Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

More documents

Recommendations

Info

46 akf Nyt nr. 2 2005 Det går vel i det hele taget som en rød tråd gennem lovforslagene, at staten vil kontrollere kommunerne mere. Bl.a. derfor oprettes et statsligt evalueringsinstitut, som skal gå kvaliteten af den kommunale service efter i sømmene. Den offentlige geografi Reformens regionale konsekvenser illustreres på betagende vis i Sønderjylland. Før den forrige kommunalreform var Sønderjylland opdelt i fire amter: Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Tønder. De blev så i 1970 slået sammen til ét amt: Sønderjylland, med 23 kommuner. Nu bliver Sønderjylland en del af Region Syddanmark (inkl. Fyn, Ribe og dele af Vejle) og i det gamle Sønderjyllands Amt er der kun fire kommuner tilbage, svarende til amterne før 1970 (idet dog to små kommuner har giftet sig nordpå). Men læg vel mærke til, at kommunerne stort set frivilligt har vedtaget sammenlægningerne uden at kende det præcise indhold af opgaverne for slet ikke at tale om finansieringen. Finansieringen Regionerne I regionerne afløses retten til at kunne udskrive skat på indkomst og fast ejendom med tilskud fra stat og kommuner. Staten giver et bloktilskud (på 75%) og et aktivitetsafhængigt tilskud (5%), mens kommunerne giver et grundbidrag til sygehusopgaven (10%) samt et aktivitetsafhængigt bidrag (10%). Regionernes aktiviteter finansieres altså indirekte over skatterne, men staten og kommunerne har vetoret. Hermed har man valgt at bryde med det hævdvundne princip i det danske kommune- styre, at ansvaret for beslutninger og økonomi skulle hænge tæt sammen. Den, der bestilte musikken, skulle også betale – og stå direkte til ansvar herfor hos borgerne. Der er stadigvæk direkte valg til regionsudvalgene, men de skal ikke forsvare skattestigninger – kun mangelfuld service. Denne asymmetri kan give anledning til bekymring. Hvor er skatteyderhensynet placeret? Og vil de folkevalgte i regionerne nu ikke alliere sig med læger og sygeplejersker om at få et stedse bedre og dyrere sundhedsvæsen (jf. Jens Blom-Hansens og Kjeld Møller Pedersens artikler her i akf nyt)? Har regeringen skabt en ny stor udgiftsdrivende sundhedsmaskine? Kommunerne Kommunerne bevarer principielt retten til at udskrive skat, omend den for de nye kommuner er sat ud af kraft med et lovforslag om uændrede kommunale skatteprocenter, foreløbig i 2006. Desuden vil de nye opgaver blive finansieret over øgede bloktilskud fra staten. Indenrigsministeriets embedsfolk regner naturligvis som gale på, hvordan man kan fastlægge objektive kriterier for sådanne nye tilskud. Der er tale om et bruttoregnestykke på 50-70 mia.kr., så det er et spørgsmål, om systemet kan holde til det. Uanset hvad, bliver det svært for ikke at sige umuligt at finde fordelingsnøgler, der finder de »korrekte« beløb, som på objektiv vis dækker de meromkostninger, kommunerne får ved at påtage sig de nye opgaver (uden kvalitetsforbedring). Og hvad kommer det til at koste at holde ro i geledderne? Men én ting er omlægning af finansiering af nye opgaver. Den sag falder vel på plads efter et par års tumult. Noget andet er den
egionale fordeling af skatter og serviceniveau samt udligningen mellem kommunerne. Udligningen i dag varierer, afhængig af kommunernes skattegrundlag og socioøkonomisk betingede belastning mellem godt 45% og maksimalt 85%. For den typiske provinskommune uden særlige problemer er den under 50, for hovedstadskommunerne (som har indbyrdes udligning) og de trængte kommuner er den højere, jf. i øvrigt Carsten Lynge Jensens artikel her i akf nyt. Sammenlignet med fx Sverige er udligningen i Danmark lav. Følgelig er de kommunale skatteprocenter lave i velbjærgede kommuner, men høje i fattige udkantskommuner. Omvendt er serviceniveauet højt i hovedstadsområdet, lavt i udkantskommunerne. Med de nye opgaver og regeringens øgede krav til og kontrol af kvaliteten i de kommunale serviceydelser, kan de fattige kommuner komme slemt op at