Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

Byrdefordeling mellem kommunerne
Beregningen af de økonomiske konsekvenser
på kommuneniveau er i første omgang
lagt i hænderne på Indenrigs- og Sundhedsministeriets
Finansieringsudvalg. Der er
flere grunde til, at det er en kompliceret og
længerevarende opgave.
For det første er den kommunale inddeling
endnu ikke helt på plads. Beregningen
alene af det økonomiske udgangspunkt i en
kommunesammenlægning før opgave- og finansieringsændringer
er et selvstændigt beregningsarbejde,
navnlig i de situationer,
hvor der indgår kommunedelinger som følge
af sogneafstemninger mv. Som et kuriosum
kan nævnes, at der også er et eksempel på en
kommunesammenlægning hen over den nuværende
grænse for hovedstadsudligningen.
For det andet skal der foretages skøn over
udgiftsvirkningen i hver enkelt ny kommune
af de nye opgaver, som kommunerne får.
DUT-beløbene (som endnu forhandles) skal
så at sige nedbrydes på kommuneniveau, og
det er ikke altid, at datagrundlaget hertil er
helt optimalt. For København, Frederiksberg
og Bornholm er der helt særlige problemstillinger.
For det tredje vil kommunernes overtagelse
af amtslige skattekilder have en økonomisk
virkning i den enkelte kommune.
For det fjerde vil såvel kommunesammenlægninger
som ændringer i opgaver og skattekilder
have afledte virkninger på tilskud og
udligning, hvis de gennemføres inden for det
nuværende tilskuds- og udligningssystems
rammer.
Endelig er der for det femte virkningen af
den længe omtalte reform af tilskuds- og udligningssystemet,
herunder ændringer der
kan modvirke eventuelle uønskede effekter
af de ovenstående elementer. Heri ligger der
i sig selv stof til mange politiske diskussioner.
Engangsudgifter og udgiftsstyring i
overgangsfasen
Der har fra forskellige kilder været angivet
forskellige bud på, hvad engangsudgifterne
ved gennemførelse af reformen vil være.
Disse udgifter afhænger i høj grad af, hvordan
man i staten og de enkelte kommuner og
regioner selv tilrettelægger processerne.
Derfor har strukturaftalen også alene søgt at
anvise en finansiering, der skal give de enkelte
aktører bedst muligt incitament til at
holde omkostningerne nede, nemlig fortrinsvis
lånemuligheder.
For at belyse en størrelsesorden for de forventede
engangsudgifter er der i de fremlagte
lovforslag angivet nogle skøn. Disse
skøn er bl.a. baseret på erfaringer fra kommunesammenlægningen
på Bornholm. Opregnet
til landsplan er udgifterne for kommunerne
på dette grundlag vurderet til knap
1,2 mia.kr. På besparelsessiden er det beregnet,
at alene de lavere udgifter til vederlag til
kommunalpolitikere vil udgøre ca. 370
mio.kr. årligt som følge af sammenlægningerne.
Denne besparelse vil i sig selv kunne
tilbagebetale en engangsudgift på ca. 3
mia.kr. over 10 år, men som nævnt forventes
engangsudgifterne altså at være lavere. Når
hertil lægges muligheden for yderligere synergibesparelser
i de sammenlagte kommuner,
synes der altså at være god økonomi i
omlægningerne.
Men erfaringerne fra Bornholm og den
sidste kommunalreform viste jo også, at der
kunne være omkostninger ved, at de afgående
kommunalbestyrelser »brændte benzin
af«, inden nøglen blev drejet om. Disse
erfaringer har givet anledning til en række
akf Nyt nr. 2 2005 9