Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

August 2002 

Fynske kystmiljøer 

Ole Mortensøn for Fyns Amt

FYNSKE KYSTMILJØER 

En oversigt og vurdering af kulturmiljøværdierne på baggrund af Fyns Amts registrering 1999 - 2001 af kystens bebyggelser 

og anlæg. 

I 1997 foranledigede Kulturmiljøråd Fyn i samarbejde med Fyns amt, at Ole Mortensøn fra Langelands Museum udarbejdede 

en introduktion til kystkulturen. Herefter gennemførte Fyns Amt i samarbejde med Kartografisk Center ved Odense 

Universitet en række prøveregistreringer og udarbejdede en metode til senere registering. I 1999 blev Erik Møller Nielsen, 

der er tilknyttet Svendborg og Omegns Museum, ansat til berejsning og registrering og han fortsatte dette store arbejde 

som sluttede i 2001. Fyns amt deltog 1999-2001 i EU projektet Archibal, der var medfinansierende af registreringen. Registreringens 

edb-del har Erik Lund Jensen, Fyns Amt forestået. 

Herværende rapport er udarbejdet som en konsulentrapport for Fyns Amt. 

Titel: Fynske kystmiljøer ( En oversigt og vurdering af kulturmiljøværdierne på baggrund af Fyns 

Amts registrering 1999 - 2001 af kystens bebyggelser og anlæg) 

Udgivet af: Fyns Amt 

Natur- og Vandmiljøafdelingen 

Natur- og Regionplankontoret 

Ørbækvej 100 

5220 Odense SØ 

Telefon 6556 1000 

Telefax 6556 1039 

Layout: Ellen Christensen-Dalsgaard, Dorrit Barrett, Fyns Amt 

Redaktion: Ellen Christensen-Dalsgaard, Fyns Amt 

Kortmateriale: Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KC.86.1023 

Udgivelsesår: August 2002 

Sats og repro: Fyns Amt 

Tryk: Fyns Amt 

Papirkvalitet: 135g Multiart Silk 

Omslag: 240g Multiart Silk 

Oplag: 600 stk. 

ISBN 87-7343-513-9

Indholdsfortegnelse 

Kulturmiljø og kystkultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Behov for planlægning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

Registrering af kystens kulturmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

Udvalgte miljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

Undersøgelsens kategorier og anlæg. . . . . . . . . . . . . . 17 

Trusler mod kystmiljøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Bevaring og genbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

Offentlig adgang til kyst og havn. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Information om kystkulturværdierne . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Forslag til region- og kommuneplaner . . . . . . . . . . . . . 31 

Bilag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Kulturmiljø og kystkultur. 

Hvad er et kulturmiljø? 

Et af 1990-ernes nye ord var ordet kulturmiljø. Et kulturmiljø 

er et geografisk afgrænset område, der afspejler 

væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling 

og menneskets virke i en kortere eller længere 

periode inden for det pågældende område. Ordet afspejler 

også en ny situation i lovgivnings- og planlægningsarbejdet, 

nemlig den situation at man er blevet 

klar over de forandringer og det særpræg, som menneskelig 

virksomhed og bebyggelse føjer til et landskab 

eller et område. Det er jo ingen nyhed, at menneskelig 

virksomhed omskaber de naturgivne forhold, 

men det nye er menneskets næsten ubegrænsede 

mulighed for at forandre omgivelserne drastisk i løbet 

af forholdsvis kort tid. 

For et par generationer siden krævede det store ressourcer 

og organisation at bygge en havn eller anlægge 

nye veje. Sådan forholder det sig stadigvæk, 

men de tekniske forbedringer gør det i dag muligt for 

en enkelt entreprenør at foretage endog meget store 

indgreb i omgivelserne. I takt med den tekniske udvikling, 

befolkningsvæksten og bilismen er der sket 

voldsomme fysiske ændringer i omgivelserne. På et 

lille landområde som Danmark har denne proces været 

meget følelig og f.eks. resulteret i et pres mod det 

eksisterende landskab og bebyggelsen dér. Man bruger 

fremmedordet urbanisering for at beskrive denne 

proces. Urbaniseringsgraden er vokset. Byens moderne 

bebyggelse rykker ud i landskabet – nye brede 

veje, indkøbscentre, servicestationer, parkeringspladser, 

parcelhuskvarterer, boligblokke, lysregulering, fabrikker, 

kontorer o.s.v. Op mod 85% af den danske 

befolkning bor i dag i bymæssig bebyggelse. 

I lyset af denne udvikling er behovet for mere planlægning 

og bedre viden opstået. For det første kan 

man konstatere at der er vældig mangel på natur i 

Den nye Storebætsbro taget i brug i 1998. Nok det største bygningsværk 

i Danmark i vor tid. 

3 

Danmark – vi lever i et kulturlandskab – og for det andet 

må vi notere, at dette kulturlandskab er under forandring. 

Det har det altid været, men hastigheden og 

omfanget af forandringer øges. Det er her ordet kulturmiljø 

bliver aktuelt, nemlig i forbindelse med 

spørgsmålet, hvad er det for en slags bebyggelse og 

anlæg som vi står over for? Hvilken historie og hvilken 

betydning og kvalitet har vore menneskeskabte omgivelser? 

Heldigvis eksisterer der i Danmark en lang tradition 

for at beskæftige sig med bebyggelsens historie og 

bevaring. Vi har en bygningsfredningslov, hvis kerne 

strækker sig tilbage til 1918, men det må bemærkes 

at opmærksomheden har været stærkt fokuseret på 

bestemte bygningstyper og miljøer som for eksempel 

herregårde, møller og bindingsværkshuse på land og 

i by. I 1970-erne og 80-erne er dog også andre anlæg 

og bygninger blevet omfattet med bevaringsinteresse 

– det gælder f.eks. industriens bygninger og stationsbyerne. 

På det seneste er også kystens bebyggelse 

blevet inddraget i debatten om kulturmiljøer. 

Hvad forstår vi ved kystkultur? 

Til at betegne menneskers liv, bosættelse og udnyttelse 

af kystens og havets ressourcer benyttes ordet 

kystkultur. Den sidste tilføjelse med udnyttelse af havets 

og kystens ressourcer er vigtig. Det betyder at 

fiskerlejet, hvis eksistensgrundlag er havet, er kystkultur 

– at havnen, havnepakhuset og navigationsskolen 

er kystkultur, at sommerhusbebyggelsen og badehotellet 

er kystkultur, mens omvendt supermarkedet eller 

autoværkstedet på havnen eller hønseriet eller lysestøberiet 

tæt ved kysten ikke er det. Det er klart at 

der altid vil være grænsetilfælde, hvor man kan diskutere 

om noget tilhører kystkulturen eller ej. Kystkultur 

er et nyt begreb, som samler og forklarer tilstedeværelsen 

af en række aktiviteter og fysiske levn i kystområdet 

og som ved alle nye begreber diskuteres 

indhold og grænser. 

Det er almindeligt accepteret at bruge ord som landbrugskultur 

og bykultur og på samme måde skal ordet 

kystkultur anvendes. I vore nordiske nabolande er ordet 

kystkultur og kystbygd velkendt. Herhjemme er 

kysten imidlertid aldrig blevet opfattet som et særligt 

erhvervs- og boligområde, men snarere som en del af 

henholdsvis landsbyernes og byernes interessesfære. 

Det kan ikke nægtes at kystkulturen hører hjemme som 

delmængde i henholdsvis den rurale og urbane kultur, 

men det giver god mening, at betragte de erhverv, der 

har haft havet som grundlag, under ét. 

På samme måde har fiskerne og søfolkene haft et erhvervsfællesskab, 

som tillod folk uden større proble-

mer at gå fra det ene til det andet, hvorimod det var 

vanskeligt for en sømand eller fisker at skifte til et 

håndværk eller blive landmand. 

En forklaring på kystens tilbagetrængte position i 

samfundet er kysterhvervenes ringe befolkningsmæssige 

vægt og marginale politiske indflydelse. Havets 

brugere var i sammenligning med landbrugerne og 

købstædernes handlende, håndværkere og arbejdere 

en fåtallig skare. De var ydermere delt efter erhverv 

og ikke organiseret i særlige politiske partier som 

f.eks. arbejderne i socialdemokratiet og landmændene 

venstre. Desuden var de – når man ser bort fra 

skibsrederne – jævne folk eller småkårsfolk uden den 

magt og indflydelse, som især jordejendom og kapital 

giver. Kystkulturen er noget særligt. Den adskiller sig 

fra andre kulturer ved sit eget sprog og sine egne 

symboler og værdier. På det sproglige område har 

kystkulturen gjort sig stærkt gældende. Der findes et 

væld af fagudtryk og maritime vendinger, som er optaget 

i daglig sprogbrug. Man kan f.eks. gå om bord i 

en god dansk bøf med kartofler, slække på sine krav, 

I Marstal, hvor der har boet søfolk i vel praktisk taget alle huse, har nogle få 

et maritimt symbol i facaden - her en malet skonnert for fulde sejl. 

4 

tage en ekstra tørn på kontoret, give los på principperne, 

forhale beslutningen o.s.v. 

Mest levende og kraftfuld er det særlige sprogbrug 

dér, hvor kystens kultur er stærkest – f.eks. i Marstal, 

hvor man varskoer folk i stedet for at advare dem eller 

råber “pas op”! på gammel sømandsvis i stedet for 

“pas på”! I Marstal taler man om buteljer – ikke flasker, 

siger adjø i stedet for farvel og taber noget på 

dørken – ikke på gulvet. Kystkulturen har også sine 

egne symboler og sit eget formsprog. Det er lavmælt i 

forhold til byog landaristokratiets herskabelige arkitektur, 

men det er der. Plankeværker og hussokler der 

glinser af tjære, her og der ses endnu trappetrin af 

træ, importerede engelske skorstenspiber, en vindfløj 

på flagstangen, symbolerne kors, anker og hjerte anbragt 

på huset for sømandens tro, håb og kærlighed 

eller måske et relief af en skonnert midt på facaden.

Behov for planlægning. 

Hvorfor skal der planlægges? 

Om kystens ændrede status samt 

den eksisterende planlægning. 

Kysten er en ressource akkurat som skov, ager og 

eng – og lige siden stenalderen har mennesket udnyttet 

denne ressource. 

Fyns Amt er det amt i Danmark som har den længste 

kyststrækning og samtidig et af de mest havnerige 

amter. Sammenholdt med f.eks. Ringkøbing amt, arealmæssigt 

Danmarks største, har Fyns amt en relativ 

kystlængde på 0,33 kilometer pr. kvadratkilometer og 

13 større havneanlæg mod Ringkøbings 0,09 km pr. 

kvadratkilometer og 5 større havne. Den gennemsnitlige 

relative kystlængde i Danmark som helhed er 

0,17 kilometer pr. kvadratkilometer. Fyn har en meget 

rig kystkultur og den har en betydelig alder, mens 

havneanlæggene i Ringkøbing amt for størstedelen er 

af nyere dato. Det er denne kulturarvs sidste 200 års 

byggeri og anlægsvirksomhed, med hovedvægten på 

1850 -1950, som nu er undersøgt med henblik på 

planlægning, så der kan tages højde for bevaring og 

genbrug af det bedste af det overleverede. 

Hvorfor skal der nu også planlægges for kystkulturen? 

Det skal der fordi kystens erhvervsliv er under 

stærk forandring. Søfarten på mange småhavne er 

ophørt og fiskeriet er i tilbagegang målt i antal enheder 

og personer som fisker. Der er med andre ord opstået 

et tomrum i mange trafikhavne og fiskerihavne. 

I løbet af de sidste 50 år er der sket en total omvæltning 

i forholdet søtransport contra landtransport. Udviklingen 

i disse 50 år, som set fra kysten ikke er en 

udvikling men en afvikling, har forandret den 1000årige 

gamle infrastruktur i Danmark, hvor havet har 

været den vigtigste transportvej for passagerer og 

gods. Søvejen er stort set afskaffet til fordel for biltrafik. 

Hvis man ser på Fyn, som antager cirkelform, kan 

øens bebyggelseshistorie kort beskrives med et byog 

administrationscentrum i Odense samt langs kysten 

en lang række søkøbstæder med en vis indbyrdes 

afstand. Øens forbindelse til det øvrige Danmark og 

omverden gik i høj grad via havnene i søkøbstæderne. 

Da kystkulturen blomstrede havde alle fynske 

kystbyer travle havne og de fleste en flåde af skibe i 

fart indenrigs, såvel som udenrigs og et stort skibsbyggeri. 

Sejlskibe blev erstattet af dampskibe og siden 

motorskibe. Bygningen af Lillebæltsbroen ændrede 

infrastrukturen i retning af en forøgelse af landevejstransporten 

og en vægtning af linien Middelfart 

– Odense – Nyborg. Efter 2.verdenskrig fortsatte 

vægtningen af landevejstrafikken. Nye veje blev anlagt 

og eksisterende udvidet og broer blev bygget til 

Tåsinge og Langeland. Samtidig blev banestrækninger 

nedlagt og indenrigsskibsfarten gik hastigt til- 

5 

bage. I løbet af 1960-erne ophørte alle paket- og passagerruter 

(paketfart betyder faste fragtruter med 

stykgods og lejlighedsvis passagerer), ligesom flere 

færgeruter blev indstillet. 

I perioden 1960-2001 er lukket tre store skibsværfter 

nemlig Odense Stålskibsværft, der dog genopstod 

som Lindø, H.C.Christens værft og Svendborg værft. 

10 færgeruter er forsvundet. Sidste trin i afviklingen af 

brugen af søvejene betegnede byggeriet af Storebæltsbroen 

i 1997. Kysten og øerne, som før lå centralt 

placeret for erhvervsvirksomhed og handel, er nu 

blevet periferi og som helhed betragtet kan man sige 

at Fyn med de lange kyststrækninger er blevet et udkantområde 

og især gælder det Sydfyn og øerne. 

Det bevarede færgeleje i Nyborg Færgehavn. 

Af 12 fynske havne er 3 ophørt som trafikhavne – 

nemlig Bogense, Faaborg, Kerteminde og godsmængden 

er meget lille på flere af de igangværende, 

så det må forventes at også de vil lukke. Kun udenrigstrafikken 

holder nu liv i havnene. Der er et håb om 

at synspunkter om mere miljøvenlig og mindre ressourcekrævende 

og dyr transport vinder frem – de 

findes i mange europæiske lande og EU-komissionen 

har netop anbefalet betaling for lastbiler på de europæiske 

motorveje som et middel til en mere differentieret 

godstransport. Med de givne magtstrukturer bliver 

det svært, at ændre lastbilernes næsten totale dominans. 

En ændret transportpolitik på europæisk plan 

vil kunne puste nyt liv i søfarten og tage noget af 

presset af vejnettet. Det er derfor vigtigt at holde erhvervstrafikken 

i de fynske havne i live, hvor det er 

muligt – det kan næsten kun gå fremad nu. (Bilag 1). 

I fiskeriet har brugen af store enheder, mere effektivt 

grej samt kvotering og dalende fangster resulteret i 

reduktion af fiskeriet på Fyn. Først og fremmest har 

det ramt kystfiskerpladserne, men også fiskerihavnene 

er ramt hårdt af krisen. Adskillige fynske byer 

som tidligere havde erhvervsfiskeri er i dag uden. Det 

gælder Rudkøbing, Svendborg, Assens, Ærøskøbing 

og Middelfart. Fiskeristærke lokaliteter som Lundeborg, 

Lohals, Bøjden, Dyreborg, Brunshuse, Thorøhuse, 

Bregnør har nu ringe betydning. Og rækken af 

uddøde kystpladser er lang: Tårup Strand, Skårup-

øre, Dageløkke, Botofte, Østerskov, Helnæs Strand, 

Aborgminde osv. Erhvervsfiskeriet findes i dag stærkest 

repræsenteret i Kerteminde, Faaborg, Bagenkop, 

Søby samt på enkelte kystpladser. 

Planlægning og lovgivning for 

kystens kulturmiljøer. 

I denne nye situation er det nødvendigt at planlægge, 

men der skal planlægges på baggrund af viden og 

oversigt. Det er denne viden som amtets registrering i 

årene 1999 – 2001 nu har tilvejebragt. Hvilke planmæssige 

midler findes? Og hvad er der allerede 

gjort? 

Bygningsfredningsloven er netop blevet revideret 

( lov 480 af 7.juni 2001.) Lovændringen har nu også til 

formål at styrke kommunernes arbejde med de bevaringsværdige 

bygninger, ligesom museernes og kulturmiljørådenes 

muligheder for at agere i bla. nedrivningssager 

er øget. Loven trådte i kraft 1.juli 2001. 

Antallet af fredede bygninger med rod i kystkulturen 

er ikke stort og ikke et eneste havneanlæg er fredet, 

(Bilag 2). Den fynske liste omfatter 19 bygninger samt 

en miljøfredning, idet hele 31 beboelseshuse i skipperbyen 

Troense er fredet. Karakteristisk for de 19 

fredede bygninger er at de alle byder på god arkitektur 

og næsten alle er opført før 1860. Bygningsfredningsloven 

giver mulighed for at bevare den enkelte 

bygning; den administreres af staten, mens bevarende 

lokalplaner administreres af kommunerne og 

kan bevare en større sammenhængende bebyggelse. 

I hvor høj grad er kystmiljøer blevet omfattet af bevarende 

lokalplaner? Ja, indtil nu er det meget få. 

Haarby kommune har udarbejdet en bevarende lokalplan 

for Brunshuse (1997), mens Faaborg Kommune 

har lavet en for Lyø by og Rudkøbing, en for Strynø og 

Strynø Kalv (2000). Endvidere har Faaborg kommune 

lavet en bevarende lokalplan for Fiskervænget i Dyreborg 

og en bevarende lokalplan for Faldsled er undervejs. 

For Storebæltkystens fiskerbebyggelser har Nyborg 

kommune udarbejdet en plan for Skabohuse, og 

Gudme kommune har planer for såvel Revsøre fiskerleje 

som Momleby, et boligområde i Lundeborg. Endelig 

har Svendborg kommune vedtaget en plan for Troense 

havn (2000) og Gambøt (1998) samt tilbage i 

1976 en byplanvedtægt for Troense. Der er således 

håb om, at bevarende lokalplaner fremover bliver meget 

mere almindelige i planlægningsarbejdet i kommunerne. 

Arealfredninger involverer i en række tilfælde 

også kystkultur. Her er synspunktet mere de 

landskabelige og rekreative værdier frem for de kulturhistoriske. 

En række arealfredninger har relevans 

for kysten på den måde, at de fredede arealer støtter 

et nærliggende kulturmiljø. Det drejer sig om følgende 

lokaliteter: Tårup Strand – friholdelse af strandareal, 

Lundeborg ligeledes friholdelse af strandareal nord 

6 

for havnen, Syltemade å – åmundingen, som ligger 

tæt på Ballen havn og bruges af småbåde som naturhavn, 

Slotklint ved Dyreborg, et naturområde vest for 

Bøjden by, lokaliteten Lindehoved ved Helnæs fyr, et 

område ved Strib fyr, Dræet, ebbevejen og Æbelø, Pilekrogen 

og badstuejorden ved Troense, kystvejen 

langs Lunkebugten, Ventepose Vandmølles omgivelser, 

et område i gammel Spodsbjerg, strandområdet 

nord for Bagenkop, Vitsø nor pumpemølle samt 

Eriks Hale ved Marstal. (Bilag 3). 

Af stor planmæssig betydning for kysten er også udvidelsen 

af strandbeskyttelseslinien fra 100 til 300 

meter og planlovens § 35 med bestemmelse om en 3 

km kystzone inden for hvilken der ikke kan placeres 

bebyggelse uden at stærke funktions- eller planmæssige 

argumenter taler for dette. Havneplanlægning er i 

1980-erne og 90-erne sket for de fleste kommuner 

med større havne. De bedste af disse planer medtager 

også bevaringsaspektet især i form af havnefrontens 

udseende, hvilket f.eks. er tilfældet for Faaborg 

Kommune 2000. Andre steder nøjes man med ad hoc 

planer for særlige dele af havneområdet. Det gælder 

f.eks. en plan for område til bolig- og erhvervsformål 

på Rudkøbing trafikhavn 1999 og en plan for bebyggelse 

af østre mole i Bogense samme år. 

Staten har i sin udmelding til retningslinier for regionplanerne 

for 2001 til 2013 ønsket at amterne udpeger 

bevaringsværdige kulturmiljøer. Fyns Amt har igennem 

mange år haft udpegede kulturhistoriske beskyttelsesområder 

inden for emner som landsbyer, 

hovedgårde og arkæologisk betydningsfulde områder. 

Med undersøgelsen af kystkulturmiljøer er der tilvejebragt 

et materiale, der kan danne grundlag for en 

upegning af bevaringsværdige kystkulturmiljøer på 

regionalt niveau. 

Grevebroen på Strynø, th. ses pakhus og ventesal og tv. er rampen 

fra damskibenes tid bevaret, små stykker kulturhistorie, der så let 

kan forsvinde.

Registrering af kystens kulturmiljøer. 

Hvordan og hvad er der registreret? 

Berejsning og registrering af kysten er sket gennem 

tre somre. Regstreringen er foregået som feltarbejde. 

Iagtagelserne er nedfældet i ensartede skemaer og 

der er sket en fotodokumentation på stedet. 

