Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

50 akf Nyt nr. 2 2005
Figur 1
Størrelseseffekt i skattefinansierede nettodriftsudgifter og nettodriftsudgifter i
alt i forhold til kommuner med ca. 12.000 indbyggere
Kilde: Houlberg og Møller i Norstrand og Groes (red.) 2001.
opdyrke et marked. De små kommuner har
sværere ved at tilbyde valgmuligheder på ældreområdet
end de store – det gælder både
personlig pleje og praktisk bistand. Det kan
dog hænge sammen med, at en del små kommuner
ligger i tyndt befolkede områder,
hvor private udbydere måske ikke skimter
profit.
Figur 1 tegner altså et klart billede: der er
åbenlyse økonomiske stordriftsfordele for
kommuner under 20.000 indbyggere – og
ulemper for dem over 40.000. I det lys må
det undre, hvorfor så mange kommuner satser
på en størrelse langt over 50.000? Hvad
er ideen med nye storkommuner som fx Aal-
borg, Herning, Viborg, Vejle og Rudersdal?
Svaret er formentlig (gætter en økonom),
at det drejer sig om helt andre ting: magt og
regional indflydelse. Herning vil være stor
for stadig at præge billedet – nu i Midtjylland
og ikke det lille Ringkøbing Amt. Og
ditto med Rudersdal – nu i hovedstadsregionen.
Men figur 1 er heller ikke den fulde sandhed
om sammenhængen mellem størrelse og
omkostninger. Man kan roligt sige, at den
kommer slet ikke frem, når vi ikke har inddraget
kvaliteten af ydelserne og behovenes
omfang (som bestemt af borgernes krav og
socioøkonomiske situation samt geografien).