køre, medmindre udligningen øges markant, og det er der intet, der tyder på vil ske. Men hvis alle de nye udkantskommuner skal følge alle statslige forskrifter, kan de få svært ved at lade skatterne i ro. Og en ond cirkel kan udvikle sig, hvor udkantsområder, der i forvejen har det skidt, vil få det værre og beskæftigelsesmulighederne blive færre, afvandringen accelerere. Intet tyder på, at regeringen planlægger en større udligning end den, vi har. Rationalet Kommunalreformen i 1970 byggede på troen på decentraliseringen, altså på at kommunerne kunne og måtte selv, bare de blev store nok til at rumme en moderne folkeskole. I dag synes rationalet et ganske andet. Tilhængernes mantra er borgeren i centrum, bedre service og stordriftsfordele. Men regeringen og centraladministrationen vil have bedre tjek på kommunerne via færre, større kommuner. Der skal mere kontrol af metoder og resultater. Troen på forskelligheden og kommunernes egne valg af serviceniveau og skattesats er erstattet af Folketingets krav om ensartethed i offentlig service, uanset om borgeren bor i Gentofte eller på Mors. Og så ser vi helt bort fra kravet om en todelt offentlig struktur i stedet for de hidtidige tre lag. I stedet er statsadministrationen brudt ud i regionale knopskud, hvor enhver etat med respekt for sig selv har etableret regionale hovedkvarterer i Ringkøbing, Aabenraa og Nykøbing Falster. Var der ikke noget om, at Danmark var for lille et land til amter? Tidsplan og politisk forløb »Nogle gange overgår virkeligheden fantasien. Her taler resultaterne for sig selv. Kommunalbestyrelserne har siden sidste efterår stået i spidsen for en proces, der i løbet af ganske få måneder har skabet et helt nyt kommunalt Danmarkskort – med større og stærkere kommuner. Et Danmarkskort, der i vid udstrækning har lokalpolitisk ejerskab. Et mere robust Kommune-Danmark. Det er et resultat, vi kan være glade for«. Sådan sagde formanden for KL i april 2005. Indenrigsministeren brugte samme ordvalg. Sandt er det, at udviklingen er gået hurtigt, og at kommunerne har accepteret ministerens udspil. Uden at kende opgaverne fuldt ud og uden at kende finansiering, har der været frivillige sammenlægninger i et større omfang, end mange havde forestillet sig. Som Thorkil Juul har vist i dette nummer af akf nyt, er der muntre paralleller til forløbet i 1970. Det hele startede med en debat om kom- akf Nyt nr. 2 2005 47
Page 1 and 2: akf nyt 2/2005 Temanummer: Konsekve
Page 3 and 4: Danmark i byggerod - kan vi gøre d
Page 5 and 6: kulturelle forskelle mellem enheder
Page 7 and 8: Økonomien i kommunalreformen Emnet
Page 9 and 10: Byrdefordeling mellem kommunerne Be
Page 11 and 12: 22. januar 1969 i alt 25 lovforslag
Page 13 and 14: munerne under ét gør regnskabet o
Page 15 and 16: vende mekanismer, som det kunne væ
Page 17 and 18: sundhedsfremme. Det er især den te
Page 19 and 20: Figur 1 Simpelt regnestykke I hosst
Page 21 and 22: Det næste regnestykke er baseret p
Page 23 and 24: Foranstaltning 1. Akutstuer/ akut v
Page 25 and 26: Økonomiske konsekvenser af kommuna
Page 27 and 28: herunder evt. justere vægten til d
Page 29 and 30: Strukturreform og effektiviseringsp
Page 31 and 32: Figur 1 Kommunen anskuet som et pro
Page 33 and 34: Tabel 1 Virksomhedslederens vurderi
Page 35 and 36: Regional omfordeling: konsekvenser
Page 37 and 38: så står kommunerne nord for Købe
Page 39 and 40: 55%). I den forstand sker den stør
Page 41 and 42: ment, at kommunerne skal have kapac
Page 43 and 44: Fremtidens kampvåben: Information
Page 45: Med lidt lykke og lidt held - om ko
Page 49 and 50: høste økonomiske stordriftsfordel
Page 51 and 52: Figur 2 viser et usminket billede a
Page 53 and 54: Et særligt argument for større ko
Page 55 and 56: Carsten Lynge Carsten Lynge Jensen
Page 57 and 58: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag
Page 59 and 60: Projektansvarlig Projektnavn Opdrag

Hent hele AKF Nyt nr. 2, 2005 i pdf-format - Amternes og ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?