Geografisk omfatter undersøgelsen af kystens bebyggelse 

hele Fyns Amts kyststrækning, men i praksis er 

dog ikke alt berejst – det gælder Romsø, Æbelø, 

Svelmø , de fleste ubeboede holme samt kyststrækninger, 

hvor der efter kortstudier og lokalkendtes 

udsagn ikke har været væsentlig kystkultur. Hvor 

langt går kystzonen? Det kan ikke defineres med en 

linie – visse steder findes kystkulturanlæg et godt 

stykke oppe i land, men inden for den 300 meter linie, 

som i dag udgør kystbeskyttelseslinien findes langt 

hovedparten af kulturmiljøerne. 

Hvad er registreret? Udgangspunktet er synlige bygninger 

og anlæg tilhørende kystkulturen, dvs. de synlige 

spor af menneskets brug af havet i form af skibsfart, 

fiskeri og erhverv i denne forbindelse. I princippet 

er al kystkultur registreringsværdig. Det betyder 

dog ikke at alt er kommet med eller at alt er behandlet 

lige fyldestgørende. Nogle nyere skibsværfter, havneanlæg 

samt oplagspladser er ikke fuldt beskrevet – 

visse nyere anlæg er forbigået – det gælder f.eks. 

flere nyere siloanlæg, samt Lindholm, den ny trafikhavn 

i Nyborg Fjord. 

Registreringen tjener 2 formål: Et planlægningsmæssigt 

formål, hvor emnet er et geografisk afgrænset 

område, som udgør et mere eller mindre bevaringsværdigt 

kystkulturmiljø, og et antikvarisk formål, hvor 

emnet er det konkrete kulturspor, der kan beskrives 

med udseende, bevaringstilstand, trusselsvurdering 

osv. 

Kulturspor er vanskelige at have med at gøre som 

emne for registrering. De eksisterer som fysiske objekter, 

der i nogle tilfælde er meget veldefinerede og 

nemme at registrere præcist, f.eks et fyrtårn der ligger 

isoleret på kysten. I andre tilfælde er objektet mere 

diffust. De konkrete spor kan være en samling af 

mere uanseligse spor, der i sammenhæng udgør en 

kystfiskerplads. Her er det oftest uoverkommeligt og 

også uinteressant at registrere de enkelte spor individuelt. 

En aktivitet trækker tit flere med sig, således at det 

samme geografiske område rummer spor fra mange 

forskellige aktiviteter, der ikke har nogen sammenhæng, 

og som derfor må registreres særskilt. F.eks. vil 

en given lokalitet ofte samtidig rumme spor af færge- 

7 

fart, kystfiskeri og lystsejlads, og ved større sammenhængende 

miljøer som søkøbsteder bliver dette billede 

meget kompliceret. 

For at løse dette komplicerede registreringsbehov, 

hvor man både har interesse i at registrere kystkulturmiljøer 

som geografisk bestemte områder med bevaringsinteresser 

og som konkrete bygninger og anlæg 

af antikvariks værdi, er der opstillet en registreringsstruktur 

i tre niveauer. 

Første niveau er kaldt et kystkulturmiljø. Det betegner 

et afgrænset område på kysten, som rummer 

spor af kystkulturen. I nogle tilfælde er det blot et enkelt 

objekt, f.eks et fyrtårn, men i andre tilfælde, f.eks 

en havneby, rummer området spor fra flere forskellige 

aktiviteter, som er registreret særskilt. 

Det sker i næste niveau, der er kaldt en helhed. Registreringen 

af f.eks et værft som helhed er ikke en 

klassifikation, men betegner blot, at det indgår i et 

større hele, der er registreret som kulturmiljøet. Helhederne 

kan i sig selv have en karakter, f.eks et skibsværft, 

hvor der har været behov for at registrere enkelte 

elementer særskilt, f.eks en bedding. 

Registreringen af et givet kulturspor som kulturmiljø, 

helhed eller element siger ikke noget om arten eller 

vigtigheden af det enkelte kulturspor. Niveauet er blot 

udtryk for en gruppering med det formål at holde kultursporene 

sammen, hvis de indgår i en sammenhæng 

på en given lokalitet.

Det samme kulturspor kan derfor optræde på alle niveauer 

afhængig af de omgivelser, det indgår i. Eksempelvis 

kan en fiskers garnhus stå alene på kysten 

og er dermed et kulturmiljø, eller det kan indgå i en 

fiskerihavn, der også rummer andre objekter, f.eks en 

tjæregryde eller et fiskesalgshus, hvorfor det bliver en 

helhed i kulturmiljøet. Og hvis fiskerihavnen ikke ligger 

isoleret, men indgår i et større havnemiljø, bliver 

den til helheden og garnhuset dermed til et element. 

Der er oftest flere elementer i en helhed og flere helheder 

i et kulturmiljø, men det behøver ikke være tilfældet. 

På en kystfiskerplads kan f.eks en tjæregryde 

på pladsen være så interessant, at den har fået en 

selvstændig registrering, medens det øvrige tilbehør 

blot går ind under kulturmiljøets samlede beskrivelse. 

I et overordnet perspektiv er det vigtigt at forstå, at 

kulturmiljøet kan være af stor betydning og værdi, 

selv om de enkelte elementer og anlæg ikke hver for 

sig er af større værdi, eller omvendt, at et kulturmiljø, 

der samlet set er af begrænset interesse, kan rumme 

elementer af stor værdi. Ved udpegningen af betydningsfulde 

miljøer er der derfor i nogle tilfælde valgt 

objekter, der er registreret som helheder eller elementer, 

idet man har valgt at se bort fra sammenhængen 

med omgivelserne. 

Der er samlet registreret 299 kulturmiljøer med 520 

underliggende helheder og 399 elementer. Registreringen 

er foretaget ved brug af et skema med rubrikker 

til en typemæssig kategorisering af kulturmiljøet, 

trandskov 

Jakobsminde 

Bymølle 

V e s t e r s t r a n d 

Grubbemøllegård 

Bjergene 

M ø l l e g a b 

Ærøskøbing 

Bøssehage 

Dejrø 

Kulturmiljø Helhed Element 

8 

fysisk beskrivelse, bevaringstilstand, reliktvurdering, 

sårbarhed/trusler samt en vurdering af den kulturhistoriske 

interesse. (Bilag 4). Den kulturhistoriske interesse 

er vurderet på en skala stigende fra 1-4 således 

at 1 er lav interesse, 2 er interesse, 3 er stor interesse 

og 4 er særlig interesse. 

Ud over den skematiske registrering er alle kulturmiljøer, 

helheder og elementer indtegnet i et geografisk 

informationssystem, Mapinfo, der angiver kulturmiljøets 

beliggenhed og udstrækning samt omridset af 

helheder og elementer. (Bilag 5). 

Kategorier 

Alle registerede objekter er kategoriseret efter type. 

De fleste kategorier omfatter både kulturmiljøer, helheder 

og elementer. De anvendte kategorier er: 

Skipperby - er en by, der fortrinsvis rummer beboelser 

for søfolk samt værfter og værksteder i tilknytning 

til skibsbyggeri. Skipperbyerne havde deres 

glansperiode i 1800-tallet og frem til ca. 1920. 

Søkøbstad - rummer alle de middelalderlige søkøbstæder. 

Havneby (uden købstadsrettigheder) - er større 

byer, der ikke er købstæder, men har betydeligt havneanlæg. 

Fiskerihavn - herunder er registreret de særlige fiskerihavne, 

samt købstædernes fiskerihavne. 

Fiskerleje - kategorien rummer hele fiskersamfund af 

en vis størrelse og alder. 

Kystfiskerplads - er de steder på kysten, hvorfra der 

foregår fiskeri uden egentlige havneanlæg. 

Færgeri - omfatter alt vedrørende færgefart dvs. færgelejer, 

ventesale, varehuse, opmarchpladser, færgekontorer, 

færgegårde, færgebroer m.m. 

Ladeplads - er den særlige havnetype, som er bygget 

for udskibning og ikke selv har haft søfart eller bebyggelse 

for søfolk. Typisk fungerede de som havn 

for en nærliggende større indlandsbebyggelse eller en 

herregård. 

Anløbsbro - er en kategori, der rummer anløbsbroer, 

skibsbroer, landingsbroer m.v. 

Havn - er en af de største kategorier og herunder hører 

havneanlæg, bolværker, havneinventar som lygter 

og flagmaster, oplagspladser, havnevægt og vejerbod, 

beddinger, slæbesteder, havnekraner, havnefyr m.v.

Fabrikations- og reparationsvirksomhed - rummer 

håndværks- og industrivirksomheder langs kysten 

f.eks. motorfabrikker, havnesmedjer, skibselektrikere, 

m.v. 

Beboelse for søfolk og fiskere - herunder er først og 

fremmest registreret boligkvarterer i byerne, beboelser 

i de fynske skipperbyer samt enligt beliggende 

beboelseshuse. 

Magasiner og varehuse - her placeres de mange 

kornmagasiner, trælastmagasiner, stykgodsvarehuse, 

siloer m.v. 

Værft - indbefatter såvel de store og små skibsværfter 

som bådebyggerier og beddinger. 

Butik - er en rummelig kategori, hvori befinder sig 

havnekiosker, skibsprovianthandlere, fiskeforretninger 

m.v. 

Maritim virksomhed - omfatter bygninger for søassurance, 

rederi- og mæglervirksomhed og sømandsskoler, 

navigationsskoler samt fiskerestauranter, havnehoteller, 

sømandshjem, havnearbejderlokaler m.v. 

Bygning med uvis funktion - som angivet en bygning 

hvis brug og opførelse er uoplyst. 

Mindesmærke - kategorien omfatter alle typer af 

kystrelaterede mindesmærker. 

Havnevæsen - bygninger som drives af havnevæsnet, 

nemlig havnefogedbolig, havnekontor, havnemagasin 

og havnetoiletter. 

Lodsbygninger og anlæg - herunder rubriceres alle 

anlæg for lodseriet dvs. lodshuse, lodsudkigspladser, 

vagthuse, bådebroer for lodsfartøjer, beboelseshuse 

for lodser etc. 

Fyr og fyranlæg - herunder findes statens store og 

kostbare fyranlæg samt sømærker på land som båker, 

ledefyr m.v. 

Toldbygninger og anlæg - her oplistes de eksisterende 

toldbygninger, toldmagasiner m.v. 

Militære anlæg - herunder søværnets anlæg, gamle 

skanser, søbefæstninger m.v. 

Maritimt fritidsliv - dækker anlæg vedrørende sejlsport, 

rosport, sportsfiskeri m.v. 

Rekreativ bygning - rubrikken samler søbadeanstalter, 

feriekolonier, sommerpensioner, badehoteller, sanatorier 

o.l. 

Rekreativt område - rummer overvejende sommerhusområder. 

Strandpromenader og udsigter - herunder er samlet 

9 

udsigtspunkter, sti- og lystanlæg anlagt langs kysten. 

Hav- og strandjagt - er en kategori med ydmyge og 

simple anlæg oftest direkte på kysten, f.eks. ophalingspladser, 

jagthytter, bådskjul mv. 

Afvanding - er sluser og pumpestationer. 

Diger og dæmninger - herunder er anlæg i forbindelse 

med indæmning af havområder f.eks. diger, 

dæmninger, sluser, pumpeværker herunder vindmøller 

til dræning af inddæmmet havområder m.v. 

Ebbevej - er betegnelsen for en vej der temporært er 

oversvømmet af havet. 

Erosionsbeskyttelse - omfatter det man kan kalde 

kystsikring dvs. høfder, strandvolde, stensætninger, 

murede og støbte anlæg. 

Kanal - omfatter sejlbare, gravede kanaler og af sådanne 

findes kun én i Fyns Amt, men til gengæld landets 

største: Odense Kanal. 

Blandet anlæg - er en samlekategori, hvori man 

finder den bebyggelse som rummer mange forskellige 

træk og hvor intet træk er dominerende. 

Diverse - er en opsamlingskategori for anlæg, der 

måske er på grænsen af kystkultur, men alligevel 

nævnes. (Bilag 6 og 7).

Udvalgte miljøer. 

En argumenteret og tematiseret 

liste over udvalgte fynske kystkulturmiljøer. 

Som et resultat af undersøgelsen kunne man forvente 

en facitliste over x antal bevaringsværdige miljøer, 

helheder og enkeltelementer. Men dels hviler de udførte 

vurderinger på hvad nogle få øjne har set og 

dels er der ingen eksakt metode til at måle fysiske anlægs 

kulturhistoriske værdi. Der eksisterer derfor 

ingen facitliste og ingen vurdering vil være modsigelsesfri. 

Alligevel er der grund til at pege på nogle 

samlede anlæg – nogle kulturmiljøer og helheder - 

som overordnet er værd at holde på og beskæftige 

sig nærmere med i en kommende planlægning. Det er 

dette overordnede planlægningsarbejde, som påhviler 

amtet og kommunerne, hvorimod bevaring af enkeltelementer 

i kystkulturen – f.eks. en gammel landingsbro 

eller en stejleplads overlades til lokale kræfter – 

først og fremmest beboerforeninger, museer og kommunernes 

tekniske udvalg i samarbejde. 

Hvilke overvejelser indgår i vurderingen af et kystkulturmiljø? 

I modsætning til kommuneatlasmetoden er 

den arkitektoniske værdi ikke den vigtigste. Det er 

derimod den kulturhistoriske værdi og beliggenhedsværdien 

- dvs. samspillet med omgivelserne. Hertil 

kan føjes synspunkter på originalitet og sjældenhed / 

repræsentativitet samt ikke mindst tilgængelighed for 

offentligheden, som er vigtig i kyst- og havneområderne. 

Endelig er også vedligeholdelsestilstand og 

brugsværdi forhold som må vægtes. 

I det følgende omtales de kystmiljøer, helheder og 

elementer som undersøgelsen har fundet frem til som 

de mest værdifulde. Det må understreges, at de 

mange som ikke er udvalgt bestemt ikke er uinteressante 

og uden værdi. Ud fra andre synspunkter og til 

andre tidspunkter kan de tværtimod argumenteres 

akkurat lige så særligt værdifulde som de udvalgte, 

når der sondres mellem det lokale og det regionale 

niveau. En kystfiskerplads kan f.eks have stor betydning 

i lokalområdet , men ikke være enestående i regionen. 

I det følgende vil der blive redegjort for de 

kulturmiljøer der har fået den højeste vurdering inden 

for hver kategori, og som på regionalt niveau påkalder 

sig størst interesse. 

Søkøbstæderne 

Det er vanskeligt at pege på enkelte søkøbstæder 

som planmæssigt bør foretrækkes bevaret frem for 

andre. Alle de fynske søkøbstæder rummer fremragende 

kulturmiljøer og er store seværdigheder. Hvis 

man ser på købstædernes havne, deres kompleksitet 

og samspillet mellem by og havn og er der to søkøb- 

10 

stæder som springer i øjnene som særligt velbevarede. 

Ærøskøbing – som 1800-tallets lille provinsby med 

en meget velbevaret gammel havn. Havnen har et autentisk 

præg og ingen ny bebyggelse har grebet forstyrrende 

ind i billedet. Samtidig er der en fin 

sammenhæng mellem by og havn, idet der ikke som 

ofte er gennemgående tung trafik langs havnen. 

Ærøskøbing havn er eksempel på den typiske mindre købstadshavn, 

de nyere anlæg er diskret gemt af vejen. 

Svendborg – som en 1900-tals industrihavn med et 

stort register af de aktiviteter som kendetegnede den 

større provinshavn. Havnen har et fungerende større 

træskibsværft, færgeri, godstrafik, er hjemmehavn for 

en lille flåde af skibe, har en temmelig uspoleret havnefront 

med pakhuse og siloer, intakt købmandsgård 

og trælastplads (Baagøe & Riber), rederikontorer, 

mæglerbygning, toldkontor, havnekontor, havnehoteller 

og restauranter samt gode eksempler på genbrug 

af eksisterende havnebyggeri, sejlskibsbro m.v. 

Skipperbyerne 

Dobbelt skipperhus fra Ommel.

Som noget meget karakteristisk for Fyn findes en 

række skipperbyer – de findes i øvrigt kun på Fanø, 

Amager og Nyord. 

Troense - er den bedst bevarede og mest charmerende 

tidlige 1800-tals skipperby og rangerer på højde 

med Dragør og Sønderho. Pilekrogen er den tilhørende, 

uforstyrrede naturhavn, hvor områdets ældste skibsbyggeri 

foregik. Beboerforeningen er aktiv i bevaringen 

af hele kulturmiljøet. Bevaringsarbejdet må nødvendigvis 

også omfatte havn og strandområder. Der savnes 

en bygningsregistrant og en bevarende lokalplan. 

Faldsled - er en mere spredt, men arkitektonisk meget 

værdifuld bebyggelse fra omkring 1840 til 1880. 

Den eksisterende havn er af nyere dato, idet skibene 

tidligere lå for anker i Helnæsbugten. Bebyggelsen er 

velholdt og har et fint helhedspræg skønt den ligger 

udstrakt langs landevejen. Her findes en bygningsregistrant, 

men savnes en bevarende lokalplan. 

Ommel - er eksemplet på den sene skipperby fremvokset 

i årene fra ca. 1860 til 1910. Byen er desværre 

præget af et vist forfald og manglende omsorg for husenes 

særpræg. Dens mange små cirkulære gader 

med slipper og bådhavnen Strandby og naturhavnen 

Kleven gør den til en attraktion. En plan for bevaring 

og renovering af denne skipperby er ønskelig. 

Fiskerlejer og fiskerihavne 

Dyreborg - har en meget velbevaret sammenhængende 

bebyggelse og endda med den sene tilføjelse 

som Ny Dyreborg udgør. Der er desuden store rekreative 

værdier nær fiskerlejet med skov og strand. Det 

er vigtigt at fastholde bebyggelsens præg af fiskerleje. 

F.eks. ville et større nybyggeri og udbygning af 

havnen med marina let kunne forstyrre autenciteten 

på dette lille sted. 

Thorøhuse - udgør en fiskerlejebebyggelse med 

store kvaliteter. Bebyggelsen er homogen og uspoleret 

og den nære sammenhæng med naturhavnen er 

såvel kulturhistorisk som naturmæssigt værdifuld. 

Fiskeriet er næsten ophørt og der fordres varsomhed 

af nye brugere, hvilket bedst sker ved en lokalplan. 

Rudkøbing fiskerihavn – havnebassinet og de omkransende 

velholdte garnhuse udgør en enestående 

velbevaret helhed. Desværre er dele af havnen i forfald 

og sydsiden spoleret af et nyt dårligt byggeri. Der 

bør udarbejdes et restaureringsprojekt. 

Lillestrand i Kerteminde – som et meget gammelt 

købstads fiskerkvarter, hvor de enkelte fiskerhuse stadig 

har små parceller ned til stranden er området 

yderst bevaringsværdigt. De gamle kåse - en middelalderlig 

bådehavnetype er bevaret langs stranden. I 

dag har Fiskergade og Lillestrand fået høj attraktionsværdi. 

Der består en fare i at de små huse ombygges 

til luksusboliger med havudsigt. 

11 

Havneanlæg 

De fleste havne er løbende blevet ombygget og byernes 

havne er omfattende anlæg med lange kajer og 

beskyttelsesmoler. Af særligt bemærkelsesværdige 

anlæg kan peges på følgende: 

Marstal læmole - er en kilometerlang, høj, stensat 

mole, som er bygget i 1800-tallets begyndelse af byens 

skippere. Den udsædvanlige mole danner beskyttelse 

for naturhavnen og er et markant maritimt bygningsværk 

der inklusive kalkovnen er rygraden i Marstal 

havn og en umistelig del af Marstals søfartshistorie. 

Marstal læmole er bygget i begyndelsen af 1800tallet som beskyttelse 

for naturhavnen. 

Spodsbjerg - fiskerihavn er bemærkelsesværdig ved 

at have sin gamle åbne strand i havnen bevaret. Havnen 

benyttes stadig fortrinsvis til fiskeri og af Storebælt 

lodseri. 

Rester af samme type havnestrand ses i Bagenkop. 

Drejø gamle havn - er en ganske lille velbevaret 

øhavn fra slutningen af 1800-tallet. I dag har den kun 

en aktiv fisker og ingen trafik, idet denne for længst er 

flyttet til anløbsbroen mod øst. Hele havnen med de 

eksisterende gamle skure, slip og stejleplads bør bevares 

for eftertiden. 

Ladepladser 

Ved Ronæs findes et velbevaret kornmagasin og den tilhørende 

købmandsgård.

Ronæs bro - er et imponerende anlæg fra 1860-erne 

anlagt af en købmand fra Middelfart , som her mente 

at se mulighederne for en lukrativ udskibning efter loven 

om næringsfrihed 1857. Købmanden anlagde 

også et teglværk og Wedellsborg havde bygget en 

dampmølle, som blev ødelagt i 1872 under stormfloden. 

Stedet voksede aldrig ud over sin storstilede 

start og de tilbageværende bygninger samt skibsbroen 

– skønt medtaget af tiden - er et meget værdifuldt 

kystkulturmiljø på Vestfyn, som ikke er beriget 

med mange anlæg. 

Lundeborg - er i dag fiskerihavn, men blev oprindelig 

anlagt som en ladeplads af godset Broholm og denne 

status understreges af havnens store bygningsfredede 

kornpakhus fra 1863. Ligeledes værdifulde er 

de senere fiskeritilføjelser – det lange garnhus bag 

pakhuset samt motorfabrikken, beddingen og isværket. 

Gudme kommune har med sine lokalplaner taget 

god højde for miljøets værdier. 

