Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

48 akf Nyt nr. 2 2005
munestyret og »de overflødige amter« i sommeren
2002, midt i agurketiden. Debatten
blev startet af backbenchers fra det store regeringsparti
med Dansk Industri i kulissen.
Debatten døde ikke i sommervarmen, og i
oktober 2002 nedsatte regeringen Strukturkommissionen,
hvis betænkning kom i januar
2002, og allerede i april samme år kom
regeringen med et meget detaljeret udspil til
en ny kommunal struktur, baseret på tusindvis
af sider fra de involverede sektorministerier.
I juni 2004 traf regeringen aftale med
Dansk Folkeparti om hovedtrækkene i en reform,
og i oktober samme år blev en stribe
lovforslag sendt til høring. I februar 2005
holdt regeringen politiske møder med KL og
Amtsrådsforeningen og fremsatte lovforslagene.
Inden sommer forventes lovforslagene
vedtaget og drøftelserne mellem regering og
KL om de økonomiske konsekvenser afsluttet.
I efteråret 2005 kommer så lovforslag til
finansierings- og udligningsreform. I november
2005 er der kommunalvalg, hvor der
ud over kommunalbestyrelser til de gamle
kommuner (der skal eksistere endnu et år)
vælges sammenlægningsudvalg for de nye
kommuner, der skal forberede strukturen i
hver af de nye kommuner. Første januar
2007 træder kommunalreformen så i kraft.
Hvor har Socialdemokratiet været henne?
De har spillet en underlig passiv rolle, bange
for at der var tale om en tabersag, som de
ikke ville fedtes ind i, men uden selv at have
noget slagkraftigt alternativ. Regeringen
strakte sig langt for at få et forlig, statsministeren
understregede meget behovet for enighed
mellem de to store »kommunepartier«,
men selv ville han heller ikke fedtes ind i sagen,
og hans løjtnant kommunikerede ikke
for godt med oppositionen. Mærkeligt nok
endte sagen med, at det forlig, regeringen
næsten indgik med Socialdemokraterne og
Det Radikale Venstre, bestemte regeringens
udspil.
Politiske knaster
Andetsteds i dette temanummer af akf nyt
behandles nogle af de væsentligste politiske
knaster, nemlig:
– organisationen og kvaliteten af sociale
døgninstitutioner
– sundhedspolitik – kvalitet, effektivitet,
omfang og incitamenter
– planlægningen og miljøpolitikkens udfordringer
– statens og kommunernes rolle
– beskæftigelsespolitikkens dilemmaer med
to herrer i ét hus
– uddannelsespolitikkens problemer, ikke
mindst kvaliteten i folkeskolen og kontrollen
heraf samt incitamentstrukturen.
Fælles for dem alle er, at staten vil styre og
kontrollere mere. Kun tiden vil vise med
hvilket held.
Økonomien
På kort sigt bliver der store omstillingsomkostninger
for de kommuner, som skal sammenlægges.
Og mange er fristet til at bruge
af kassebeholdningen før dommedag.
Mange erfaringer taler om øget letsind før
en sammenlægning. Men regeringen har
holdt vågent øje med, at økonomien ikke
løber løbsk.
På længere sigt er det så spørgsmålet, om
de nye kommuner kan indhøste økonomiske
stordriftsfordele. Bliver det finansministeren,
der sætter dagsordenen – eller sektorministrene
med flere krav til ensartede serviceydelser
og mere kontrol heraf? Og hvilke
mål sætter de nye kommuner sig?
Indtil nu synes der muligheder for at ind-