Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

6 akf Nyt nr. 2 2005 beslutninger og kriterier inden for samme område, ikke bare fra kommune til kommune, men også fra sagsbehandler til sagsbehandler i den enkelte kommune. Det kan være et problem. Det kan være spild af ressourcer at give borgerne tilbud, der ikke virker særligt godt. Det gælder, hvad enten det fx er en arbejdsløs, der skal aktiveres, et forældrepar, der skal adoptere et barn, en misbruger, der skal afvænnes, eller en patient, der skal behandles. Det kræver systematisk, forskningsbaseret viden at identificere det optimale tilbud for den enkelte borger, og dette tilbud vil variere med de vilkår, og de karakteristika, den enkelte borger er underlagt/kendetegnet ved. Samspil mellem det private og det offentlige I forlængelse af debatten om velfærdsstatens fremtid, er det vigtigt at tage hul på en diskussion omkring arbejdsdelingen mellem det private og det offentlige. Et væsentligt spørgsmål er dels, hvordan de offentlige beslutningstagere skal prioritere mellem alternative offentlige opgaver, dels hvilke opgaver der med fordel kunne løses i helt eller delvist privat regi. Diskussionen er gammel, men stadig aktuel. Visse områder er for- længst privatiseret (fx postvæsenet), mens privatiseringen på andre områder har vist sig overordentlig problematisk og er gået i stå (fx drift af børneinstitutioner) – andre igen er i sin spæde start (fx frit valgs-ordninger i hjemmehjælp) og endelig er nogle midt i en omfattende liberalisering (fx energiforsyning). Beslutningerne tages, og toget kører – men der er behov for viden om, hvornår privatisering er en god idé, og for en løbende evaluering af resultaterne. Behov for evaluering De omfattende ændringer i reformens kølvand skal selvfølgelig følges og evalueres – og der skal gives rum til at lave justeringer hen ad vejen, ellers er der ikke meget mening i at evaluere. Det handler ikke kun om evaluering af organisation og ansvarsfordeling i de nye enheder, men også om de resultater, der opnås på de faglige områder – sundhedssektoren, landdistrikts- og erhvervsudvikling, pleje, omsorg, pasning, sociale tiltag, integration, aktivering, miljø, kultur og infrastruktur. Igen kan forskningsbaserede analyser, evalueringer og anbefalinger tilbyde værdifuld ny viden langs vejen frem mod den bedst mulige opgavevaretagelse.
Økonomien i kommunalreformen Emnet er ikke helt ufarligt. Kommunalreformen er aktuelt politisk stof, og økonomien har været hovedbegrundelsen for, at reformen ikke som helhed har vundet bred politisk opbakning, skriver afdelingschef Thorkil Juul, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som i sin artikel redegør for noget af det arbejde, der er pågået med fastlæggelse af økonomien. Efterspørgslen efter denne lille artikel er vel udtryk for, at der i hvert fald er en interesse for at få belyst, hvordan arbejdet med økonomien i kommunalreformen gribes an. Jeg skal derfor i korthed forsøge at redegøre for forskellige økonomiske aspekter ved reformen, således som billedet tager sig ud nu, cirka et år efter den politiske aftale om reformen. Jeg håber at kunne gøre det uden at træde i alt for mange politiske spinatbede, men skal dog med hensyn til mit udgangspunkt bringe den forbrugeroplysning, at jeg er regeringsembedsmand. Ved økonomien i kommunalreformen kan der – som det vil fremgå af det følgende – forstås ganske mange ting. Det er en ganske kompleks opgave at belyse samtlige disse forhold, og for visse aspekter forudsætter der endda en række antagelser, bl.a. om fremtidige beslutninger, der skal tages af nye folkevalgte i regioner og kommuner. I et politisk forhandlingsforløb, hvor der på kort tid er mange varianter af opgavefordelingen på bordet, og hvor den endelige kommunale inddeling ikke kendes, kan det derfor være temmelig vanskeligt med en fuld belysning af økonomien. I den politiske aftale blev derimod fastslået en række spilleregler for den økonomiske implementering af kommunalreformen. Disse spilleregler har dannet grundlag for det arbejde, der siden har pågået med fastlæggelse af økonomien. Ressourceflytninger mellem offentlige delsektorer Udgangspunktet i aftalen er, at pengene følger opgaverne. I dette udgangspunkt ligger, at det er opgaverne med det nuværende serviceniveau, der flyttes, og at der ikke forudsættes hverken besparelser eller udgiftsvækst i forbindelse med selve flytningen. For at opfylde denne del af aftalen er der siden strukturaftalen foregået et omfattende arbejde med at kortlægge det udgiftsniveau, der i øjeblikket er forbundet med hver enkelt af de opgaver, der skal flyttes fra én sektor til en anden. Ikke alle opgaver er specificeret fuldt ud i det kommunale budget- og regnskabssystem, og spørgeskemaer, konsulentundersøgelser mv. har derfor været bragt i anvendelse. Ministerierne indledte i efteråret 2004 drøftelser med de kommunale organisationer baseret på de første skøn over udgiftsniveauerne, og drøftelser og uddybende undersøgelser er fortsat også efter lovforslagenes fremsættelse, jf. de sædvanlige DUTprincipper. akf Nyt nr. 2 2005 7
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58:
Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60:
Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
show all

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?