Værfter og bådebyggerier 

Frederiksøen, Svendborg. Det er ikke vanskeligt at 

pege på et værdifuldt og bevaringsværdigt værftsområde 

– det kan kun blive Frederiksøen i Svendborg 

som rummer såvel et gammel træskibsværft som et 

stålskibsværft. Værftet står netop i august 2001 for 

lukning, men overtages af en anden industrivirksomhed 

nemlig en vindmøllefabrik. Forhåbentlig kan bygninger 

fra stålskibsværftet bevares selv om produktionen 

ændres. Bygningerne på Frederiksøen er marven 

af Svendborg havn. 

Jacobsens Plads, Troense. Pladsen er den eneste af 

de gamle primitive fynske skibsbygningspladser, som 

er bevaret og den er en umistelig del af skipperbyen 

Troenses kulturmiljø, men den kræver renovering. 

Jakobsens plads i Troense er det eneste træskibsværft der er bevaret 

af de engang så talrige værfter af denne type. 

Eriksens Plads, Marstal Pladsen modsvarer på 

mange måder Jacobsens Plads og er den eneste bevarede 

gamle træskibsbygningsplads i en dansk by. 

I dag fremstår pladsen som ophalingsplads for småbåde 

og bådehavn. En anden del er sand- og grusop- 

12 

lag – et beghus og lille spilhus er noget af det eneste 

inventar. 

Lillebælt Værft og bedding, Middelfart. Dette gamle 

værft er revitaliseret af en forening og fungerer i dag 

som et maritimt traditionscenter i Middelfart. Bygninger 

og anlæg lige ud til Lillebælt er væsentlige for 

Middelfarts gamle havn. 

Bådebyggeri, bedding og spilhus, Rudkøbing. 

Beddingen og spilhuset samt det meget medtagne 

bådebyggerskur er værdifulde og betydningen forøges 

af fiskerihavnens karakterstærke ramme. Bådebyggeri 

og bedding er stadig i brug. 

Bedding, spilhus og havnehus, Kerteminde. Fiskerihavnen 

i Kerteminde har i disse tre anlæg et meget 

værdifuldt indslag, som stærkt øger værdien af den 

facetterede og oplevelsesrige fiskerihavn. 

Færgeanlæg 

Færgeanlæg følger den tekniske udvikling og hvis de 

ikke længere fungerer fjernes de skånselsløst. Skønt 

Fyn er og har været præget af mange færger er der 

meget lidt tilbage af ældre dato. 

Rudkøbing færgehavn - er et ibrugværende, velbevaret 

anlæg fra 1920-erne. Selve havnen med beskyttelsesmole 

og de to færgelejer er bevaret, mens lejerne 

er moderniseret. Et par rigtig gode bygninger – 

nemlig en ventesal og et pakhus knytter sig til miljøet 

og gør dette bevaringsværdigt. 

Bøjden - lokaliteten er færgehistorisk interessant derved 

at den rummer såvel rester af 1800-tallets gamle 

bådfærgeri med færgegård og anløbsbro som det 

meget tidstypiske bilfærge/hurtigruteanlæg fra 1960erne 

for Bøjden-Fynshav forbindelsen. Et tilsvarende 

anlæg findes i Spodsbjerg. 

Nyborg færgehavn - det meste af færgehavnen og 

jernbanearealet bag færgelejerne er nedrevet. Et eneste 

leje er dog blevet tilbage, nemlig det østligste, leje 

5. Bygningerne omkring dette leje er også bevaret og 

hertil kommer at jernbanefærgen Frederik d.IX er bevaret 

og placeret i færgelejet. Hele dette område bør 

bevares og udgør et meget værdifuldt stykke Danmarkshistorie. 

Kun tre jernbanefærgeanlæg af større 

værdi findes bevaret, nemlig Nyborg, Korsør og Gedser. 

Kanaler 

Fyn har Danmarks største og mest interessante kanal 

– Odense kanal som har mange rekreative og kulturhistorisk 

interessante partier – f.eks. fiskerihavnen i 

Stige og lystbådehavnen på Stige Ø samt dæmningen 

på visse strækninger af kanalen. Af værdi såvel rekreativt 

som kulturhistorisk er også den bevarede ældre

del af kanalen bag Fynsværket, som kaldes for Buchwalds 

kanal. Denne afsnørede del af kanalen går fra 

Stige Ø til Skibhusene, hvor der stadig er noget tilbage 

af den gamle bebyggelse med et vist skipperhuspræg. 

Odense kanal set hvor den gamle og den nye kanal løber sammen. 

Magasiner, varehuse og oplagsplaser 

Pakhuse og varehuse hørte til havnens vigtigste bygninger 

og rummede alt fra korn og trælast til kolonialvarer 

og stykgods. Kornmagasinerne er de største 

anlæg og de findes ikke overraskende i de gamle fynske 

købmandsbyer med et stort kornproducerende 

opland Assens, Faaborg, Svendborg og Rudkøbing 

samt Odense, Nyborg og Kerteminde. 

De pakhuse som ligger med front mod havnen og 

stadig er del af en større købmandsgård har den største 

værdi og blandt de bedste af store grundmurede 

magasiner kan peges på: 

J.J.Larsens pakhuse, Chr.d.IXs vej 1, Faaborg – et 

tvillingepakhus på havnefronten 1845/1894. Bebyggelsen 

indgår i købmandsgården Torvet 17, hvortil 

også hører det gamle pakhus Magasingården i 

Strandgade. Tæt ved ligger også det fredede toldpakhus. 

Købmandsgården "Strandgården" med pakhus, 

Brogade 25/Bellevue 1, Rudkøbing – en komplet 

købmandsgård med beboelseshus fra 1852 og mansardpakhus 

fra 1845, der ligger på hjørnet mellem 

havnepladsen og Brogade og med stor signalværdi 

for havnemiljøet. 

Pakhus, havnen Assens – bygningen er et stort gult 

pakhus i to stokværk på havnen i Assens. Pakhuset er 

inkorporeret i Markussens hotel, som ligger ved siden 

af og et glimrende eksempel på fornuftig genbrug. 

Kruuses pakhus, Kerteminde – et velproportioneret 

stort toetages havnepakhus opført i kornhandlens 

blomstringstid 1853. Med sin front mod havnen og 

Langebro har det meget stor signalværdi for byen og 

havnen. 

13 

Odense ny silopakhus, Østkajen, Odense Havn 

– Odense havn har undergået mange forandringer og 

betydelige arealer ligger tomme hen, ligesom store 

dele af bebyggelsen ved bassin 2 samt alt i bassin 3 

er af nyere dato. Den ældre og interessante del af 

havnebebyggelsen ligger ved bassin 1. Til havnens 

absolut bedste bygninger må regnes Odense ny silo. 

Dette kompleks består af to klassiske grundmurede 

pakhuse ud til østkajen i bassin nr. 1 samt en bagvedliggende 

tårnlignende silo. Nogle af bygningerne er 

ikke længere i brug. Anlægget rummer uomtvistelige 

arkitektoniske kvaliteter og desuden godt håndværk. 

Et typisk kornpakhus på Odense havn i mange etager og med små 

luger og vinduer. Det blev opført af røde tegl i 1885 af Elias Muus. 

Sammen med den øvrige mere spredte bebyggelse, 

bl.a. N.P.Hansens dampskibskontor og granitbolværket, 

Fyns bedste, er komplekset meget værdifuldt for 

Odense havn. Varehuse af træ er bevaret rundt omkring 

på mange havne. Det er dog forholdsvis sjældent 

de danner egentlige sammenhængende miljøer, 

men især de velbyggede som ligger tæt på vandet er 

af stor værdi for havnemiljøet. De er opført i perioden 

ca.1880-1940 og malet i livlige farver eller er malet 

svenskrøde med hvide vinduer og dørindfatninger. 

Dampskibspakhuset, Havnepladsen, Svendborg 

– denne meget smukke og farverige træbygning, opført 

før 1890 formentlig af Sydfyenske Dampskibsselskab 

som varehus for dampskibene som sejlede til 

Langeland og Ærø. Bygningen rummer i dag Maritimt 

Center. 

Havnepakhuset og -kontor, Assens – bygningen er 

det gamle varehus for færgernes stykgods. Det er opført 

i 1910 med varehus i den ene ende og ekspeditionskontor 

– nu havnefogedkontor i den anden. 

Det røde pakhus, Søndre havn, Rudkøbing - bygningen 

er opført i 1916 for D.F.D.S. som pakhus og 

ekspeditionskontor og sætter med sin beliggenhed 

yderst på søndre mole kolorit på hele havnen.

Oplagspladser forekom tidligere i stort omfang i dag 

er de blevet sjældne på havnene. Træoplagspladserne 

er erstattet af byggemarkeder – f.eks. i Bogense, 

Svendborg og Rudkøbing – mens oplag af 

sand, grus- og sten stadig forekommer f.eks. i 

Odense og Marstal. Kulpladser som før fandtes på 

enhver havn er nu forsvundet, da kul er på vej ud som 

brændsel. Oplagspladserne er vanskelige at bevare, 

men én skal fremhæves nemlig: 

A.C.Hansens kulplads i Middelfart – denne plads er 

den eneste bevarede på Fyn og har med sin bevarede 

kran – den eneste tilbageværende på hele Fyn - stor 

kulturhistorisk værdi. Pladsen anvendes ikke længere 

til kul. 

Kulkran og kulplads i Middelfart er den eneste bevarede kulkran på 

Fyn. (Ved redaktionens afslutning er det blevet oplyst, at kulkranen 

er blevet fjernet i 2002). 

Kystfiskerpladser 

De små kystfiskerpladser har dels et beskedent byggeri 

og dels er mange af dem ophørt med at fungere 

med det resultat, at anlæggene er i forfald. Af igangværende 

velbevarede kystpladser kan fremhæves: 

Fiskop, Svendborgsund – stedet har været brugt af 

en fiskerfamilie i flere generationer og har en lille udgravet 

bådhavn, garnhus og læmur af tang. Det benyttes 

stadig til fiskeri. 

Fønsskov, Lillebælt – er benyttet af en enkelt fisker 

og lokaliteten er en velbevaret, sammenhængende og 

stadig aktiv plads. 

Revsøre, Østfyn – en meget gammel plads med et 

tidligere betydeligt fiskeri. Nu er kun en enkelt fisker 

tilbage men miljøet er velbevaret og seværdigt. 

14 

Revsøre kystfiskerplads. Den sidste fisker røgter sine garn. 

Boelsbro, Odense Fjord – denne plads er af nyere 

dato, men velbevaret med havn, tjæregryde, stejleplads, 

flere garnhuse osv. og det ligger tæt på en 

storby. 

Nye fiskerihavne 

Bregnør, Odense Fjord – er en typisk fiskerihavn, i sig 

selv interessant som øhavn og med en tilstødende 

velbevaret bebyggelse med fiskehuse i Stejlestræde. 

Agernæs, Lillebælt – et velbevaret havneentreprenørarbejde 

er denne i brug værende fiskerihavn, anlagt af 

fiskerne i Brunshuse, da fiskeriet i Helnæs bugten var 

for nedadgående og søvejen til bedre fiskepladser i 

Lillebælt for lang. 

Fritidsfiskeriet 

Gambøt, Thurøbund – her ligger en samlet særpræget 

bebyggelse, et antal stråtækte skure benyttet til 

redskaber samt tilhørende bådebroer. Pladsen er 

også et yndet mål for lystsejlere. 

Gambøt på Thurø var oprindelig en lille kystfiskerplads, i dag er 

stedet benyttet af fritidsfiskere og fritidssejlere, men de gamle tjærede 

garnhytter er bevaret. 

Stige havn, Odense Kanal – en lille fiskerihavn med 

en omgivende autentisk skurbebyggelse. Stedet er

tæt på storbyen og rummer stor rekreativ værdi. 

Militære anlæg. 

Fyn er ikke præget af sømilitære anlæg bortset fra en 

række skanseværker fra svenskekrigen og englænderkrigene. 

Kun to nyere anlæg findes som intakte 

bygningsværker – det ene Slipshavn er omtalt i anden 

sammenhæng. Det andet er: 

Langelandsfort, Vognsbjergvej, Sydlangeland – blev 

opført 1953 som led i den kolde krig og omfattende 

13 bunkers. Det er nu museum. 

Skibsbro 

Skibsbroer forekom tidligere i stort tal, men de er enten 

blevet bygget ind i større anlæg som f.eks. i Assens, 

Ærøskøbing og Rudkøbing eller forfaldet og 

næsten forsvundet som Kædeby Bro, Vornæs Bro, 

Borgnæs Mølle m.fl. 

Grevebroen, Strynø – anløbsbro og bådehavn fra 

omkr.1900 og uændret siden 1940 stadig i brug med 

lille havn. 

Fiskernes bro, Søby - en solid og bred træbro i 

klassisk udførelse. 

5 dampskibsbroer for Helge i Svendborgsund 

- alle meget velbyggede og velholdte. Valdemars Slot, 

Grasten, Troense, Vindebyøre og Christiansminde. 

Fyr og sømærker 

Hele kysten rundt er der anlagt fyr af staten. Blandt 

de mange repræsentanter er det vanskeligt at udpege 

favoritter, men værdifulde i samspillet mellem land og 

hav og offentligt tilgængelige er de store fyrtårne – de 

såkaldte anduvningsfyr som vejleder søfarende gennem 

de danske farvande: 

Skjoldnæs fyr, Ærø – offentligt tilgængeligt, naturskønt 

fyranlæg med trefløjetbolig og tårn fra 1881. 

Keldsnor fyr, Sydlangeland – fyret ligger offentligt tilgængelig 

og naturskønt. Det er et meget velbevaret 

samlet anlæg fra 1905 med tårn, 2 boliger, 2 udhuse, 

maskinhus og værksted. 

Helnæs fyr, Helnæs - offentligt tilgængeligt og naturskønt 

beliggende fra 1900 med fyrmesterbolig, fyrpassebolig. 

Strib fyr – ikke tilgængeligt, tårn fra 1900 uden anden 

tilknyttet bebyggelse. Området omkring fyret er 

arealfredet. 

Æbelø fyr – ikke tilgængeligt, tårn og trefløjet bolig, 

meget velbevaret anlæg fra 1883. 

15 

Lodsanlæg 

Større anlæg forekommer kun dér, hvor trafikken har 

medført behov for mange lodsninger og flere lodser. 

Slipshavn er omtalt nedenfor. Her lå Storebælt lodseris 

station, som i dag er flyttet til Spodsbjerg på Langeland. 

Lodshuse, Gabet ved Odense Fjord – er en lodsstation 

komplet med havn og lodshuse for besejlingen af 

Odense Fjord af stor kulturhistorisk værdi. 

Blandede anlæg 

Slipshavn og Knudshoved – området udgør tilsammen 

et værdifuldt kulturhistorisk kystmiljø centreret 

omkring Storebæltsoverfarten, lodseriet samt kontrollen 

og forsvaret af Bæltet. På Slipshavn omfatter miljøet 

den gamle skanse, lodshuset, bådehuse, de 

gamle færge- og lodsbroer, hangaranlæg m.m., mens 

Knudshoved kan fremvise jernbanestation, isbådsstation, 

fyrtårn, fyrmesterbolig og knaldhytte. 

Ordet knaldhytte bruges af de fleste i spøg, men på Knudshoved 

findes nok landets eneste bevarede rigtige knaldhytte. En lille uanselig 

bygning, der tidligere brugtes til opbevaring af knaldfyrværkeri, 

der i tåget vejr blev affyret for med et brag at meddele de sejlende, 

at de var nær kysten. 

Strandpromenader: 

Der er tale om større anlæg af en betydelig alder og 

med meget stor rekreativ værdi. Ofte udgår de fra 

selve havnen og løber langs kysten til et slutpunkt, 

hvor der kunne være en pavillon eller udsigtsplads. 

Langelinie, Faaborg – stien hører til en af de smukkeste 

og ældste strandpromenader på Sydfyn og 

starter ved Dosseringen og slutter ved Klinten. Et 

smukt stenglacis beskytter på lange strækninger stien 

mod havet – ligesom der er beplantning og man 

undervejs passerer Assistens Kirkegård og anlægget 

Voigts Minde. 

Molestien, Ærøskøbing – er forholdsvis kort. Den 

går fra Brogade ud til Bøssehage og er karakteristisk

ved sin række af poppeltræer, som må fornys med 

mellemrum. Stien byder på smuk udsigt og kig ind i 

de små haver i Nørregade. 

Havfruestien, Bogense – denne sti går fra havnemolen 

til Kirkebakken og fortsætter 1,7 km. ud til Stegø 

pumpemølle. Stien byder på en dejlig udsigt over Kattegat 

med Æbelø mod øst. 

Christiansmindestien, Svendborg – går fra roklubben 

på havnen langs stranden ved lystskoven Christiansminde 

ud til badestedet og de tilhørende bygninger. 

Stien giver de spadserende en dejlig udsigt til 

Svendborgsund med dens livlige trafik af både. 

Dæmninger og digeanlæg 

Diger og dæmninger findes rigtig mange steder langs 

kysten og antallet af større og mindre inddæmninger 

er ganske stort. Hvis der skal fremhæves nogle anlæg 

som i kraft af dimensioner og beliggenhed er værd at 

bevare er det følgende: 

Det nordfynske kystdige fra Agernæs i vest til Enebærodde 

i øst. Dette ca. 1 meter høje dige er det 

længste og mest markante på Fyn og samtidig beliggende 

i et område med meget fritidsliv langs stranden 

og med store sommerhusområder på klods hold af 

havdiget. 

Birkholms ydre og indre havdige – et imponerende 

og gammelt bygningsværk som har gjort opdyrkningen 

og livet muligt på den lille ø, hvis højeste punkt 

kun er 1,8 meter over havet. Forsvarsværket mod havet 

blev ødelagt ved stormfloden i 1872 men repareret 

og forhøjet. Tilsvarende diger findes på naboøerne 

Strynø Kalv og på Hjortø. 

Tangdige, Sønderstænge, Skarø – diget er en sjældenhed, 

desværre er det i dårlig forfatning. Det beskytter 

agerland mod havet. 

Tangdige på Skarø. Diger af tang var tidligere almindelige på mange 

af øerne i Det Sydfynske Øhav. 

16 

Dæmning ved Føns Vang, Ronæs – inddæmningen 

af Føns Vang er en af de ældste på Fyn, nemlig fra før 

1793. Desuden findes en vejbro af granit og fundamentet 

af en hollandsk vindmølle, der har pumpet 

vandet ud af det lave område. 

Stegø dige og pumpemølle - er en del af den store 

Gyldensten inddæmning, der er den største på Fyn. 

Stegø pumpemølle og sluse - et lille stykke Holland på Nordfyn. 

Møllen, drev en snegl, der skovlede vandet op fra afvandingskanalen 

og ud i havet. 

Rekreative områder 

Kikkenborg, Kerteminde Nordstrand – pittoresk og 

velholdt ældre sommerhuskoloni med små huse og 

grunde tæt på vej og strand. 

Nyborg Nordstrand – en gruppe gamle sommerhuse 

opført af bindingsværk og træ. 

Tørresø-Bårdesø, Nordfyn – en iøjnefaldende ældre 

sommerhuskoloni med rækker af huse beliggende 

tæt op ad havdiget. 

Saltofte strand - sønden for Thorøhuse findes en enligt 

beliggende række af sommerhuse, som udgør et 

afrundet sommerhusmiljø fra slutningen af 1940-erne. 

Rekreative anlæg 

Der findes flere større bebyggelser af rekreativ art 

som er værdifulde.

Nakkebølle Sanatorium – er et stilfuldt anlæg fra 

omkring 1900 med tilhørende park og skov, indbegrebet 

af et godt sanatoriebyggeri med særdeles høj rekreativ 

værdi. 

Nakkebølle Sanatorium blev opført som tuberkulosesanatorium i 

1908 med plads til 118 patienter. I dag er det pompøse kompleks 

en af Tvind skolerne. 

17 

Ærøske badehuse – langs stranden ved Ærøs Hale 

ved Marstal og ved Urehoved ved Ærøskøbing findes 

en lang række af badehuse som ved deres dekoration 

og opfindsomhed rummer meget kvalitet. Husene er 

stadig i brug og eftertragtede. 

Varbjerg Strand, Nordfyn – en meget velbevaret og 

typisk feriekoloni. 

Badeanstalten, Rudkøbing – mange badeanstalter 

er stærkt reduceret eller helt nedrevne. Søbadeanstalten 

ved Rudkøbing er heller ikke hvad den har været, 

men med sine tårne og synlige adskillelse af herre- og 

dameafdelingen er den værd at bevare. Den benyttes 

stadig, men er ikke længere under opsyn. 

Undersøgelsens kategorier og anlæg 

En kommenteret oversigt 

De ovenfor udvalgte kulturmiljøer og helheder er 

særligt fremstående repræsentanter for en bredere 

gruppe af tilsvarende bygninger og anlæg. Det er 

disse bygninger som tilsammen skaber billedet af 

havnen og kysten og som lokalt har stor betydning. 

Der er derfor god grund til at søge at give nogle signalementer 

af disse forskellige typer af bebyggelser 

og glæde sig over mangfoldigheden. Trods rigdommen 

i den fynske kystkultur har registreringen afsløret 

at visse anlæg overraskende nok er ved at være 

sjældne, mens andre stadig forekommer i stor 

mængde. Der er en klar linie i dette – idet anlæg brugt 

af søfarten er stærkt truet, i mindre grad er fiskeriets 

anlæg truet og allermindst truet er de anlæg som 

vedrører ferie- og fritidslivet langs kysten. Også boligerne 

synes at være i gode hænder. Det er overraskende 

at der ud af de mange kraner, som har stået i 

fynske havne nu kun er en eneste gammel kulkran tilbage 

og overraskende også at så få af de gamle 

håndværk har efterladt sig spor. Ikke en eneste gammel 

havnesmedie er registreret. Til gengæld er det 

påfaldende hvor mange ældre klubhuse for diverse 

søsportsaktiviteter og hvor mange ældre sommerhuse, 

der findes bevaret. Læren af dette er klar - det 

som kan bruges bliver gemt, det som ikke kan bruges 

fjernes. Derfor gælder det om først og fremmest at 

finde nye anvendelsesmuligheder eller nye rammer 

for de mest truede af de værdifulde havnebygninger. 

