Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Recommendations

Info

Udvalgte miljøer. En argumenteret og tematiseret liste over udvalgte fynske kystkulturmiljøer. Som et resultat af undersøgelsen kunne man forvente en facitliste over x antal bevaringsværdige miljøer, helheder og enkeltelementer. Men dels hviler de udførte vurderinger på hvad nogle få øjne har set og dels er der ingen eksakt metode til at måle fysiske anlægs kulturhistoriske værdi. Der eksisterer derfor ingen facitliste og ingen vurdering vil være modsigelsesfri. Alligevel er der grund til at pege på nogle samlede anlæg – nogle kulturmiljøer og helheder - som overordnet er værd at holde på og beskæftige sig nærmere med i en kommende planlægning. Det er dette overordnede planlægningsarbejde, som påhviler amtet og kommunerne, hvorimod bevaring af enkeltelementer i kystkulturen – f.eks. en gammel landingsbro eller en stejleplads overlades til lokale kræfter – først og fremmest beboerforeninger, museer og kommunernes tekniske udvalg i samarbejde. Hvilke overvejelser indgår i vurderingen af et kystkulturmiljø? I modsætning til kommuneatlasmetoden er den arkitektoniske værdi ikke den vigtigste. Det er derimod den kulturhistoriske værdi og beliggenhedsværdien - dvs. samspillet med omgivelserne. Hertil kan føjes synspunkter på originalitet og sjældenhed / repræsentativitet samt ikke mindst tilgængelighed for offentligheden, som er vigtig i kyst- og havneområderne. Endelig er også vedligeholdelsestilstand og brugsværdi forhold som må vægtes. I det følgende omtales de kystmiljøer, helheder og elementer som undersøgelsen har fundet frem til som de mest værdifulde. Det må understreges, at de mange som ikke er udvalgt bestemt ikke er uinteressante og uden værdi. Ud fra andre synspunkter og til andre tidspunkter kan de tværtimod argumenteres akkurat lige så særligt værdifulde som de udvalgte, når der sondres mellem det lokale og det regionale niveau. En kystfiskerplads kan f.eks have stor betydning i lokalområdet , men ikke være enestående i regionen. I det følgende vil der blive redegjort for de kulturmiljøer der har fået den højeste vurdering inden for hver kategori, og som på regionalt niveau påkalder sig størst interesse. Søkøbstæderne Det er vanskeligt at pege på enkelte søkøbstæder som planmæssigt bør foretrækkes bevaret frem for andre. Alle de fynske søkøbstæder rummer fremragende kulturmiljøer og er store seværdigheder. Hvis man ser på købstædernes havne, deres kompleksitet og samspillet mellem by og havn og er der to søkøb- 10 stæder som springer i øjnene som særligt velbevarede. Ærøskøbing – som 1800-tallets lille provinsby med en meget velbevaret gammel havn. Havnen har et autentisk præg og ingen ny bebyggelse har grebet forstyrrende ind i billedet. Samtidig er der en fin sammenhæng mellem by og havn, idet der ikke som ofte er gennemgående tung trafik langs havnen. Ærøskøbing havn er eksempel på den typiske mindre købstadshavn, de nyere anlæg er diskret gemt af vejen. Svendborg – som en 1900-tals industrihavn med et stort register af de aktiviteter som kendetegnede den større provinshavn. Havnen har et fungerende større træskibsværft, færgeri, godstrafik, er hjemmehavn for en lille flåde af skibe, har en temmelig uspoleret havnefront med pakhuse og siloer, intakt købmandsgård og trælastplads (Baagøe & Riber), rederikontorer, mæglerbygning, toldkontor, havnekontor, havnehoteller og restauranter samt gode eksempler på genbrug af eksisterende havnebyggeri, sejlskibsbro m.v. Skipperbyerne Dobbelt skipperhus fra Ommel.
Som noget meget karakteristisk for Fyn findes en række skipperbyer – de findes i øvrigt kun på Fanø, Amager og Nyord. Troense - er den bedst bevarede og mest charmerende tidlige 1800-tals skipperby og rangerer på højde med Dragør og Sønderho. Pilekrogen er den tilhørende, uforstyrrede naturhavn, hvor områdets ældste skibsbyggeri foregik. Beboerforeningen er aktiv i bevaringen af hele kulturmiljøet. Bevaringsarbejdet må nødvendigvis også omfatte havn og strandområder. Der savnes en bygningsregistrant og en bevarende lokalplan. Faldsled - er en mere spredt, men arkitektonisk meget værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til 1880. Den eksisterende havn er af nyere dato, idet skibene tidligere lå for anker i Helnæsbugten. Bebyggelsen