Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

52 akf Nyt nr. 2 2005 Samtidig illustrerer figur 2, hvor stort potentiale der er at indhente, hvis alle kommuner var lige økonomiske. Andre fordele og hensyn Når vi ikke finder større økonomiske stordriftsfordele, kan det hænge sammen med flere ting. For det første kan det skyldes, at de tal, vi har (Indenrigsministeriets), ikke i tilstrækkelig grad afslører kvalitetsforskelle. Større kommuner kan levere større kvalitet, uden at det registreres. Noget andet er så, at tilfredsheden i de store kommuner bestemt ikke er større end i de små. Men måske er tilfredsheden i små samfund generelt større end i store, også med politiet, postvæsenet og kongehuset? Der er også forskelle i kommunernes håndtering af de statslige forskrifter: de små kan af gode grunde ikke håndtere alting så professionelt som de store. For det andet er der på mange felter uudnyttede rationaliseringsmuligheder, som kunne realiseres ved en ændret kommunal incitamentsstruktur og adfærd. Alt tyder på, at der også kunne realiseres besparelser på andre områder end det administrative. Der er langt større rationaliseringsgevinster at hente ved en ændret adfærd i den givne struktur end ved at ændre struktur uden at ændre adfærd. Det har vi set i flere af akf's undersøgelser. Omkostningerne ved skolerengøring afhænger af skolens størrelse – jo større skole, des mindre enhedsomkostninger. Det gælder ganske vist, når kommunerne håndterer rengøringen (centralt), men i langt mindre grad, end hvis rengøringen er udliciteret. De private virksomheder med et incitament til at minimere omkostningerne opnår langt større fordele end kommunerne. Her får vi en glimrende illustration af uudnyttet potentiale i kommunerne. Det samme gælder undersøgelserne af kommunestørrelsens betydning for børnenes succes i folkeskolen. Til trods for, at Undervisningsministeriet i sit oplæg til Strukturkommissionen finder en sammenhæng mellem elevernes færdigheder og lærernes kvalifikationer (om de underviser i deres linjefag). Men selv om de store kommuner har bedre mulighed for at sikre, at eleverne får kvalificeret undervisning, sker det ikke. Andre hensyn forhindrer den optimale brug af skolernes ressourcer. Et andet eksempel findes i en spørgeskemaundersøgelse om specialiserede plejeopgaver. I de fleste store kommuner har man indrettet sig med sygeplejersker i distrikter. Kvaliteten i hvert distrikt afhænger i høj grad af den enkelte sygeplejerskes kompetence og motivation – ganske som i mindre kommuner. akf har ikke fundet nogen sammenhæng mellem kommunernes størrelse og deres succes med integration af indvandrere, ej heller i kommunernes arbejdsmarkedsindsats over for kontanthjælpsmodtagere – en interessant konklusion, da øgede arbejdsmarkedsopgaver (i et énstrenget system) netop skulle være en vigtig begrundelse for større kommuner. Kommunerne er under pres for både at holde et ensartet serviceniveau og ensartede skattesatser, selv om deres indtægtsgrundlag (borgernes skattepligtige indkomster) er vidt forskellige, og udligningen begrænset. Fattige kommuner får stedse sværere ved at levere den forlangte vare. Dette problem løses kun i begrænset omfang af en strukturreform – det er mestendels et spørgsmål om udligning. Og den enkelte kommune kan gøre uendelig lidt for at ændre den lokale erhvervsudvikling – uanset størrelse.
Et særligt argument for større kommuner skulle være den kommende mangel på arbejdskraft og de deraf følgende rekrutteringsproblemer for kommunerne, især de små. Spørgsmålet er bare, hvor meget det hjælper at lægge flere udkantskommuner sammen? Sammenfatning Kommunalreformen medfører to sæt af økonomiske problemer: de kortsigtede omstillingsomkostninger og de langsigtede rationaliseringsmuligheder. Der er taget hånd om kommunernes udgiftspolitik på kort sigt. Fortidens erfaringer med udgiftseksplosion ved kommunesammenlægninger synes inddæmmet af regeringens politik. Noget andet er så, om snævre økonomiske rammer i 2005-2007 giver mulighed (fx rationelle investeringer) for en økonomisk optimal struktur på længere sigt? Det er desværre ikke noget ukendt fænomen i den offentlige sektor i Danmark, at man investerer alt for lidt i produktivitetsfremmende bygninger, isenkram og medarbejderpolitik. På længere sigt eksisterer et rationaliseringspotentiale for de nye kommuner. Men vil de udnytte det? Hvorfor skulle de gøre det under den nye struktur, når de ikke har gjort det hidtil? I KL er det blevet et mantra, at alle kommuner i 2007 og fremover vil arbejde målrettet mod større effektivitet, altså: mere kvalitet for færre kroner! Det ligger i reformens dynamik, det tror Jan Olsen på og med ham alle hans svende. Reformen byder på mange muligheder og løfter om bedre kvalitet og højere effektivitet – måtte de indfries. Litteratur Alle relevante litteraturhenvisninger kan findes i Groes: Decentralisering eller statsstyring. Ekonomisk Debatt, 2005. akf Nyt nr. 2 2005 53
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45 and 46: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 47 and 48: egionale fordeling af skatter og se
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?