En gruppe af anlæg kan ikke bevares på anden måde 

end ved fredning eller flytning af installationen til et 

særligt område. Denne udvikling har andre kulturmiljøer 

for længst gennemløbet og der findes jo en glimrende 

samling gamle landbrugsbygninger på vore velbesøgte 

frilandsmuseer samt en ditto samling byhuse 

i Den gamle By i Århus. Spørgsmålet er om en del af 

en fynsk havn kan vælges som historisk havneområde 

og samle nogle af de bygninger som nødvendigvis 

må vige pladsen for udviklingen andre steder? 

Måske har Svendborg eller Odense potentiale til at 

løfte denne opgave? 

Fyranlæg og landfaste sømærker: 

De store anduvningsfyr har følgeskab af en lang 

række mindre fyrbygninger. Der er 39 registreringer. 

For farvandet har fyrene samme betydning – de skal 

lede den søfarende sikkert ad søvejen. Fyn har en 

stor mængde fyr – et resultat af de mange øer, 

grunde, sunde og fjorde. På Bågø står et af de rigtig 

gamle fyr. Det er et lavt firkantet muret tårn opført i 

1816, oprindelig med åbent kulfyr men fra 1847 forsynet 

med lanterne og spejlapparat. Bågø fyr er fredet. 

De allerældste fyr var kulfyrede vippefyr og en kopi af 

et sådant findes på Knudshoved. Mindre fyrtårne står 

på Enebræodde ved indsejlingen til Odense Fjord og 

på Langeland, Hou fyr og Tranekær fyr. Karakteristisk 

for de store og mellemstore fyr er at der er knyttet en 

eller flere boliger til fyret. De små fyr er anbragt i almindelige 

huse eller i særlige små træbygninger. Den 

første type er på Fyn fint repræsenteret ved Tvings-

jerg fyr ved Assens og den anden ved Frankeklint på 

Nordlangeland. Fyrapparatet på Tvingsbjerg står ved 

et vindue i gavlen på et hus og forestillingen om at et 

fyr nødvendigvis må have et iøjnefaldende tårn, er så 

indarbejdet at en registrator vendte hjem med uforrettet 

sag. Der var jo intet fyr – kun et hus. Til fyrene regnes 

også havnefyr. I visse tilfælde er de smukt udformet. 

Assens havnefyr bærer prisen som det smukkeste 

og ældste i denne kategori. Et mere prosaisk, 

men dog markant havnefyr står ved indsejlingen til 

Søby havn. Til de faste sømærker kan regnes mange 

fabriksskorstene og møller. For eksempel købte fiskerne 

i Bagenkop Søndenbro Vindmølle, da den lukkede, 

fordi de nødigt ville undvære den som sømærke. 

Båkerne er særprægede større trækonstruktioner, 

der fungerer som landfaste sømærker. Som regel 

optræder de i par – nemlig en forbåke konstrueret 

som en opadvendt rød- og hvidmalet trekant og en 

bagbåke med en nedadvendt ditto trekant. Figurerne 

holdes over ét under indsejling. Cirkulære kabelbåker 

er opsat på land for at angive hvor kabler er trukket 

over havbunden, så man kan undgå at ankre dér. Andre 

båker angiver skydeområde, fredningsområde og 

rørledninger. De står rundt langs kysten – sommetider 

i folks baghaver. 

Bogø Fyr fra 1816 er det ældste fyr i Fyns Amt og fyret er sikret ved 

fredning. 

Farvandsvæsnet har foretaget en eksemplarisk registrering 

af danske fyranlæg og heri peges også på en 

række udnyttelsesmuligheder for nedlagte fyranlæg. 

Bebyggelser for søfolk og fiskere. 

Søfolks- og fiskeres boliger i søkøbstæderne findes 

almindeligvis nær havnen i en eller flere nærliggende 

gader. Den optimale bebyggelse var en gade parallelt 

med stranden, hvor grundene løb ned til stranden. 

Fiskergade i Kerteminde og Nørregade i Ærøskøbing, 

har som de eneste af disse gader bevaret stranden 

neden for husene. I de fleste andre tilfælde er stranden 

blevet opfyldt og brugt som havneplads. En anden 

bebyggelse for søfolk bedst repræsenteret ved 

Marstal består i en række små stræder fra hovedga- 

18 

den ned til havnen. Beboelsen var nærmest rækkehuse 

og bestod oprindelig af små 3-5 fags bindingsværkshuse 

med tegltage og ind imellem en gavlkvist 

eller valmet kvist på de større huse. Bagerst på grunden 

var der et eller flere udhuse til vaskehus, brænderum 

og opbevaring af båd- og skibsgrej og en lille 

bitte havelod. I løbet af 1800-tallet blev mange af de 

gamle huse omsat i grundmur og forbedret. Men husene 

var og blev små og der var stor trængsel i dem, 

da familierne var børnerige og da man tit lejede et 

værelse eller to ud til unge mænd eller piger. En fin 

men lidt upåagtet husrække opført for søfolk er Nygade 

i Faaborg. Den er udstykket af købmand og 

skibsreder Jørgen Ploug i 1820-erne og husene oprindelig 

alle i bindingsværk bringer mindelser om Nyboder. 

Velbevarede 1700 og 1800 -tals rækker af beboelseshuse 

for søfolk og fiskere findes også i stræderne 

mellem Kirkestræde og Havnegade i Marstal og 

i havnens parallelgade Ramsherred i Rudkøbing. I de 

ældste skipperbyer – Troense og Faldsled er husene 

længere og grundene større end i byerne, hvor pladsen 

var mere afmålt. Atter er det længehuset i solidt 

fynsk bindingsværk som dominerer. 

Skipperne var nogle af de første til at bygge deres 

nye hus af sten. Forklaringen er at de kunne komme 

billigere end andre til mursten, idet de købte dem ved 

Flensborg fjord og i Nybøl nor og selv fragtede dem 

hjem. Grundmurede skipperhuse forekommer derfor 

fra 1830-erne og 40-erne selv om de først blev mere 

almindelige efter 1850 - 60. Det grundmurede skipperhus 

er med sorttjæret sokkel og hvide vægge – 

stråtag med en række tagsten i tagskægget og efterhånden 

også tegl på hele tagfladen. Taget var halv eller 

kvartvalmet. Grundmurede skipperhuse ses i Troense, 

Falsled, Ommel, på Thurø, på Strynø og i Lohals. 

Nogle stykker findes også i Skibhusene ved 

Odense. Omkring 1900 blev søfolkenes nye beboelseshuse 

bygget i røde mursten på høj sokkel. I byerne 

bygger man på større grunde og rækkehusenes 

tid var forbi. 

I Lohals opstod i begyndelse af 1900-tallet en fisker- og skipperbebyggelse, 

der med sine enkle huse og hvide stakitter er et fint eksempel 

på denne tids byggeskik.

I løbet af 1900-tallet standsede sejladsen fra de fleste 

søfartssamfund og i dag er søfarten blevet et talmæssigt 

lille erhverv og søfolkene bor spredt over hele 

landet. Skibsrederne var i 1800-åren købmænd som 

boede i byens store købmandsgårde. 

Senere blev rederivirksomhed løsrevet fra købmandshandel 

og rederne byggede villaer eller større huse i 

byens nye kvarterer og om muligt med udsigt over 

havet. Skibsreder A.P. Møller – med sin far grundlægger 

af dampskibselskabet Svendborg af 1904 – i dag 

en af verdens største rederivirksomheder, boede i en 

villa som er bevaret ganske intakt i Svendborg. 

Fiskerne boede i byerne ligesom søfolkene og søens 

håndværkere. I fiskerlejerne havde de små bindingsværkshuse 

som lå tæt og dannede gadeforløb og 

med stræder ned til havnen. Beboelseshuset var ofte 

forsynet med en lem i gavlen, så rundholter og master 

m.v. fra bådene kunne lægges på loftet om vinteren. 

Redskaberne kunne finde plads i et lille udhus. Efterhånden 

som fiskeriet foregik med større fartøjer og fra 

omkring 1910 med motorfartøjer blev det almindeligt 

at fiskerne havde et redskabshus ved havnen. Fiskerhuset 

i fiskerlejerne blev grundmuret i anden halvdel 

af 1800-tallet og især mod århundredets slutning og 

de første årtier af 1900-tallet, blev der bygget mange 

beboelser for fiskere. I de gamle fiskerlejer som Dyreborg, 

Thorøhuse og Bagenkop ses hele spektret af 

beboelse – fra de gamle bindingsværkshuse – sommertider 

med to beboelser til grundmurede pudsede 

huse. Brunshuse er af noget yngre dato og har flest 

grundmurede huse. I mellemkrigstiden blev opført 

mange murede huse med cementpuds og cementtagsten. 

I 1960-erne, da der var god indtjening i fiskeriet, 

byggede de unge fiskeskippere nye boligkvarterer 

– det blev parcelhuse i tidens smag. Sådanne ses i 

f.eks. Bagenkop, Søby og Spodsbjerg. Der er i alt registreret 

31 beboelser for søfolk og fiskere – heraf 7 

boligområder. 

Havn 

Inden for denne kategori er 124 registreringer. Tallet 

omfatter såvel havne som forskellige anlæg på havnen, 

men der er mange havneanlæg på Fyn. Mange 

er dog meget små eller de er afdelinger af en større 

havn – f.eks. er i Marstal registreret fire havne – heriblandt 

Sønderrendens bådehavn og lystbådehavnen. 

Da vi ser bort fra færgehavne og fiskerihavne, der er 

registreret for sig, drejer det sig om trafikhavne, bådehavne 

og lystbådehavne. De største havne er byernes 

trafikhavne, som hver har deres spændende historie. 

De fleste er blevet til i løbet af 1800-årene og udbygget 

gentagne gange. Hele det tids- og udviklingsmæssige 

spand i havnebegrebet får man ved f.eks. at 

sammenligne 1800-tallets naturhavn Thurøbund med 

industrihavnen Odense og den igen med Fyns nyeste 

og vigtigste havn, Lindholm havn i Nyborg Fjord. 

Mens udbygningen for trafikhavnens vedkommende 

stort set stoppede efter 1960, var der stadig meget 

havnebyggeri til lystbåde i 1970-erne til 1990-erne. 

19 

Nu synes dog antallet af lystbåde stagnerende. 

Tyrmolen i Nyborg Havn er en af de flotteste bevarede kampestensatte 

moler med granit pullerter . Selvom der bygges boliger på 

havnen burde molen bestemt bevares og indgå som en kvalitet i 

miljøet. 

Trafikhavne er bygget med bolværk og kaj, som skibene 

lossede ved. De gamle bolværker var slået med 

træpæle, hvorimellem var lagt en plankevæg, som 

holdt på jorden. Udvendig var vandrette planker spigret 

på pælene, så fartøjerne lagde an på disse planker. 

Der er ikke bevaret meget bolværk af den gamle 

slags – kun stumper her og der. Træbolværket blev i 

de store havne afløst af granitbolværk og fine sådanne 

findes i bassin 1 i Odense havn og i Nyborg 

gamle færgehavn. Den nyeste udvikling er bolværk af 

jernspuns eller af beton. 

Byernes små jollehavnene har altid haft træbroer og 

lystbådehavnene overtog denne praksis. For at spare 

penge er det blevet almindeligt at bygge nye havne 

med moler af stenforkastninger hvor man ikke kan 

færdes. Bagved slår man så de træbroer fartøjerne 

skal ligge ved. Den ny byggemåde for lystbådehavne 

eller marinaer gør disse meget ens og efterlader et 

indtryk af bådparkeringsplads. Der er ikke meget 

håndværk endsige fantasi i det ny havnebyggeri. 

Måske er det årsag til at mange gæstesejlere søger 

de gamle nu tomme trafikhavne. 

Færgeri. 

De mange færgesteder på Fyn afspejler sig i antallet 

af skemaer 89. Der er registreret ikke så få gamle 

nedlagte færgesteder som nu er temmelig ukendte – 

f.eks. færgestedet ved Kragnæs på Ærø, Bøjden 

gamle færgested, Vemmenæs færgested, Vindeby 

færgested og Strib færgested. Karakteristisk for disse 

gamle pladser er at der hørte en færgegård til og ret 

forbløffende er disse færgegårde bevaret i pænt tal. 

Alle de ovennævnte steder har en færgegård, som 

naturligvis tjener andre formål i dag. De gamle færgebroer 

står det derimod skidt til med. De er enten helt 

forsvundet som i gammel Spodsbjerg, i ruiner som i 

Ristinge eller stærkt ombyggede som Vemmenæs nye 

færgebro eller som dampfærgebroen på Knudshoved.

Da færgerne skulle overføre lastbiler og jernbanevogne 

kunne man ikke længere nøjes med en anlægsbro 

eller kaj. Der skulle et færgeleje til og DSB 

anlagde i Nyborg – Fyns færgeby nummer et –og i 

Strib en række færgelejer. Kun et eneste jernbanefærgeleje 

er nu velbevaret – nemlig nummer fem i Nyborg. 

De andre færgeruter fik motorskibe, som også 

skulle have lejer, men de gamle lejer er nu alle væk 

der hvor færgeriet er ophørt f.eks. i Lundeborg eller 

de er moderniseret, dér hvor færgerne stadig sejler. 

Det bedste af de i brug værende lejer er det gamle 

færgeleje i Assens, som stadig har klappen ophængt i 

en galge. Til færgeriet har knyttet sig ventesale, pakhuse 

og billetkontorer. I Rudkøbing og Ærøskøbing 

findes nogle færgebygninger med god arkitektur. 

Fyns mindste færgerute forbinder Skibhusene med Stige tværs over 

Odense Kanal. Færgen var tidligere en trækfærge. 

De offentlige bygninger på havnen. 

De offentlige bygninger på de fynske havne omfatter 

først og fremmest havnevæsnets huse, toldbygninger 

samt enkelte lodshuse. Der er foretaget 27 registreringer 

– idet nogle af lodsbygningerne dog ligger 

uden for havneområderne. Man kan ikke tale om en 

særlig stil i det offentlige havnebyggeri, det være sig 

toldbygninger eller havnevæsnets bygninger. Disse 

bygninger har fulgt tidens smag. I 1800-tallets første 

halvdel bygges solidt og godt af mursten på et tidspunkt 

hvor andre endnu brugte bindingsværk. Bygningerne 

er opført af lokale murermestre, rektangulære 

og to etager høje med teglhængt kvartvalmet 

tag. Der er indretning til kontor og bolig og ofte et 

pakhus eller materielrum i stuen. Hustypen ses i toldbygningen 

i Assens og i Faaborg og i havnefogedboligen 

i Svendborg. Disse bygninger afløstes for toldvæsnets 

side af rødstensmurede, arkitekttegnede, 

skiffertækkede, et- eller toetagers bygninger som ses 

i Marstal, Rudkøbing, Svendborg. En tredie type er 

det pudsede og kvaderfugede hus, oftest i to etager 

med lavt valmet skifertag og malet facade, som det 

ses i toldbygningen i Nyborg og havnefogedboligen i 

Rudkøbing. Noget for sig selv er Kertemindes toldbygning, 

som er genbrug af en gammel købmands- 

20 

gård fra renæssancen. Med toldvæsnets reduktion og 

centralisering er de mange toldbygninger blevet solgt, 

men det er skønne velbeliggende huse, som let finder 

anden anvendelse og de synes ikke truet af nedrivning. 

På samme måde forholder det sig med havnevæsnets 

bygninger, som også i en del tilfælde er solgt 

til privat bolig eller anden brug. 

Den tidligere toldbygning på havnen i Søby. 

Butikker på havnen 

Havnen var for 100 år siden ikke noget butiksområde. 

Man måtte op i nærmeste havnekvarter for at finde 

dagligvarebutikker som ismejerier og købmænd. 

Visse butikker fandtes dog meget nær havnen – som 

regel i Havnegade eller hvad man nu havde valgt at 

kalde gaden langs havnen. Skibsprovianteringen lå i 

byens Havnegade og tidligere havde enhver havn en 

skibsproviant hvor man kunne købe alt lige fra øl, 

skråtobak og spegesild til petroleum og tovværk. Den 

aftagende skibstrafik fra 1960-erne har decimeret 

skibsprovianthandlerne. Der er kun ganske få tilbage 

og de få overlevende har måtte lægge stilen om efter 

lystsejlernes og turisternes behov og smag. I Nyborg 

findes en ældre skibsprovianthandel og i Svendborg 

og Faaborg findes skibshandler på havnen. Den moderne 

skibsproviantering er repræsenteret ved købmanden 

på havnen i Søby, men vareudbuddet er ikke 

synderlig maritimt præget. I nærheden af havnen 

fandtes også de uundværlige havneknejper og restaurationer. 

Også de er i mange tilfælde lukket, men 

undersøgelsen er ikke gået i dybden på dette punkt. 

Visse steder har de overlevet med noget af den gamle 

stemning i behold som f. eks. Heimdal i Faaborg, Dueslaget 

i Rudkøbing og Skipperkroen i Nyborg. Blandt 

de gamle havnerestauranter og hoteller kan fremhæves 

Svendborgsund og hotel Ærø i Svendborg og 

Minde hotel og restaurant i Marstal samt Færgegården 

i Faaborg. Havnekiosker fandtes tidligere overalt, 

men de allerfleste er revet ned og erstattet af pølsevogne 

og grillbarer. Den mest autentiske gamle havnekiosk 

er den ottekantede kiosk med spidst tag på 

havnen i Rudkøbing. Den eksisterer stadig som kiosk 

og vandingshul for tørstende sjæle. Bygningen er i 

øvrigt et eksempel på at selv små bygninger kan

umme spændende arkitektur. Fiskehandleren lå selvfølgelig 

også på havnen og gerne i fiskerihavnen. Der 

er blevet langt færre fiskerhandlere og den eneste ældre 

synes at være Bogense Fiskesalg. Nye er dog 

dukket op f.eks. i Ærøskøbing og i Svendborg. Fiskesalg 

en gros findes endnu i Bagenkop, Kerteminde, 

Faaborg og Bogense og i Kerteminde havn findes 

desuden fiskeauktion med auktionshal, en træbygning 

med store porte og lavt saddeltag. Røgerier 

fandtes der ikke så få af. De fleste er ophørt. Det 

mest autentiske og stadig igangværende er Faaborg 

Røgeri. I Kerteminde findes også et igangværende røgeri. 

En del af de forhenværende røgeribygninger er 

bevaret. Det gælder f.eks. røgeriet på Mårodde på 

Thurø, røgeriet på Svendborg havn og et par røgerier i 

Kerteminde. De fleste af de gamle butikker er nedlagt 

– kun 7 blev registreret ved denne undersøgelse, men 

med havnenes stigende attraktionsværdi og de 

mange turister og lystsejlere er der ikke tvivl om at 

butikslivet vil få en renæssance og nogle af de gamle 

butikker vil forhåbentlig overleve eller ligefrem genopstå. 

Fabrikker og værksteder. 

Registreringen har på dette punkt været skuffende – 

sølle 6 emner er dukket op inden for kategorien værksteder 

og fabrikker. En del af forklaringen er, at rigtig 

mange håndværksvirksomheder på havnene er ophørt 

og de har ikke efterladt sig særligt markante anlæg. 

Andre anlæg er helt moderne – en nødvendighed 

for at kunne overleve i den hårde konkurrence. Ikke 

desto mindre fandtes der for 50 år siden mange flere 

håndværkere med værksteder i nærheden af havnen. 

Klein- og grovsmede, rebslagere, sejlmagere, kompas- 

og flagmagere, riggere, malere, snedkere, skibselektrikere 

- alle nødvendige for at holde skibene sejlende. 

De skibe som sejler i dag kræver ikke samme 

vedligeholdelse. Håndværket er blevet for dyrt. Det 

gamle håndværk er væk. Det er f.eks. ikke lykkedes 

at finde et bevaret eksemplar af en gammel havnesmedje. 

Heller ingen sejlmagerier. Der findes en reberbane 

i Troense, men den er nyetableret og i Rudkøbing 

findes to gamle reberbaner bevaret som vejforløb. 

På Fyn var man med de mange både og fartøjer 

ikke sen til at sætte gang i produktionen af motorer 

og bygninger fra marinemotorfabrikationen i 1920erne 

og 1930-erne er bevaret. Lundeborg Motorfabrik 

er et meget velbevaret og autentisk anlæg, som der 

stadig hæges om. Det største og bedste fabriksanlæg 

er nok Marstal Motorfabrik fra 1930-erne og udvidet i 

1960-erne. 

Værfter. 

I en tid hvor dansk værftsindustri er i langvarig krise 

og mange værfter må lukke er det værd at notere at 

Fyn har 4 aktive værfter –nemlig landets største og et 

af Europas mest moderne på Lindø, Assens værft og 

Thomsen og Thomsen i Marstal samt Søby Værft. 

Svendborg værft er netop lukket. 80 registreringer er 

21 

foretaget i denne gruppe som rummer store og små, 

nedlagte og aktive værfter. Skibsbygningspladserne 

langs Svendborgsund er de ældste, men kun Jacobsens 

Plads har bevaret karakteren af skibsbygningsplads. 

