Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

ved sin række af poppeltræer, som må fornys med mellemrum. Stien byder på smuk udsigt og kig ind i de små haver i Nørregade. Havfruestien, Bogense – denne sti går fra havnemolen til Kirkebakken og fortsætter 1,7 km. ud til Stegø pumpemølle. Stien byder på en dejlig udsigt over Kattegat med Æbelø mod øst. Christiansmindestien, Svendborg – går fra roklubben på havnen langs stranden ved lystskoven Christiansminde ud til badestedet og de tilhørende bygninger. Stien giver de spadserende en dejlig udsigt til Svendborgsund med dens livlige trafik af både. Dæmninger og digeanlæg Diger og dæmninger findes rigtig mange steder langs kysten og antallet af større og mindre inddæmninger er ganske stort. Hvis der skal fremhæves nogle anlæg som i kraft af dimensioner og beliggenhed er værd at bevare er det følgende: Det nordfynske kystdige fra Agernæs i vest til Enebærodde i øst. Dette ca. 1 meter høje dige er det længste og mest markante på Fyn og samtidig beliggende i et område med meget fritidsliv langs stranden og med store sommerhusområder på klods hold af havdiget. Birkholms ydre og indre havdige – et imponerende og gammelt bygningsværk som har gjort opdyrkningen og livet muligt på den lille ø, hvis højeste punkt kun er 1,8 meter over havet. Forsvarsværket mod havet blev ødelagt ved stormfloden i 1872 men repareret og forhøjet. Tilsvarende diger findes på naboøerne Strynø Kalv og på Hjortø. Tangdige, Sønderstænge, Skarø – diget er en sjældenhed, desværre er det i dårlig forfatning. Det beskytter agerland mod havet. Tangdige på Skarø. Diger af tang var tidligere almindelige på mange af øerne i Det Sydfynske Øhav. 16 Dæmning ved Føns Vang, Ronæs – inddæmningen af Føns Vang er en af de ældste på Fyn, nemlig fra før 1793. Desuden findes en vejbro af granit og fundamentet af en hollandsk vindmølle, der har pumpet vandet ud af det lave område. Stegø dige og pumpemølle - er en del af den store Gyldensten inddæmning, der er den største på Fyn. Stegø pumpemølle og sluse - et lille stykke Holland på Nordfyn. Møllen, drev en snegl, der skovlede vandet op fra afvandingskanalen og ud i havet. Rekreative områder Kikkenborg, Kerteminde Nordstrand – pittoresk og velholdt ældre sommerhuskoloni med små huse og grunde tæt på vej og strand. Nyborg Nordstrand – en gruppe gamle sommerhuse opført af bindingsværk og træ. Tørresø-Bårdesø, Nordfyn – en iøjnefaldende ældre sommerhuskoloni med rækker af huse beliggende tæt op ad havdiget. Saltofte strand - sønden for Thorøhuse findes en enligt beliggende række af sommerhuse, som udgør et afrundet sommerhusmiljø fra slutningen af 1940-erne. Rekreative anlæg Der findes flere større bebyggelser af rekreativ art som er værdifulde.
Nakkebølle Sanatorium – er et stilfuldt anlæg fra omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ værdi. Nakkebølle Sanatorium blev opført som tuberkulosesanatorium i 1908 med plads til 118 patienter. I dag er det pompøse kompleks en af Tvind skolerne. 17 Ærøske badehuse – langs stranden ved Ærøs Hale ved Marstal og ved Urehoved ved Ærøskøbing findes en lang række af badehuse som ved deres dekoration og opfindsomhed rummer meget kvalitet. Husene er stadig i brug og eftertragtede. Varbjerg Strand, Nordfyn – en meget velbevaret og typisk feriekoloni. Badeanstalten, Rudkøbing – mange badeanstalter er stærkt reduceret eller helt nedrevne. Søbadeanstalten ved Rudkøbing er heller ikke hvad den har været, men med sine tårne og synlige adskillelse af herre- og dameafdelingen er den værd at bevare. Den benyttes stadig, men er ikke længere under opsyn. Undersøgelsens kategorier og anlæg En kommenteret oversigt De ovenfor udvalgte kulturmiljøer og helheder er særligt fremstående repræsentanter for en bredere gruppe af tilsvarende bygninger og anlæg. Det er disse bygninger som tilsammen skaber billedet af havnen og kysten og som lokalt har stor betydning. Der er derfor god grund til at søge at give nogle signalementer af disse forskellige typer af bebyggelser og glæde sig over mangfoldigheden. Trods rigdommen i den fynske kystkultur har registreringen afsløret at visse anlæg overraskende nok er ved at være sjældne, mens andre stadig forekommer i stor mængde. Der er en klar linie i dette – idet anlæg brugt af søfarten er stærkt truet, i mindre grad er fiskeriets anlæg truet og allermindst truet er de anlæg som vedrører ferie- og fritidslivet langs kysten. Også boligerne synes at være i gode hænder. Det er overraskende at der ud af de mange kraner, som har stået i fynske havne nu kun er en eneste gammel kulkran tilbage og overraskende også at så få af de gamle håndværk har efterladt sig spor. Ikke en eneste gammel havnesmedie er registreret. Til gengæld er det påfaldende hvor mange ældre klubhuse for diverse søsportsaktiviteter og hvor mange ældre sommerhuse, der findes bevaret. Læren af dette er klar - det som kan bruges bliver gemt, det som ikke kan bruges fjernes. Derfor gælder det om først og fremmest at finde nye anvendelsesmuligheder eller nye rammer for de mest truede af de værdifulde havnebygninger. En gruppe af anlæg kan ikke bevares på anden måde end ved fredning eller flytning af installationen til et særligt område. Denne udvikling har andre kulturmiljøer for længst gennemløbet og der findes jo en glimrende samling gamle landbrugsbygninger på vore velbesøgte frilandsmuseer samt en ditto samling byhuse i Den gamle By i Århus. Spørgsmålet er om en del af en fynsk havn kan vælges som historisk havneområde og samle nogle af de bygninger som nødvendigvis må vige pladsen for udviklingen andre steder? Måske har Svendborg eller Odense potentiale til at løfte denne opgave? Fyranlæg og landfaste sømærker: De store anduvningsfyr har følgeskab af en lang række mindre fyrbygninger. Der er 39 registreringer. For farvandet har fyrene samme betydning – de skal lede den søfarende sikkert ad søvejen. Fyn har en stor mængde fyr – et resultat af de mange øer, grunde, sunde og fjorde. På Bågø står et af de rigtig gamle fyr. Det er et lavt firkantet muret tårn opført i 1816, oprindelig med åbent kulfyr men fra 1847 forsynet med lanterne og spejlapparat. Bågø fyr er fredet. De allerældste fyr var kulfyrede vippefyr og en kopi af et sådant findes på Knudshoved. Mindre fyrtårne står på Enebræodde ved indsejlingen til Odense Fjord og på Langeland, Hou fyr og Tranekær fyr. Karakteristisk for de store og mellemstore fyr er at der er knyttet en eller flere boliger til fyret. De små fyr er anbragt i almindelige huse eller i særlige små træbygninger. Den første type er på Fyn fint repræsenteret ved Tvings-
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?