på større grunde og rækkehusenes tid var forbi. I Lohals opstod i begyndelse af 1900-tallet en fisker- og skipperbebyggelse, der med sine enkle huse og hvide stakitter er et fint eksempel på denne tids byggeskik.
I løbet af 1900-tallet standsede sejladsen fra de fleste søfartssamfund og i dag er søfarten blevet et talmæssigt lille erhverv og søfolkene bor spredt over hele landet. Skibsrederne var i 1800-åren købmænd som boede i byens store købmandsgårde. Senere blev rederivirksomhed løsrevet fra købmandshandel og rederne byggede villaer eller større huse i byens nye kvarterer og om muligt med udsigt over havet. Skibsreder A.P. Møller – med sin far grundlægger af dampskibselskabet Svendborg af 1904 – i dag en af verdens største rederivirksomheder, boede i en villa som er bevaret ganske intakt i Svendborg. Fiskerne boede i byerne ligesom søfolkene og søens håndværkere. I fiskerlejerne havde de små bindingsværkshuse som lå tæt og dannede gadeforløb og med stræder ned til havnen. Beboelseshuset var ofte forsynet med en lem i gavlen, så rundholter og master m.v. fra bådene kunne lægges på loftet om vinteren. Redskaberne kunne finde plads i et lille udhus. Efterhånden som fiskeriet foregik med større fartøjer og fra omkring 1910 med motorfartøjer blev det almindeligt at fiskerne havde et redskabshus ved havnen. Fiskerhuset i fiskerlejerne blev grundmuret i anden halvdel af 1800-tallet og især mod århundredets slutning og de første årtier af 1900-tallet, blev der bygget mange beboelser for fiskere. I de gamle fiskerlejer som Dyreborg, Thorøhuse og Bagenkop ses hele spektret af beboelse – fra de gamle bindingsværkshuse – sommertider med to beboelser til grundmurede pudsede huse. Brunshuse er af noget yngre dato og har flest grundmurede huse. I mellemkrigstiden blev opført mange murede huse med cementpuds og cementtagsten. I 1960-erne, da der var god indtjening i fiskeriet, byggede de unge fiskeskippere nye boligkvarterer – det blev parcelhuse i tidens smag. Sådanne ses i f.eks. Bagenkop, Søby og Spodsbjerg. Der er i alt registreret 31 beboelser for søfolk og fiskere – heraf 7 boligområder. Havn Inden for denne kategori er 124 registreringer. Tallet omfatter såvel havne som forskellige anlæg på havnen, men der er mange havneanlæg på Fyn. Mange er dog meget små eller de er afdelinger af en større havn – f.eks. er i Marstal registreret fire havne – heriblandt Sønderrendens bådehavn og lystbådehavnen. Da vi ser bort fra færgehavne og fiskerihavne, der er registreret for sig, drejer det sig om trafikhavne, bådehavne og lystbådehavne. De største havne er byernes trafikhavne, som hver har deres spændende historie. De fleste er blevet til i løbet af 1800-årene og udbygget gentagne gange. Hele det tids- og udviklingsmæssige spand i havnebegrebet får man ved f.eks. at sammenligne 1800-tallets naturhavn Thurøbund med industrihavnen Odense og den igen med Fyns nyeste og vigtigste havn, Lindholm havn i Nyborg Fjord. Mens udbygningen for trafikhavnens vedkommende stort set stoppede efter 1960, var der stadig meget havnebyggeri til lystbåde i 1970-erne til 1990-erne. 19 Nu synes dog antallet af lystbåde stagnerende. Tyrmolen i Nyborg Havn er en af de flotteste bevarede kampestensatte moler med granit pullerter . Selvom der bygges boliger på havnen burde molen bestemt bevares og indgå som en kvalitet i miljøet. Trafikhavne er bygget med bolværk og kaj, som skibene lossede ved. De gamle bolværker var slået med træpæle, hvorimellem var lagt en plankevæg, som holdt på jorden. Udvendig var vandrette planker spigret på pælene, så fartøjerne lagde an på disse planker. Der er ikke bevaret meget bolværk af den gamle slags – kun stumper her og der. Træbolværket blev i de store havne afløst af granitbolværk og fine sådanne findes i bassin 1 i Odense havn og i Nyborg gamle færgehavn. Den nyeste udvikling er bolværk af jernspuns eller af beton. Byernes små jollehavnene har altid haft træbroer og lystbådehavnene overtog denne praksis. For at spare penge er det blevet almindeligt at bygge nye havne med moler af stenforkastninger hvor man ikke kan færdes. Bagved slår man så de træbroer fartøjerne skal ligge ved. Den ny byggemåde for lystbådehavne eller marinaer gør disse meget ens og efterlader et indtryk af bådparkeringsplads. Der er ikke meget håndværk endsige fantasi i det ny havnebyggeri. Måske er det årsag til at mange gæstesejlere søger de gamle nu tomme trafikhavne. Færgeri. De mange færgesteder på Fyn afspejler sig i antallet af skemaer 89. Der er registreret ikke så få gamle nedlagte færgesteder som nu er temmelig ukendte – f.eks. færgestedet ved Kragnæs på Ærø, Bøjden gamle færgested, Vemmenæs færgested, Vindeby færgested og Strib færgested. Karakteristisk for disse gamle pladser er at der hørte en færgegård til og ret forbløffende er disse færgegårde bevaret i pænt tal. Alle de ovennævnte steder har en færgegård, som naturligvis tjener andre formål i dag. De gamle færgebroer står det derimod skidt til med. De er enten helt forsvundet som i gammel Spodsbjerg, i ruiner som i Ristinge eller stærkt ombyggede som Vemmenæs nye færgebro eller som dampfærgebroen på Knudshoved.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?