Værftsbygninger er truet fra den dag værftet 

nedlægges, flydedokker, kraner, maskiner m.v. bortsælges, 

men gode bygninger – og dem finder man på 

større stålskibsværfter – lønner det sig at genbruge. 

Det nedlagte Odense Stålskibsværft ved Odense Kanal 

er et eksempel på godt genbrug. Vigtigt er det at 

fastholde bygningerne som erhvervsbygninger. Forhåbentlig 

får Svendborg værft samme gode skæbne 

som Odense Stålskibsværft. Af træskibsværfter er 

Ring Andersens værft i særklasse – og formentlig det 

bedst bevarede gamle værft i Nordeuropa. Grundlagt 

i 1867 og i dag drevet af fjerde generation repræsenterer 

værftet en ubrudt tradition. Fra værftet er i tidens 

løb søsat knap 200 nybygninger, heraf mange 

fine skonnerter og galeaser og værftet er i dag et af 

de steder, som er med til at bevare danske træskibsbygninger 

sejlende i det ny årtusinde. En flot præstation 

der vækker berettiget opmærksomhed i udlandet. 

Reperationsværftet Thomsen og Thomsen i Marstal med to skibe 

på bedding. Værftet disponerer også over flydedok.. 

Mange bådebyggerier er lukket og de bliver ligesom 

værfterne hurtig afmonteret. F.eks. blev Nyborg bådebyggeri 

bogstavelig talt jævnet med jorden og omdannet 

til en p-plads. Et værdifuldt men ophørt bådebyggeri 

findes i Ærøskøbing og for denne bys skyld 

kunne man ønske en bevaring af anlægget evt. med 

anden brug end bådebyggeri. Igangværende bådebyggerier 

findes i Dyreborg, Faaborg, Lundeborg, 

Rudkøbing, Bagenkop og Marstal. Det typiske fynske 

mindre bådebyggeri har fungeret i en større træbygning 

med et par porte, hvor både kunne passere igennem. 

Der er som regel paptag og en udvendig skorsten 

som både bruges til limovnen og brændeovnen. 

Til bådebyggeriet er en svedekiste uundværlig – her 

dampes bordene, så de kan bøjes på plads dér hvor 

de skal sidde. Almindeligvis har bådebyggerier også 

adgang til en bedding og et par småbroer til fartøjer. 

Et højt specialiseret bådebyggeri findes i Thurøbund, 

hvor Åge Walsted i 1949 købte Saugskær Værft og 

her begyndte reparation og nybygning af lystbåde.

Walsteds værft er kendt for sit kvalitetshåndværk 

langt ud over landets grænser og blandt kunderne er 

mange velhavere. 

Slæbesteder findes i stort set alle havne. De kan være 

stenlagte, støbt i cement eller blot være et stykke 

strand. Som regel er der en planke, som bådens køl 

kan glide på under ophaling. 

Fiskeri, havn og kystplads. 

Fiskeriet er det kysterhverv, som mest har sat sit 

præg på de fynske kyster. Overalt hvor der har været 

mulighed for det har fiskere nedsat sig på kysten og 

ernæret sig ved fiskeri i de tilstødende farvande. Fiskeriets 

gyldne tid er perioden fra slutningen af 1800tallet 

og frem til 1970-erne, hvor en tilsyneladende 

langvarig krise og nedgang er begyndt. De anlæg 

som findes skyldes de forskellige fiskerier, der blev 

drevet. Omkring 1900 var det nedgarnsfiskeri fra åbne 

både tæt ved kysten. Det var et fiskeri som kun i perioder 

kastede meget af sig og salget var ikke godt organiseret. 

I løbet af 1900-årene organiserede fiskerne 

sig i foreninger og lavede fiskefællessalg og isværker 

ligesom transport og afsætning af fisken blev forbedret. 

Teknisk tog fiskeriet stormskridt fremad. Nye 

motorfartøjer og nye slæberedskaber som vod og 

trawl fik stor betydning. De større fartøjer- motorkuttere 

gav fiskeriet fra fiskerihavnene fremgang. Fiskeriet 

i Storebæltsområdet og Vestlige Østersø drog 

især fordel af dette og steder som Kerteminde, Nyborg, 

Lundeborg, Rudkøbing, Lohals, Bagenkop, Faaborg 

og Søby voksede. Også kystfiskeriet oplevede 

fremgang, hvilket skyldtes fabriksfremstillede store 

bundgarn som fiskede meget effektivt i stedet for det 

gamle landtøj eller narreværk man tidligere havde sat 

ud fra kysten og som kunne røgtes fra land. De nye 

bundgarn stod langt til havs og hele kysten rundt. 

Forårsbundgarn fiskede sild og hornfisk og de bundgarn 

som blev sat i sensommeren fangede ål, der altid 

har givet god pris. Fiskeriet blev drevet af to mand 

– et bundgarnslav – sommetider forstærket med en 

tredje og med et par store og små joller – den ene 

store altid med motor og dam. Fiskeriet kunne drives 

fra kysten nær de gode fangstpladser, så røgtningen 

ikke blev for tidskrævende. Dette store fiskeri er nu 

næsten ophørt og registreringen har vist, at der i dag 

mange steder kun er få levn tilbage fra bundgarnsfiskeriet. 

Det som man kan forvente at finde er fiskerenes 

beboelseshuse. Desuden havde man redskabsskure, 

hvor man bødede slidte garn og monterede 

nye. Bundgarnene skulle vedligeholdes med tjære og 

de skulle tørres og renses for skidt. Hertil havde man 

en stor tørreplads også kaldet en stejleplads samt en 

tjæreplads med gryde og tjærelad. Somme steder 

fandtes også naust eller bådeskur. Antallet af registrerede 

kystfiskerpladser er stort, men de er for størstedelens 

vedkommende ikke komplette. Mange steder 

er bevaret fiskernes stejlepladser og de er da også et 

værdifuldt grønt område for lokalsamfundet. Visse 

steder har man endda istandsat tjæregryden med 

22 

skorsten. For amtet kunne der ligge en opgave i sammen 

med et par museer at bevare et par kystpladser 

intakt og formidle historien om bundgarnsfiskeriet på 

stedet hvor det har foregået. Det er en formidling som 

vanskeligt kan ske i de eksisterende museer. Ovenfor 

er udpeget nogle bevaringsværdige kystpladsmiljøer. 

Bundgarnsfiskerne er gået stærkt tilbage i antal. Her ses bundgarnspæle 

ved kystfiskerplads ved Fønsskov. 

For fiskerihavnenes vedkommende er der tale om 

store anlæg. De mest interessante bebyggelser er fiskernes 

garnhuse. Hvor de er mange sætter de deres 

præg på havnen. Garnhusene var oprindelig enten 

små solide bindingsværkshuse med stejlt stråtag – typen 

kendes bl.a. fra Bagenkop – eller det var træskure. 

Murede garnhuse blev opført i mellemkrigsårene 

og den slags gode solide byggerier forekommer 

stadig, f.eks. har brdr. Mortensen på Birkholm ladet 

nyopføre et stort grundmuret redskabshus. Gode eksempler 

på fiskerihavne, der blev nyanlagt er Rudkøbing 

fiskerihavn fra 1914 og Bregnør havn fra 1937. 

Havne går i forfald, når de ikke længere bruges. I en 

del forhenværende erhvervsfiskerihavne er fritidsfiskere 

rykket ind, men det kniber med at holde havneanlægget 

ved magt, da fritidsfiskerne ikke er organiseret 

og ikke har ressourcer til vedligeholdelse. 

Hav- og strandjagtspladser. 

De mange bugter og fjorde med lavvandede områder 

betinger et rigt fugleliv og jagt på bl.a. edderfugle, 

gæs og ænder foregår såvel fra stranden som fra 

båd. I mange småhavne finder man et iøjnefaldende 

stort antal skydepramme – det gælder f.eks. i Odense 

Fjord og i Det sydfynske Øhav. Det er dog meget begrænsede 

egne anlæg som hav- og strandjagt har 

frembragt. Små hytter er det eneste synlige, når jægerne 

er draget bort og bådene lagt op. Kun 9 pladser 

for hav- og strandjagt er registreret. Den betydeligste 

bebyggelse er Skydehusene/Sortehuse ved 

Odense Fjord – en samling jagthytter. Det mest værdifulde 

miljø er åmundingen ved Syltemade å på Sydfyn. 

Her ligger en række jagtbåde i åen og der er et 

lille ophalingsspil til bådene. Også Seden strand i 

Odense Fjord er præget af strand- og havjagt.

Maritimt friluftsliv. 

Denne gruppe er en af de store med 43 registreringer. 

Det maritime fritidsliv er præget af foreningsliv og høj 

grad af kontinuitet. Det er sikkert derfor at så mange 

klubhuse af ældre dato stadig eksisterer i bedste velgående. 

Rosporten blev indført i Danmark med inspiration fra 

England og klubber voksede frem først i de store byer 

og siden også i mindre provinsbyer. Faaborg, Odense 

og Svendborg har gamle klubhuse. I Assens er roklubbens 

gamle hus bevaret, men nu overgået til anden 

brug og i Marstal er situationen omvendt den at 

roklubben har etableret sig i et gammelt bådebyggeri 

før indsejlingen til havnen. Til roklubberne hører de 

karakteristiske lave og brede træbroer, hvorfra robådene 

sætte i vandet og tages på land. Bådene opbevares 

i klubbens bådehus. Kajakklubber er på det seneste 

kommet til. 

Sejlklubber og lystbådehavne er også fænomener fra 

slutningen af 1800-tallet. Ældste anlæg er formentlig 

Stige –ø som oprindelig var en oplægningshavn for 

Odenses sejlskibe. Da de forsvandt overtog lystbådene 

havnen og der blev bygget tre klubhuse. Det 

bedste er Odense Sejlklubs, som er et t-formet anlæg 

Assens Roklub har ikke længere til huse i denne bygning , men den 

er bevaret og er med sit karakteristiske udseende med til fortælle 

om mellemkrigstidens spirende interesse for maritimt fritidsliv. 

opført med vægge af brædder på klink – en lidt 

usædvanlig konstruktion for en sejlklub, hvor træhuse 

med en på to brædder og murstenshuse dominerer. 

En bemærkelsesværdig lystbådehavn fra lystbådenes 

ungdom er Svendborg Lystbådehavn, anlagt lige vest 

for det Vindebyfærgens leje med et overraskende cirkulært 

bassin. En mere ordinær gammel lystbådehavn 

med træbroer findes i Rudkøbing. Ved Odense kanal 

ligger Odense Motorbådsklub med klubhus og et udgravet 

rektangulært bassin. Kun motorbåde kan passere 

under broen til bassinet. 

23 

Købstæderne havde tidligere søbadeanstalter. Kommunale 

badeanstalter fandtes over hele landet anlagt 

dér hvor vandkvaliteten var god. Den ældste type var 

en pælebro med et lille skur yderst på brohovedet. 

Bogense havde f.eks. ved århundredskiftet sådanne 

to badehuse – et til mænd og et til kvinder. De senere 

større anlæg var bygget inde på stranden af træ som 

regel af rektangulær form med høje plankeværker og 

omklædningsrum. Der var herre- og dameafdeling og 

ansat personale til billetsalg, rengøring m.v. Badebroer 

førte ud i vandet. En række søbadeanstalter er 

registreret, nemlig Storebæltsbadet ved Nyborg 

Strand, Rudkøbing Søbadeanstalt, Varnes Søbadeanstalt 

på Krupps Plads ved Middelfart og Bogense Søbadeanstalt. 

Søbadeanstalterne har fået en lille renæssance, 

men vedligeholdelsen og manglende opsyn 

gør deres fremtid noget usikker. 

Strandbadning blev populært i mellemkrigstiden og 

ved de mest benyttede strande opstod der en badehusbebyggelse. 

Der er registreret 6 sådanne pladser, 

hvoraf de ærøske er de absolut bedste. Andre pladser 

er badeskurene ved Gl.Brydegård strand og ved Katterød 

rev. Endelig er et imponerende slotslignende 

badehus bevaret ved Iversnæs for godset Wedellsborg. 

Det er en grundmuret bygning med løgformet 

spir og trappe, meget seværdig, men ikke offentlig tilgængelig. 

Rekreative bygninger. 

Kategorien omfatter 53 registreringer herunder er flest 

helheder/elementer og færre kulturmiljøer. Da det blev 

mere almindeligt at holde sommerferie i 1900-årene 

begyndte folk at indlogere sig i kystbyer med strand 

og skov. Rundt omkring lejede fiskere og husmænd 

værelser ud til badegæster. Mere etablerede former 

for sommerudlejning repræsenterede de sommerpensioner 

som blev indrettet og endnu en tak opad fik 

service og komfort på badehotellerne. I Lohals, som 

havde færgeforbindelse til Korsør, fik man mange 

gæster fra København og der blev bygget et par sommerpensionater 

som stadig eksisterer samt et badehotel, 

nu nedrevet. Også Spodsbjerg på Langeland fik 

badegæster og et badehotel, som eksisterer i bedste 

velgående og er det ældste og bedst bevarede. 

Gamle badehoteller ses i øvrigt i Strib, ved Båring 

Skov, på Drejø samt Nyborg Strand. 

Strandpavilloner har ikke været ualmindelige og findes 

på Ærø i Strandskoven i Ærøskøbing og Sommerlyst 

ved Marstal samt i Assens. Også det nu forsvundne 

Pax i Kerteminde hørte til denne type. 

Forestillingen om kysten som et sundt og godt sted at 

opholde sig bl.a. for børn og syge resulterede i 1900årene 

i opbygningen af en lang række feriekolonier 

samt nogle sanatorier. I feriekolonierne kunne byernes 

blegnæbbede og sommetider fejlernærede børn 

hente sundhed og livsmod. De blev anlagt på naturskønne 

steder med adgang til en god strand. Nu er 

de ikke så talrige, men adskillige er dog stadig i brug.

Den typiske feriekoloni var et baraklignende byggeri 

med store udendørsarealer til friluftsliv – og indvendig 

sovesale, spisesal og køkken – mens bad/toiletter tidligere 

var i en udhusbygning. Feriekolonier findes på 

Nyborg strand, på Drejet og Sønderskov syd for 

Spodsbjerg, i Olde Mark på Ærø, i Båring Vig, på 

Skåstrup Strand, i Bårdesø og Jørgensø og på Hasmark 

strand. Kun to sanatorier er registreret nemlig et 

på Nyborg Nordstrand, hvilket nu er restauration samt 

Nakkebølle, der nu fungerer som skolehjem. Begge 

sanatorier var opført for at bekæmpe tuberkulose, 

som var en folkesygdom i begyndelsen af 1900-tallet 

og begge anlæg repræsenterer på smukkeste måde 

datidens offentlige danske byggeskik. Nakkebølle er 

anlagt i 1908 og Nyborg i 1913. 

Spodsbjerg Badehotel er et flot eksempel på tidligere tiders pompøse 

byggerier til bymenneskers sommerophold nær skov og strand. 

Rekreativt område. 

De rekreative områder som registreringen har noteret 

er først og fremmest sommerhusbebyggelser langs 

kysten. Dem er der mange af – nemlig 77. Sommerhusene 

er for de ældstes vedkommende fra begyndelsen 

af 1900-tallet. Det er små huse – ofte af træ 

ofte anbragt i helt strandnære udstykninger men med 

meget små grunde. Disse huse er oftest moderniseret 

og ombygget, men har alligevel en hel del "kolonihavestil" 

bevaret. De findes ved de bedste fynske 

strande nemlig Nyborg Strand, Drejet ved Spodsbjerg, 

Ristinge Strand, Drejet og Knolden ved Faaborg, 

Aa Strand og Feddet og langs stranden på strækningen 

Agernæs – Enebærodde på Nordfyn. I mellemkrigsårene 

fortsatte sommerhuset med at være af beskeden 

størrelse og ofte var de bygget af ejeren selv. 

Der var plads til nogle køjer og et lille køkken – det 

meste fritidsliv foregik udendørs. En større udstykningsbølge 

ramte kysten i efterkrigsårene og toppede 

i 1960-erne. Det var bilismen og den voksende velstand 

som resulterede i at mange byboer nu ønskede 

at erhverve en grund og bygge et sommerhus til familien. 

Disse udstykninger omfatter store arealer og 

grundene er betragteligt større end de ældre udstykninger. 

Ligesom for parcelhusets vedkommende var 

det behovet for at være sig selv og have god plads, 

der gjorde sig gældende. Mange sommerhuse fra 

24 

denne tid er typehuse. Da den økonomiske krise satte 

ind i 70-erne faldt efterspørgslen efter sommerhuse 

ligesom der blev sat spørgsmålstegn ved det fornuftige 

i at udparcellere store dele af kysten til sommerhusbebyggelse. 

Sommerhusene er så talrige og eftertragtede, 

at de ikke vil forsvinde i meget lang fremtid. 

Information om denne bebyggelses kvaliteter og historie 

er påkrævet og kunne medvirke til at sikre en 

god vedligeholdelse af de mest charmerende og særprægede 

bebyggelser. 

Kraner og kranbaner. 

Kranerne hører til havnens mest bemærkelsesværdige 

konstruktioner og de er blevet overraskende sjældne. 

Fyns eneste registrerede gamle kran med hytte er en 

kulkran på Middelfart havn. Kraner på spor og kranbaner 

er afløst af mobilkraner, der findes på de fleste 

havne. Moderne havne som Lindholm og Odense har 

containerkraner. I Faaborg findes en fin gammel støbejernskran 

af den slags som alle havne havde tidligere. 

De blev brugt til f.eks. motorinstallation og diverse reparationsarbejde. 

Vil man se kraner skal man tage til 

værfterne. Her findes i Svendborg, Marstal, Søby Assens 

og på Lindø små og store kraner. En flot kranrække 

af nyeste type kan ses på Odense havn i bassin 

3 på oplagspladsen for sand- grus- og sten. 

Mindesmærker. 

Statuer er de mest iøjnefaldende, men også de mest 

sjældne mindesmærker på havnene og langs kysten. 

Den mest værdifulde maritime statue er den af den 

spinkle og drengede skikkelse som står på havnen i 

Assens. Det er bysbarnet, søhelten fra Kongedybet 

1801 Peter Willemoes. I Bogense findes en ny omdiskuteret 

bronzefigur af en flagrende kvindeskikkelse, 

angiveligt en havfrue og i Middelfart er en ny træskulptur 

af et par marsvin. Der findes flere mindesten 

for navngivne personer. På Odense havn står én for 

stiftamtmand Friederich Buchwald, som var utrættelig 

fortaler for bygningen af Odense Kanal, og Kerteminde 

har foruden sin fiskerpige Amanda en mindesten for 

digteren Poul Martin Møller. 

I det sydfynske, hvor antallet af søfolk, som omkom i 

det fremmede under de to verdenskrige, er stort, findes 

krigsmindesten og mindeanlæg. I Marstal er anlæg 

og mindesten for de omkomne og i Rudkøbing er 

også sat en sten. I Ærøskøbing findes et minde over 

de som omkom ved dampskibets "Rise"s minesprængning 

i 1940. Det blev opsat ved indsamling 

efter ulykken. En anakronistisk sten findes i Nyborg. 

Den er opsat i år 1900 for Peter Bredals forsvar af de 

indefrosne danske orlogsskibe i Nyborg Fjord i 1658. 

På havnen i Ærøskøbing ses et stormflodsmærke på 

en bygning – bygningen er dog ikke særlig gammel, 

så mærket må være flyttet. Også på Bågø findes et 

stormflodsmærke på et hus oppe i byen.

Meget almindelig er forekomsten af mindesten over 

inddæmninger. I alt er registreret 12 mindesmærker. 

Diger og dæmninger. 

Som det kunne forventes er disse anlæg meget vel 

repræsenteret i undersøgelsen – 65 skemaer er blevet 

udfyldt. Næsten overalt langs den fynske kyst har 

landbruget fravristet havet store områder i tidens løb. 

De ældste inddæmninger går langt tilbage – nemlig til 

1700-tallet, men hovedparten stammer dog fra 1800tallet. 

Endnu ældre er de gamle vejdæmninger som 

findes rundt omkring på kysten – f.eks. vejdæmningen 

til Helnæs som antages at være middelalderlig. 

Det samme kan være tilfældet for kærnen af havdigerne 

på de sydfynske øer. Usædvanlig er vejdæmningen 

– 300 meter lang – ud til den lille ø Langø i Lindelse 

nor. Den byggede bonden på Langø og hans 

sønner med deres bare næver og nogle lånte tipvogne. 

Inddæmningerne findes stort set overalt langs 

kysten – på Ærø, Langeland og Tåsinge er der store 

inddmæninger, på Vestfyn ligeledes og ikke mindst på 

Nordfyn er landskabet præget af digerne og afvandingskanalerne. 

De fleste diger holdes i god orden og 

der eksisterer pumpelaug, som sørger for at afvandingen 

af området stadig foregår. På de sydfynske 

småøer er digerne derimod i forfald. Affolkningen og 

tilbagegang i landbrugsdriften på disse øer gør det 

vanskeligt eller umuligt at holde digerne ved egen 

kraft. Det gælder f.eks. på Birkholm. Digerne er imidlertid 

en forudsætning for beboelse af øerne og følgerne 

af en stormflod må frygtes. Dårligere rentabilitet 

i landbrugsdrift på marginaljorder samt behovet for 

større naturområder vil medføre at afvanding visse 

steder opgives og visse diger nedbrydes. 

De fynske inddæmningers historie trænger til nærmere 

undersøgelse. 

Erosionsbeskyttelse. 

