Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

8 akf Nyt nr. 2 2005 En første samlet status over ressourceflytningerne blev givet af finansministeren til Finansudvalget primo marts 2005. Et sammendrag heraf er vist i tabel 1. Oversigten omfatter driftsudgifter bortset fra administration. For administrations- og anlægsudgifter er udredningsarbejdet fortsat, bl.a. for at tage hensyn til, at anlægsudgifter svinger over årene. Tabellen viser bl.a., at kommunerne skal have tilført 25 mia.kr. for at kunne finansiere de nye driftsopgaver. Hertil skal lægges kompensation for anlæg, administration (minus skatteadministration) og finansielle poster. Men kompensationen består ikke nødvendigvis af bloktilskud. Tabel 1 Oversigt over foreløbige DUT-beløb for driftsudgifter, ekskl. administration Mio.kr. (2003-udgift i 2005 p/l) Amter Staten Regioner Kommuner Økonomi- & Erhvervsministeriet -74 0 74 0 Socialministeriet -8.464 1.570 223 6.671 Indenrigs- og Sundhedsministeriet -66.873 20 52.402 14.451 Beskæftigelsesministeriet -334 315 10 9 Undervisningsministeriet -9.254 7.260 132 1.862 Kulturministeriet -524 426 21 78 Miljøministeriet -597 167 187 243 Transport- og Energiministeriet 2.903 420 702 1.781 DUT-beløb i alt -89.023 10.178 53.751 25.095 Kommunerne skal nemlig efter aftalen overtage alle de amtslige ejendomsskatter og ca. 4 procentpoint af amternes indkomstskat. De amtslige ejendomsskatter udgør ca. 10 mia.kr., og 4% indkomstskat svarer til ca. 27 mia.kr. Det vil altså sige, at tilførslen af skatteindtægter vil være i omegnen af 10 mia.kr. større end udgiftstilførslen. Alt andet lige bør bloktilskuddet dermed netto reduceres med dette beløb. Hertil kommer, at der er overvejelser om at fjerne det selvstændige bidrag på ca. 10 mia.kr. til momsudligningsordningen og i stedet modregne dette i bloktilskuddet. Momsbidraget er allerede i dag en slags negativt bloktilskud, så det er mere en kosmetisk ændring. Det samlede kommunale bloktilskudsbeløb, inkl. overgangsordning på det sociale område, udgør i dag ca. 40 mia.kr., så der er for så vidt noget at tage af. Men for at få belyst fordelingsvirkningen i flere forskellige modeller, har Finansieringsudvalget i sit nyligt fastlagte kommissorium fået frihed til også at belyse, hvordan det vil se ud, hvis kun en mindre andel af amtsindkomstskatten går til kommunerne.
Byrdefordeling mellem kommunerne Beregningen af de økonomiske konsekvenser på kommuneniveau er i første omgang lagt i hænderne på Indenrigs- og Sundhedsministeriets Finansieringsudvalg. Der er flere grunde til, at det er en kompliceret og længerevarende opgave. For det første er den kommunale inddeling endnu ikke helt på plads. Beregningen alene af det økonomiske udgangspunkt i en kommunesammenlægning før opgave- og finansieringsændringer er et selvstændigt beregningsarbejde, navnlig i de situationer, hvor der indgår kommunedelinger som følge af sogneafstemninger mv. Som et kuriosum kan nævnes, at der også er et eksempel på en kommunesammenlægning hen over den nuværende grænse for hovedstadsudligningen. For det andet skal der foretages skøn over udgiftsvirkningen i hver enkelt ny kommune af de nye opgaver, som kommunerne får. DUT-beløbene (som endnu forhandles) skal så at sige nedbrydes på kommuneniveau, og det er ikke altid, at datagrundlaget hertil er helt optimalt. For København, Frederiksberg og Bornholm er der helt særlige problemstillinger. For det tredje vil kommunernes overtagelse af amtslige skattekilder have en økonomisk virkning i den enkelte kommune. For det fjerde vil såvel kommunesammenlægninger som ændringer i opgaver og skattekilder have afledte virkninger på tilskud og udligning, hvis de gennemføres inden for det nuværende tilskuds- og udligningssystems rammer. Endelig er der for det femte virkningen af den længe omtalte reform af tilskuds- og udligningssystemet, herunder ændringer der kan modvirke eventuelle uønskede effekter af de ovenstående elementer. Heri ligger der i sig selv stof til mange politiske diskussioner. Engangsudgifter og udgiftsstyring i overgangsfasen Der har fra forskellige kilder været angivet forskellige bud på, hvad engangsudgifterne ved gennemførelse af reformen vil være. Disse udgifter afhænger i høj grad af, hvordan man i staten og de enkelte kommuner og regioner selv tilrettelægger processerne. Derfor har strukturaftalen også alene søgt at anvise en finansiering, der skal give de enkelte aktører bedst muligt incitament til at holde omkostningerne nede, nemlig fortrinsvis lånemuligheder. For at belyse en størrelsesorden for de forventede engangsudgifter er der i de fremlagte lovforslag angivet nogle skøn. Disse skøn er bl.a. baseret på erfaringer fra kommunesammenlægningen på Bornholm. Opregnet til landsplan er udgifterne for kommunerne på dette grundlag vurderet til knap 1,2 mia.kr. På besparelsessiden er det beregnet, at alene de lavere udgifter til vederlag til kommunalpolitikere vil udgøre ca. 370 mio.kr. årligt som følge af sammenlægningerne. Denne besparelse vil i sig selv kunne tilbagebetale en engangsudgift på ca. 3 mia.kr. over 10 år, men som nævnt forventes engangsudgifterne altså at være lavere. Når hertil lægges muligheden for yderligere synergibesparelser i de sammenlagte kommuner, synes der altså at være god økonomi i omlægningerne. Men erfaringerne fra Bornholm og den sidste kommunalreform viste jo også, at der kunne være omkostninger ved, at de afgående kommunalbestyrelser »brændte benzin af«, inden nøglen blev drejet om. Disse erfaringer har givet anledning til en række akf Nyt nr. 2 2005 9
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60:
Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
show all

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?