er velholdt og har et fint helhedspræg skønt den ligger udstrakt langs landevejen. Her findes en bygningsregistrant, men savnes en bevarende lokalplan. Ommel - er eksemplet på den sene skipperby fremvokset i årene fra ca. 1860 til 1910. Byen er desværre præget af et vist forfald og manglende omsorg for husenes særpræg. Dens mange små cirkulære gader med slipper og bådhavnen Strandby og naturhavnen Kleven gør den til en attraktion. En plan for bevaring og renovering af denne skipperby er ønskelig. Fiskerlejer og fiskerihavne Dyreborg - har en meget velbevaret sammenhængende bebyggelse og endda med den sene tilføjelse som Ny Dyreborg udgør. Der er desuden store rekreative værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. F.eks. ville et større nybyggeri og udbygning af havnen med marina let kunne forstyrre autenciteten på dette lille sted. Thorøhuse - udgør en fiskerlejebebyggelse med store kvaliteter. Bebyggelsen er homogen og uspoleret og den nære sammenhæng med naturhavnen er såvel kulturhistorisk som naturmæssigt værdifuld. Fiskeriet er næsten ophørt og der fordres varsomhed af nye brugere, hvilket bedst sker ved en lokalplan. Rudkøbing fiskerihavn – havnebassinet og de omkransende velholdte garnhuse udgør en enestående velbevaret helhed. Desværre er dele af havnen i forfald og sydsiden spoleret af et nyt dårligt byggeri. Der bør udarbejdes et restaureringsprojekt. Lillestrand i Kerteminde – som et meget gammelt købstads fiskerkvarter, hvor de enkelte fiskerhuse stadig har små parceller ned til stranden er området yderst bevaringsværdigt. De gamle kåse - en middelalderlig bådehavnetype er bevaret langs stranden. I dag har Fiskergade og Lillestrand fået høj attraktionsværdi. Der består en fare i at de små huse ombygges til luksusboliger med havudsigt. 11 Havneanlæg De fleste havne er løbende blevet ombygget og byernes havne er omfattende anlæg med lange kajer og beskyttelsesmoler. Af særligt bemærkelsesværdige anlæg kan peges på følgende: Marstal læmole - er en kilometerlang, høj, stensat mole, som er bygget i 1800-tallets begyndelse af byens skippere. Den udsædvanlige mole danner beskyttelse for naturhavnen og er et markant maritimt bygningsværk der inklusive kalkovnen er rygraden i Marstal havn og en umistelig del af Marstals søfartshistorie. Marstal læmole er bygget i begyndelsen af 1800tallet som beskyttelse for naturhavnen. Spodsbjerg - fiskerihavn er bemærkelsesværdig ved at have sin gamle åbne strand i havnen bevaret. Havnen benyttes stadig fortrinsvis til fiskeri og af Storebælt lodseri. Rester af samme type havnestrand ses i Bagenkop. Drejø gamle havn - er en ganske lille velbevaret øhavn fra slutningen af 1800-tallet. I dag har den kun en aktiv fisker og ingen trafik, idet denne for længst er flyttet til anløbsbroen mod øst. Hele havnen med de eksisterende gamle skure, slip og stejleplads bør bevares for eftertiden. Ladepladser Ved Ronæs findes et velbevaret kornmagasin og den tilhørende købmandsgård.
Page 1 and 2: August 2002 Fynske kystmiljøer Ole
Page 3: Indholdsfortegnelse Kulturmiljø og
Page 6 and 7: mer at gå fra det ene til det ande
Page 8 and 9: øre, Dageløkke, Botofte, Østersk
Page 10 and 11: Det samme kulturspor kan derfor opt
Page 14 and 15: Ronæs bro - er et imponerende anl
Page 16 and 17: Oplagspladser forekom tidligere i s
Page 18 and 19: ved sin række af poppeltræer, som
Page 20 and 21: jerg fyr ved Assens og den anden ve
Page 22 and 23: Da færgerne skulle overføre lastb
Page 24 and 25: Walsteds værft er kendt for sit kv
Page 26 and 27: Den typiske feriekoloni var et bara
Page 28 and 29: Særligt lange uforstyrrede strandv
Page 30 and 31: Bevaring og genbrug Eksempler på g
Page 32 and 33: Offentlig adgang til kyst og havn.
Page 34 and 35: Et af EU-s formål er at udligne de
Page 37 and 38: FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ FÆ
Page 39 and 40: Arealfredninger Bilag 3
Page 41 and 42: 007-001-001 Element Knaldhytte 007-
Page 43 and 44: 007-002-002 Element Jernbanestation
Page 45 and 46: 007-003-001 Element Bilrampe af bet
Page 47 and 48: Bilag 6 Liste over kulturmiljøer s
Page 49 and 50: Betonbaner fra 2. v.krig Betonanlæ
Page 51 and 52: Kerteminde kommune Kerteminde Søk
Page 53: Stranden ved Borgnæs Vandmølle So

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?