Dér hvor havet slider på kysten – dvs. de såkaldte udligningskyster 

– er der i mange tilfælde bygget høfder. 

Høfderne er kostbare vandbygningsanlæg og de bliver 

med tiden nedbrudt af havet. Større eksisterende 

anlæg ses ved Lundsgård strand syd for Kerteminde, 

langs den fynske nordkyst fra Agernæs mod Enebærodde 

samt på Drejet på Ærø. 10 kystsikringsanlæg er 

blevet registreret. 

Maritime virksomheder. 

De maritime virksomheder har sat sig tydelige spor på 

havnene og i denne gruppe som omfatter 34 registreringer 

finder man nogle af de allerbedste bygninger, 

hvis man måler kvaliteten efter gode byggematerialer, 

god arkitektur og god autencitet. Blandt de mange er 

der grund til at fremhæve nogle. Ærø Søassurance i 

Havnegade i Marstal er den bygning på Fyn som tydeligst 

viser stolthed og glæde ved søfarten ved sine 

udsmykninger på facaden. D.F.D.S. gamle ekspeditionskontor 

ved stykgodskajen i bassin 1 i Odense er 

25 

en velproportioneret og smuk murstensbygning, 

mens N.P.Hansens Dampskibsekspedition i det 

gamle, skæve trævarehus ved Østkajen i bassin 1 har 

kvalitet. 

På Jessens mole i Svendborg er Det sydfynske 

Dampskibselskabs kontorbygning en nyere og mere 

bastant udtryk for dampskibsselskabets soliditet. 

Bygninger for skibsmæglere ses i Svendborg – dels 

mæglerfirmaet Hudes hus, dels Mæglergården.Vejerboder 

findes i funktion i de havne, der stadig har 

godsomsætning. Det er ofte prunkløse murstenshuse 

– flere af nyere dato, men én bygning overtrumfer 

dem alle nemlig Vejerboden på Nyborg havn, som er 

et helt lille kunststykke i god byggeskik. Den fungerer 

nu som køreskole. 

I Svendborg findes den største samling af gamle skolebygninger. 

Den gamle navigationsskole på Færgevej 

fra 1865, den fhv. sømandshøjskoles bygning fra 

1906 samt den ny navigationsskole med det hvide 

tårn bygget 1952, alle meget udtryksfulde bygninger. 

Den ny skole kan ses fra havnen og sætter lige som 

Christiansmøllen et særligt præg på Svendborg. Også 

Marstal har en gammel navigationsskolebygning. 

Veje. 

Vejforløb parallelt langs stranden forekommer i en del 

tilfælde ved byernes udkanter og langs disse ligger 

bebyggelsen tæt. Det er f.eks. tilfældet i Svendborg 

på strækningen fra St.Jørgens kirke til Rantzausminde, 

i Faaborg langs Svendborgvejen og Kildetoften 

og i Nyborg ad Dyrehavevej. Enkelte gamle 

strandveje i det åbne land er interessante og uforstyrrede. 

De gamle strandveje er af stor æstetisk værdi, 

fordi de jo bryder landskabet og bebyggelsen ved at 

byde den rejsende på overraskende udsigt over havet. 

Dette gælder f.eks. landevejen langs Lunkebugten 

på Tåsinge. 

Den gamle isrampe for Bjønøboerne i Fåborg.

Særligt lange uforstyrrede strandveje er vejen langs 

stranden mod øst på Bjørnø og Bøgebjerg strandvej 

på Hindsholm. En særegen vejtype er ebbevejen som 

på Fyn findes til Svelmø, til Æbelø, til Hjelmshoved og 

til Dørholm i Odense Fjord. Endelig må de gamle isvejsramper 

nævnes. De lå dér hvor øboerne under isvintre 

kørte i land med deres vogne i nærheden af 

købstaden. Rampen ved Skt.Hansgade i Faaborg, endemålet 

for Bjørnøs isvej, er bevaret og det samme 

gælder rampen i Rudkøbing for strynboernes isvej. 

De benyttede dog for det meste den mere sikre isvej 

til Vårø på Tåsinge. Her er en stump vej ned til stranden 

kaldt Vårø Isvej. 

Diverse. 

Der findes 13 registreringer under kategorien diverse, 

hvoraf flere som er kulturhistorisk meget interessante, 

men som ikke kan betegnes som bygningsværker. 

F.eks. er den såkaldte ballastgrav på Thurø et enestående 

sted. Det er en lille grusgrav, nu lukket og med 

bebyggelse omkring. På dette sted hentede thurinerne 

ballast til deres mange sejlskibe. Om vinteren lå 

de oplagt og tomme i Thurøbund, men så snart foråret 

gav de første tegn fra sig var skipperne og deres 

besætninger i fuld sving med at gøre skonnerterne 

sejlklare. Til den opgave hørte at ballaste skibet, så 

man kunne sejle op i Østersøen til en svensk eller 

finsk trælasteplads og få årets første udgående last. 

Alt arbejde med sandet foregik med skovle, heste- Vaskepladsen ved præstelandingen på Thurø. 

Trusler mod kystmiljøer 

Eksempler på forfald og nedrivning 

samt eksempler på manglende 

planlægning. 

De steder hvor søfart og fiskeri er klinget af og hvor 

kysten ligger perifert i forhold til anden udnyttelse 

sker forfaldet. Det er måske mest udpræget visse steder 

på øerne. I skipperbyen Ommel er en del bygninger 

forbyggede og havnen noget præget af forfald 

– det gælder broer samt de 7 stenkar, som er en del 

af havnens isbeskyttelse. Også skipperbyen Lohals 

på Nordlangeland har problemer med affolkning og 

manglende erhvervsaktivitet. Den gamle fiskeri- og 

trafikhavn er i forfald og færgelejet ligger ubrugt. Rudkøbing 

fiskerihavn var engang et meget aktivt sted, 

men nu har erhvervsfiskerne indstillet virksomheden 

og dele af havnen er i meget slet forfatning. Det 

samme gælder også dele af trafikhavnen og lystbådehavnen. 

Forfaldet har også ramt Jacobsens Plads efter skibsbyggeriets 

ophør i 1980-erne. De få tilbageværende 

26 

vogn, håndspil og fordeling af sandet i lasten skete 

også med skovl. Et unikum er også vaskestedet ved 

Præstelandingen på Thurø. Her findes den gamle 

vaskesten, hvor konerne kom og vaskede tøjet ved et 

lille kildevæld. 

Møllerne som lå i strandkanten er anført under diverse. 

Ventepose Mølle havde møllegæster fra bl.a. 

Thurø. De roede over med deres kornsække for at få 

malet, men desværre var vandtilførslen fra den nærliggende 

kilde ikke altid tilstrækkelig og folk måtte vente 

på deres melposer. Til Strynø Vindmølle kom møllegæsterne 

fra Birkholm og Strynø Kalv også sejlede og lagde 

til ved møllebroen i stranden. 

bygninger har det skidt ligesom bolværker og broer er 

henrådnende. Alle disse miljøer er af stor kulturhistorisk 

værdi og endda seværdige, men der mangler 

penge såvel hos kommunerne som hos de selvejende 

institutioner og private ejere. Vandbygningsarbejde er 

særdeles kostbart. 

Den sorte diamant ved havnefronten i København; en monumental 

bygning, men er det kystkultur?

Stærkt truet er også store anlæg, der på grund af ændringer 

i den trafikale situation eller ved virksomhedens 

ophør kommer til at stå ledige og ubrugte. På 

Nyborg havn har man valgt en løsning som hedder 

totalsanering. Skinnelegemer er brudt op og fjernet, 

perroner og bygninger nedrevet og færgelejerne afmonteret 

og delvis opfyldt. Der foreligger en større 

plan for nybyggeri, men om og når den gennemføres 

er et åbent spørgsmål. Nyborg færgehavn er stort set 

saneret væk bortset fra færgeleje 5. Totalsaneringer er 

dårlige løsninger for havnemiljøet, fordi de gamle historiske 

bygninger savnes og ikke kan erstattes af nyt 

byggeri uanset hvor godt dette måtte være. Med genbrug 

af dele af det gamle miljø nås langt bedre resultater. 

Bevæggrunden for totalsaneringer er da også i 

første række at maksimere nybyggeriet og opnå den 

højeste udnyttelsesgrad. 

Et kystmiljø kan tabe sin udsagnskraft, når de gamle 

brugere forsvinder og nye ejere uden forbindelse til 

stedet og de gamle erhverv rykker ind. Det er svært at 

bibeholde et fiskerhus, når der ikke længere bor fiskere 

men hk-ere, vognmænd eller forretningsdrivende 

i det. Det ville også være et ganske urimeligt krav til 

beboerne, at de skulle holde fortiden i live som en 

slags kustoder. Imidlertid er der god mulighed for at 

leve sit eget liv og stadig respektere og værdsætte 

den lokale byggeskik. Problemerne opstår, når folk 

erhverver bygninger på kysten f.eks. på grund af udsigten 

og derefter går i gang med at ombygge det 

gamle til deres eget drømmehus. Her kommer retningslinier 

i form af bevarende lokalplaner til deres ret, 

idet de kan understøtte det fællespræg, der giver bebyggelsen 

vægt og maritim karakter. Skipperbyerne 

og fiskerlejerne er meget attraktive miljøer og de 

fleste tilflyttere køber hus dér netop på grund af det 

særprægede miljø, men netop sådanne steder kan 

der opstå problemer, hvis nye tilflyttere ønsker det 

gamle erstattet af noget nyt og efter deres opfattelse 

bedre. I Troense er beboerforeningen aktiv for at 

holde byggetraditionerne i hævd, men der har været 

problemer. I fiskerlejet Brunshuse er husene i god 

vedligeholdelse, men et par af dem har skiftet karakter 

i retning af det romantiske og overpyntede. Brunshuse 

har endda en bevarende lokalplan, men den er 

muligvis ikke god nok? 

Fjellebroen er en gammel havn, som har mistet sin 

historie og sit særpræg. Havnen var en ladeplads, 

som i sidste halvdel af 1800-tallet udviklede sig med 

søfart og skibsbygning. Ganske store fartøjer blev 

bygget i Fjellebroen bl.a. til købmændene i Faaborg 

og fartøjer, som sejlede på fjerne destinationer, blev 

hjemmehørende her. Det meste af aktiviteterne var 

bygget op omkring en købmandsgård, skibsbyggeriet 

og slægten Hoffmann og der opstod ingen større 

samlet bebyggelse. I en senere fase blev Fjellebroen 

fabrikationssted for marinemotorer og havde bådebyggeri. 

Alle disse aktiviteter er forsvundet og sporene 

efter dem er udviskede. Havnen er forandret til 

en stor marina uden nogen seværdighed – en stor 

27 

ulempe, når man bl.a. skal leve af de penge som 

gæstende lystsejlere betaler. 

Odense havn er Fyns største havneområde med 

mange forskellige bygninger og en del arealer og bygninger 

står ledige. Havneområdet kan let blive offer 

for totalsaneringer, hvilket bør modvirkes ved planer 

for genbrug af de vigtigste og mest markante af bygningerne. 

De centralt beliggende grunde med udsigt 

til havnebassinet vil utvivlsomt lokke til byggeri. Kommunen 

kan som hidtil fastholde hele havnen som erhvervsområde 

og derved undgå at havnens fremtid 

og boligejeres interesser kommer i konflikt. En god 

planlægning skulle kunne skabe plads såvel til nybyggeri 

og genbrug af gamle havnebygninger som til fortsat 

brug og mulig udbygning af skibsfarten på byen. 

Værftsområder og bådebyggerier lægger også op til 

planlægning. Igen er problematikken – hvem rykker 

ind når/hvis skibsværftet må lukke. Dyre boliger og 

kontorer eller fortsat produktionsvirksomhed? Situationen 

har været aktuel for Svendborg, hvor en ny industri 

nu rykker ind. 

I Bogense er der sket en ret kraftig sanering af havneområdet. Nybyggeriet 

indeholder både erhverv og boliger.

Bevaring og genbrug 

Eksempler på genbrug og renovering 

af kystens kulturmiljøer 

Kan gamle anlæg og bygninger, som er udtjente eller 

ikke længere kan benyttes efter deres oprindelige formål, 

overhovedet genbruges? Jo, det kan lade sig 

gøre og oven i købet medføre nye aktiviteter til gavn 

for havnen og lokalsamfundet. 

Drejøboer har overtaget Drejø gamle havn fra Svendborg 

kommune og arbejder for at restaurere denne 

værdifulde men forfaldne havn. Der er turistmæssigt 

et godt perspektiv i en stemningsfyldt gammel havn 

og skønt vanddybden ikke er mere end en god meter 

er havnen fyldt om sommeren. I forbindelse med 

Øhavets Smakkecenter på Strynø arbejdes på turisme 

med smakkejoller med Drejø gamle havn som 

et af smakkernes anduvningssteder. 

En privat forening har i Rudkøbing af kommunen lejet 

det gamle pakhus på trafikhavnens søndre mole. Foreningen 

driver bygningen som værksted og magasin 

for restaureringen af gamle sejlskibe. En række skibe 

er gennem årene sat i stand og har skabt liv og røre 

på havnen, hvor der før var dødt. Pakhuset var meget 

forfaldent men gennem årene har foreningen forbedret 

bygningen ved tilskud fra fondsmidler, frivillig arbejdskraft 

og hjælp fra kommunen. 

Marcussens hotel i Assens har valgt dette smukke pakhus til udvidelse 

af hotellet. Et flot eksempe på genbrug. 

En næsten tilsvarende historie er beretningen om Lillebælt 

Værft, Middelfart. Det lukkede værft var nedrivningstruet, 

da en forening af træbådsejere tog initiativ 

til at bevare stedet som bådebyggeri. Foreningen har 

restaureret bygningerne og driver dem som værksted 

og vinteropbevaringsplads for traditionelle både. Bådebyggeriet 

bruges også til kulturelle arrangementer og 

hele værftet er i sin nye form en stor gevinst for byen. 

28 

I Tårup Strand har beboere stået sammen om at vedligeholde 

fiskernes gamle strandarealer, et redskabshus 

og stejlepladsen. 

Karakteristisk for disse tiltag er at de ikke er kommercielle, 

men kommercielt genbrug af havneanlæg og 

–bygninger har utvivlsomt meget store muligheder. 

Det er ingen naturlov at for at tjene penge skal man 

destruere det gamle – tværtimod er der noget som tyder 

på at de store penge ligger i de velbevarede og 

særprægede kulturmiljøer. I nærheden af de store bycentre 

– især København er denne udvikling i fuld 

gang – og der er mange gode eksempler på genbrug. 

Det er vigtigt at de lokale myndigheder gør sig forestillinger 

om hvad der skal/kan genbruges og hvordan. 

På Fyn er der flere god eksempler på genbrug 

og nyt liv i havneområder, som har mistet deres oprindelige 

funktioner. 

Dampmøllen i Svendborg kunne ikke længere fungere 

som mølleri og pakhus, men i stedet for at rive den 

ned blev ejendommen istandsat udvendig og indvendig 

og har i dag en række eftertragtede erhvervslejemål. 

Bygningen fremtræder med sin karakteristiske 

facade, som en prominent del af havnefronten. Genoplivelsen 

af området er desuden sket ved at bygge 

en sejlskibsbro til Svendborgs lille, men voksende 

flåde af sejlskibe, hvoraf en række opererer som charterskibe, 

samt ved etablering af et center for sejlads 

med traditionelle fartøjer i et nærliggende gammelt 

varehus. Sammen med veletablerede og nye restauranter 

på stedet er her opstået et meget attraktivt og 

velbesøgt havnemiljø. 

I Kerteminde er havnemiljøet i den gamle inderhavn 

blevet præget af fiskerestauranter. Et af de gamle røgerier 

med havnearbejdernes varmestue, er blevet 

restaurant. På fundamentet af den gamle jernbanebro 

stod førhen en fiskehandel og her er blevet fiskerestaurant, 

mens en ny fiskerestaurant overfor er nyopført 

som et røgeri. Hertil kommer anlægget af det ny 

Fjord og Bæltcenter. Tilsammen er der sket en heldig 

transformation af inderhavnen. Meget vigtigt for de 

nye tiltag er det dog at de er kystkultur i nye former 

samt at fiskerihavnen stadig fungerer som havnens 

livsnerve. 

Private ejeres overtagelse af offentlige bevaringsværdige 

bygninger kan være en god idé og uden nye brugere 

vil mange anlæg forfalde. Et godt eksempel på 

bevaring ved privat indsats er Tranekær fyr, hvor private 

købte fyret af staten. Ejerne har restaureret og 

ombygget fyranlægget med pietetsfølelse – selv det 

gamle sirenehus er bevaret nu som pavillon. 

Pakhuse lader sig glimrende bruge til beboelse og 

Markussens hotel i Assens er et eksempel på, hvor-

dan man har udbygget hotelvirksomheden ved at ombygge 

et nærliggende havnepakhus. 

Siloerne er ikke de mest populære havnebygninger. 

De er funktionalistiske og ofte meget store og dominerende, 

så mange ønsker dem fjernet af hensyn til 

udsigten. Men der er forskel på siloer og genbrug af 

sådanne er slet ingen dårlig idé, hverken økonomisk, 

miljømæssigt eller kulturhistorisk. I Kerteminde påtænkes 

det at ombygge den nedlagte silo til boliger. 

Svendborgs gamle Frøavlssilo er nu under ombygning 

til boliger, der får en central beliggenhed med udsigt 

over havnen og Svendborgsund. 

De gamle boligkvarterer for fiskere og søfolk er blevet 

eftertragtede skønt husene ofte er meget små. Det 

gælder husrækken med de hængende haver ved den 

gamle havn i Middelfart og det gælder Fiskergade i 

Kerteminde. Andre steder er endnu ikke opdaget. Det 

gælder f.eks. Nygade i Faaborg. 

Smukt restaurerede huse i Fiskergade i Kerteminde. 

Nye perspektiver for havnene. 

Der er flere nye perspektiver for anvendelse af de eksisterende 

havne – her anføres et lille katalog af ideer 

hvor nyt og gammelt netop kan arbejde sammen. 

Butikker og restaurationer ved havnen har vist sig 

meget succesrige rundt omkring i landet. Nyhavn er 

det bedste eksempel – og der er ingen tvivl om at adskillige 

fynske havnemiljøer kunne blive meget attraktive 

forretningsmiljøer. 

29 

For turismens vedkommende er der potentiale i flere 

fynske havnerundfarter og udflugtssejladser. Sunddamperen 

"Helge" og "Svanen" i Odense Fjord har 

med deres sæsonfartplaner vist vejen for udflugtssejlads. 

Flere sæsonruter kunne muligvis etableres – 

f.eks. udflugtsbåd på Nyborg Fjord samt en færge 

medtagende passagerer og cykler på tværs mellem 

de små sydfynske øer. Sådanne fjordruter eksisterer i 

Jylland f.eks. på Haderslev Fjord og i Horsens Fjord. 

Sejlskibschartersejlads eksisterer nu i organiseret 

form under Maritimt Center, Svendborg og bør udbygges 

med aktiviteter i andre fynske havne. I samme 

forbindelse er stævner som f.eks. Fyn rundt for gamle 

Sejlskibe og Øboernes efterårssejlads til købstaden 

med salgsvarer vigtige havnebegivenheder, som 

trækker folk til fra nær og fjern. Flere sådanne årligt 

tilbagevendende arrangementer er ønskelige. 

Færgeruter er afgørende for den fynske turisme. De 

sydfynske Østersøruters ophør i 1999 har kostet dyrt. 

En genetablering af færgefarten Bagenkop – Kiel kan 

åbne mere op for den tyske turisme og støtte til denne 

færge er allerede et politisk krav på Fyn. Også 

sommersejladsen Bogense - Samsø – Juelsminde, 

der er etableret med M/S "Castor" bør støttes. 

Fyn har få lufthavne og de ligger vanskeligt tilgængelige. 

I stedet bør mulighederne for at benytte havne 

og kanaler til vandflyverservice overvejes. Vandflyverne 

er fleksible, kræver ganske få anlæg og kan 

netop udnytte havnenes centrale beliggenhed f.eks. 

en rute Hamborg, Odense, København fra city til city.

Offentlig adgang til kyst og havn. 

Hvordan kan private og offentlige 

interesser vægtes og afbalanceres? 

Private og offentlige interesser er ofte i konflikt på kysten 

eller på havnen. Fra meget gammel tid har stranden 

været offentlig tilgængelig og det samme gælder havnearealer. 

Den private ejendomsret, i alt fald i dens moderne 

udgave forholder sig fjendtligt til offentlig adgang 

til stranden, hvilket ofte er ensbetydende med adgang 

forbudt skilte og diverse spærringer. Der er selvfølgelig 

intet at sige til at folk vil have deres privatliv, men omvendt 

er det svært at forstå, at det skulle være en stor 

ulempe, at andre færdes ad en lille sti eller en vej ned til 

stranden. Langs Svendborgsund – et af de mest attraktive 

områder på Fyn med høje grundpriser og dyre villaer 

– kan man iagttage hvordan udstykninger har ført til 

privatisering af visse strande og hindret adgangen til 

Sundet. 

Det er en del af kystkulturarven, at der eksisterer offentlig 

adgang til vore strande og havet og denne herlighedsværdi 

er en gave fra naturen til enhver der vokser 

op i dette land. Det må være planlægningens mål at 

tage vare på disse herlighedsværdier til fælles bedste. 

D.v.s. det gælder om at åbne nye stier i stedet for de 

som er forsvundet og holde de gamle strandstier i 

hævd ved at forbedre dem. Stierne befærdes kun af 

folk til fods eller på cykler. Ved Svendborgsund er stien 

Nogle forslag til en række informationspjecer 

og mødevirksomhed. 

