Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Ronæs bro - er et imponerende anlæg fra 1860-erne anlagt af en købmand fra Middelfart , som her mente at se mulighederne for en lukrativ udskibning efter loven om næringsfrihed 1857. Købmanden anlagde også et teglværk og Wedellsborg havde bygget en dampmølle, som blev ødelagt i 1872 under stormfloden. Stedet voksede aldrig ud over sin storstilede start og de tilbageværende bygninger samt skibsbroen – skønt medtaget af tiden - er et meget værdifuldt kystkulturmiljø på Vestfyn, som ikke er beriget med mange anlæg. Lundeborg - er i dag fiskerihavn, men blev oprindelig anlagt som en ladeplads af godset Broholm og denne status understreges af havnens store bygningsfredede kornpakhus fra 1863. Ligeledes værdifulde er de senere fiskeritilføjelser – det lange garnhus bag pakhuset samt motorfabrikken, beddingen og isværket. Gudme kommune har med sine lokalplaner taget god højde for miljøets værdier. Værfter og bådebyggerier Frederiksøen, Svendborg. Det er ikke vanskeligt at pege på et værdifuldt og bevaringsværdigt værftsområde – det kan kun blive Frederiksøen i Svendborg som rummer såvel et gammel træskibsværft som et stålskibsværft. Værftet står netop i august 2001 for lukning, men overtages af en anden industrivirksomhed nemlig en vindmøllefabrik. Forhåbentlig kan bygninger fra stålskibsværftet bevares selv om produktionen ændres. Bygningerne på Frederiksøen er marven af Svendborg havn. Jacobsens Plads, Troense. Pladsen er den eneste af de gamle primitive fynske skibsbygningspladser, som er bevaret og den er en umistelig del af skipperbyen Troenses kulturmiljø, men den kræver renovering. Jakobsens plads i Troense er det eneste træskibsværft der er bevaret af de engang så talrige værfter af denne type. Eriksens Plads, Marstal Pladsen modsvarer på mange måder Jacobsens Plads og er den eneste bevarede gamle træskibsbygningsplads i en dansk by. I dag fremstår pladsen som ophalingsplads for småbåde og bådehavn. En anden del er sand- og grusop- 12 lag – et beghus og lille spilhus er noget af det eneste inventar. Lillebælt Værft og bedding, Middelfart. Dette gamle værft er revitaliseret af en forening og fungerer i dag som et maritimt traditionscenter i Middelfart. Bygninger og anlæg lige ud til Lillebælt er væsentlige for Middelfarts gamle havn. Bådebyggeri, bedding og spilhus, Rudkøbing. Beddingen og spilhuset samt det meget medtagne bådebyggerskur er værdifulde og betydningen forøges af fiskerihavnens karakterstærke ramme. Bådebyggeri og bedding er stadig i brug. Bedding, spilhus og havnehus, Kerteminde. Fiskerihavnen i Kerteminde har i disse tre anlæg et meget værdifuldt indslag, som stærkt øger værdien af den facetterede og oplevelsesrige fiskerihavn. Færgeanlæg Færgeanlæg følger den tekniske udvikling og hvis de ikke længere fungerer fjernes de skånselsløst. Skønt Fyn er og har været præget af mange færger er der meget lidt tilbage af ældre dato. Rudkøbing færgehavn - er et ibrugværende, velbevaret anlæg fra 1920-erne. Selve havnen med beskyttelsesmole og de to færgelejer er bevaret, mens lejerne er moderniseret. Et par rigtig gode bygninger – nemlig en ventesal og et pakhus knytter sig til miljøet og gør dette bevaringsværdigt. Bøjden - lokaliteten er færgehistorisk interessant derved at den rummer såvel rester af 1800-tallets gamle bådfærgeri med færgegård og anløbsbro som det meget tidstypiske bilfærge/hurtigruteanlæg fra 1960erne for Bøjden-Fynshav forbindelsen. Et tilsvarende anlæg findes i Spodsbjerg. Nyborg færgehavn - det meste af færgehavnen og jernbanearealet bag færgelejerne er nedrevet. Et eneste leje er dog blevet tilbage, nemlig det østligste, leje 5. Bygningerne omkring dette leje er også bevaret og hertil kommer at jernbanefærgen Frederik d.IX er bevaret og placeret i færgelejet. Hele dette område bør bevares og udgør et meget værdifuldt stykke Danmarkshistorie. Kun tre jernbanefærgeanlæg af større værdi findes bevaret, nemlig Nyborg, Korsør og Gedser. Kanaler Fyn har Danmarks største og mest interessante kanal – Odense kanal som har mange rekreative og kulturhistorisk interessante partier – f.eks. fiskerihavnen i Stige og lystbådehavnen på Stige Ø samt dæmningen på visse strækninger af kanalen. Af værdi såvel rekreativt som kulturhistorisk er også den bevarede ældre