Såvel når det gælder bevaring som brug af kystens anlæg 

er information og formidling af viden alfa og omega. 

Information kan øge borgernes, havnemyndighedernes, 

politikernes og bygherrernes bevidsthed om miljøet. 

En hurtig og billig formidling ville være en serie informationspjecer 

af samme type som statsskovvæsnet med 

stor succes har udformet. De kunne udsendes af amt 

og kommuner i samarbejde som forslag til vandreture 

på havnen eller langs kysten. En tematisk type kan udgives 

af amtet alene f.eks. om: 

havnens værdier 

fynske fiskermiljøer 

kystens fritidsbygninger og anlæg 

30 

fra Strandhuse til Sandhagen tilgroet og kommunens 

salg af Kogtvedgård og nyopførelsen af boliger har 

spærret adgangen til stranden og den gamle vandmølle. 

På Thurø er store dele af stranden også utilgængelig. 

På havnene har privatiseringen og adgang forbudt 

mentaliteten endnu ikke indfundet sig i større omfang. I 

Bogense er en del af havnen dog blevet bebygget med 

nye huse – en blanding af butikker og beboelse. Flere af 

husene viser gode takter og har havnekvaliteter, mens 

andre er fashionable parcelhuse rykket ud på havnen. 

Der er grund til at være meget skeptisk over for privatisering 

af havnearealer og dér hvor det er forekommet 

f.eks. i Københavns havn har salget af Kalvebods 

Brygge og kontorhusbyggeriet afstedkommet stærk kritik, 

idet havnen lukkes af for byens borgere. Problemet 

opstår ikke når private overtager private arealer, sådanne 

har altid været aflukkede – vanskelighederne opstår, 

når havnen sælger offentlige områder til private. I 

sig selv er det en dårlig løsning, der kun én gang kan 

skaffe penge i kassen i modsætning til de lejekontrakter 

som har været almindelig brugt på offentligt ejede havnearealer. 

Hvis offentlige havnearealer sælges bør det 

være en ufravigelig regel, at der altid skal være sikret fri 

offentlig passage langs bolværker og kajer. I øvrigt bør 

synspunktet om tilgængelighed også vægtes stærkere 

ved brug af offentlige midler på bevaring af private anlæg. 

Information om kystkulturværdierne. 

fynske strandveje og strandpromenader 

fynske skipperbyer 

For at få undersøgelsens primære brugere, kommunerne, 

gjort opmærksomme på undersøgelsens resultater 

og anvendelsesmulighederne foreslås en række 

møder hvor kommuner med kystkultur tilbydes et 

foredrag med introduktion til kystkulturen og MapInfo 

og en drøftelse af kommunens kystværdier. 

I 2002 er desuden planlagt en oplysningskampagne 

inden for rammerne af det såkaldte Fynsk Focus. 

Amtet og Kulturmiljørådet fremstiller en udstilling om 

temaet fynsk kystkultur, og den vil blive sejlet rundt til 

de forskellige fynske havne. 

Hele undersøgelsen vil fra september 2002 kunne ses 

på Fyns Amts hjemmeside.

Forslag til region- og kommuneplaner. 

Undersøgelsens resultater sammenfattet 

som planlægningstiltag. 

Regionplanforslag. 

Fyns amt har i kulturafsnittet tidligere medtaget 

landsbyer og hovedgårde. Nu er turen kommet til kystens 

bebyggelse. En statslig udmelding pålægger amterne 

at gøre noget ved kystkulturmiljøet i regionplanerne 

i perioden 2001-2005. På Fyn må det være en 

kærkommen opgave. Kulturmiljøet langs den fynske 

kyst og i de fynske havne udgør et af de mest iøjnefaldende 

og karakteristiske indslag i amtet. Dette er 

historisk og aktuelt præget af søfart, færgeri og fiskeri 

i højere grad end andre danske amter. Med tilbagegangen 

for søfartserhvervet og fiskeriet samt færre 

færger er der nu akut behov for en samlet indsats 

som kan bevare udvalgte dele af kulturmiljøet og 

søge nye anvendelsesmuligheder for disse anlæg. 

Der er ganske gode muligheder for fornyelse med erhverv 

som turisme, handel og transport. Desuden åbner 

de attraktive ledige arealer store perspektiver for 

såvel genbrug af gamle anlæg som ny byggeri til boliger 

og erhvervsformål. Regionplan 2001-2013 anfører 

klart baggrund og mål for planlægningsarbejdet: I 

flere fynske havne er der i dag betydelige ledige havnearealer. 

Hvor der ikke kan forventes udvikling i 

godstransporten bør disse arealer bl.a. på grund af 

deres centrale beliggenhed og ikke mindst på grund 

af deres rekreative værdi overgå til andre formål. 

I den forbindelse bør der tages vidtgående hensyn til 

bevaringsværdige havnemiljøer og ikke mindst forbedring 

af offentlighedens adgang og benyttelse af områderne. 

Som resultat af en registrering af eksisterende fysiske 

kystanlæg er ovenfor foretaget en udpegning af 68 

fynske kystmiljøer eller anlæg som særligt værdifulde. 

Det anbefales at amtet bør medtage disse anlæg i en 

kommende revision af regionplanen. Bemærkningerne 

om sikring og forbedring af offentlighedens adgang 

til havnemiljøerne - og kunne man tilføje til kysten 

- er helt i tråd med en af konklusionerne i denne 

undersøgelse – at stranden og havnene er mest værdifulde 

som det de altid har været: Vort fælles eje. 

Amtet bør aktivt gå ind og støtte udnyttelse af kystens 

kulturværdier i forbindelse med et udvidet friluftsliv. 

Anlæg af nye og forbedring af gamle spadserestier 

og strandpromenader vil være eftertragtede 

mål for forbedring af friluftslivets muligheder. Småhavne 

og gamle kystpladser byder på gode muligheder 

for sejlads med kajakker, kanoer og både med 

overnatningsmuligheder i medbragt telt. 

31 

Fredningsforslag. 

Som det ses er antallet af fredede bygninger begrænset 

og især hvad angår søfartsanlæg, færgeanlæg og 

fiskerianlæg skorter det meget på fredning. Selv om 

staten i disse år er meget tilbageholdende med at 

bruge fredningsloven burde en række af de mest iøjnefaldende 

bygninger på de fynske havne og kyster 

fredes. Her er forslag til et stærkt begrænset antal 

bygninger: Marstal beskyttelsesmole, Drejø gamle 

havn, Færgeventesal i Rudkøbing, Dampskibspakhuset 

i Svendborg og Færgeleje 5 med omgivelser i Nyborg. 

Forslag til bevarende lokalplaner. 

I højere grad end fredning vil planlægning med bevarende 

lokalplaner kunne sikre bebyggelsens karakter. 

Følgende emner bringes i forslag: 

Svendborg kommune: Troense med Jacobsens 

Plads, Frederiksøen og havnefronten. 

Marstal kommune: Ommel by samt Strandby og 

Kleven havne, Eriksens Plads, Marstal. 

Rudkøbing kommune: Rudkøbing fiskerihavn, Rudkøbing 

færgehavn. 

Faaborg kommune: Havnefronten og Nygade i Faaborg, 

Dyreborg med havn og nyere og gammel bebyggelse 

samt Faldsled by. 

Nyborg kommune: Nyborg færgehavn leje 5 samt 

omgivelser, Knudshoved med Slipshavn. 

Ærøskøbing kommune: Den gamle havn i Ærøskøbing. 

Assens kommune: De ældre dele af havnen med 

færgelejet til Bågø. 

Odense kommune: Odense Ny Silopakhus og østkajen 

Odense havn, Buchwalds kanal og dele af Skibhusene. 

Middelfart: Den gamle havn med Lillebælt Værft. 

Kerteminde: Lillestrand og fiskerihavnen. 

Forslag til EU-støtteprojekter. 

Der er allerede gode eksempler på hvordan det er lykkedes 

via EU at opnå tilskud til områder – herunder 

havne som er præget af tilbagegang og funktionstømning. 

Nyborg havn er et eksempel på renovering af 

eksisterende forfaldne anlæg med EU-støtte.

Et af EU-s formål er at udligne de sociale og økonomiske 

forskelle ved tilskud til økonomisk svagt funderede 

områder. Til at gennemføre denne politik eksisterer 

en række strukturfonde som også i Danmark i perioden 

2001 – 2006 vil kanalisere støttemidler. 

Også danske støtteordninger som f.eks. ø-støttemidler 

kan medvirke til at finansiere havnerenoverings 

projekter. 

Drejø gamle havn – argumentation, udkantsområde, 

ø-støttemidler. 

Strynø havn - argumentation, udkantsområde, østøttemidler. 

Kleven havn, Ærø – argumentation, udkantsområde, 

EU-landdistrikstprogram. 

Rudkøbing fiskerihavn og bedding – argumentation 

udkantområde, strukturændring, EU-fiskeriprogram. 

Odense havn, østkajen og Ny Silopakhus – argumentation 

retablering af miljø, kultur og friluftsliv, EU - 

Urbanprogram. 

Nyborg færgehavn, Nyborg – argumentation retablering 

af miljø efter strukturomlægning, EU - Urbanprogram. 

Jacobsens Plads, Troense – argumentation erhvervsafmatning, 

tilskud til turistudvikling med lokalt initiativ 

– EU Leader+ program. 

Referencer: 

Kulturhistorien i planlægningen. De kulturhistoriske 

interesser i landskabet. Skov- og Naturstyrelsen 1996. 

Kystkultur, en artikelsamling udgivet af kystkulturgruppen 

under søfartspuljen - 2000. 

Ole Mortensøn: Kystkulturen på Fyn og Øerne, Fyns 

amt 1997. 

Ole Mortensøn: Havnemiljøer i Norden, Nordisk Ministerråd 

2000. 

32

33 

Bilag

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

 

 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

 

 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

Fig. 5.4.1 Havne 

Trafikhavn 

 

Fiskerihavn 

Færgehavn 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

TR 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FÆ 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

FI 

Bilag 1

Toldbygninger: Odense 

Kerteminde 

Assens 

Nyborg 

Fåborg 

Fyr: Assens havnefyr 

Keldsnor Fyr 

Bågø Fyr 

Havnekontor: Havnekontoret i Nyborg 

Havnemesterboligen i Svendborg 

Pumpemøller: Stegø Pumpemølle 

Egebjerggårds pumpemølle 

Kogehuse: Kogehus i Assens 

Kogehus i Ærøskøbing 

Toldpakhuse: Toldpakhuset i Fåborg 

Pakhuset i Lundeborg 

Pakhuse i Havnegade Nyborg 

Krøyers pakhus i Svendborg 

Fredede huse: 31 fredede huse i Troense 

Bilag 2 

Fredede bygninger i registrerede kystkulturmiljøer

Arealfredninger 

Bilag 3

Eksempel på registreringsskema 

007-000-000 Kulturmiljø Knudshoved 

Bilag 4 

007-000-000 Kommentar Grupperes i sin vigtigste og ældste egenskab, nemlig som afgang- og 

landingsplads for storebælts færgefart i ældre tid, skønt Fyr-og 

vagervæsenet har et fyr i området. 

007-000-000 Beskrivelse I dag leder en asfalteret vej der ud gennem et skovområde. Vejen 

slutter hvor jernbanestationen ligger Vejen går på det gamle 

sporterræn. Her ude har DSB indrettet kursuscenter i nye bygninger og 

i den forhenværende isbådsstation. Efter kursuscenteret går man 

videre gennem en mindre skov med anlagte stier og når den 

forhenværende dampfærgemole der under bilfærgeriets tid blev 

udbygget som den sydligste læmole for færgernes vendebassin. Videre 

fra molen når man til fyret. 

007-000-000 Historie 

007-000-000 Bevaring Fin, da DSB bruger og vedligeholder isbådsstationen (den gamle 

jenrbanestation i to etager er også i brug som bolig). 

007-000-000 trusler Ingen. 

007-000-000 Reliktvurd. Isbådsstatioen, vejen (jernbanen) derud og den nu forlængede mole, er 

et enestående velbevaret levn fra transportens og færgeriets historie. 

007-000-000 Bemærkn. 

007-001-000 Helhed Fyrtårn og knaldhytte 

007-001-000 Kommentar De to elementer er ikke fra samme historiske epoke. 

007-001-000 Beskrivelse Helheden som er indtegnet, følger ikke nogen grænse der er synlig i 

landskabet. Helheden afgrænses mod øst af klinten og mod vest af en 

tilgroet sti eller kørevej ind til skovfogedhuset. Helheden er en del af 

den store græsbevoksede mark yderst på Knudshoved. Knaldhytten 

ligger meget lavere end tårnet. Fra tårnets fod er der en flot udsigt 

over Nyborg fjord med Slipshavn i mellemgrunden. Ved siden af 

tårnert findes et af luftmeldekorpsets uskønne udkikstårne som 

fuldstændigt spolerer stedets æstetik. 

007-001-000 Historie Se 007 nederste skema. 

007-001-000 Bevaring Fin. 


007-001-000 Reliktvurd. Fyrtårnet er opført i 1947, da det gl. jerntårn og vagtbygningen faldt i 

havet. Det nuværende tårn er ikke blandt de mest bevaringsværdige 

fyrtårne. 

007-001-000 Bemærkn.

007-001-001 Element Knaldhytte 

007-001-001 Kommentar 

007-001-001 Beskrivelse Lille muret hytte med betontag og jerndøre i hver gavl og tykke 

vægge. Brugt til opbevaring af kanonslag der blev antændt og løftet 

tilverjs i en “vippegalge” således lyden spredtes over Storebælt til 

audio advarsel af skibsfarten. Hytten er for få år siden sat i stand, men 

er dog langtfra præsentabel, bl.a. dørene er rustne. Foran den østlige 

gavl er et plankelagt gulv på ca 1,5 x 2 meter. Hvad det dækker over 

vides ikke. 

007-001-001 Historie Vides ikke, måske oplysninger i “Vor kongelige fæstning” af W.Dahl. 

007-001-001 Bevaring Ringe trods istandsættelsen. 

007-001-001 trusler Vind og vejr. Taget ser dog endnu tæt ud. 

007-001-001 Reliktvurd. Bygningen til det simple formål er stort set, må det formodes, bevaret 

næsten fuldstændigt. 

007-001-001 Bemærkn. Artikel i Fyns Stiftstidende 9.9. 1995. Her er dog ingen årstal. 

007-001-002 Element Knudshovede fyrtårn 


007-001-002 Beskrivelse Firkantet tårn med fyrindretning på toppen. Ligger på klintens højeste 

punkt Flammehøjde 16 mover havet. 

007-001-002 Historie Opført i 1947 da det gamle fyr på klinten faldt i havet p.g.a. erosion. 


007-001-002 trusler Ingen udover kysterosion. 

007-001-002 Reliktvurd. Er vel stort set uændret siden sin opførelse, højest teknikken er 

udskiftet. Ligger meget ensomt. 

007-001-002 Bemærkn. 

007-001-003 Element Fyrmesterbolig 

007-001-003 Kommentar En af de indrammede bygninger er iflg. museets oplysninger 

fyrmesterbolig. 

007-001-003 Beskrivelse Ikke beset. 

007-001-003 Historie 

007-001-003 Bevaring 

007-001-003 trusler Vides ikke. 

007-001-003 Reliktvurd. Fyrmesterboligen hører sammen med fyret. 

007-001-003 Bemærkn.

007-002-000 Helhed Damp-og isbådsfærgeri 

007-002-000 Kommentar Helheden omfattere flere historiske lag og nedenstående beskrivelser 

er kun en skitse af den komplekse historie. 

007-002-000 Beskrivelse Damp-isbrydermolen er mht. sin længde indtegnet pr. gæt, men 

placeringen er iflg. mundtlig meddelelse (John Hansen, Nyborg 

Museum) den rigtige. Jernbanebygningen i gule sten i to etager og 

meget solid, bestod formentlig i 1881 af den indtegnede del af 

bygningskomplekset. Det vender parallelt med det nu forlængst 

fjernede spor hvis forløb kan erkendes i terrænet og stiføringen. 

Isbådsstationen består af flere bygninger, se dette element. 

007-002-000 Historie Trap 1899/347: I 1883 blev jernbane Knudshovede-Nyborg 

dampfærgehavn (færdig 1881) taget i brug. Formodnetlig blev den 

videre fart til Slipshavn åbnet samtidig. Molen, der i dag er forlænget i 

anledning af bilfærgerne, var oprindeligt anløbssted for 

dampisbryderen som havde en kulsilo på molehovedet. 

007-002-000 Bevaring God. Området er robust og bygningerne veligeholdes af DSB. 


007-002-000 Reliktvurd. Enestående samling af elementer fra et historisk trafikknudepunkt. 

007-002-000 Bemærkn. Den omtalte kulsilo på molen kan huskes af nulevende. Længere er 

det ikke siden. 

007-002-001 Element Isbådsstation 

007-002-001 Kommentar Elementet består af to dele registrert under ét. 

007-002-001 Beskrivelse Den største del af elementet, vestligst placeret i indtegningen, er den 

kendte karakteristiske isbådsstation med tagudhæng. Det er længen 

der ligger nærmest stranden. Parallel med denne er opført en stor 

vognport, hvor isbådene, i hvertfald i de senere år, blev opbevaret. 

Disse to længer er forbundet med smalle forbindelsesbygninger så der 

dannes et firkantet kompleks. Sydøstlig for dette kompleks ligger en 

mindre grundmuret bygning med kamtakkede gavle og på et højt 

fundament, der på fotos ser ud til at være bygget før førstnævnte 

kompleks. Bygningshistorien er muligvis oplyst i litteraturen under 

skema 007 . Se også mappen over “materiale fra museerne”. 

007-002-001 Historie De ældste dele af anlæget er fra omkring år 1800. I Trap 1899 er 

isbådsstationens historiske data ikke nævnt (732). Trap 1957/973: 

Knudshovede ere under Avnslev-Bogense kommune: tilsynelsdende 

intet samme (612) hvor jernbane omtales, intet om Knudshovede. Den 

er forlængst nedlagt. Der fandtes en station på Halsskov - også 

bevaret. De sidste isbådstransporter over Storebælt foregik i 

krigsårene 1942 og -43. 

007-002-001 Bevaring God. 

007-002-001 trusler Bygningen er fredet i 1950. Den bruges af DSB kursusvirksomhed og 

er smukt vedligeholdt. 

007-002-001 Reliktvurd. Idet ydre høj værdi. 

007-002-001 Bemærkn.

007-002-002 Element Jernbanestation (II) på Knudshovede 

007-002-002 Kommentar NOTE: navnet ovenfor er rettet og tilsvarende på infoskiltet i 

mapinfo, men filnavnet her er ikke rette , bør ske snarest muligt. 

007-002-002 Beskrivelse Bygning i to etager i gule sten. Skinnerne er borte, men forløbet anes i 

stiføringen ligesom en stor klokke på et lille tårn står på “sporarealet”. 

Har en tilbygning bagevd, der ikke er registreret, og som formentlig er 

opført senere. Bruges som bolig i forbindelse med DSB’s 

kursuspersonale. 

007-002-002 Historie Jernbanen fra Nyborg til Knudshoved og videre til Slipshavn blev 

oprindeligt taget i brug 1883, men stationen her stammer efter 

byggestilen fra en senere periode. 

007-002-002 Bevaring Velholdt. 


007-002-002 Reliktvurd. Ligner en jenrbanestation, selv uden skinnerne. Virker ret moderne i 

arkitekturen, bygningshistorien bør undersøges. 

007-002-002 Bemærkn. 

007-002-003 Element Mole til dampisbryder 

007-002-003 Kommentar Færgeriets isbryder, primært. 

007-002-003 Beskrivelse I dag den sydlige del af læmolen om bilfærgernes vendebassin. Den 

oprindelige mole for den dampdrevne isbryder er ikke erkendbar i 

nuværende anlæg som virker meget stort for sit oprindelige formål. 

007-002-003 Historie Etableret efter at dampfærgen, der lagde til ved dampfærgemolen inde 

i Nyborg, kom i brug november 1883. På målebordsbladet 1943/1956 

har molen samme udseende og længde. I Den Danske Havnelods 

1948/161 er et kort der viser jenrbanespor ud på molen og på p 162 

meddeles, at der er “sporforbindelse” til Nyborg. 

007-002-003 Bevaring Fin. Bred gruslagt krone. 

007-002-003 trusler Solid. Næppe nogen. 

007-002-003 Reliktvurd. Placeringen er formentlig korrekt. Indeslutter således det oprindelige 

sikkert noget mindre anlæg. 

007-002-003 Bemærkn. Fra molen, der bruges af lystfiskere, er der en fantastisk udsigt til de 

nedlagte bilfærgelejer, til hele broen til Sprogø.

007-002-004 Element Jernbanestation (I) på Knudshovede 

007-002-004 Kommentar Formodet ældste station på Knudshovede. Har sandsynligvis en 

overgang været “Feriehjem”. 

007-002-004 Beskrivelse Rødstensbygning i jernbanearkitektur og nu brugt som en del af 

DSB’s kursuscenter. 

007-002-004 Historie Hvornår den er bygget vides ikke, men sandsynligvis i forbindelse 

med anlæggelsen af jernbanen fra Nyborg gamle, nu fjernede station 

ved dampmolen, til Knudshovede og Slipshavn. Stationen var i brug 

endnu i 1947 iflg. Den Danske Havnelods/1948 p161. 



007-002-004 Reliktvurd. Såfremt bygningshistoriske undersøgelser godtgør ovennævnte 

formodninger, er stationen én af de ældste i landet og som sagt 

decideret anlagt med forbindelse til isbådstransporterne i isvintre. 

007-002-004 Bemærkn. 

007-003-000 Helhed Bilfærgelejer 


007-003-000 Beskrivelse Store betonstøbte færgelejer med hydrauliske færgeklapper 

(broklapper) og for det sydligste lejes vedkommende tillige forsynet 

med en højbanerampe i betondragere og søjler til ombordkørsel på 

etage 2 eller mellemdækket. Dette sydligste leje ligger omtrent hvor 

det ene af de 2 lejer fandtes til 50-60'eren iflg. målebordsbladet. 

007-003-000 Historie Trap 1957/614: Det første fægeleje Halsskov-Knudshoved tages i 

brug 1957, og herefter er udviklingen parallel med bilismens vækst fra 

60'erne. 

007-003-000 Bevaring God. 

007-003-000 trusler DSB eller kommunens planer. 

007-003-000 Reliktvurd. Storformat i færgeleje. 

007-003-000 Bemærkn. Undersøg om alle lejere er bevaret, eller om det kun er det sydligste, 

som også er nærmest i billedet.

007-003-001 Element Bilrampe af beton (højbane) 

007-003-001 Kommentar Leder op til 2.niveau i det sydligste færgeleje. 

007-003-001 Beskrivelse Relativ spinkel søjle- og bjælkekonstruktion i beton. 

007-003-001 Historie 

007-003-001 Bevaring 

007-003-001 trusler 

007-003-001 Reliktvurd. Ikke særlig køn og er tillige en del af noget (færgerne og bilerne) der 

nu helt er borte. Den står ene. 

007-003-001 Bemærkn. DSB/Scandlines eller Nyborg By har rampens skæbne i hænderne.

Registrerede kulturmiljøer 

Bilag 5 

Natur- og Vandmiljøafdelingen

Bilag 6 

Liste over kulturmiljøer sorteret på type 

Blandet anlæg 

Slipshavn 

Marstal (Handelsplads) 

Kløven området 

Stranden ved Borgnæs Vandmølle 

Stokkeby Nor området 

Aborg Strand 

Saltofte Strand 

Thorø syd for Assens 

Bækkehave 

Vornæs Skovvej 28 

Vemmenæs Færgemoler 

Valdemar Slot strand 

Vindeby 

St.Egholm, del af 

Birkholm 

Strandhuse 

Sandhagen (Strandhuse vest) 

Tankefuld 

Præstelandingen 

Grasten og Grønne Odde 

Røgeriet på Mårodde 

Mårodde fyr og bådebyggeri, begge nedlagt 

Landingssted (Mejeri) 

Gl.Hestehauge og Sophus Weber 

Dageløkke 

Østrig kystfiskeri og afvanding 

Ristinge 

Elsehoved 

Åbyskov 

Sønderstænge, Skarø 

Ålehoved, Skarø 

Havn, Skarø 

Bønnelandskrog 

Horne Næs 

Duered 

Revkrog og Kapelodde 

Nakkenhuse med fyr 

Munkeområdet 

Teglgård 

Hindsgavlsbro 

Vasnæs 

Rørdam havn 

Sønder Åby Strand 

Strynø Kalv 

Egensedyb-Fjordmarken. Dige og havn 

Gersø Huse 

Bøgebjerg Strand 

Pumpestation og Radiofyr 

Nordskov området 

Kystvej langs Kerteminde Bugt 

Midskov 

Skoven halvø eller næs 

Hjortø 

Bogø 

Fænø 

Lyø, del af 

Bjørnø Nord-øst kyst 

Spodsbjerg 

Strynø by 

Møllebroen, Strynø 

Skipperby 

Troense 

Søkøbstad 

Nyborg Havn 

Ærøskøbing 


Svendborg 

Rudkøbing 

Fåborg 

Middelfart 

Bogense 

Kerteminde Søkøbstad 

Havneby (uden købstadsrettigheder) 

Søby 

Lohals 

Fiskerleje 

Holckenhavn området 

Aborgminde 

Thorøhuse 

Drejet mellem Thorø og Thorøhuse 

Brunshuse 

Helnæs Strand 

Stjoul Fiskerleje 

Fiskop Huse 

Revsøre fiskerleje og toldsted 

Snøde Hesselbjerg fiskerleje (ophørt) 

Dyreborgområdet 

Skrillinge Strand fiskerleje 

Bregnør fiskerleje 

Bagenkop, Langeland 

Kystfiskerplads 

Nordenhuse 

Skaboshuse 

Tårup Strand 

Åhuse 

Slæbested i beton 

Tranderup Strand 

Tværby Mark 

Blakstens Odde 

Marstal Bondeby, stranden Batterierne 

Ejendom med bådehus ved stranden 

Nørreskov Huse 

Gammelgaard kystfiskeri 

Grasten, fiskeplads

Gambøt fiskerhytter og -broer 

Snøde Strandby, fiskeri 

Strandby kystfiskeri 

Lindelse Nor, syd v.Bøgehavegård 

Skårupøre 

Østerhoved, Skarø 

Plads øst for havnen, Skarø 

Østerskov kystfiskerplads, Langeland 

Vognsbjerg kystfiskeri, Langeland 

Kystfiskeplads, Skoven 

Nabben 

Egskrog 

Sinebjerg 

Rødekro fiskerhuse 

Korshavn, Avernakø 

Fønsskov 

Wedellsborg badestrand 

Gl.Strandvej, Strib 

Klintholm 

Blanke Fed 

Båring Mole 

Vedelshave Strand 

Seden Strand 

Kølstrup 

Basbjerg stejleplads og hytte 

Erboleje, Strynø 

Færgeri 

Knudshoved 

Thurø Færgested 

Siø færgebro og huse 

Odden, Fænø færgested 

Kongebro 

Strib havne 

Sophieodde 

Bjørnø færgebro 

Ladeplads 

Lundeborg ladeplads 

Klintebjerg 

Skibhus området 

Anløbsbro 

Vårø Landingsplads 

Halmø 

Skipperlandingen 

Fredsskovens landingssted og rampe 

Blåby Broen 

Vornæs Skov træudskibningsplads 

Aasø Dampskibsbro 

Kædeby Dampskibsbro 

Vigelsø Mole 

Grevebroen, Strynø 

Nørrestænge bro; Strynø 

Havn 

Avernakke halvø 

Agernæs udskibningshavn (rev. Fiskerihavn) 

Vornæs Havn 

Skovballe bro, nu lille bådhavn 

Rantzausminde Lystbådehavn 

Vesterrøn Havn, tidl.Rantzausminde værft 

Ballen området 

Fjællebroen 

Gambøt Lystbådehavn med to klubhuse 

Drejø gamle havn 

Drejø nye havn 

Faldsled havn 

Bøjdens tre havne 

Avernakø havn 

Ronæs bro Købmandsgård 

Bredning Bro 

Nørreby Strand havn 

Odense Havn 

Boelsbro Havn 

Korshavn naturhavn 

Illum ø anløbssted 

Beboelse for søfolk og fiskere 

Nyhuse 

Skipperhuse, Grønnevej Thurø. 

Skipperhuse i Blåby 

Skipperhuse, Rolf Krakesvej, 27,29,31 


Skipperhus, Rolf Krakesvej, 87 

Skipper-og husmandsbebyggelser 

Værft 

Bådebyggerværksted, N.A.Petersen 

Yachtværft, tidligere N.P.Petersens værft 

Bådebyggeri, tidl. Ph.Jørgensens sk.byg 

Boms Træskibsværft 

Bregninge Skov Træskibsværft (nedlagt) 

Ballastgrav ved Gambøt 

Lindøværftet 

Maritim virksomhed 

Kogtved Søfartsskole 

Bygning med uvis funktion 

Pikkerhus 

Fyr- og vagervæsen 

Skjoldnæs 

Tvingsbjerg Fyr 

Helnæs Fyr 

Fyr på Frankeklint 

Hov fyr 

Tranekær Fyr 

Strib Odde 

Æbelø fyr 

Enebærodde Fyr 

Bjørnø Fyr 

Keldsnor Fyr 

Toldvæsen 

Vornæs 

Nørreby Strand tidl. Toldsted 

Toldbolig, Strynø 

Militært anlæg 

Stengade Skanse

Betonbaner fra 2. v.krig 

Betonanlæg til skydeskive 

Langelandsfort 

Maritimt fritidsliv 

Vindeby Øre anløbsbro 

Hov Broforening af 1915 

Middelfart Marina 

Odense Motorbåds Klub 

Munkebo Havn 

Vigø Bådehus med kystsikring 

Rekreativ bygning 

Pension Havblik 

Drejø badehotel 

Nakkebølle Sanatorium 

Madehøj, Dalby Bugt 

Storeklint sommerhuse 

Højbjerg sommerhuse 

Skovgårds strandhytte 

Illum ø Villa (sommerhus fra 1918) 

Ældre sommerhus Bjørnø 

Rekreativt område 

Strandtved 

Drejet 

Nyborg Nordstrand 

Oldemark 

Sommerhusområdet Damgården 

Aa Strand 

Feddet badestrand og sommerhuse 

Stenodden Sommerland 

Hov Nordstrand sommerhusområde 

Stengade Strand sommerhuse 

Brohave 

Kildekrog sommenrhuse 

Katterød Rev (revision: forkert navn for strandenl) 

Holstensprøve sommerhuse 

Bjergkammer 

Bøjden Næs Naturist Camping 

Knolden 

Fruergård sommerhusområde 

Svinø Broer 

Dæmningen sommerhusområde 

Båring Skov 

Varbjerg Strand somerhusområde m.m 

Strandgård sommerhusområde 

Dansk handikap Forbund sommerkoloni 

Bro Strand sommerhusområde 

Skåstrup Strand 

Lindø sommerhuse 

Tørresø Strand, vest 

Tørresø-Bårdesø området 

Bårdesø-Jørgensø området 

Jørgensø området 

Hasmark Strand, vest 

Hasmark strand øst, til Drejet 

Kikkenborg sommerhusområde 

Thurøbund spejdercenter 

Strandpromenader og udsigter 

Strandsti Ærøskøbing-Graasten Nor 

Lehnskov Huse 

Christiansminde sti og strandpark 

Næsby ældste havnefront 

Hav- og strandjagt 

Rubjerg, Skårupøre Sund 

Lindø jagtbådsområde 

Afvanding 

Lindelse Nor dæmning med pumpestation 

Sluse for Tårup inddæmmede Strand 

Diger og dæmninger 

Vitsø 

Graasten Nor dæmning 

Søby Måne 

Vejdæmning mellem Lunkebugt og Sylten 

Dæmning Hoborg-Hov fyr 

Langø vejdæmning 

Tang- og stendige, Hyllehovedvej 

Nakkebølle inddæmning 

Diger ved Kulsagergård 

Drejet, Avernakø 

Føns inddæmning 

Føns Vang inddæmning 

Skåstrup Strand-Fogense diget 

Fogense-Bogense diget 

Bogense-Østerø diget 

Østerø-Stegø diget 

Store Stegø-Lindholm diget 

Lindholm-Langø diget 

Langø Hale diget 

Langø-Lindø diget 

Storeøstrand inddæmning 

Klinte Strand inddæmning 

Nørreby Hals dæmning 

Firtals Dæmning 

Gerskov-Klingeskov diget 

Tornø vejdæmning 

Vigerø Dæmning 

Vigelsø Dæmning 

Tryggelev nor dæmning 

Magleby nor dæmning 

Ebbevej 

St.Svelmø landing for ebbevej 

Ebbevej Lindø-Dræet-Æbelø 

Dørholm ebbevej 

Erosionsbeskyttelse 

Drejet med høfder 

Vikelsø Odde - en høfde 

Kanal 

Odense Kanal området 

Diverse 

Ventepose Vandmølle i strandkanten 

Røde Mølle 

Skæregaarde Strand

Kulturmiljøer fordelt på kommuner 

Assens kommune 

Aborgminde 

Tvingsbjerg Fyr 

Aborg Strand 


Nyhuse 

Thorøhuse 

Drejet mellem Thorø og Thorøhuse 

Aa Strand 

Helnæs Fyr 

Helnæs Strand 

Saltofte Strand 

Thorø syd for Assens 

Bogø 

Bogense kommune 

Dansk handikap Forbund sommerkoloni 

Skåstrup Strand 

Pikkerhus 

Skåstrup Strand-Fogense diget 

Fogense-Bogense diget 

Bogense-Østerø diget 

Østerø-Stegø diget 

Store Stegø-Lindholm diget 

Lindholm-Langø diget 

Langø Hale diget 

Langø-Lindø diget 

Lindø sommerhuse 

Ebbevej Lindø-Dræet-Æbelø 

Bogense 

Lindø jagtbådsområde 

Æbelø fyr 

Nørreby Strand tidl. Toldsted 

Nørreby Strand havn 

Skæregaarde Strand 

Klinte Strand inddæmning 

Nørreby Hals dæmning 

Egebjerg kommune 

Ballen området 

Gammelgaard kystfiskeri 

Ejby kommune 

Rørdam havn 

Wedellsborg badestrand 

Vedelshave Strand 

Strandgård sommerhusområde 

Sønder Åby Strand 

Bro Strand sommerhusområde 

Bredning Bro 

Bilag 7 

Faaborg kommune 

Fjællebroen 

Nakkebølle inddæmning 

Nakkebølle Sanatorium 

St.Svelmø landing for ebbevej 

Kildekrog sommenrhuse 

Katterød Rev (revision: forkert navn for strandenl) 

Holstensprøve sommerhuse 

Nabben 

Bjergkammer 

Faldsled havn 

Bønnelandskrog 

Fåborg 

Bøjdens tre havne 

Bøjden Næs Naturist Camping 

Horne Næs 

Egskrog 

Knolden 

Dyreborgområdet 

Fruergård sommerhusområde 

Duered 

Sinebjerg 

Rødekro fiskerhuse 

Korshavn, Avernakø 

Revkrog og Kapelodde 

Diger ved Kulsagergård 

Drejet, Avernakø 

Nakkenhuse med fyr 

Munkeområdet 

Avernakø havn 

Illum ø Villa (sommerhus fra 1918) 

Illum ø anløbssted 

Vigø Bådehus med kystsikring 

Lyø, del af 

Bjørnø Nord-øst kyst 

Bjørnø færgebro 

Betonanlæg til skydeskive 

Ældre sommerhus Bjørnø 

Bjørnø Fyr 

Gudme kommune 

Revsøre fiskerleje og toldsted 

Lundeborg ladeplads 

Elsehoved 

Hårby kommune 

Feddet badestrand og sommerhuse 

Brunshuse 

Agernæs udskibningshavn (rev. Fiskerihavn)

Kerteminde kommune 

Kerteminde Søkøbstad 

Sluse for Tårup inddæmmede Strand 

Bøgebjerg Strand 

Pumpestation og Radiofyr 

Nordskov området 

Korshavn naturhavn 

Kystvej langs Kerteminde Bugt 

Kikkenborg sommerhusområde 

Kølstrup 

Midskov 

Madehøj, Dalby Bugt 

Skoven halvø eller næs 

Storeklint sommerhuse 

Højbjerg sommerhuse 

Skovgårds strandhytte 

Basbjerg stejleplads og hytte 

Marstal kommune 

Marstal (Handelsplads) 

Kløven området 

Graasten Nor dæmning 

Marstal Bondeby, stranden Batterierne 

Ejendom med bådehus ved stranden 

Halmø 

St.Egholm, del af 

Birkholm 

Middelfart kommune 

Skrillinge Strand fiskerleje 

Hov Broforening af 1915 

Teglgård 

Odden, Fænø færgested 

Hindsgavlsbro 

Vasnæs 

Kongebro 

Middelfart 

Middelfart Marina 

Svinø Broer 

Strib havne 

Strib Odde 

Sophieodde 

Betonbaner fra 2. v.krig 

Dæmningen sommerhusområde 

Gl.Strandvej, Strib 

Klintholm 

Fænø 

Munkebo kommune 

Bregnør fiskerleje 

Tornø vejdæmning 

Vigerø Dæmning 

Lindøværftet 

Boelsbro Havn 

Munkebo Havn 

Nyborg kommune 

Strandtved 

Nordenhuse 

Drejet 

Skaboshuse 

Nyborg Nordstrand 

Nyborg Havn 

Knudshoved 

Slipshavn 

Avernakke halvø 

Holckenhavn området 

Nr. Aaby kommune 

Fønsskov 

Føns inddæmning 

Ronæs bro Købmandsgård 

Føns Vang inddæmning 

Blanke Fed 

Båring Mole 

Båring Skov 

Varbjerg Strand somerhusområde m.m 

Odense kommune 

Odense Kanal området 

Odense Havn 

Odense Motorbåds Klub 

Næsby ældste havnefront 

Skibhus området 

Seden Strand 

Otterup kommune 

Storeøstrand inddæmning 

Klintebjerg 

Firtals Dæmning 

Dørholm ebbevej 

Gerskov-Klingeskov diget 

Egensedyb-Fjordmarken. Dige og havn 

Tørresø Strand, vest 

Tørresø-Bårdesø området 

Bårdesø-Jørgensø området 

Jørgensø området 

Hasmark Strand, vest 

Hasmark strand øst, til Drejet 

Gersø Huse 

Enebærodde Fyr 

Vigelsø Mole 

Vigelsø Dæmning 

Vikelsø Odde - en høfde 

Rudkøbing kommune 

Rudkøbing 

Strynø Kalv 

Spodsbjerg 

Strynø by 

Grevebroen, Strynø 

Møllebroen, Strynø

Nørrestænge bro; Strynø 

Toldbolig, Strynø 

Erboleje, Strynø 

Svendborg kommune 

Bækkehave 

Vornæs 

Vornæs Skovvej 28 

Vornæs Havn 

Skovballe bro, nu lille bådhavn 

Søby Måne 

Vårø Landingsplads 

Stjoul Fiskerleje 

Vemmenæs Færgemoler 

Stenodden Sommerland 

Vejdæmning mellem Lunkebugt og Sylten 

Nørreskov Huse 

Valdemar Slot strand 

Vindeby 

Troense 

Svendborg 

Strandhuse 

Sandhagen (Strandhuse vest) 

Tankefuld 

Fiskop Huse 

Rantzausminde Lystbådehavn 

Kogtved Søfartsskole 

Vesterrøn Havn, tidl.Rantzausminde værft 

Lehnskov Huse 

Thurø Færgested 

Præstelandingen 

Skipperlandingen 

Bådebyggerværksted, N.A.Petersen 

Grasten og Grønne Odde 

Grasten, fiskeplads 

Fredsskovens landingssted og rampe 

Gambøt fiskerhytter og -broer 

Yachtværft, tidligere N.P.Petersens værft 

Bådebyggeri, tidl. Ph.Jørgensens sk.byg 

Skipperhuse, Grønnevej Thurø. 

Skipperhuse i Blåby 



Skipperhus, Rolf Krakesvej, 87 

Røgeriet på Mårodde 

Mårodde fyr og bådebyggeri, begge nedlagt 

Boms Træskibsværft 

Bregninge Skov Træskibsværft (nedlagt) 

Ventepose Vandmølle i strandkanten 

Røde Mølle 

Blåby Broen 

Landingssted (Mejeri) 

Vornæs Skov træudskibningsplads 

Vindeby Øre anløbsbro 

Gl.Hestehauge og Sophus Weber 

Ballastgrav ved Gambøt 

Gambøt Lystbådehavn med to klubhuse 

Rubjerg, Skårupøre Sund 

Skårupøre 

Åbyskov 

Brohave 

Christiansminde sti og strandpark 

Østerhoved, Skarø 

Plads øst for havnen, Skarø 

Sønderstænge, Skarø 

Ålehoved, Skarø 

Havn, Skarø 

Drejø gamle havn 

Tang- og stendige, Hyllehovedvej 

Kystfiskeplads, Skoven 

Drejø badehotel 

Drejø nye havn 

Hjortø 

Thurøbund spejdercenter 

Sydlangeland kommune 

Lindelse Nor, syd v.Bøgehavegård 

Lindelse Nor dæmning med pumpestation 

Langø vejdæmning 

Kædeby Dampskibsbro 

Ristinge 

Pension Havblik 

Østerskov kystfiskerplads, Langeland 

Vognsbjerg kystfiskeri, Langeland 

Langelandsfort 

Keldsnor Fyr 

Bagenkop, Langeland 

Tryggelev nor dæmning 

Magleby nor dæmning 

Tranekær kommune 

Siø færgebro og huse 

Lohals 

Fyr på Frankeklint 

Hov Nordstrand sommerhusområde 

Dæmning Hoborg-Hov fyr 

Hov fyr 

Skipper-og husmandsbebyggelser 

Snøde Hesselbjerg fiskerleje (ophørt) 

Snøde Strandby, fiskeri 

Dageløkke 

Østrig kystfiskeri og afvanding 

Tranekær Fyr 

Aasø Dampskibsbro 

Strandby kystfiskeri 

Stengade Skanse 

Stengade Strand sommerhuse 

Ærøskøbing kommune 

Ærøskøbing 

Søby 

Skjoldnæs 

Vitsø 

Slæbested i beton 

Oldemark 

Tranderup Strand 

Tværby Mark 

Blakstens Odde

Stranden ved Borgnæs Vandmølle 

Sommerhusområdet Damgården 

Stokkeby Nor området 

Strandsti Ærøskøbing-Graasten Nor 

Drejet med høfder 

Ørbæk kommune 

Tårup Strand 

Åhuse

Fynske kystmiljøer Ole Mortensøn for Fyns Amt - Assens Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?