del af kanalen bag Fynsværket, som kaldes for Buchwalds kanal. Denne afsnørede del af kanalen går fra Stige Ø til Skibhusene, hvor der stadig er noget tilbage af den gamle bebyggelse med et vist skipperhuspræg. Odense kanal set hvor den gamle og den nye kanal løber sammen. Magasiner, varehuse og oplagsplaser Pakhuse og varehuse hørte til havnens vigtigste bygninger og rummede alt fra korn og trælast til kolonialvarer og stykgods. Kornmagasinerne er de største anlæg og de findes ikke overraskende i de gamle fynske købmandsbyer med et stort kornproducerende opland Assens, Faaborg, Svendborg og Rudkøbing samt Odense, Nyborg og Kerteminde. De pakhuse som ligger med front mod havnen og stadig er del af en større købmandsgård har den største værdi og blandt de bedste af store grundmurede magasiner kan peges på: J.J.Larsens pakhuse, Chr.d.IXs vej 1, Faaborg – et tvillingepakhus på havnefronten 1845/1894. Bebyggelsen indgår i købmandsgården Torvet 17, hvortil også hører det gamle pakhus Magasingården i Strandgade. Tæt ved ligger også det fredede toldpakhus. Købmandsgården "Strandgården" med pakhus, Brogade 25/Bellevue 1, Rudkøbing – en komplet købmandsgård med beboelseshus fra 1852 og mansardpakhus fra 1845, der ligger på hjørnet mellem havnepladsen og Brogade og med stor signalværdi for havnemiljøet. Pakhus, havnen Assens – bygningen er et stort gult pakhus i to stokværk på havnen i Assens. Pakhuset er inkorporeret i Markussens hotel, som ligger ved siden af og et glimrende eksempel på fornuftig genbrug. Kruuses pakhus, Kerteminde – et velproportioneret stort toetages havnepakhus opført i kornhandlens blomstringstid 1853. Med sin front mod havnen og Langebro har det meget stor signalværdi for byen og havnen. 13 Odense ny silopakhus, Østkajen, Odense Havn – Odense havn har undergået mange forandringer og betydelige arealer ligger tomme hen, ligesom store dele af bebyggelsen ved bassin 2 samt alt i bassin 3 er af nyere dato. Den ældre og interessante del af havnebebyggelsen ligger ved bassin 1. Til havnens absolut bedste bygninger må regnes Odense ny silo. Dette kompleks består af to klassiske grundmurede pakhuse ud til østkajen i bassin nr. 1 samt en bagvedliggende tårnlignende silo. Nogle af bygningerne er ikke længere i brug. Anlægget rummer uomtvistelige arkitektoniske kvaliteter og desuden godt håndværk. Et typisk kornpakhus på Odense havn i mange etager og med små luger og vinduer. Det blev opført af røde tegl i 1885 af Elias Muus. Sammen med den øvrige mere spredte bebyggelse, bl.a. N.P.Hansens dampskibskontor og granitbolværket, Fyns bedste, er komplekset meget værdifuldt for Odense havn. Varehuse af træ er bevaret rundt omkring på mange havne. Det er dog forholdsvis sjældent de danner egentlige sammenhængende miljøer, men især de velbyggede som ligger tæt på vandet er af stor værdi for havnemiljøet. De er opført i perioden ca.1880-1940 og malet i livlige farver eller er malet svenskrøde med hvide vinduer og dørindfatninger. Dampskibspakhuset, Havnepladsen, Svendborg – denne meget smukke og farverige træbygning, opført før 1890 formentlig af Sydfyenske Dampskibsselskab som varehus for dampskibene som sejlede til Langeland og Ærø. Bygningen rummer i dag Maritimt Center. Havnepakhuset og -kontor, Assens – bygningen er det gamle varehus for færgernes stykgods. Det er opført i 1910 med varehus i den ene ende og ekspeditionskontor – nu havnefogedkontor i den anden. Det røde pakhus, Søndre havn, Rudkøbing - bygningen er opført i 1916 for D.F.D.S. som pakhus og ekspeditionskontor og sætter med sin beliggenhed yderst på søndre mole kolorit på hele havnen.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 12 and 13: Udvalgte miljøer. En argumenteret
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?